Vasodilaterende virkning Flashcards
Hvilke principper anvendes ved behandling af angina pectoris?
1) Modifikation af risikofaktorer til iskæmisk hjertesygdom
- statiner –> angina pectoris og dyslipidæmi
- trombocythæmmende behandling –> acetylsalicylsyre/clopidogrel
- ACE-hæmmere
- Angiotensin II-receptor-antagonister
- Beta-adrenoceptor-antagonister –> tidligere myokardieinfarkt og/eller hjerteinsufficiens
2) Antianginøs farmakoterapi
- Nitroglycerin (nitrat) –> akut eller profylaktisk inden fysisk anstrengelse
- beta-adrenoceptor-antagonister (metoprolol)
- kalciumkanalblokkere
- kaliumkanalåbnere (nicorandil)
- ivabradin
3) evt. revaskularisering af myokardiet
Angiv indikationer og kontraindikationer for brug af nitrater.
Indikationer:
- akutte angina pectoris
- akut hjerteinsufficiens med lungestase/ødem
Kontraindikationer:
- kombinering med fosfodiesterasehæmmere (erektil dysfunktion)
- mistanke om øget intrakranielt tryk
Beskriv nitraters administrationsmåde.
Nitroglycerin kan ikke indtages peroralt pga. meget høj inaktivering efter første leverpassage.
Sublingualt og depotplaster (kutan administration) –> absorberes fint gennem huden og mundslimhinaden (unddraget førstepassagemetabolisme)
Depottabletter (tendes til fordampning) og infusionsvæske –> kun ved ustabil angina pectoris og AMI
Mundhulespray
Redegør for nitraters virkningsmekanisme og beskriv deres væsentlige farmakokinetiske egenskaber.
Virkningsmekanisme:
- prodrug som metabolisres til NO i blodkarrenes glatte muskelceller
- NO diffunderer ud i karbanen og dels ned i den underliggende glatte muskulatur
- G-protein –> aktivering af guanylylcyklase –> øget cGMP –> aktivering af cGMP –> PKG –> fosforyleringer –> åbning af ionkanaler og reduktion i intracellulær kalciumkonc. —> afslapning af glatte muskelceller og dermed dilatation af blodkarret
Farmakokinetik:
- Abs. = Næsten 100 % er peroral administration men har en høj inaktivering efter første leverpassage.
- absorberes fint igennem hud og mundslimhinde (undgåelse af førstepassagemetabolisme)
- T1/2 (nitroglycerin) = 4-5 min.
- metabolitterne udskilles renalt med T1/2 = 2 timer
Isosorbiddinitrat:
- komplet abs. fra tarmkanal og mindre førstepassagemetabolisme samt længere T1/2 –> længerevarende terapeutisk effekt efter peroral
Isosorbidmononitrat:
- bidrager til effekten
- udskilles renalt som glukuronider
- høj biotilgængelighed
- T1/2 = ca. 4 timer
Beskriv mulige bivirkninger for nitrater.
Få og kan kombineres med de fleste farmaka med virkning på kardiovaskulære system.
Hovedpine, hjertebanken, flushing og ortastisk hypotension
(nitrattolerance)
Redegør for begrebet nitrattolerance.
Tendens til afsvækket effekt over tid (begrænsning i brug) –> ikke ved sublingualt/spray administration
Kan være delvis eller komplet og kan ses i løbet af 24 timer
Faktorer som favoriserer udviklingen –> hyppig dosering, store doser og relativt konstante plasmakoncentrationer
Undgås ved intervalbehandling –> afbryde behandling i 10-14 timer i døgnet
Multifaktoriel og resultat af:
- hormonelle modregulationsmekanismer til nitratinduceret vasodilatation
- nedsat dannelse af NO grundet aldehyddehydrogenase-inaktivering
- øget dannelse af frie iltradikaler (bl.a. pga. endotelcelledysfunktion) fx superoxid som inaktiverer og reducerer biotilgængeligheden af NO
Beskriv virkningsmekanismen for kalciumkanalblokkere og forklar den overordnede forskel dihydropyridiner og non-dihydropyriner
Virkningsmekanisme:
- blokerer spændingsafhængige L-type kalciumkanaler (findes i særlig grad i hjerte og karvæv)
- når der ikke tilføres kalciumioner fra intracellulære og ekstracellulære depoter til cytoplasmaet vil der derfor ikke være nok kalciumioner til at binde calmodulin i de glatte muskelceller
- vasodilatation i koronarkar og perifere arterier, negativ inotrop effekt (nedsat myokardiekontraktilitet) i myocytter
Dihydropyriner –> karselektive (amlodipin og nifedipin) - perifer og koronar vasodilatation, blodtryksreduktion, evt. reflekstakykardi
Non-dihydropyridiner –> båede effekt på hjerte og kar (verapamil og diltiazem)
- moderat vasodilatation
- negativ inotrop virkning
- hæmning af atriernes og AV-knudens impulsdannelse (nedsætter hjertefrekvensen)
Angiv indikationer for brug af kalciumkanalbollere.
