ØNH Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > ØNH > Flashcards

Flashcards in ØNH Deck (260)
Loading flashcards...
61

Hvornår færdigudvikles øret (embryologi)

Det indre øre i uge 23
Mellemøre, øregang og ydre øre udvikles først færdig efter puperteten pga hjernens og kraniets tilvækst, men formen er anlagt efter 4. måned.

Ektoderm --> den hindede labyrint, ydre øre, øregang
Entoderm --> tuba auditiva, mellem øret og cellesystemet i proc. mastoideus.
Mesoderm --> mellemørets knogler

62

Hvad udgøres cochlea af

- Scala tympani (nedre), media og vestibuli (øvre).

Medias midterakse når ikke helt til labyrintkapslen, hvorfor de to perilymfatiske rum forbindes med hinanden.
Fra mellemøret er der gennem det ovalevindue kontakt til skala vestibuli, og gennem det runde vindue til skala tympani.

63

Hvordan er den perilymfatiske væske i kontakt med CSF

Gennem aquaeductus cockleae

64

Hvad skyldes dannelsen af halscyster eller -fistler

Hvis noget af gællefurerne persisterer

65

Hvordan innerveres det ydre øre

Den motoriske innervation af auriklens små muskler kommer fra N. FACIALIS,.

Den sensoriske innervation til ydre øregang og
-- bagerste del af auriklen kommer fa N. VAGUS
-- forreste del af auriklen kommer fa N. TRIGEMINUS
-- bagerste nederste del af auriklen kommer fa N. AURICULARIS MAGNUS

66

Hvor tyk er trommehinden

Diameter ca 1 cm, og tykkelse ca 0,1 mm

67

Beskriv trommehinden

Højre eller venstre?

Trommehinden inddeles i 4 kvadranter:
A: bagerste øvre
B: bagerste nedre
C: forreste øvre
D: forreste nedre

A: Pars flaccida, pars tensa
B: Pars tensa
C: Pars tensa, lysrefleks
D: D: incisura tympanica, pars tensa
I midten ses umbo (skaftet af hammeren) og trommehinden omgives af anulus fibrosus som hæfter den til øregangen.

68

Hvordan innerveres trommehinden

Af sensoriske grene fra nn. trigeminus, vagus og glossopharyngeus.

69

Ordliste

Mesotympanon = det egentlige mellemøre
Malleus = hammeren
Incus = ambolten
Stapes = stigebøjle

70

Nævn musklerne i øret

Mm. stapedius (til stigbøjlen) og tensor tympani (til hammeren) - udgår fra mellemørets knoglevægge

71

Hvor går tuba auditiva fra og til

Forbinder sig til protympanon ved isthmus og til epipharynx ved torus tubarius.
Åbnes aktivt ved kontraktion af den mediale del af m. tensor veli palatina.

72

Symptomer og årsager til baro-traume

Symptomer: smerter i øret, nedsat hørelse, i visse tilfælde blodudtrædning i trommehinden sekret i mellemøret.

Årsager: trykændring og blokering af tuba auditivas ventilfunktion.
Det kan fx adenoide vegetationer som blokerer.

73

Hvad udgør det indre øre

Høreorganet + balanceorganet + den endolymfatiske sæk

74

Hvad udgør balanceorganernerne

Buegangsystemet (rotation i hvert plan) + otolitorganerne i sacculus og utriculus (lineær acceleration og lejring)

75

Hvad gør crista ampullaris og hvor sidder den

Ved indmundingen til utriculus er hver buegang udvidet til en ampul som har en bindevævsforhøjning = crista ampullaris. I crista sidder sanseceller, hårceller og sekretoriske støtteceller.

76

Hvad gør macula sacculi og utriculi og hvor sidder de?

I utriculus og sacculus findes en skiveformet zone, macula, med sanseceller af samme type som i cristae. Men sansehårene er her fæstnet til otolitmembranen, som er en gel med kalkholdige krystaller (otolitter).

77

Beskriv det indre øres innervation

Nerven har to dele:
- den øvre som innerverer utriculus, den horisontale buegang og den anteriore buegang
- den nedre som innerverer den posteriore buegang og sacculus

De forenes med sneglens tråde til N. vestibulocochlearis som træder ind i medulla oblongata.

Der er vigtige forbindelser til øjenmusklerne, kroppens ekstrensormuskler, cerebellum og formatio reticularis.

Den efferente innervation kommer fra de ipsilaterale vestibularis kerner.

78

Hvad er funktionen af den vestibulookulære refleks og hvordan tester man for denne

At hjælpe os med at fiksere genstande med synet når vi drejer hovedet.

Fremkaldelse af nystagmus - s. 21.

