CNS8 Flashcards
(22 cards)
Hvad er BLM (bagstrengs-lemniscus-medialis)
Er en sensorisk bane, der fører information om sansestimuli til CNS
Hvilke sansestimuli fører BLM
Tryk, fin berøring (herunder 2-punkt), vibration og proprioception.
Sanseorganer er receptorer beliggende i hud, muskler og sener.
Hvad registrerer tryk, berøring og vibration
Meissner, pacini, ruffini og merkels skive
Hvad registrerer proprioception
Muskeltenen og senetenen
Beskriv BLM trin for trin
- Sensorisk neuron i ganglion spinale i radix dorsalis opfanger stimuli fra den perifere receptor
- Det sensoriske neurons axon projekterer videre igennem dorsalroden ind til medulla spinalis.
Fibrene ascenderer, beliggende bagerst i den hvide substans (funiculus posterior).
Fasciculus gracilis
Ligger mest medialt og fører information fra nedre krop og underekstremiteter = under T6
Fasciculus cuneatus
Ligger mest lateralt og fører information fra øvre krop + arme = over T6
- Fibrene ascendere til de to bagstrengskerner og danner synapse med det 2. sensoriske neuron.
Nc. Gracilis er den mest mediale kerne. Axonerne/fibrene der gennemløber i fasciculus gracilis danner synapse her
Nc. Cuneatus er den mest laterale kerne. Axonerne/fibrene der gennemløber i fasciculus cunatus danner synapse her. - Fibrene fra det 2. sensoriske neuron i bagstrengskernerne krydser som fibrae arcuatae over til modsatte side nederst i medulla oblongata
Krydspunktet hedder decussatio lemniscorum
Fibrene er nu beliggende i Lemnicus medialis
- Fibrene ascenderer videre op mod thalamus i lemnicus medialis.
- Fibrene danner synapse med 3. sensoriske neuron i thalamus kernen VPL.
- Fibrene fra det 3. sensoriske neuron i thalamus projekterer videre i hvid substans, der kaldes for capsula interna crus posterior (pars lenticulothalamica)
- Videre igennem corona radiata
- Informationen når op til sensorisk cortex = man bliver bevidst om sensorisk stimuli, fx berøring.
Hvad kaldes BLM fibre i hhv. MS og hjernestammen?
BLM fibre i medulla spinalis:
Fasciculus cuneatus + gracilis
BLM fibre i hjernestammen:
Lemnicus medialis
Hvordan er fibrene i lemniscus medialis orienteret?
Fibrene i lemnicus medialis er orienteret sådan, at dem der bærer information fra den øvre del af kroppen nu ligger mere dorsalt, mens de fibre der bærer information fra den nedre del af kroppen ligger mere ventralt.
Hvilke hjernenerve registrere sanseinformationen om tryk, berøring, osv. fra ansigtet
n. trigemnius - hjernenerve V
Hvilken funktion har thalamus for BLM?
omkomblingsstation. Er et midtvejs punkt for næsten alt sensorisk information der skal mod cortex i hjernen.
Hvilke områder af cortex projekteres informationen fra BLM til?
Primær sensorisk cortex (S1) = BA 3, 1 og 2
Sekundær sensorisk cortex (S2) = BA 40 + 43
Associationsområder = BA5+7
- Omdanne sanseindtryk til målrettede handlinger/bevægelser
Beskriv en høj skade på BLM (over/efter krydsning)
Skader i cortex, capsula interna, thalamus, mesencephalon, pons, medulla oblongata over decussation lemniscorum.
Symptomer svarende til hele modsatte side på kroppen. Formentlig både påvirket ben, arme og krop. Tab af sansekvaliteter som tryk, berøring, proprioception osv.
Beskriv en lav skade på BLM
Skader i medulla oblongata under decussatio lemniscorum, bagstrengskernerne og i rygmarven
Symptomer svarende til samme side på kroppen, fra skadestedet af og ned
Skade under T6 -> Symptomer på nedre krop og ben
Skade over T6 -> Symptomer på nedre krop og ben + øvre krop og arme
Beskriv ALS (det anterolaterale system)
Det anterolaterale system (ALS) består af flere sensoriske baner, hvoraf tractus spinothalamicus (lateralis+anterior) blot er en af disse fiberbaner, der projekterer smertestimuliet til højere centre i CNS.
