CNS15 Flashcards
(61 cards)
1
Q
Hvad er synsfeltet
A
Det område af omgivelserne som ses uden at bevæge hverken hovedet eller øjnene
2
Q
Hvordan inddeles synsfeltet (benyttes også for retina)
A
Vertikalt (midtsagital skillelinje): temporal og nasal halvdel.
Horisontalt (skillelinje i øjenhøjde): øvre og nedre halvdel.
3
Q
Beskriv det binokulære synsfelt
A
Området som ses med begge øjne.
Findes centralt i det samlede synsfelt.
4
Q
Beskriv de monokulære synsfelter
A
Områder som kun ses med det ene øje.
Findes bilateralt ca. 30 grader fra midtsagitalt
- næsen forhindrer lys i at nå mest temporale retina.
5
Q
Hvad sker med billedet når det rammer retina
A
Vendes fuldstændigt pga. lysets indfald
6
Q
Benævn de 5 neurale celletyper på indersiden af choroidea
A
- pigmentceller
- fotoreceptorer (FC)
- interneuroner
- Müllerceller (MC)
- Ganglieceller
7
Q
Beskriv pigmentcellerne
A
Metabolisme med FC og absorberer lys
8
Q
Benævn typer af fotoreceptorerne
A
Opdeles i stave og tapper
9
Q
Beskriv interneuronerne
A
3 slags: bipolære celler, horisontale celler og amakrine celler.
- de bipolære celler viderefører information fra fotoreceptorer til gangliecellerne
- de horisontale celler lateraliserer information fra fotoreceptorer til andre fotoreceptorer, bipolære- og horisontaleceller
- de amakrine celler lateraliserer information fra bipolæreceller til andre bipolæreceller, ganglieceller og amakrineceller
10
Q
Beskriv müllercellerne
A
Støtteceller
11
Q
Beskriv ganglieceller
A
Axonerne danner n. opticus
12
Q
Benævn og beskriv de 10 lag i retina
A
- Pars pigmentosa – Kubisk epithel med pigmentkorn
- Stratum photosensorium – Ydre (osFC) og indre (isFC) segment af fotoceptorer
- Membrana limitans externum – ”Intercellular junctions” mellem MC og isFC
- Stratum nucleare externum – Fotoreceptorernes cellelegemer
- Stratum plexiforme externum – Synapseområde
→ Fotoreceptorer, bipolære celler og horisontale celler (”lateralisering”) - Stratum nucleare internum – Müllerceller og interneuroners cellelegemer
- Stratum plexiforme internum – Synapseområde
→ Bipolære celler, ganglieceller og amakrine celler (”lateralisering”) - Stratum ganglionare – Gangliecellernes cellelegemer
- Stratum neurofibrarum – Gangliecellernes axoner (umyelinerede)
- Membrana limitans internum – Basalmembran
Dertil findes Müllerceller (MC) i lag 3-10 (+ delvist lag 2) som støtteceller
13
Q
Beskriv stave
A
Ansvarlige for synet ved svagt lyst
- meget lysfølsomme
- ingen lysbølgediskriminering -> skotopisk syn
- HØJ konvergens - LAV opløsning (mange stave til en bipolæreceller)
14
Q
Beskriv stave
A
Ansvarlig for farvesyn ved dagslys
- mindre lysfølsomme
- fotopigmentvariation (blå, grøn, rød) -> lysbølgediskriminering -> fototopisk syn/farvesyn
- LAV konvergens - HØJ opløsning (få tappe til en bipolærcelle)
15
Q
Beskriv macula lutea
A
Lokaliseret bagtil centralt på retina.
- Centralt findes fovea centralis, hvor synsskarpheden er størst fordi, der findes kun tappe (LAV KONVERGENS og HØJ OPLØSNING)
- Bipolarceller, ganglieceller og kapillærer er ”trukket” til side
16
Q
Beskriv den blinde plet
A
En anelse nasalt for macula lutea.
Kaldes papilla nervi optici – Discus n. optici.
- Indeholder ingen fotoreceptoer
- Gangliecellernes axoner samler sig her
og forlader øjet som n. opticus (CN.II)
- Hjernen ”kompenserer” det manglende synsinput
fra området, så vi ikke bemærker det i praksis
17
Q
Benævn de 3 typer af ganglieceller i retina og angiv andelen (%)
A
M-celler (10%), P-celler (80%) og K-celler (10%)
18
Q
Beskriv M-celler
A
- Ender i magnocellulære lag af corpus geniculatum laterale (thalamus).