79

Hvad er funktionen af den makulookulære og makulospinale refleks

Makulookulære refleks: At holde synsfeltet fikseret

Makulospinale refleks: At holde balancen ved lineære bevægelser

80

Hvorfor kan centrale vestibulære skader ikke kompenseres lige så effektivt som perifere

Balanceorganerne på de to sider af hovedet samarbejder ved stimulation på den ene side og hæmning på den anden. Ubalance i det vestibulæresystem fører til ændret aktivitet i de højere vestibulære centre, og kan være årsag til svimmelhed. Ved modificering af signalerne i de vestibulære kerner kan der indtræde kompensation for en vestibulær hypofunktion, såkaldt central kompensation. Dette er årsagen til at centrale skader ikke kan kompenseres lige så effektivt som perifere.

81

Hvad er stria vaskularis og hvor er det beliggende

Den laterale væg i scala media.
Stria vascularis opretholder endolymfens ionsammensætning med et højt indhold af kalium og et lavt indhold af natrium.
Den tynde Reissners membran adskiller det endolymfatiske rum fra perilymfen i scala vestibuli.

82

Hvad er forskellen på hårcellerne i balanceorganet og i høreorganet

Hårcellerne i høreorganet har intet kinocilie.

S. 22

83

Hvad er saccus og ductus endolymfaticus

Ductus endolymfaticus munder ud i et sæk-lignende organ, saccus endolymfaticus, der delvist ligger uden for os temporale i tilslutning til dura i fossa posterior tæt ved sinus sigmoideus. Saccus endolymfaticus indeholder højt specialiserede epitelceller, som anses at have evnen til at resorbere endolymfe og gennem fagocytose at kunne optage højmolekylære affaldsprodukter og nedbrudte sanseceller og bakterier efter infektion (fx labyrintitis).
Saccus har betydning for reguleringen af det endolymfatiske væsketryk og dets osmose.

84

Undersøgelsesmetoder til undersøgelse af øret

- Objektiv undersøgelse (inspektion, misdannelser?, sår?, tumorer?, palpering af proc mastoideus)

- Otoskopi (inspektion af øregang og trommehinde, øregangens laterale bruskede del og mediale ossøse del inspiceres og udrettes)
---> otomikroskopi er den bedste US-metode. Otoendoskopi er også okay, men tillader ikke samtidig instrumentering.
- Siegles prøve eller trympanometri bruges til undersøgelse af trommehindens bevægelighed.

- Kvalitative undersøgelser af hørelsen (Webers prøve, Rinnes prøve, konversations- og hviskeprøve, audiometri(!),

85

Beskriv en normal trommehinde ved otoskopi

Inspektion: trommehinden har en grå, perlemorsskinnende farvetone.


Mål: at give et billede af trommehindens stilling, farve, transparans, tykkelse, bevægelighed og tilstedeværelse af evt abnormaliteter som perforationer (central eller randstillet?) eller ar. Patologiske forandringer på trommehinden noteres (fx atrofi, forkalkninger (myringosklerose) eller cikatrielle forandringer). Pars flaccida inspiceres især (!). Tjek for polypper eller granulationer.

86

Beskriv en syg trommehinde ved otoskopi

- akut otitis media: trommehinden er oftest frembulende og hammerskaftet (umbo) kan ikke ses

- sekretorisk otitis media: umbo er altid veldefineret, og ofte indadroteret og derfor synes det forkortet. Processus brevis er ofte mere markeret. Bevægeligheden af trommehinden er nedsat.

87

Hvad er en Siegels pneumatisk tragt

Det er en lukket øretragt med glasvindue. Tragten er tilsluttet en gummiballon så trykket i øregangen kan varieres hvorved trommehinden kan presses ind eller suges ud.

88

Hvorfor er det vigtigt at inspicere pars flaccida

Fordi en skorpedannelse her kan dække over kolesteatom i mellemøret, også selvom pars tensa er normal.
Det er vigtigt at se om retraktioner her indeholder keratinflager og dermed er suspekte for kolesteatom eller om de er rene.

89

Definer konduktivt høretab

= høretab som skyldes ørets lydoverførende mekanisme

90

Årsager til konduktivt høretab

Defekt i den ydre øregang, trommehinden eller mellemøret.
Kvaliteten af hørelsen er altså ikke forringet, men lyden dæmpes på sin vej ind til det indre øre.

Hyppigste årsager:
- børn: væske i mellemøret enten pga akut otitis media eller kronisk otitis media (væsken hæmmer bevægelsen af trommehinden).
- voksne: ar efter perforeret trommehinde, dette mindsker trommehindens areal, eller nedsat mobilitet i knoglekæden, fx pga arvæv eller ved otosklerose. Ved kronisk otitis media kan knoglekæden være fikseret af BV og kalkindlejringer. Ved meget langvarig kronisk otitis media, kolesteatom, traume eller medfødte misdannelser kan der opstå partiel eller total diskontinuitet i knoglekæden.