CNS14 Flashcards
(41 cards)
Beskriv ligheder og forskelle på basalganglier og cerebellum
Basalganglier: faciitering af bevægelser, automatisering og motivations bestemt adfærd
Cerebellum: korrekt udførelse af bevægelse, finjustering, indlæring og automatisering af bevægelser. Samt forståelse af tidsintervaller, rytme og sekvenser.
Hvad består de basale ganglier af
Striatum = nc. caudatus, putamen, nc. accumbens
- Putamen og globus pallidus benævnes samlet nc. lentiformis.
Globus pallidus = GPe, GPi
nc. subthalamicus
Substantia nigra (compacta og reticulata)
Ventral tegmental area
Benævn de to dopamine pathways i hjernen
- Nigrostriatal (excitatorisk via D1 og inhibitorisk via D2)
- mesolimibisk-mesokortikal
Hvilke neuroner ifb med baslaganglier har glutamat som neurotransmitter
Kortiko-striatale neuroner
Thalamo-kortikale neuroner
Hvilke neuroner ifb med basalganglier har GABA som neurotransmitter
Striato-pallidale neuroner
Pallido-thalamiske neuroner
Hvad er basalkernerne/basalganglier
Er ansamlinger af grå substans dybt i hjernen = ansamlinger af nervecellelegemer
De ligger inden i CNS = kerner!
- Ganglier er ansamlinger af nervecellelegemer (grå substans) udenfor CNS
Basalkernerne er adskilte strukturer, men rigt forbundne med hinanden
Nogle ligger også i forlængelse af hinanden = grå substans i forlængelse af grå substans
Basalkernerne modtager projektioner gennem capsula interna (og externa)
Beskriv placeringen af putamen og globus pallidus
Ligger profund for insula, lateralt og lidt anteriort ift. thalamus.
Ligger lige medialt for putamen og lateralt for thalamus.
De er adskilt fra thalamus og hovedet af nc. caudatus af capsula interna (fasciculus lenticulare går direkte på tværs af capsula interna).
Hvad er nc. accumbens
Er en lille kerne, som ligger dybt i frontallappen inferiort/ventralt for putamen og caput af nc. caudatus.
Beskriv ventrale og dorsale striatum
Ventrale striatum er involveret i limbiske loops (primært nc. accumbens)
Dorsale striatum er involveret i motoriske og associative loops (putamen og nc. caudatus)
Beskriv forholdene for nc. caudatus
Ligger i lateralvæggen af lateralventriklerne og følger disse, som en C-struktur.
”Stort” hoved dybt i frontallappen, tiltagende tyndere krop og hale følger lateralventriklerne til temporrallappen.
Hovedet ligger mere i bunden af ventriklen, mens halen ligger i loftet (følger samme ventrikelvæg hele vejen rundt).
I forlængelse af halen er amygdala i temporallappen.
I forlængelse af amygdala er putamen.
I forlængelse af putamen er caput af nucleus caudatus (striae).
Beskriv forholdene for nc. subthalamicus
Ligger i subthalamus
- Funktionelt, men ikke anatomisk, en del af basalkernerne
Bi-konveks linseformet
Ligger over substantia nigra og den mediale del af crus cerebri.
Ligger under thalamus og lateralt for hypothalamus
Ligger overfor globus pallidus adskilt af capsula interna.
Nc. subthalamicus er forbundet med globus pallidus via nervefibre, som går på tværs af capsula interna.
Beskriv forholdene for substantia nigra
Beliggende i mesencephalon
- Funktionelt, men ikke anatomisk, en del af basalkernerne
Kompakte del (SNc) ligger opadtil/medialt = tætpakkede neuroner, meget pigmenterede - Har vidtspændende, modulatoriske dopaminerge projektioner til andre basalkerner
Retikulære del (SNr) ligger nedadtil/lateralt = løstpakkede neuroner, fleste ikke pigmenterede
- Projicerer også til andre strukturer end basalkernerne (”output nucleus”)
Ventrale tegmentum (VTA) ligger medialt for SNc - Dopaminerge neuroner til ventrale striatum
Beskriv den overordnede funktion af basalkernerne
Modulerer kortikalt output via loops: cortex -> basalkernerne -> thalamus -> cortex
- Basalkernerne modtager nervefibre fra cortex (projektionsfibre).
- Hvorfra afgør hvilken type information, der skal bearbejdes (motorik, kognition, følelser, motivation) - Basalkernerne har ”internt” netværk af nervefibre
- Hvilke forbindelser, der aktiveres (exciteres/inhiberes), afgør hvordan informationen bliver bearbejdet - Den bearbejdede information returnerer til cortex via thalamus
- Bearbejdede information returnerer til et område af det cortex, som det oprindeligt kom fra
I hvilket kortikalt område, informationen kommer fra og i hvilket kortikalt område informationen ender, afgør tilsammen det endelige resultat
Beskriv loop-eksempel ud fra påvirkning af motorik
Basalkerner kan ikke påvirke bevægelse direkte
Derfor bliver de nødt til at påvirke de descenderende motoriske baner
Dette gør de ved at påvirke motorisk cortex (og lidt retikulær formationen):
Somatosensorisk og motorisk area m.fl. projicerer til putamen. Putamen projicerer til GPi. GPi projicerer til ventral-anterior (VA) og ventral-lateral (VL) kernerne i thalamus.
