CNS10 Flashcards
(41 cards)
Beskriv n. IX funktionelle komponenter
Overvejende sensorisk
Modtager sensoriske fibre fra tonsiller og svælg, mellemøret og den bagerste tredjedel af tungen.
Visceral sensoriske fibre fra carotis.
IX leverer parasympatiske fibre til ørespytkirtlen.
Motoriske fibre til M. stylopharyngeus.
Beskriv n. IX apparente udspring og duraperfution
Apparent udspring superiot for n vagus i sulcus retroolivarius. Ekstrakranielt gennem forarmen jugulare.
N. IX passerer frem på ydersiden af svælget og tungeroden
Benævn dens ganglier
To sensoriske ganglier: g. petrosus og g. superius.
Beskriv dens trådkomponenter til de forskellige kerner
Somatomotoriske fibre fra nc. ambiguus til m. stylopharyngeus.
Visceromotoriske fra nc. salivatorius inf. til gl. parotis hertil ganglion oticum.
Viscerosensoriske til smagstråde fra tungens bagerste 1/3 (og alm somatosensoriske fra tungens bagerste 1/3 til nc. n. V). Information fra glomus og sinus caroticus (kemo- og barereceptorer) til. nc. solitarius. Hertil ganglion inferior og superior.
Somatosensoriske (via de sensoriske nc. n. V) til tonsiller, mellemører og trommehinde (svælgsensibilitet). Hertil ganglion inf. og sup.
Beskriv n. glossopharyngeus innervation af gld. parotis
Parasympatiske fibre fra nc. salivatorius inferior via ganglion oticon til gl. parotis.
Ved beskadigelse ses nedsat spytsekretion.
Hvortil afgiver n. IX kollaterale grene?
Hypothalamus, amygdala, insula, orbitofrontal ctx
Beskriv n. IX’ sinusnerve og baroreception
Ved øget blodtryk ved sinus caroticum, vil det være aktivitet i baroreceptorerne, som sender impulser til nc. solitarius, som sender impulser til motoriske vaguskerne, så der kommer et parasympatisk signal fra vagus til hjertet og hjertefrekvens sænkes -> blodtryk sænkes.
Beskriv n. IX’ sinusnerve og kempreception
Ved lav O2 opfanges det af glomus caroticum, hvilket giver en øget aktivitet i kemoreceptoreren, som sender impulser til nc. solittarius, som sender impulser til motoriske kerner for respirationsmusklerne og derved øges ventilation, så 02 tensionen øges
Hvad ses ved læsion af n. IX
Tab af smagssans tungens bagerste 1/3
Nedsat spytproduktion
Evt. synkebesvær (samvirker med n. vagus)
Beskriv n. fascialis indhold
Somatisk efferent.
Inderholder lille nervus intermedius, sensorisk med visceral afferente fibre samt visceral efferente fibre (parasympaticus)
Benævn n. VII duraperfution
Kommer ud gennem kraniet gennem forarmen stylomastoideum
Beskriv n. VII innervation
Inneverer ansigtets mimiske muskulatur (ansigtets motoriske nerve). Indeholder udover branchiomotoriske) fibre (til m. stapedius) parasympatiske fibre til spyt- og tåresekretion, somatosensoriske fibre og smagsfibre
Beskriv n. intermedius
Kommer ud sammen med facialis (smelter sammen med).
Indholder visceromotoriske/ paraympatiske fibre til tårekirtel, gl. sublingualis og gl. submandibularis.
Somatosensoriske til auricula.
Viscerosensoriske smag fra de første 2/3 af tungen.
Benævn n. VII apparente udspring og forløb
Den cerebellopontine vinkel.
Via meatus acusticus internus til mellemøret, hvor den inddeles i sine 3 stykker hvorfra afgår n. petrosus major og chorda tympani, hvorefter hovedstammen passerer ud gennem forarmen stylomastoideum.
Benævn ganglionerne til n. VII
parasympatiske ganglion er g. pterygopalatinum (n. petrosus major/tårekirtel), g. submandibularis og g. sublingualis (chorda tympani)
Sensorisk ganglion af g. geniculi (smag, proprioception)
Beskriv forløbet af n. fascialis fra de motoriske facialis kerner
Nederste del af pons.
Fra kernen løber fibrene først medialt og bøjer dorsalt for abducenskernen, det såkaldte ‘facialisknæ’. Bunden af 4 ventrikel.
Hvorfra kommer impulserne til de motoriske facialiskerner
Fra motoriske cortex via pyramidebanens fibre (corticobulbære fibre)
Beskriv forløbet af n. intermedius
Løber bagover inde i tindebenet med et lille ganglion geniculi med afferente fibre. En lille del, n. petrosus major, går ud af kraniet lige bag øjenhulen med parasympatiske fibre , som ender i g. pterygopalatinum. Herfra løber postganglionære fibre til bl.a. tårekirtlen.
En anden gren chorda tympani udgår fra facialis gennem mellemøret og forener sig med en gren fra trigeminus til tungen. Den fører smagsfibre fra første 2/3 af tungen, også cellelegemer i g. geniculi. Chorda tympani indeholder også visceral efferente der ender i de store spytkirtler gl. submandibularis og sublingualis
Benævn alle n. VII’ grene
n. petrosus major, n. stapedius, chorda tympani og store motoriske komponenter: temperofaciale grene, cervicofaciale grene og r. auricularis posterio
Beskriv n. facialis ‘3 stykker’
1 stykke: fra meatus aucusticus internus til afgangen af n. petrosus major (svt. geniculum n. facialis)
2 stykke: fra geniculum n. facialis til afgangen af chorda tympani.
3 stykke: fra afgangen af chorda tympani til forarmen stylomastoideum
Beskriv vejen for smagstråde tilhørene n. VII
Via chorda tympani til g. geniculi til nc. solitarius til parabrachiale nucleus til VPM til SI.
Beskriv facialis parese
Den del af facialiskernen, der inneverer musklerne i panden og rundt om øjnene, modtager både krydsede og ukrydsede fibre. Andre dele af ansigtet har krydsede.
En skade på pyramidebanen fx i capsula interna medfører en lammelse af nedre del af ansigtet på modsatte side. Pt kan derfor rynke banden.
En perifer skade af nerven eller af kernen i hjernestammen medfører derimod lammelse af alle musklerne på den samme side
Beskriv cornearefleksen
Ved irritation eller berøring af hornhinden. Den sensoriske del af V løber til den spinale trigeminuskerne, derfefter kobles til retikulærsubstansen og går til VII kernen på begge sider og udløser kontraktion af musklerne rundt om øjet
Beskriv stapediurefleks
Kontraktion af m. stapedius i mellemøret. Stimulation kan være stærk lyd. N. cochlearis løber til cochleriskernen og derefter til den retikulære substans og til facialiskernen og medfører kontraktion af musklen væk fra trommehinden
