Neurokirurgi Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > Neurokirurgi > Flashcards

Flashcards in Neurokirurgi Deck (177)
Loading flashcards...
61

Behandling af myasthenia gravis

Pyridostigmin (mestinon) --> insufficient --> azathioprin / methotrexat --> insufficient --> ciclosporin --> insufficient '

Overordnet
- cholinesterase hæmmer (mestinon)
- immunosuppresiva
- intravenøs immunoglobulin
- plasmaferese
- thymektomi

62

Drop fod kan skyldes påvirkning af

N peroneus (tryk ved capitulum fibulae) og de motoriske forhornsceller (niveau L5)

63

Nævn ufrivillige bevægelser og forskelle

- myoklonier (store muskelgrupper=
- fascikulationer

64

neurofysiologiske US ved ALS

Store motoriske enhedspotentialer ved EMG og fibrillationspotentialer som tegn på pågående denervering.

ALS er ren motorisk.

65

Karakteriser ALS (amyotrofisk lateral sklerose)

neurodegenerativ sygdom som afficerer både 1. og 2. motorneuron.
Klinik: atrofi og fascikulationer kombineret med hyperrefleksi.
Bulbære symptomer og udfald.
Oftest sporadisk men kan være hereditær
Associeret med frontal demens.

66

Behandling af ALS

Tbl Riluzone som hæmmer glutamanerg neurotransmission (antagonist).
Livsforlængende med 2-3 mdr. Virker mest på bulbære symptomer men ikke muskelstyrke.

67

Definer status epilepticus

= over 30 minutters tilstand med vedvarende eller gentagne epileptiske anfald uden opvågning i mellem

68

Hvordan inddeles status epilepticus

Konvulsive typer (med objektive motoriske symptomer):
1. generaliserede tonisk-klonisk anfald (1200 pr år)
2. myoklont anfald
3. fokal-motorisk anfald

Non-konvulsive typer (uden objektive motoriske symptomer --> svær at diagnosticere uden EEG)
1. absence status
2. kompleks fokal status (hyppigst)

69

Hvornår starter man behandling ved status epilepticus

Efter 5 minutters anfaldsvarighed, især hvis det er generaliseret tonisk klonisk status, da dette kan være livsfarligt.

70

Behandling af status epilepticus, konvulsiv status

I modtagelsen:
1. ABC
2. Blodprøver (hypoglykæmi?, elektrolytter? thiamin hvis alkoholgenese, S-antiepileptika)
3. EEG
4. Stesolid (diazepam): i.v. 5-20 mg givet i refraktære doser à 5 mg, ved børn gives rektalt 0,5mg/kg.
5. Overflytning til NIA mhp intubering

På intensiv
6. Fosfenytoin load ved varighed >20 min.
7. Ved fortsat anfald --> intubering og behandling under EEG overvågning

71

Behandling af status epilepticus, non-konvulsiv status

- Absence status: diazepam (+ valproat ved manglende effekt)

- Kompleks fokal status diazepam evt efterfulgt at fosfenytoin

72

Hvad skal man være opmærksom på ved fosfenytoin

Det er arytmogent og respirationsdæmpende og kræver derfor EKG og respirations overvågning.
Det er kontraindiceret hvis pt allerede er i fosfenytoin behandling.

73

Definer apopleksi

= pludselig indsættende fokal-neurologisk udfald af formodet vaskulær genese som varer mere end 24 timer eller medfører død.
Hvis der er remission indenfor 24 timer er det en TCI.

74

Hvad er den årlige incidens af apopleksi

ca 10.000 i DK pr år.

75

Ætiologi for apopleksi

85% - iskæmisk apopleksi (trombe eller emboli fra hjerte, hjerteklap eller a carotis)

15% - hæmorragisk apopleksi (10% ICH, 5% SAH)

Sjældnere årsager er vaskulitis, hypotension/anæmi, vasospasmer

76

Ætiologi for iskæmisk apopleksi

Aterosklerose
- hyppigst ses embolier hos europærer og tromber hos thailændere (asiater)

A cerebri media --> oftest emboli
A carotis interna (bifurcaturen) --> oftest plaquestenose
A vertebralis --> oftest plaquestenose
A basilaris --> ofte plaquestenose

77

Patogenese ved iskæmisk apopleksi

Neuronerne er mest følsomme for iskæmi og vil dø først - hvis man har et isoleret neurontab, er det et inkomplet infarkt, mens hvis gliacellerne også dør, så har man et komplet infarkt.

Iskæmi teorien: iskæmi --> glutamat frigørelse --> Ca influks --> aktivering af lipaser og proteaser --> celledød --> ødemdannelse

Først udvikles et cytotoksisk (intraneuronalt) ødem inden for de første timer. Senere på 2.-3. dagen udvikles vasogent ødem (defekt BBB) med risiko for herniering (dvs ødemdannelse er hovedårsagen til den akuttet letalitet ved cerebrale infarkter --> ICP stiger --> kaudal transtentoriel herniering)

78

Risikofaktorer ved iskæmisk apopleksi (LAVA)

Ikke-modificerbare: alder, køn, genetik (fx familiær hyperkolesterolæmi, protein C og S mangel, antitrombin-III-mangel)

Modificerbare (LAVA):
- Livsstil: KRAM, p-piller, HRT-behandling
- Aterosklerose associeret: hypertension (!!), dyslipidæmi, DM, tidligere TCI, claudicatio eller stroke
- Viskositet associeret: misbrug, forhøjet antifosfolipidantistoffer, forhøjet homocystein, hæmatologiske sygdomme (polycytæmi, seglcelleanæmi, leukæmi, ect)
- Arteriel emboli associeret: AFLI, persisterende foramen ovale, klaplidelser, AMI med paritaltromber

79

Generelle fund ved iskæmisk apopleksi

- Bevidsthed
Ikke bevidsthedstab (!!) da dette kræver at begge hemisfære er involveret, der er derfor kun bevidsthedstab ved kæmpe infarkter med diffus affektion og midtlinjeforskydning pga ødem eller ved hjernestammeinfarkter.