Stabil angina pectoris
Hypertension
Vasospasmer
Supraventrikulære arytmier (non-dihydropyridiner)
Beskriv virkningsmekansimen for ivabradin og angiv dets indikationer.
Hæmmer specifikt sinusknudens pacemakeraktivitet.
Binder sig intracellulært og hæmmer If- indstrømningen af Na+ og K+ –> forsinker depolariseringsfasen i AP og sænker hjertefrekvensen (nedsat myokardielt iltforbrug)
Blokerer også den hyperpolarisationsaktiverede kanal i retina –> bivirkninger i form af lysfænomener og sløret syn (øget transmission af lys)
Indikationer:
- kronisk stabil angina pectoris (forebeggende)
- kronist hjerteinsufficiens
Forklar virkningsmekanismen for kaliumkanalåbnere. Nævn et lægemiddel inden for denne kategori, og angiv dets anvendelse.
Kaliumkanalåbnere:
- udstrømning af kalium –> hyperpolarisering (mere negativ membranpotentiale) –> inaktivering af L-type-kalciumkanaler + hæmmet frisætning af kalcium fra intracellulære depoter –> afslapning af glatte muskelceller og vasodilatation
Nicorandil bruges til behandling af stabil angina pectoris.
- KATP-åbner og NO-doner
- reducerer preload og afterload og dilaterer koronarterierne
Nævn bevirkninger ved nicorandil.
Nicorandil = KATP-kanal-åbner
Hovedpine
Anale og orale ulcerationer
Angiv et lægemiddel/lægemiddelgruppe til hver type antianginøs farmakoterapi.
a) Akutte anfald
b) profylaktisk lige før anstrengelse
c) Anfaldsforebyggende som 1. og 2. valg
a) Nitroglycerin (resoribletter/spray)
b) Nitroglycerin
c) 1. valg = beta-adrenoceptor-antagonister (ved fravær af kontraindikationer) - 2. valg = Kalciumkanalblokkere eller kaliumkanalåbnere
Forklar behandlingsprincipperne ved pulmonal hypertension i relation til patofysiologien.
Angiv et lægemiddel til hvert behandlingsprincip.
Pulmonal hypertension når middelpulmonalarterietrykket er/over 25 mmHg
Behandlingsprincipper: Skyldes endoteldysfunktion –> stigning i lungekarmodstand
- nedsat mængde af NO og prostacyklin –> vasodilatorer og hæmmere af celleproliferation)
- øget mængde endothelin og tromboxaner –> vasokonstriktorer og stimulatorer af celleproliferation
Endotelinreceptor-antagonister –> bosentan
Fosfodiesterase-5-hæmmere og guanylylcyklasestimulatorer til at øge cGMP (vasodilatation og antiproliferation) –> fx Sildenafil
Prostacykliner til at øge cAMP (vasodilatation og antiproliferation –> epoprostenol
Kalciumkanalblokkere til den gruppe patienter (10 %) som reagerer på inhaleret NO –> nifedipin/amlodipin
Beskriv væsentlige bivirkninger for bosentan.
Bosentan = Endotelinreceptor-antagonist
Flushing, vægtsstigning, væskeretention, ødemer, fald i hæmoglobinkoncentration
dosisafhængig levertoksicitet (skyldes kompetitiv hæmning af udskillelsen af galdesalte fra hepatocytterne)
Teratogen virkning
Beskriv væsentlige bivirkninger for sildenafil.
Hovedpine (hyppig), flushing, dyspepsi, rinitis, epistaxis
Synsforstyrrelser bl.a. ændret farveopfattelse (ved høje doser
