CNS6 Flashcards

(26 cards)

1
Q

Beskriv medulla spinalis overflade anatomi

A

Har en cervical og lumbal intermucentia (enlargement) og den caudale ende kaldes conus medullaris, hvorefter der er den lumbale cisterne og filum terminale.
MS terminerer ved L1-L2 niveau og går over i cauda equina.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv dannelse og forløb af spinalnerverne

A

Fila radicularis trænger ud fra medulla spinalis - går sammen og danner den forreste og bagerste rod - går sammen og danner spinalnerven - deles i ventral og dorsal rami efterfølgende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv de typer af neuroner der findes i medulla spinalis grå substans, samt deres terminering og projicering (evt. vha. en tegning)

A

Sensoriske neuroner:
1. taktile (tryk og berøring), proprioceptive (stillings- og bevægesans)
2. smerte, temperatur
Igennem ramus til radix dorsalis og ind i bagerste horn. Trofisk centrum i spinalnerverne.
Kan i rygmarven ascenderer til et højere niveau eller danner direkte synapse med et motorneuron i rygmarven.

Interneuroner (reflexer).
Propriospinaleneuroner og projektionsneuroner
Når et interneuron ascenderer kaldes det er projektionsneuron.

Motoriske neuroner.
(nedre motorneuroner)
- Alfa-motorneuroner
- Gamma efferente neuroner
Starter i forhornet og bevæger sig gennem radix ventralis og ud gennem spinalnerven.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv forskellene på tværsnit af medulla spinalis (cervicalis, thoracalis, lumbosacralis)

A

Cervicalis: mange axoner (flest axoner). Store brede forhorn. Indeholder fasciculus gracilis et cuneatus.

Thoracalis: færre axoner, små og smalle forhorn og har corni lateralis. Indeholder fasciculus gracilis et. cuneatus (cuneatus til T6 niveau). Nc. Clarkii.

Lumbosacralis: færrest axoner, store forhorn, fasciculus gracilis og præganglionære parasympatiske neuroner (S2-S4)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv nc. clarkii og nc. proprius.

A

Nc. clarkii fører interneuroner, som fører information om proproreception op til lillehjernen.
Nc. proprius er et mellemsted for de sensoriske neuroner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv fordelingen af neuronerne gennem rexed lamina

A

De hurtigste neuroner går langst ind i den grå substans og de langsomme ikke langt ind i baghornene. De hurtige er de proprioreceptive neuroner, som vil være ved lamina III-VII og de langsomme er smerte og temperatur sensoriske neuroner, som vil være ved lamina I og II.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv den trinvise inddeling af kerneområderne i den gråsubstans (rexed lamina)

A

Lamina I (lamina marginalis) og II (substansia gelatinosa) ligger i cornu posterior og indeholder smerte/temp. modulerende fibre.

Lamina III-VI ligger også i cornu posterior med nc. proprius og ved III sansereceptor/reflekser (modtager + modulation) og herfra til VI de samme men primært med modulation.

Lamina VII (intermediær grå substans) med nc. clarkii - tr. spinocerebellaris post (T1-L2) har proprioreception fra muskler (Ia fibre)

Så er der intermediolateralis med præganglionære sympatiske neuroner (T1-L3) og sacrale parasympaticus.

Lamina VIII i cornu anterior har motoriske interneuroner.

Lamina IX i cornu anterior har somatotoriske (Nc. Phrenicus og Nc. Accesorius) neuroner.
- medialt grovmotorisk, lateralt: finmotorisk.

Lamina X er den centrale grå substans med ukendt funktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er hhv. tr. rubrospinale, spinothalamicus og corticospinalis lateralis

A

Tractus rubrospinale er en hjælpebane til pyramidebanen.
Tractus spinothalamicus = ALS
Tractus corticospinalis lateralis = pyramidebanen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv de forskellige typer af somatosensoriske receptorer samt adækvat stimulus

A
  1. Termoreceptorer – temperatur
  2. Nocireceptorer – smerte/vævsskade -> ekstrem høj og lav temp + visse typer af mekano (nive)
  3. Mekanoreceptorer – taktil (tryk og berøring) + proprioreception
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Benævn de forskellige sensoriske nervefibre typer

