CNS11 Flashcards
(40 cards)
Beskriv inddelingen af øret og funktion
Auris externa - ydre øre.
- auricula + meatus acusticus externus.
- samler lydbølger og opfanger dem via trommehinden
Auris media - mellemøret.
- cavitas tympani inkl. de 3 øreknogler. Desuden kommunikation til tuba audtitiva, antrum mastoideum og cellulae mastoideae.
- transmitterer trommehindens vibrationer ti ldet indre øre via øreknoglerne
Auris interna - indre øre.
Hvad er funktionen af membrana tympanica
At overføre lydbølger fra ydre øregang til mellemøret via dens svingninger
Beskriv øreknoglernes bevægelse
De bevæges som en helhed!
Manubrium mallei følger trommehindens svingninger.
Når den føres medialt, forskydes crus longum incudis og stapes
i samme retning, hvorved basis stapedis trykkes ind i det ovale vindue mod perilymfen. Dette omvendt, når trommehinden svinger lateralt.
Perilymfen sættes i svingninger i det indre øre. Da perilymfen ikke kan
sammenpresses, medfører dette svingninger af membrana tympanica secundaria ved det runde vindue.
Beskriv impedans
Modstand mod lydbølger.
Væsken i det indre øre har en større impedans end luften-> dette betinger et energitab ved overførslen.
Dette energitab overkommes ved mellemørets transformationseffekt: Arealet af trommehinden er ca. 14 gange større end arealet af stigbøjlens fodplade, dertil har øreknoglerne også en vægtstangsvirkning. Herved opnås en samlet effekt, hvor kraften forøges ca. 18 gange og samtidig formindskes amplituden.
Hvad er funktionen af tuba auditiva
muliggør trykudligning i mellemøret til det atmosfæriske tryk -> ens tryk på begge sider af trommehinden.
Åbnes ved synkning og gaben via m. tensor veli palitini og m. salpingopharyngeus.
Beskriv labyrintens opbygning
1) Ydre ossøs labyrint (knoglede del)
2) Perilymfatisk rum med perilymfe
- Perilymfe adskiller den ossøse fra den membranøse labyrint
3) Indre Membranøse labyrint m. endolymfe
- Endolymfe: rig på K+
- Følger benede labyrints forløb
Beskriv forskellen på perilymfe og endolymfe
Perilymfe har lighed med ionsammensætning i ekstracellulærvæsken og cerebrospinalvæsken, mens endolymfe har lighed med ionsammensætning i intracellulærvæsken
Dvs. Et højt indhold af K+.
Beskriv det cortiske organg
Ovenpå membrana basilaris ses et fortykket epithel: Det cortiske organ
Dette fungerer som receptororganet for lyd.
Består af receptorceller med stereocilier apikalt og kontakt til nerveender basalt.
- indre hårceller har afferent forbindelse
- ydre hårceller har efferent forbinelse
og består af støtteceller (pilarceller)
Membrana tectoria strækker sig over det cortiske organ og hårcellerne er indlejret i denne
Beskriv virkningen af de indre hårceller
Membrana basilaris vibrerer inkl. Cortiske organ og hårceller -> stereocilierne har kontakt med ubevægelig membrana tectoria -> små stereocilier går mod større i en slags ”domino bevægelse” -> Tip-links trækker i membranen ved spidsen af stereocilierne -> aktivering af mekanosensitive kation-kanaler -> Influx af K+ fra K+-rig endolymfe -> depolarisering.
Aktivering af spændingsafhængige Ca++ kanaler, som giver frigivelse af Glutamat ved kløften, der binder på AMPA receptorerne på de frie nerveender og sender signal til CNS.
Beskriv funktionen af ydre hårceller
De ydre hårceller giver en feed-back forstærkning af vibrationen af basilarmembranen og gør cochlea mere følsom – tærskler ned til forskydninger på 0.4 nm.
Stereocilierne er tæt fæstnet til ubevægelige membrana tectoria.
Basilarmembranen bevæger sig -> stereocilierne følger lydsvingningerne, men er stadig fast fæstnet til membrana tectoria.
