CNS2 Flashcards

(26 cards)

1
Q

Beskriv centralnervesystemets 2 celletyper

A

Neuroner: Eksitér bare - kan ved eksitation stimuleres til at udløse et AP - kan modtage og propagere en nerveimpuls
Danner synapse og neurale netværk.

Gliaceller: støtteceller for neuroner. Sørger for homeostase, isolering omkring axoner og reparation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er neuropil

A

Består af dendritter, umyeliniserede axoner og gliale processer - i den grå substans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn de forskellige typer af neuroner

A

a) Purkinjecelle
b) Kortaxonet neuron (interneuron)
c) Pseudounipolært neuron (sensorisk gangliecelle)
d) Pyramidecelle (cx)
e) Multipolær (motorisk forhornscelle)
f) Bipolært neuron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan kan man inddele neuronerne efter axonets længde?

A

Projektionsneuron (Golgi type I) - mange dendritter, langt axon og danner store ledningsbaner.

Interneuron (Golgi type II) - associationsneuron. Mange dendritter og kort axon, som forgrener sig tæt på soma. Indskudt mellem andre neuroner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv neuronets cytoskelet

A

Aktinfilamenter (mikrofilamenter), mikrotubuli (transport) og neurofilamenter (intermediærefilamenter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv axonal transport

A

Anterograd (væk fra axon): 400 mm/dag (fast) el. 1-3 mm/dag (slow)
Medieres af kinesin.

Retrograd (tilbage): 200-300 mm dag.
Medieres af dynein.

Transporten foregår langs mikrotubuli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Det præ- og postsynaptiske element adskilles af ?

A

en 20 nm bred synaptisk spalte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke dele består neuronet af ?

A

En receptordel (dendritter og soma), en konduktiv del (axonet) og en effektordel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Benævn de forskellige synapseplaceringer på det postsynaptiske neuron

A

Axo-dendritisk
Axo-axonisk
Boutoner

Jo tættere på axon-hillock jo større virkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv en purkinjecelle fra cerebellum (dets impulser)

A

ca. 180 000 spinae
ca. 100-300 000 terminaler ender her
- impulser fra alle disse terminaler medfører små lokaliserede ændringer i dendritternes elektriske potentiale og summen af disse afgør, hvorvidt om neuronet selv sender en elektrisk impuls (AP)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan virker indkobling af interneuroner i det neurale kredsløb

A

Som negativ feedback på fx motoriske neuroner i MS, og forhindrer overstimulering af musklen.
Eller forlænge aktivitet af nerveceller og bidrage til langvarig aktivitet i et nervekredsløb.
De kan give fleksibilitet og mulighed for kontrol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen på divergens og konvergens

A

Divergens betyder at et neuron med sit axon og dets forgreninger påvirker mange andre neuroner, mens konvergens betyder at et neuron bliver påvirket af mange andre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn 4 forskellige former for sammenkobling af neuroner og signalveje

A
Parallelle signalveje (bedring efter slagtilfælde)
Reciprokke forbindelser og negativ feed-back kontrol/ informationsbearbejdning.
Bilaterale forbindelser og koordination/bedring efter unilaterale skader.
Kommissurforbindelser og samarbejde mellem de to hjernehalvdele
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv astrocytternes morfologi

A

Stjerneformede celler (gr. Astron = stjerne) med mange cytoplasmatiske udløbere.
Kontakt til blodkar via perivasculære fodprocesser.
Kernen er lysere end hos andre gliaceller og cytoplasmaet indeholder mange filamenter (GFAP) og glykogenkorn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv de 2 forskellige typer af astrocytten

A

Fibrøs astrocyt: overvejende i hvid substans. Færre, længere og mindre forgrenede udløbere. Mange gliale filamenter.

Protoplamatisk astrocyt: Overvejende i grå substans. Udløbere af meget varieret form.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv astrocyttens overordnede funktion

A

Danner afladende fodprocesser imod pia mater (inderste hjernehinde).
Disse er forbundet vha. desmosomer og nexus’er og danner glia limitans externa.

En tilsvarende membran dannes af perivasculære fodprocesser.

Herved beskyttes neuronerne.

17
Q

Beskriv astroglia og BBB

A

BBB udgøres af tight junctions mellem endothelcellerne (non-fenestrerede)

BBB-egenskaberne i endothelcellerne
induceres af astroglia

18
Q

Beskriv alle funktioner af astrocytterne

A

Astroglia er i kontakt med kapillærer, ependym, pia mater og neuroner.

Gap junctions (syncytium) der bl.a. formidler Ca2+ signaler mellem astrocytterne.

Regulering af extracellulær K+ for neuronernes eksitabilitet.

Danner nervevækstfaktorer.

Mekanisk støttefunktion overfor neuronerne under udviklingen.

Adskiller neuronerne og deres udløbere fra hinanden.

Bidrager til fjernelse af neurotransmittere.

Bringer forstadier af neurotransmittere til neuronerne.

Kan producere laktat udfra glucose (neuroner forbrænder laktat).

Optager udsivende ioner fra beskadigede neuroner. Dette kan medføre opsvulmning af astrocytterne og bidrage til hjerneødem.

Danner ”arvæv” efter substanstab.

19
Q

Beskriv oligodendrocyttens morfologi

A

Færre og mindre forgrende udløbere end astrocytten.
Kernen er mindre og mørkere end astrocytkernen.
Cytoplasmaet indeholder ikke filamenter eller glykogenkorn.

20
Q

Beskriv de 2 forskellige typer af oligodendrocytter

A

Satellitære: ligger direkte op ad nervecellelegemerne i grå substans.

Interfascikulære: ligger på række mellem nervefibrene i hvid substans.
Danner myeliner i CNS og svarer således til Schwanske celler i PNS.

21
Q

Beskriv den schwannske skede

A

Det umyeliniserede neuron omkranses af en scwannskcelle (omkranser flere)

22
Q

Hvad gør myelin

A

Det isolerer og øger ledningshastigheden. Ledningshastigheden er proportional med internode (længden mellem indsnøringerne) og tværsnitsareal af axon.
Ledningshastighed op til 120 m/sek i tykke myeliniserede axoner <1 m/sek i umyeliniserede axoner

23
Q

Beskriv mikroglia’ens mofologi

A

Små celler med lille mørk kerne. Har spinkle udløbere med spinae (de danner dog ikke synapser!)

24
Q

Beskriv mikrogliacellernes oprindelse

A

Er udviklet fra mesoderm, modsat de andre gliaceller og neuronerne (neuroektoderm).

Opstår under udviklingen fra føtale monocytter som når ind i hjernen via blodet (før blod-hjerne-barrieren er dannet).
Inde i hjernen undergår de delinger og differentierer til mikrogliaceller.

25
Beskriv mikrogliacellens funktion
Ved beskadigelse af hjernevævet omdannes de til reaktive mikroglia, som er aktivt fagocyterende, professionelle antigenpræsenterende celler og kan betragtes som hjernens immunsystem.
26
Beskriv ependymcellerns morfologi
Epitelceller som danner det enlagede kubiske epitel som beklæder hjernens væskefyldte hulrum (ventriklerne). Den ventrikulære side er beklædt med cilier. Subapikalt sidder cellerne sammen med nexus’er og spredte desmosomer. Dette forhindrer dog ikke hjernen i at kommunikere med cerebrospinal- væsken (AQP4 involveret).