A

Aalfa-fibre (Ia og Ib)
Abeta-fibre
Adelta-fibre
C-fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv Aalfa-fibre

A

Findes 2 typer: Ia og Ib.
12-20 mikrometer.
Tykt myelineret.
Terminerer i MS ved lamina VI,VII,VIII,IX
Indeholder proprioreception.
- Ia er primlært til muskeltenen og Ib til senetenen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv Abeta-fibre

A

6-12 mikrometer
Myelineret (men tyndere end Aalfa)
Terminerer i lamina III-VI.
Indeholder taktil info

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv Adelta-fibre

A

1-6 mikrometer
Myelineret men tynde
Terminerer i lamina I-II
Indeholder smerte (skarp) og temp (kulde)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv C-fibre

A
De langsomste fibre.
Under 1,5 mikrometer.
Ikke myelineret.
Lamina I-II
Langsom murrende smerte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Benævn de somatosensoriske receptorer i huden - typer og undertyper

A

Frie nerveender: nocireceptorer og termoreceptorer

Lavtærskel mekanoreceptorer:
Meissnerlegeme, Merkelskive og Ruffinilegeme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv noci- og termoreceptorer

A

Er placeret i dermis -> epidermis.
Opfanger hhv. smerte/vævskade, ekstra temp, visse typer mekano eller temperatur.
Har en høj tærskelværdi og en varierende adaptation.

Termoreceptorer kan sensibiliseres

17
Q

Beskriv meissnerlegeme

A

Placeret i dermis
Adækvate stimuli er berøring ved bevægelse.
Lav tærskelværdi
Hurtig adaptation

18
Q

Beskriv Merkelskive

A
Ikke indkapslet
Placeret i dermis.
Adækvate stimuli er jævn tryk
Lav tærskelværdi
Langsom adaptation
19
Q

Beskriv Ruffinilegeme

A

Placeret i dermis
Adækvate stimuli er stræk i huden
Lav tærskelværdi
Langsom adaptation

20
Q

Beskriv pacinilegeme

A

Placeret i subcutis
Adækvate stimuli er vibration
Lav tærskelværdi
Hurtig adaptation

21
Q

Beskriv muskeltenen

A

Registrerer længde (af musklen) og hastigheden derved (af kontraktion)
To intrafuseale muskelfibre:
- Ia fibre som statisk (længde) og dynamisk (hastighed) følsom
- II fibre som kun er statisk følsom (og ikke lige så hurtig som Ia)

Indeholder nuclearbag, som mærker det initiale muskelstræk og nuclearchain, som mærker det vedvarende muskeltræk

22
Q

Beskriv senetenen

A

Registrerer spændingsudvikling under kontraktion. Forhindrer voldsom kontraktion/spænding.
Ib fibre er koblet til og aktiverer inhibitoriske interneuroner ved overspænding så musklen afslappes.

23
Q

Hvad er den overordnede funktion af alfa-gamma-coaktivering

A

At sikre muskeltenens følsomhed

24
Q

Beskriv det neurale grundlag for patellarrefleksen

A

Slag på patella -> affferent signal om slag (1a fibre) gennem det dorsale horn til medulla spinalis -> synapse til alpha-motorneuron -> stimulerer muskel og ben strækkes

Receptor = registreres af muskeltenen
Afferent led = Ia
Refleks centrum = medulla spinalis L4 niveau.

Ia vil gå ind gennem baghornet i MS og danne synapse med et motorneuron i forhornet af MS.

Efferent led = alfa-motorneuron
Effektor = m. quadriceps

25
Beskriv alfa-gamma-coaktivering
Ved fx patellarrefleksen, vil Ia foruden at inneverer alfa-motorneuron, også inneverer gamma efferent, som sørger for at muskeltenen hele tiden er spændt ud og kan registrere nye stræk. Sørger for at strække muskeltenen ud -> opretholde følsomheden af muskeltenen.
26
Beskriv reciprok inhibition
Ia fibre kan sende en kollateral ned til lavere niveauer, hvor den kan synapse med et inhibitorisk interneuron, som kan hæmme alfaneuronen, der går til antagonist musklen