Beskriv tractus spinothalamicus betydning for ALS
Tractus spinothalamicus projekterer især information om lokalisering af smerten på kroppen, samt forårsager et øget opmærksomhedsniveau i forbindelse med smerte. Andre egenskaber forbundet med smerte, såsom typen af smerte, emotionelle reaktioner, autonomiske responser osv, formidles altså også af andre ALS-smertebaner fra rygmarven og til højere centre i CNS. En læsion af tractus spinothalamicus vil således især føre til tab af sansning, hvorhenne på kroppen man føler smerten – men følelsen af (ikke-lokaliserbar) smerte vil i de fleste tilfælde stadig være bevaret.
Hvilke sansestimuli fører ALS
Smerte: især lokalisering + øget opmærksomhed. I rygmarven -> tr. spinothalamicus lateralis.
Temperatur: både kulde og varme. I rygmarven - > spinothalamicus lateralis.
Grov berøring. I rygmarven -> spinothalamicus anterior.
Hvad sker der med tr. spinothalamicus i rygmarven
Den deles i en anterior og lateralis
Beskriv ALS’ sanseorganer
Er frie nerveeneder i huden, som kan subkategoriseres i:
- kuldereceptorer
- varmereceptorer
- højtærskel mekanoreceptorer
- polymodale nocireceptorer
- silent nocireceptorer
Beskriv ALS trin for trin
- Sensorisk neuron i ganglion spinale i dorsal roden opfanger stimuli.
Den afferente nervefiber, kan opdeles i: A-delta fibre (tykt myelineret) og C-fibre ( ikke myelineret)
- Det sensoriske neurons axon projekterer videre igennem dorsalroden ind til medulla spinalis
- Axonet/nervefiberen ascendere 1-2 rygmarvssegmenter i lissauers tract, for derefter at danne synapse med det 2. sensoriske neuron i baghornet
- Axonet fra vores 2. sensoriske neuron krydser over til modsatte side, i et forløb foran canalis centralis.
Fortsætter derefter i tractus spinothalamica lateralis + anterior
- Fibrene ascenderer videre i rygmarven i tractus spinothalamica (lateralis et. anterior) op mod VPL i thalamus, hvor der dannes synapse med det 3. sensoriske neuron.
I hjernestammen fusionerer de igen til én bane. - Det 3. sensoriske neurons axon passerer gennem capsula interna crus posterior (pars lenticulothalamica)
- Gennem corona radiata
- Informationen når op til sensorisk cortex, man bliver bevidst om fx sansestimulus.
Hvad gør smertefibrene i tr. spinothalamicus i hjernestammen? og funktionen af dette
Afgiver kollateraler til andre områder (PAG og Raphe kernerne)
Fibre fra PAG vil danne synapse med raphe kernerne, som igen projekterer descenderende nervefibre til synapse med inhiberende interneuroner i rygmarven.
Disse interneuroner kan hæmme vores 2. sensoriske neuron, og derved regulere smertesignalet
”Lang feedback mekanisme”
Hvilke områder af cortex projekteres sanseinformationen fra ALS til?
Primær sensorisk cortex (S1) = BA 3,1,2
Sekundær sensorisk cortex (S2) = BA40 + 43
Beskriv en høj skade på ALS
Skader i cortex, capsula interna, thalamus, mesencephalon, pons, medulla oblongata eller høje cervikale rygmarvssegmenter
Symptomer svarende til modsatte side på kroppen -> både ben, krop og arme.
Tab af sansekvaliteter: grov berøring, smerte og temperatur
Beskriv en lav skade på ALS
Læsioner af ALS i medulla spinalis giver sensorisk udfald både på samme side (en lille smule) og på modsatte side (mest påvirket).
Skade på smerte + temperatur fibre i 1-2 segment på ipsilaterale side.
Skade på smerte + temperatur på fibre 1-2 segmenter under skadestedet og alle segmenter under på kontralaterale side