VA og VL projicerer til motoriske områder i cortex
Beskriv input og output
Projektioner fra cortex kommer primært til striatum og nc. subthalamicus (de primære afferente dele af basalkernerne)
Projektioner til cortex (via thalamus) kommer fra globus pallidus internus og substantia nigra pars reticularis (output-kernerne)
Cortikostriate projektioner og thalamokortikale projektioner er excitatoriske med glutamat som transmitterstof (grønne)
Projektioner fra globus pallidus internus og substantia nigra pars reticularis er inhibitoriske med GABA som transmitterstof (røde)
Benævn de 4 overordnede interne forbindelser mellem basalkernerne
- Dopaminerge projektioner fra SNc (især til striatum)
- Inhibitoriske forbindelser
- Excitatoriske projektioner fra nc. subthalamicus til globus pallidus
- Forbindelser mellem intralaminære thalamiske kerner og striatum + globus pallidus
Beskriv striatum som informationsmodtager
Modtager projektioner fra cortex, SNc + ventrale tegmentum og intralaminære kerner i thalamus.
Kortikale input klart størst (glutamat).
Projektioner fra SNc og ventrale tegmentum er dopaminerge.
Ikke sort-hvidt afsender-modtager forhold, men dog generelt:
- Putamen modtager primært projektionsfibre fra somatosensorisk og motorisk cortex.
- Nc. caudatus modtager primært projektionsfibre fra associationscortex, især præfrontal cortex
- Forreste/nederste del af striatum (ventrale striatum) modtager generelt projektioner fra limbiske strukturer såsom limbisk cortex, hippocampus og amygdala
(Primært nc. accumbens)
Pga. projektioner fra præfrontral cortex, limbisk cortex og limbiske strukturer er basalkernerne konstant informeret om de fleste kortikale funktioner
Beskriv striatale efferente og loops
Efferente projektioner fra striatum går til globus pallidus og substantia nigra (både SNr og SNc)
- Putamen projicerer via globus pallidus/SNr og VA/VL i thalamus til motorisk area, præmotorisk area og supplementær motorisk area
- Nc. caudatus projicerer via Gpi-SNr og dorsomediale kerne i thalamus til præfrontal cortex
Beskriv ventrale striatum efferente og loops
Ventrale striatum (især nc. accumbens) projicerer via ventrale pallidum (anterior forlængelse af GP under commisura anterior) og dorsomediale kerne i thalamus til præfrontal og orbitofrontal cortex.
- Ikke GPi/SNr
- Dreven adfærd, belønningsadfærd
- Alt hvad der forventes at give fornøjelse vil øge frigivelsen af dopamin fra ventrale tegmentum til ventrale striatum
Beskriv GPe afferente og efferente
GPe modtager inhibitoriske projektioner fra striatum og excitatoriske projektioner fra nc. subthalamicus
Projicerer inhibitorisk til andre basalkerneområder.
Beskriv GPi og SNr afferente
Inhibitoriske projektioner fra striatum og GPe, samt excitatoriske projektioner fra nc. subthalamicus
Beskriv GPi og SNr efferente
GPi og SNr projicerer primært til thalamus med inhibitoriske neuroner.
- Projektioner til VA/VL er relateret til bevægelse.
- Projektioner til dorsomediale kerne og en del af VA er relateret til loop mellem nc. caudautus og associationscortex (primært præfrontal cortex)
- Desuden også projektioner til intralaminære kerner
Også nogle projektioner til retikulærformationen i hjernestammen og colliculus superior
- Projektioner til colliculus superior har indflydelse på øjenbevægelser
Beskriv fibrene til og fra nc. subthalamicus
Modtager inhibitoriske nervefibre fra GPe samt nervefibre fra kortikale områder – især motoriske områder
- De kortikale afferente danner den hurtigste forbindelse til basalkerne-output (går udenom striatum og GPe: cortex -> nc. subthalamicus -> GPi)
Projicerer til GPe, GPi og SNr med excitatoriske nervefibre
- Modulerer dermed inhibitoriske signaler fra disse områder
Beskriv fibrene til SNc og ventrale tegmentum (VTA)
Begge områder projicerer med dopaminerge neuroner til (andre) basalkerner
VTA projicerer primært til ventrale striatum og er involveret i limbiske funktioner såsom belønningsstimuli
Projektion fra SNc til dorsale striatum er den største og bedst beskrevne – disse dopaminerge neuroner modulerer output fra GPi og SNr
Defekter i moduleringen af GPi og SNr kan resultere i:
- Bevægelsesforstyrrelser – forbindelser til putamen
- Kognitive forstyrrelser – forbindelser til nc. caudatus
SNc og VTA modtager selv afferente fra striatum og GP -> basalkernerne kan i nogen grad selv kontrollere deres egen forsyning af dopamin
