CNS7 Flashcards
(47 cards)
Beskriv overordnet det motoriske system
Det motoriske system består af flere komponenter
- ”Højere centre” ansvarlig for koordinering og planlægning -> virker på ØMN
- ØMN, især i primær motorisk cortex, danner descenderende forbindelser til NMN
- NMN i rygmarven, ansvarlig for at innervere muskler
Beskriv det motoriske system detaljeret
Starter med primær motorisk cortex (gyrus precentralis, M1 eller BA4) Det er her vi finder størstedelen af de ”øvre motorneuroner”, hvis fibre indgår i pyramidebanen. Axoner fra neuronerne her projekterer hele vejen ned gennem CNS til rygmarven, via det fiberbundt vi kalder for pyramidebanen. Fibrene danner synapse på motoriske neuroner i i forhornet på rygmarvens grå substans – dem benævner vi for de ”nedre motorneuroner”. På den måde er pyramidebanen altså forbindelsen mellem vores øvre motorneuroner i hjernens cortex og nedre motorneuroner i rygmarven. Der kan i mange tilfælde være et ekstra trin indskudt, hvor axonerne fra de øvre motorneuroner terminerer på såkaldte interneuroner. Interneuronerne også er beliggende i rygmarven. Interneuronerne vil projektere et nyt axon afsted, og danne synapse på de samme nedre motorneuroner vi omtalte før. Vi har altså nu en direkte og en indirekte forbindelse mellem de øvre og nedre motorneuroner. Interneuroner er modulerende neuroner, det vil sige at de både kan skrue op eller ned for aktiviteten af andre neuroner i rygmarven – en hensigtsmæssig måde for vores CNS at regulere på rygmarvsniveau.
Primære motoriske cortex er forbundet med rigtig mange andre steder i hjernen, der alle sammen hjælper med at koordinere og planlægge de motoriske bevægelser vi foretager os.
Beskriv sekundær motorisk cortex
Det sekundære motoriske cortex består af de 2 hjernecentre der hedder premotorisk area (PMA) og supplementærmotorisk area (SMA).
SMA = vigtig for koordinering af komplicerede bevægelser, og folk med skade her, vil have svært ved at bruge begge hænder samtidig.
PMA = vigtig for bevægelse under synets kontrol, fx koordination af fingre og hånd, hvis man skal gribe om noget.
Beskriv prefrontal cortex funktion for det motoriske system
Her foregår meget tænkning omkring ideen om bevægelsen. Er især aktiv når man skal lære nye bevægelser. Man ser at dette område er aktivt på scanninger bare man tænker over bevægelse!
Beskriv associationscortex funktion
Associations cortex har man rigtig mange steder i hjernen. Associations cortex står for at binde mange af hjernens forskellige centre sammen, fx står BA 5 + 7 for at forbinde den sensoriske information der kommer til hjernen, med det motoriske cortex. Det er ret smart i flere henseende. Der er rigtig mange bevægelser vi laver, hvor vi konstant finpudser vores bevægelser alt efter hvilken sensorisk information vi modtager tilbage – et godt eksempel her er fx at knappe sin skjorte uden at kigge. Folk med skade i BA 5 + 7 vil altså have svært ved at omdanne sanseindtryk til målrettede handlinger.
Beskriv lamina 5 neocortex
Lamina 5 indeholder vores ØMN i cortex.
Indeholder mange KÆMPE celler, kaldet betz-celler
Lamina 5 er især stort i motorisk cortex, hvor vi finder størstedelen af vores ØMN.
Beskriv beliggenhed/organiseringen af ØMN
I motorisk cortex er de ”Øvre Motorneuroner” specielt organiseret.
ØMN beliggende på den mediale flade er ansvarlig for bevægelse af underekstremiteterne
ØMN beliggende på den laterale flade er ansvarlig for bevægelse af overekstremiteter + ansigt
Denne organisering af ØMN kaldes for Homunculus
Hvad dannes pyramidebanen af
Betzcellernes og non-betz cellernes axoner udgør pyramidebanen
i hvilke områder i hjernen har vi ØMN i lamina 5, der projekterer fibre/axoner til pyramidebanen? og hvor stor en andel?
40% af fibrene fra primær motorisk cortex (M1, BA4, gyrus precentralis)
30% af fibrene fra sekundær motorisk cortex (M2, PMA + SMA)
30% af fibrene fra 3 følgende:
- Primær sensorisk cortex (S1, gyrus postcentralis, BA 3, 1, 2)
- Sekundær sensorisk cortex (S2, BA 40)
- Associationscortex BA 5 + 7
Hvad er funktionen af ØMN-fibrene der går fra M1 og M2
Endepunkt er NMN og interneuroner i FORHORNET af rygmarven, der formidler muskelaktivitet eller regulering heraf
Hvad er funktionen af ØMN fibrene som går fra S1, S2 og associationscortex
Endepunkt er sensoriske interneuroner i BAGHORNET. Modulering og regulering af sensorisk information i forhold til igangsatte bevægelser.