- Stort cellelegeme, stærkt forgrenet dendrittræ og et tykt axon.
- Input fra mange fotoreceptorer (hovedsageligt stave) → Signalerer få detaljer.
- Følsomme for information om bevægelse og kontraster i lysintensitet.
19
Q
Beskriv P-celler
A
- Ender i parvocellulære lag af corpus geniculatum laterale (thalamus)
- Lille cellelegeme, svagt forgrenet dendrittræ og et tyndt axon.
- Input fra få fotoreceptorer (hovedsageligt tappe) → Signalerer finere detaljer
- Følsomme for information om farver
20
Q
Beskriv K-celler
A
Ender i de små koniocellulære lag – Mindre udforsket end de øvrige lag
21
Q
Hvad er et receptorisk felt
A
Det område af retina som en gangliecelle påvirkes fra
22
Q
Hvad sker der når rammer retina
A
Lys giver hyperpolarisering af fotoreceptor, som medfører mindre frisætning af glutamat
23
Q
Hvad er forskellen på on-center og off-center (receptoriske felter)
A
ON-center: lys centralt i receptorisk felt.
- ON-center bipolære celler depolariseres -> øget fyring af ON-center gangliecelle
- OFF-center bipolære celler hyperpolariseres -> nedsat fyring af OFF-center gangliecelle
OFF-center: lys perifert i receptorisk felt
- ON-center bipolære celler hyperpolariseres -> nedsat fyring af ON-center gangliecelle
- OFF-center bipolære celler depolariseres -> øget fyring af OFF-center gangliecelle
24
Q
Hvordan er synsbanernes forløb ordnet ?
A
Retinotopisk
25
Beskriv dannelsen af n. opticus
Axonerne fra retina’s ganglieceller løber til den bagerste del af orbita, hvor de samles i papilla nervi optici (discus n. optici) og derfra gennembryder øjenæblets væg svt. lamina cribosa sclerae og danner n. opticus.
26
Beskriv n. opticus
Er myeliniseret og indlejret i alle tre hjernehinder.
| Forlader orbita via canalis opticus og løber derved ind i kraniekassen til fossa cranii media.
27
Hvordan forenes de to synsnerver
Forenes i chiasma opticum.
Fibre fra retina’s nasale halvdel krydser, altså den temporale halvdel af synsfeltet.
Fibre fra retina’s temporale halvdel krydser ikke, altså den nasale halvdel af synsfeltet.
28
Hvordan projicerer de krydsede og ukrydsede fibre fra chiasma opticum
Krydsede og ukrydsede fibre fortsætter i tractus opticus.
Slynger sig rundt om crus cerebri i mesencephalon
90 % af fibrene danner synapse i corpus geniculatum laterale
i den bagerste del af thalamus
De resterende fibre afgives bl.a. til:
- Colliculis superior: optiske bevægelser af hovedet og øjnene
- Prætektale kerner: pupilrefleks og akkommadationsrefleks
- Hypothalamus – Nc. suprachiasmaticus: døgnrytme
29
Beskriv corpus geniculatum laterale
Anordnet topografisk i 6 lag –> ganglieceller danner synapse her.
Hvert lag modtager kun information fra et øje.
Ventrale lag – lag 1-2 – overvejende magnocellulære celler.
Dorsale lag – lag 3-6 – overvejende parvocellulære celler.
Dertil små mellemliggende lag af koniocellulære celler.
30
Beskriv den retinotopiske ordning af CGL
Ses under hele synsbanens forløb indtil cortex cerebri.
Hele retina’s synsfelt er ordnet ens i hvert lag.
Korresponderende punktur ligger over hinanden i en søjle igennem alle 6 lag.
Integrering af synsindtryk fra korresponderende punktur er en forudsætning for ”samsyn”.
31
Beskriv forløbet af axonerne fra CGL
Axonerne fra CGL når cortex cerebri via radiatio optica.
Løber i capsula interna helt bagtil i crus posterior videre lateralt for lateralventriklerne til primær synscortex (Area striata; BA 17)
Opdeles undervejs i to adskilte forløb: meyers loop og Baums loop
32
Beskriv Meyers loop
Fibre fra retina’s nedre halvdel (øvre synsfelt).
