CNS12 Flashcards
(51 cards)
Hvad er cerebellums funktioner
Korrekt udførelse af bevægelse – dvs det igangsætter ikke bevægelser men hjælper med at det bliver udført korekt og koordineret – specielt de fine og præcise bevægelser (tastatur)
Korrektion og finjustering af bevægelser – hvis man rækker ud efter noget, og det ændrer placering undervejs, så er det via cerebellum vi justerer
Indlæring og autmatisering – gang, instrumt og forståelse af tidsintervaller siger lidt det samme
Forståelse af tidsintervaller, rytme og sekvenser
Hvor modtager cerebellum information fra
Modtager info fra proprioceptive tråde - meget sensorik om muskelstræk, senestræk.
Sensoriskmotorik integration.
Benævn de forskellige former for bevægeforstyrrelser (8)
Rebound fænomen Ataksi Intentionstremor Nystagmus Dysmetri Dyssynergi Dysartri Dysdiadokinesi
Beskriv cerebellums placering
Placeret bagtil i hjernekassen under cerebrum.
Bagved pons og medulla oblongata.
Posteriort for 4. ventrikel.
Angiv den makroskopiske opbygning af cerebellum
Anatomisk opdeles den i 3 lapper:
- Lobus anterior: over fissura prima
- Lobus posterior: imellem fissura prima og fissura posterior
- Lobus flocculonodularis: under den fissura posterior
- > består af flocullus og nodulus
Den har 2 hæmisfærer og imellem dem har vi vermis
Ved siden af vermis har vi paravermis (de stiplede linjer)
Beskriv cerebellums blodforsyning
a. cerebellaris superior (SCA)
komme fra a. basilaris sidste del.
Forsyner øvre dorsale del af cerebellum, lobus anterior
a. cerebellaris inferior anterior (AICA)
kommer fra a. basilaris første del.
Forsyner midterste del af cerebellum, nedre lobus anterior og lobus flocculonodularis
a. cerebellaris inferior posterior (PICA)
kommer fra a. vertebralis sidste del.
Den forsyner nedre del af cerebellarhemisfærene
Benævn cerebellums funktionelle enheder
Vestibulocerebellum
Spinocerebellum
Cerebrocerebellum
Beskriv vestibulocerebellum
Regulering af kroppens balance og øjenbevægelser.
Ved skade ses ligevægtsproblemer og nystagmus.
Beskriv spinocerebellum
Automatisering af bevægelser og reflekser.
Ved skade af lobus anterior ses usikker gang (motorisk påvirkning)
Beskriv cerebrocerebellum
Koordination af viljestyrede bevægelser, indlæring af komplicerede bevægelsesmønstre.
Ved skade af cerebellarhemisfæren ses ukoordinerede, ataktiske bevægelser. (dysdiadokokinesi, dysmetri og intentionstremor).
Benævn de tilhørende kerner til de funktionelle enheder af cerebellum
Vestibulocerebellum: nc. vestibularis.
Spinocerebellum: nc. fastigii (vermus) og nc. interpositus (paravermis)
Cerebrocerebellum: nc. dentatus
Afferent information ender ved de dybe kerner og efferent information starter ved dem!
Benævn forbindelserne til hjernestammen
Pedunculus cerebellaris superior.
Pedunculus cerebellaris medius (den største).
Pedunculus cerebellaris inferior.
Beskriv pedunculus cerebellaris superior (afferenter og efferenter + blodforsyning)
Afferenter: tr. spinocerebellaris ant. (går til spinocerebellum)
Efferenter: fra spinocerebellum og cerebrocerebullum til:
- Cortex cerebri (via thalamus)
- Nc. ruber (i mesencephalon) -> videre til tr. Rubrospinalis eller oliva inferior
Blodforsyning: A. superior cerebelli (SCA)
Beskriv pedunculus cerebellaris media (afferent og blodforsyning)
Afferenter: fra cortex cerebri til cerebrocerebellum via kontralateral pons.