Beskriv den direkte aktivering via pyramidebanen (fibrenes vej overordnet -> de to tractus)
Pyramidebanen projekterer ubrudt fra øvre motorneuroner i cortex cerebri til nedre motorneuroner (og interneuroner)
Fibre i pyramidebanen der projekterer til motoriske kerner i hjernestammenn benævnes tractus corticobulbaris
Fibre i pyramidebanen der projekterer til medulla spinalis benævnes tractus corticospinalis (Lateralis + anterior)
Beskriv pyramidebanen trin for trin
- Motoriske fibre projekteres primært fra Betz celler + non-betz celler i lamina 5 i cortex.
- 40% af fibrene kommer fra Primær motorisk cortex (M1)
- 30% af fibrene kommer fra Sekundær motorisk cortex (M2, PMA + SMA)
- 30% af fibrene kommer fra S1, S2 + BA5 og 7 - Fibrene descendere det første stykke i Corona radiata (vifte af hvid substans)
- Dernæst er fibrene beliggende i den hvide substans benævnt Capsula interna crus posterior (pars lenticulothalamica).
- I mesencephalon er fibrene beliggende fortil i den midterste 2/3 af crus cerebri (de cerebrale pedunkler)
- Beliggende fortil i pons
- Beliggende fortil i medulla oblongata, meget superficielt -> danner det anatomiske fremspring pyramis
- Kaudalt i medulla oblongata, kommer krydsningspunktet Decussatio pyramidalis.
Her krydser 85-90% af fibrene til MODSATTE side, og gennemløber medulla spinalis i Tractus corticospinalis lateralis.
De resterende 15% fibre bliver i SAMME side, og gennemløber medulla spinalis i Tractus corticospinalis anterior.
- fibrene krydser over på niveau i medulla spinalis (ser vi senere)
- Synapse med NMN
Tractus corticospinalis lateralis:
- Projekterer fibre ind i den grå substans på hvert rygmarvssegment
- Nogle fibre danner synapse direkte på NMN lateralt i forhornet. NMN = 𝛼/𝛾-neruroner. Disse neuroner forsyner muskler i ekstremiteter.
- Størstedelen af fibrene danner synapse indirekte på NMN via interneuroner (regulering NMN)
- Nogle fibre (oprindelse især fra sensorisk cortex) danner synapse på sensoriske interneuroner i baghornet (regulering SN)
Tractus corticospinalis anterior:
- Danner synapse på NMN medialt i forhornet. BILATERALT. Disse neuroner forsyner aksiale muskler
Hvad kaldes de fibre i pyramidebanen, som afgår til motoriske kerner i hjernestammen og hvad er den vigtigste kerne?
Tractus corticobulbaris
Den vigtigste er nc. facialis, som inneverer ansigtets muskler med motoriske fibre.
Beskriv alfa motorneuroner
Alfa motorneuroner er de store motoriske neuroner, der forsyner de ekstrafusale muskler (muskelfibre der ikke indgår i muskeltenen) -> fleksion eller ekstension.
Èt neuron innerverer én motorunit (ansamling af muskelfibre)
Fremkalder kontraktion af muskler
De mediale alfa-motorneuroner i medulla spinalis går primært til mere proximale muskler, mens de laterale alfa-motorneuroner primært går mere til de distale muskler.
Beskriv gamma motorneuroner
Gamma motorneuroner mindre motoriske neuroner, der forsyner de intrafusale muskler (muskelfibre der indgår i muskeltenen) -> regulering af muskeltenens følsomhed.
Skade på pyramidebanen FØR decussatio pyramidalis. Beskriv symptomerne
Man vil få kontralaterale symptomer, da skaden sidder før pyramidebanens fibre krydser til modsatte side i decussatio pyramidalis.
Fx højre cortex formidler altså bevægelser på venstre side af kroppen.
Skade PÅ decussatio pyramidalis. Beskriv symptomerne
Symptomer på begge sider af kroppen. Skaden sidder i krydsningspunktet, så pyramidebanens fibre fra højre og venstre cortex er påvirket
Meget sjælden.
Skade EFTER decussatio pyramidalis
Man vil få ipsilaterale symptomer, da skaden sidder efter decussatio pyramidalis.
ØMN har også en indirekte aktivering via 4 andre baner. Benævn disse
tractus rubrospinalis
tractus reticulospinalis
tractus vestibulospinalis
tractus tectospinalis
Beskriv tractus rubrospinalis (hvor, hvad, trofisk centrum, (u)krydset)
Er en sidestreng.
Støttebane til pyramidebanen, især fleksion af muskler.
Trofisk centrum i nc. ruber (mesencephalon)
Har et krydset baneforløb
Beskriv tractus reticulospinalis (hvor, hvad, trofisk centrum, (u)krydset)
Er en forstreng.
Støttebane til pyramidebanen og regulerer sensitiviteten af spinale reflekser.
Trofisk centrum i formatio reticularis.
Har både et ukrydset og krydset forløb
Beskriv tractus vestibulospinalis (hvor, hvad, trofisk centrum, (u)krydset)
Er en forstreng.
Påvirker især ekstensormuskler i kroppen.
Vigtig for stabilisering af hovedbevægelser under bevægelser.
Trofisk centrum i nc. vestibulares.
Har både et ukrydset og krydset forløb
Beskriv tractus tectospinalis (hvor, hvad, trofisk centrum, (u)krydset)
Er en forstreng.
Refleks-lignende bevægelse af hovedet på baggrund af visuelt stimuli.
Trofisk centrum i colliculus superior.
Har et krydset baneforløb.