Løber sub- og retrolentikulært i capsula interna videre uden om lateralventriklernes inferiore horn i temporallappen for at ende i → Primær synscortex under sulcus calcarinus.
33
Beskriv Baums loop
Fibre fra retina’s øvre halvdel (nedre synsfelt)
Løber retrolentikulært i capsula interna direkte igennem parietallappen for at ende i → Primær synscortex over sulcus calcarinus
34
Beskriv primær synscortex
Kaldes også for V1, area striata eller BA 17.
Grundlæggende analyse → dannelse af ”rådata”
- Form – Dybde – Bevægelse – Farve
Modulær organisering af neuroner med lignende egenskaber.
Hvert modul består af søjler (ordnet i 6 lag), hvor neuroner mellem søjlerne har lignende fysiologiske egenskaber.
35
Hvad er synscortex' adækvate stimulus
Let aflange lysfelter eller lyskontraster med en bestemt orientering.
De er orienteringsspecifikke og retningspecifikke
36
Beskriv opdelingen af V1's søjler ifht. adækvate simulus
De er orienteringsspecifikke og retningspecifikke.
De orienteringsspecifikke opdeles i simple og komplekse.
- simple: max respons ved lysstribe med rigtig
orientering på et bestemt sted i synsfeltet
- komplekse: max respons ved lysstribe med rigtig orientering over et større område i synsfeltet
De retningsspecifikke er hyperkomplekse: max respons, når en kontur bevæges en bestemt retning.
Nogle reagerer bedst, når billedet fra de to øjne er lidt forskelligt (disparitet).
Dette er vigtigt og grundlaget for dybde- og stereoskopisk syn (rumlig fornemmelse)
37
Beskriv den visuelle associationscortex
V2 + V3 eller BA 18+19.
Videre bearbejdelse af synsindtryk → Objekter, ansigter, bevægelse og farve.
En del indbyrdes forbindelser, men også reciprokke forbindelser til area striata.
38
Beskriv den ventrale pathway fra primærsynscortex og visuelle associationscortex
Løber mod lobus temporalis (BA 20 + 21).
Farver, mønstre og objektidentifikation.
Videre kommunikation til præfrontal cortex.
39
Beskriv den dorsale pathway fra primærsysncortex og visuelle associationscortex
Løber mod lobus parietalis (BA 7).
Bevægelse og spatial orientering.
Videre kommunikation til præfrontal cortex.
40
Hvad er anopsi
Manglende syn
Kan opstå i hele synsfeltet eller bestemte dele heraf
Vigtig at skelne synsudfald på hvert øje.
Det raske øje kan kompenserer i det binokulære synsfelt.
41
Beskriv nomenklaturen af anopsi'er
Udfaldets størrelse
- Tab af halvdelen synsfeltet → Hemianopsi
- Tab af en kvadrant i synsfeltet → Kvadrantanopsi
Sammenligning af øjnenes udfald.
- Samme udfald af synsfelt på begge øjne → Homonym
- Modstående udfald på synsfelt mellem øjnene → Heteronym
42
Beskriv øjets opbygning
Yderst er sclera (senehinden), som er en kraftig fibrøs membran, der opretholder bulbus form og står i direkte forbindelse med dura mater samt løber omkring n. opticus.
I 'hullet' i sclera er der cornea. Som står for 70% af brydningskraften. Ingen blod eller lymfekar, men ernæres fra kameravæsken. Er det tættest inneverede overfladiske væv vi har. Indgår i blinkrefleksen.
Bag cornea er linsen, som er gennemsigtig og bikonveks (oval). Avaskulær og ernæres af kammervæsken. Skal bryde lyset præcist. Den er ophængt i m. ciliaris (cirkulær muskel) via zonulatråde.
Iris ligger mellem cornera og linsen og har et hul = pupillen, som den er kontraktil omkring. Består af 4 lag:
1. epitellag
2. bindevævslag med pigmentceller
3. et lag af radialt arrangeret glatte muskelceller - m. dilator pupillae (sympatisk innerveret) og et circulært lag - m. sphincter pupillae (parasympatisk innerveret) via n. oculomotorius
4. posteriort lag af pigment celler
Glaslegemet ligger bag linsen og er en gennemsigtig farveløs gen. Sikrer uhindret passage af lyset til retina.