Bevægemønstrene virker tilbage på membrana basilaris:
- Forstærker svingningerne
- Forsnævrer området som svinger
Fyrring efferent: Hyperpolariserer cellerne: nedsætter virkning
Beskriv forskellen på indre og ydre hårceller
De indre hårceller er de egentlige sanseceller, mens de ydre hårceller er mekaniske effektorer
Beskriv lydtransmissionen
- Lydbølger sætter trommehinden i svingninger
- Trommehinden bevæger malleus -> incus -> stapes
- Stapes med basis stapidis trykker mod det fenestre vestibuli
- Trykket forplantes til scala vestibuli
- Trykket i scala vestibuli forplanter sig gennem den tynde membrana vestibuli/Reisners membran til ductus cochlearis /scala media
- Det sætter basilarmembranen i svingninger
- Stereocilierne på hårcellerne sættes i bevægelse
- Hårcellen depolariseres ved bestemt frekvens, der kommer generatorpotentiale i indre hårceller
- De sender neurotransmitter til afferente nerver: aktionspontentiale dannes
Hvad forståes ved den tonotopiske organisation af membrana basilaris
Membrana basilaris karakteristika er forskellige:
- Basalt er den smal og stram
- Apikalt er den bred og løs
Forløber som en glidende overgang fra stram/smal mod bred/løs.
1) Stram/smal del: sættes i svingning ved højfrekvente lyse toner: 20.000 Hz
- Hårcellerne her degenerer med alderen
2) Bred/løs del: sættes i svingning ved lavfrekvente dybe toner: 20 Hz
Hvad forståes ved cortikal tonotopi
Tonotopien i cochlea kan gefindes på cortexniveau
Dette er i primær auditiv cortex A1 (BA41).
Kaudalt: høje frekvenser
Rostralt: lave frekvenser
Beskriv hørebanernes forløb
Afferente: N. Vestibulocochlearis (VIII): Special somatisk sensorisk (SSA)
- Nervecellelegemer i ganglion spirale (n. cochlearis)
- Ud af meatus acusticus internus
- Videre i furen ml. pons og medulla oblongata
- Synapse med 2. neuron i nc. cochlearis dorsalis + ventralis
Herfra:
- De fleste fibre løber modsidigt, evt. via oliva superior
- Gennem lemniscus lateralis
- Til synapse med 3. neuron i coliculus inferior
- Videre til synapse med 4. neuron i corpus geniculatum mediale:
- Videre via capsula interna pars sublenticularis
- Til primær (A1, BA41) og sekundær (A2, BA42) auditiv ctx.
Efferente: Via n. Cochlearis: kommer fra oliva superior, og løber til de ydre hårceller
Beskriv de to ledningstyper af lyden
Luftledning: Lyd går gennem ydre øregang Lyd rammer trommehinde Føres gennem mellemøret (Hårceller i cochlea registrer vibration -> generatorpotentiale -> aktionspotentiale til CNS)
Benledning:
Lyden ledes i knoglevæv
Går uden om ovenstående steps og direkte til hårceller i cochlea
Beskriv konduktivt høretab
Problem opstår fra ydre øregang til, men ikke med, cochlea.
Kan typisk skyldes:
- ørevoks
- ødelagt trommehinde
- mellemørebetændelse osv.
dårlig luftledning, god benledning
Beskriv sensorineuralt høretab
Problem opstår fra cochlea eller videre i CNS.
Kan typisk skyldes:
en tumor som trykker på nerver eller mere normalt aldersbetinget tab af hårceller
dårlig benledning, god luftledning
Beskriv rhines prøve
- Stemmegaflen slås an og basis placeres på mastoidet
- Efter placeres Stemmegaflen foran øret
- Hvor høres den bedst?
Luftledning foran øret høres normalt bedst = positiv Rhinnes
Hvis benledning på mastoidet høres bedst = samsidigkonduktivt høretab = Negativ Rhinnes
Beskriv Webers prøve
- Stemmegaflen slås an og basis placeres midt på panden el. issen
- Hvor høres den bedst?
Konduktivt høre tab: Lyden høres bedst på syg side
Sensorineuralt høretab: Lyden høres bedst på rask side
Rask: Begge sider høres lige godt
Hvad er vestibulærsans
Evnen til at sanse hovedets position i rummet
Hvilke dele er vigtige for ligevægtssans
Ligevægt beror på et sammenspil mellem synet, proprioception og receptorerne vestibulærapparat
Rombergs test -> 2/3 skal være intakt!
Beskriv Rombergstest
Balanceproblemer ved samlede ben og åbne øjne = Negativ Romberg -> skaden må allerede være cerebellært
Balanceproblemer ved samlede ben og lukkede øjne, men ikke åbne = Positiv Romberg. Tyder på at det er proprioception eller vestibulærsansen der er påvirket.
Beskriv vestibulærapparatet
3 buegange, vinkelret: Canalis semicircularis = knogle Ductus semicirculares = membranøs - Indeholder hårceller, som reagerer på bevægelse. 2/3 cirkel. Har en ampul i den ene ende.
Vestibulum – forgården (knogle)
Fenestra vestibuli – ovale vindue i lateralvæggen
Indeholder utriculus og sacculus (membranøse)