Blodforsyning: A. superior cerebelli (SCA), A. inferior anterior cerebelli (AICA)
Beskriv pedunculus cerebellaris inferior (afferenter og efferenter + blodforsyning)
Adskillige afferenter og efferenter: til og fra spinocerebellum, cerebrocerebellum og vestibulocerebellum
nc. vestibularis, hjernestammen, medulla spinalis, oliva inf.
Blodforsyning: A. inferior posterior cerebelli (PICA)
Beskriv lagene i den cerebellare cortex
- Molekylærlag (yderst)
- Parallelfibre (aksoner fra kornceller) (glut), det er korncellernes axoner, som deler sig i 2 grene og løber parallelt med cortex. De danner synapse med dendritter fra purkinjeceller.
- Dendritter fra purkinjeceller (GABA)
- Forgreninger fra klatrefibre (glut)
- Purkinjecellelag
- Purkinjeceller (GABA), de modtager 200.000 synapser i molekylelaget og er de eneste celler der sender efferenter ud af cortex. - Korncellelag (inderst)
- Kornceller (glut)
- Forgreninger fra mosfibre(glut)
Hvad er meningen med systemet i den cerebellare cortex?
Hele pointen med det her system er at aktivere eller slukke de dybe cerebellare kerner. Alt det afferente information til cerebellum ender ved en dyb cerebellar kerne og alt det efferente information fra cerebellum og videre ud i kroppen starter ved en dyb cerebellar kerne. (undtagen vestibulocerebellum). Mosfibre og klatrefibre er de afferente fibre der kommer til cerebellum. Kan enten gå direkte ind og aktivere de dybe kerner, eller de kan aktivere nogle af cellerne i lagene. (fungerer med Glut der altid aktiverer)
Benævn støttecellerne i den cerebellare cortex
Stjerneceller
Kurvceller
Golgiceller
Bergman glia
Beskriv stjerneceller
Findes i molekylærlaget og purkinjecellelaget.
Eksiteres af parallelfibre og Inhiberer purkinjeceller.
= Purkinjeceller kan ikke hæmme dybe kerne.
Fører i sidste ende til aktivering af dybe kerne.
Beskriv kurvceller
Findes i molekylærlaget.
Eksiteres af parallelfibre og Inhiberer purkinjeceller.
= Purkinjeceller kan ikke hæmme dybe kerne
Fører i sidste ende til aktivering af dybe kerne.
Beskriv golgiceller
Inhiberer kornceller.
= kornceller kan ikke aktivere purkinjeceller
= purkinjeceller kan ikke hæmme dybe kerne
Fører i sidste ende til aktivering af den dybe kerne.
Beskriv mosfibre
Afferent fibre.
Kommer fra alle enheder der påvirker cerebellum – undtagen de indirekte baner der skal forbi oliva inferior
Går igennem lillehjernestilke til cerebellums cortex
Stimulerer kornceller ->. stimulerer parallelfibre -> stimulerer purkinjefibre -> hæmmer de dybe kerner
Mosfibre danner (i sidste ende) synapse med mange purkinjeceller.
Der skal mange mosfibre til før der er aktivering af purkinjefibre -> simple spikes
(kan også gå direkte ind og aktive kernen)
Funktion: konstant, præcis information om bevægelsesretning, hastighed og styrke
Beskriv klatrefibre
Kommer fra kontralaterale oliva inferior (indirekte baner).
Krydser midtlinjen og løber via pedunculus cerebellaris inferior til cortex
Stimulerer purkinjecellers dendritter -> purkinjeceller hæmmer de dybe kerner.
En klatrefber påvirker få purkinjeceller – dvs den har mange synapser med en purkinjecelle
De har en kraftig effekt -> complex spikes
(kan også gå direkte ind og aktive kernen)
Funktion: fejlsignaler i relation til bevægelser, aktive under indlæring af nye bevægelser
Benævn vejen for information til og fra cerebellum
Afferent input ved mosfibre og klatrefibre -> transport ind via lillehjernestilke -> cerebellare cortex - synapse med purkinjefibre (glut) -> dybe cerebellare kerner - synapser med neuroner i de cerebellare kerner (GABA) -> transport ud via hjernestilke -> efferent output.