Retina ligger bag glaslegemet.
Choroidea ligger mellem retina og sclera og indeholder kar og nerver. Samt arbsorberer lys.
43
Beskriv øjeæblet (bulbus oculi
Opbygget i 3 lag (som skifter).
Da cornea krummer mere end sklera, er øjeæblet ikke kuglerundt, men har en forreste og bagerste pol
Den ant-post diameter er større end den laterale
Den lysmængde der når nethinden er reguleret af pupillens diameter
Formen på øjet skyldes at trykket er større indeni øjet
44
Benævn de indre øjemuskler
m. sphinkter pupillae = cirkulære om pupillen
| m. dilatator pupillae = radikulære fra pupillen
45
Hvilke strukturer passerer lyset på sin vel til retina
Cornea, kammervæsken, linsen og corpus vitreum (glaslegemet)
46
Hvad er dioptrier
Målet for en linses styrke. Et mål for lysets samling/spredning.
D = 1/f. (f = brændevidden i m.).
Jo krummere linse desto kortere brændevidde og des større dioptri.
47
Beskriv akkomodation ved en kortere brændevidde
Kontraktion af m. ciliaris -> afslapning af zonulatrådene -> tykkere linse -> stille skarpt på objekter indenfor 3 meter
Bøjet bryder bedst.
48
Hvad er fjernpunktet
det sted hvor linsen ikke krummes aktivt, for at se skarpt. Holdes konstant gennem livet
6 m normalt.
49
Hvad er nærpunktet
det sted, hvor linsen krummes maksimalt, med et skaprt billede som følge. Bliver dårligere med tiden, og flyttes derfor længere væk med tiden = presbyopi.
10-15 cm i et ungt fuldt akkomoderet øje.
50
Benævn de medfødte og erhvervede refraktionsanomalier
Medfødt: hyperopi (langsynethed) og myopi (nærsynethed)
| Erhvervet: grå og grøn stær
51
Beskriv presbyopi
Jo ældre man bliver jo mindre kan ens linse krumme og derved bliver akkomodationen dårligere, hvilket medfører at nærpunktet flyttes længere væk.
52
Hvad hedder et almindeligt syn
Emmetropi
53
Hvad er refraktion
Øjets brydeevne
54
Beskriv myopi
Nærsynethed - øjeæblet er for langt. Lysstrålerne samles, før de når retina. Man benytter linser, som spreder lyset
55
Beskriv hyperopi
Langsynethed - øjeæblet er for kort. Lyset samles efter det når retina. Man benytter linser, som samler lyset.
56
Beskriv kammervæsken
```
Humor aqueus
Forreste og bagerste kammer
Tyndtflydende, klar væske
Dannes i corpus ciliare.
Ernærer cornea og linsen samt opretholder intraokkulært tryk
```
57
Beskriv det normale forløb af kammervæsken
```
Corpus ciliare ->
bagerste kammer ->
pupilåbningen ->
forreste kammer ->
kammervinklen ->
trabekelnetværk ->
Schlemms kanal ->
episklerale vener
```
58
Hvad sker der ved forhindret afløb af Schlemms kanal
Grøn stær
Lukket vinkel glaukom (akut)
Åben vinkel glaukom (kronisk)
59
Beskriv grå stær
Katarakt -> uklarheder i linsen.
60
Beskriv lysrefleksen
Receptor: fotoreceptorer i retina
Afferent: N. opticus
Centrum: prætectale kerner + Nc. Edinger-Westphal
Efferent: bilat. n. oculomotorius (parasymp. fibre)
Effektororgan: M. sphinkter pupillae
61
Beskriv akkomodationsrefleks
Fortykker linsen -> stiller skarpt på et objekt som nærmer sig (<6m)
Konvergerer øjnene
Pupilkonstriktion
Receptor: retinas fotoreceptorer
Afferent: synsbanen
Centrum: synscortex + tectum + nc. n. oculomotorius + nc. Edinger-Westphal.
Efferent: Bilat. n. oculomotorius
Effektororgan:
M. ciliaris -> krummer linsen
M. rectus medialis -> konvergerer øjnene
M. sphinkter pupillae -> pupilkonstriktion