- Kranienerver
Sjældent påvirkede fraset kontralateral facialisparese og synsudfald

- Afasi (35%)
Hyppig ved storhjernelæsion i sprogdominantehemisfære (venstre) --> læsioner i venstre hæmisfære giver afasi, læsioner i højre hemisfære giver venstresidig neglect.

- Motorisk udfald
Kontralateral hemiparese (dog ipsilateral ataksi ved cerebellar apopleksi). Reflekser kan initialt være normale, (shockperiode), men bliver hyperrefleksive i løbet af en uge.

- Sensorisk udfald
Kontralateralt hemiforme (ikke skarpt afgrænset)

- Synsudfald
Typisk homonym hemianopsi / kvadrantanopsi. Amaurosis
fugax.

80

Fund ved storhjerne infarkter (lokalisationsafhængige)
- A cerebri ant
- A cerebri media
- A cerebri post

A. cerebri anterior:
- kontralateral hemiparese, mest udtalt i UE
- ved bilateral affektion ses apati, demens eller ændring i personligheden fx mangel på situationsfornemmelse.

A cerebri media
- kontralateral hemiparse, mest udtalt i OE
- kontralateral hemisensorisk udfald med hypoæstesi, hyperæstesi, dysæstesi
- kontralateral homonym hemianopsi eller kvadrantanopsi, evt ipsilateral blikdeviation (pt kigger op i sit infarkt)
- ved læsion i den sprogdominante hæmisfære (venstre): afasi (ekspressiv (Broca) eller impressiv (Wernicke), aleksi, akalkuli, agnosi (manglende genkendelse af en genstand på trods af at syns-, føle- og høresans er bevaret), og apraksi.
- ved læsion i den ikke-sprogdominante hæmisfære (højre): neglekt, anosognosi (manglende sygdomserkendelse), rum-retningsforstyrrelse, påklædningsapraksi

A. cerebri posterior
- kontralateral homonym hemianopsi

81

Fund ved thalamiske infarkter / capsula interna infarkter (lokalisationsafhængige)

Thalamiske
- kontralateral hemiform føleforstyrrelse
- kontralaterale hemiballisme (kastende ufrivillige bevægelser)
- vertikal blikparese
- afasi

Capsula interna
- primært kontralateral ret motorisk hemiparese

82

Fund ved hjernestamme infarkter (lokalisationsafhængige)
A basilaris
Lavt i hjernestammen
A cerebelli post inf

A basilaris + grene
- ipsilateral kranienerveudfald
- kontralateral ekstremitetsudfald
- blik deviation mod paretisk side
- bevidstløshed og respirationsinsufficiens ved total basilaris okklusion

Svær læsion lavt i hjernestammen
- "Locked in syndrom": tetraplegi + lammelse af ansigtsmuskulaturen (= total lammelse), men bevaret vertikal øjenmotorik

A cerebelli posterior inferior (det laterale medullære infarkt = Wallenbergs syndrom)
- svimmelhed, kvalme, opkast, nystagmus
- kranienerveudfald: V (ophævet ansigtssensibilitet), VII (ophævet smagssans og IX (ganesejlsparese)
- Horners syndrom
- kontralateralt ophævet smerte og temperatursans

83

Fund ved cerebellare infarkter (lokalisationsafhængige)

- samsidig ekstremitetsparese
- gangataksi og nystagmus
- ødem dannelse som obstruerer ventrikelafløbet og medfører hydrocephalus

84

Paraklinik ved apopleksi

CT (1. valg)
MR (mere sensitiv)
Kardiel udredning (EKG --> AFLI, UL af halskar, UL --> klapsygdom, PFO, ASD)
Blodprøver (væsketal, koagulationsfaktorer)

85

Hvordan diagnosticeres apopleksi

CT - fordi her kan differentieres mellem hæmoragi og infarkt

86

Differential diagnoser til apopleksi

- tumor cerebri
- dissemineret sklerose
- subduralt hæmatom
- epilepsi
- hypoglykæmi
- hypertensiv encephalopati

87

Hvilke symptomer skal mistænkes ved infektioner i CNS og hvordan behandles det

hurtig udvikling af symptomer som hovedpine, fotofobi, feber, NRS, kredsløbspåvirkning, udslæt, bevidsthedspåvirkning i varierende grad.

Iv. penicilin

88

Hvad er PML

Progressiv multifokal leucoencephalopathy

Symptomer subakutte over uger. Progredierende adfærds- og kognitive forstyrrelser.

89

CNS sygdomme (liste)

1) multiple sklerose (80)
2) opticus neurit
3) Transversel myelit
4) Cerebral vasculitis (PACNS, Behcet)
5) ADEM (akut dissimeret encephalit)
6) neuromyelitis optic
7) autoimmun encephalitis
8) neurosarcoidose / lupus

90

Typer af synsforstyrrelser og bagvedliggende årsager

- aura --> migræne
- dobbelt/udfald --> apopleksi, ophtalmoplegi (internuklær), myasteni
- sort prikflimmer
- sløret syn
- hallucinationer --> Charles Bonnet Syndrom
- amarousis fugax --> emboli