CNS4 Flashcards
(65 cards)
Beskriv hjernekassen (funktion og dens indhold - opdeling)
Centralnervesystemet ligger godt beskyttet mod ydre skader i kraniehulen og i hvirvelkanalen. Frontallapperne hviler her fortil i fossa cranii anterior, temporallapperne i fossa cranii media og i fossa cranii posterior hviler cerebellum, med hjernestammen nedgennem foramen magnum, hvorefter den fortsætter i hvirvelkanalen. Gennem basis cranii er der multiple større og mindre foraminae, hvor igennem kar og nerver passerer. Kendetegnende er også lamina cribrosa, hvor igennem lugtenerverne passerer, men hvor der også kan ske drænage af CSF. Indersiden af kraniet er karakteriseret ved sulci arterioles, hvori de meningeale arterier løber.
Benævn de to overordnede typer hjerne- og rygmarvshinder og deres opdeling
Pachymeninx: dura mater encephali med epidurale og subdurale rum
Leptomeninges: arachnoidea og pia mater med det subarachnoidale rum
Beskriv dura mater (den hårde hjernehinde/senehinden)
Tyk og fibrøs (kollagent bindevæv)
Dura omgiver hele hjernen og fortsætter ved foramen magnum i dura mater spinalis. Fungerer som beskyttende hylster og som periost for kranieknoglerne -> består derfor af to adskilte, sammenvoksede lag: endostalt ydre lag og meningealt indre lag, kun adskilt ved den venøse sinus.
Endostale lag fastbundet til basis cranii interna og ud for suturerne, men løstbundet til selve knoglerne.
Dura mater spinalis er adskilt fra indsiden af hvirvelkanalen af et kar- og fedtfyldt spatium epidurale, i modsætning til dura mater encephali som følger kraniets inderside.
Beskriv de venøse sinus
Dannes i opsplitninger af dura
Tjener til afløb for veneblodet fra hjernen.
- Villi og granulationes arachnoideae tømmer sig heri.
- Vv. superiores cerebri (brovenerne) tømmer sig heri
Beskriv hjerneseglene
Dannes af dura mater. Består af: Falx cerebri (Fc)
Falx cerebelli (Fl)
Tentorium cerebelli (Te)
1. Supratentorielt rum
fossa cranii anterior
fossa cranii media
2. Infratentorielt rum
fossa cranii posterior
Diaphragma sellae (Ds)
- Incisura tentorii
Beskriv falx cerebri
Skyder sig ned mellem de to hemisfærer.
Fæstner langs furen i sinus sagittalis superior.
Fæstner fortil i crista galli og crista frontalis.
Fæstner bagtil i protuberantia occipitalis interna
Beskriv tentorium cerebelli
Skyder sig ind mellem cerebrum og cerebellum.
Fæstner langs furerne for sinus transversi og den øverste kant af pars petrosa ossis temporalis.
Hæfter i processus clinoideus anterior et posterior.
Fæstner bagtil i protuberantia occipitalis interna.
Adskiller den superiore flade af cerebellum fra occipital- og temporallapperne, og definerer dermed supratentoriale og infratentoriale rum.
Beskriv incisura tentorii
Rostrale kant af tentorium cerebelli er fri, dybt konkav og danner den bageste begrænsning for den runde åbning insicura tentorii, der forbinder den infratentorielt beliggende fossa cranii posterrior med den supratentorielle del med fossa cranii anterior et media.
Beskriv herniering ved hjerneødem
I det supratentorielle rum: temporallappens uncus presses gennem incisura tentorii ned omkring mesencephalon
I det infratentorielle rum: tonsilla cerebelli presses gennem forarmen magnum ned omkring medulla oblongata.
Beskriv falx cerebelli
skyder sig bagfra ind mellem lillehjerne hemisfærerne.
Hæfter til crista occipitalis interna og undersiden af tentorium. Indeholder sinus occipitalis.
Beskriv diaphragma sellae
Danner låg over fossa hypophysealis. Hypofysestilken passerer gennem åbning.
Beskriv arachnoidea (spindelvævshinden)
Har en udvendig glat flade, der ligger tæt med dura, kun adskilt af denne ved et snævert spalterum (det subdurale rum), hvori man normalt kun finder væskefilm.
Fra indvendige flade strækker sig trabekler med spindelvævsagtigt udseende. Trabeklerne krydser subarachnoidalrummet og hæfter i pia mater. De større kar på hjernens overflade løber i disse trabekler.
Indeholder CSF. Danner granulationes arachnoideae (absorption af CSF)
Avaskulær.
Beskriv pia mater (årehinden)
Beklæder hjernen (direkte på hjernens overflade på glia limitans) som en karførende hinde, der sender duplikationer ind i alle sulci mellem hjernevindingerne.
Dele af pia’s bindevæv følger med karrene ind i hjernen som perivaskulært bindevæv.
Beskriv ligamentum denticulatum
Rygmarven er fæstnet til hinderne, dels ved spinalnerverne, dels ved lig. denticulatum, som udspringer i pia mater og hæfter lateralt i dura mater.
Beskriv dura mater i hvirvelkanalen
Dura mater spinalis er adskilt fra indsiden af hvirvelkanalen af et kar- og fedtfyldt spatium epidurale, i modsætning til dura mater encephali som følger kraniets indside.
Dura mangler her den periosteale komponent, altså enkelt-laget.
Beskriv cisterna lumbalis
Udtagningssted for CSF
Slutter ved S2 i det voksne individ.
Slutter mere i kaudalt i børn.
Forstørrelse af det subarachnoidale rum mellem conus medullaris i MS
Beskriv epiduralrummet omkring rygmarven
Det er i dette rum i rygsøjlen, at man lægger en epiduralblokade.
Indeholder fedtholdigt bindevæv og plexus venosi vertebralis.
Benævn og beskriv arterierne i det epidurale rum
Aa. meningeae forløber i spatium epidurale.
A. meningea media fra a.
maxillaris via foramen spinosum op i fossa cranii media. Den frontale gren til pterion og bagud til vertex cranii sv.t. motorisk
cortex.
A. meningeae ant. fra a. ethmoidealis ant.
A. meningeae post. fra a. pharyngea asc.
Hvilket traume medfører epiduralblødning
Traume i tindinge regionen sv.t. pterion kan resultere i overrivning af a. meningea media.
Irritation af meninges (blod, inflammation) giver hovedpine, nakkestivhed
Benævn hjernehindernes innervation
Basis cranii: N. trigeminus (V), n. vagus (X) + C2-C3 nerver (fossa cranii posteior)
Hvorfor er hjernens blodforsyning så vigtig?
Nerveceller har en høj metabolisme og begrænsede glykogendepoter. De er derfor ekstremt følsomme for iltmangel og går til grunde efter få minutters mangel herpå.
Hjernen er derfor afhængig af konstant høj blodperfusion og 15% af hjertets minutvolumen går til hjernen.
Beskriv kort hjernens autoregulering/regulering af regional blodforsyning
Opretholder konstant perfusion ved systolisk BT mellem 60 og 160 mmHg
Koblet til nervecellernes aktivitet via astrocytter og evt pericytter.
Hvad er særlig ved hjernens arterier?
Hjernens arterier principielt endearterier: Ingen anastomoserer med ekstrakranielle kar - dog anastomoser mellem de cerebrale arteriers endegrene
Beskriv vejen for hjernens blodkar
Større arterier – mindre arterier – penetrerende arterier - arterioler – kapillærer – venoler – vener - vena cavae
