CNS18 Flashcards
(12 cards)
Beskriv forskellen i gyrus præcentralis og postcentralis
Gyrus præcentralis: store agranulære lag, Betzceller i lamina V og tyk cortex
Gyrus postcentralis: små agranulære lag, ingen Betzceller i lamina V og mindre tyk cortex
Beskriv lagene i neocortex
- molekylære lag: cellefattigt men mange synapser mellem dendritter og axoner
- ydre granulære lag: afferent lag - modtager information fra andre cortikale områder
- ydre pyramidale lag: efferent lag - mellemstore pyramideceller, som sender axoner til cortex
- indre granulære lag: afferent lag - modtager fibre fra subkortikale områder, især mange fra thalamus (VPM, VPL)
- indre pyramidale lag: efferent lag - mange store pyramidale celler. I BA 4 er det de kæmpestore Betzceller. Projicerer til subkortikale neuroner.
- multiforme lag: neuroner af forskellig str og form med inter- og intrakortikale forbindelser samt efferente til thalamus og basalkernerne
Hvorfor kan man stadig føle smerte selvom der er skade på somatosensorisk cortex
ALS (inkl. ansigt) afgiver undervejs i hjernestammen kollateraler, disse strukturer kan registrere smerte/ubehag og koble følelser til smerten.
Hvorimod BLM ikke afgiver kollateraler.
Smerten kan altså stadig mærkes, men lokalisation og karakter vil være ændret - føles ofte ikke som egentlig smerte
Angiv placeringen af supplementær motorisk cortex og præmotorisk cortex samt deres funktion
Supplementær motorisk cortex (SMA)
- mediale del af BA 6
- afferenter fra associationsområder > aktiveres før M1
- efferenter til MS og formatio reticularis > direkte og indirekte dannelse af tr. corticospinalis
- planlægning og koordinering af komplekse bevægelser (fx brug af begge hænder)
Præmotorisk cortex (PMA)
- laterale del af BA 6
- vigtig for synskoordinerede bevægelser
Udgør til sammen sekundær motorisk cortex = M2
Hvilke funktioner tilskrives den øverste posteriore del af parietale cortex (BA 5 og 7)
Kaldes somatosensorisk associationscortex.
- afferenter: modtager associationsfibre fra tilstødende lobi (auditiv, visuel og somatosensorisk cortex)
- > danner et billede af rummet vi befinder os i og sender informationen videre til SMA (koordinering af bevægelser)
- efferenter: associationsfibre til M2 og præfrontalcortex
BA 5: målrettede bevægelser, brug af genstande
BA 7: visuel koordinering af bevægelser
- skade kan altså føre til apraksi, agnosi og neglect
Hvad forstås ved agnosi og apraksi, og hvorved adskiller disse tilstande sig fra alm. sensorisk udfald og lammelse?
Apraksi: manglende evne til at udføre/planlægge indlærte bevægelser på trods af normal motorisk funktion. Manglende evne til at kombinere handlinger. Ses specielt ved læsion i ve. side
Agnosi: kan registrere primære sanseindtryk, men evner ikke at tolke disse. Manglende evne til at genkende eller koble mening til et givent objekt eller personer. Normal intelligens og hukommelse samt intakte visuelle, auditive og somatosensoriske egenskaber
Begge dele skyldes altså ikke paralyser eller manglende sensorisk information, men er et intergrations problem
Benævn og beskriv de forskellige agnosiformer
Akustisk agnosi: forbindelsen mellem auditiv cortex (BA41,42) og bagre parietalcortex er brudt.
Man vil få svært ved el. ikke kunne tolke toner.
De forskellige lyde kan ikke sættes i sammenhæng
Tonefaldsagnosi er en underart og medfører at man ikke kan høre det emotionelle i toner
Visuel agnosi: skade på temporale/occipitale ekstrastriatale områder (BA 18,19). Nedsat eller manglende evne til at genkende tidligere objekter og personer.
Prosopagnosi: ikke genkende ansigter.
Taktil agnosi: tab af evne til at genkende objekter vha. berøringssansen. Tab af evne til 3D-identificering (især i hånden)
Beskriv neglect
Manglende erkendelse af stimuli, som vedr. kontralaterale kropshalvdel og synsfelt.
Ses især ved højresidig læsion svt. parietallappen.
Det betyder manglende eller nedsat opmærksomhed fra den venstre side af kroppen og omgivelser.
Hjernen bearbejder sanseindtryk forkert, hvilket gør, at den ramte side ‘glemmer’, at den ene side af kroppen og omverdenen eksisterer
Angiv de typiske funktioner af den præfrontale cortex
Modtager afferenter fra mange steder -> alle sansemodaliteter
Kontrollerer aktiviteten af andre kortikale områder -> administrator
Planlægning og kontrol af bevægelse og adfærd
Mest basale personlighedstræk
Arbejdshukommelse og lagring af læring
Ved skade ses: problemer med planlægning og at løse opgaver. Impulsiv personlighed og upassende adfærd.
Gør kort rede for begreberne impressiv og ekspressiv afasi og den typiske placering af en beskadigelse ved hver ad de to former
Afasi: tab eller forstyrrelse af taleevnen som følge af skade på cortex. Sprogfunktionen af typisk placeret i den venstre hemisfære.
- impressiv afasi: flydende, sensorisk. Manglende evne til at opfatte og analysere talt og skrevet sprog. Ydeligere kan ses dysleksi.
- > flydende tale, korrekt grammatik men uforståelig sammenhæng og vrøvlende
- ekspressiv afasi: ikke-flydende, motorisk. Manglende evne til at formulere et tankeindhold og udtrykke dette. Der er ikke problemer med at forstå talt og skrevet sprog.
- > gentager ord, forkert grammatik/struktur, hakkende tale
Har man begge er det global afasi
Beskriv sprogområdernes beliggenhed og funktioner
Broca: - typisk ve. hemisfære. - gyrus frontalis inf. - BA 44+45- Står for produktion af sprog og vil ved læsion give ekspressiv afasi.
Wernicke:
- typisk ve. hemisfære
- lobus parietalis inf.
Står for sprogforståelse. Ved læsion ses impressiv afasi.
Redegør kort for begrebet ‘lateralisation’ i hjerne og giv to eksempler
Lateralisering er når den ene hemisfære dominerer ifht. den anden i forbindelse med visse opgaver.
Venstre dominans: opfattelse og dannelse af sprog (hos 90% højrehånd og 70% venstrehånden).
Matematik og problemløsning.
Præcis planlægning af bevægelser (parietale associationsområder) ud fra visuelle input)
Højre dominans: prosodi: talens toneleje og rytme.
Musikalske færdigheder.
Indtryk og udryk af følelser
Rumlig opfattelse
