Casasanto & Boroditsky (2008) Flashcards
Time in the mind: Using space to think about time (12 cards)
Hvad er en metafor (eng: Metaphor)?
En sproglig eller kognitiv proces, hvor et abstrakt domæne (f.eks. tid) forstås og udtrykkes ved hjælp af et mere konkret domæne (f.eks. rum).
F.eks. siger vi “en lang ferie” (tid) ligesom vi siger “en lang snor” (konkret objekt)
Hvad indebærer teorien om legemliggjort kognition (eng: Embodied cognition)?
At kognitive processer er dybt forankret i vores krop og sansemotoriske erfaringer.
Ligesom du lærer om verden ved at røre ved ting, gå rundt og se ting, så tror nogle forskere, at vi også forstår svære ting (som tid) ved at bruge de ting, vi har lært med vores krop om verden (som rum)
Hvad er asymmetrisk afhængighed (eng: Asymmetrical dependence)?
En relation mellem to domæner, hvor repræsentationer i det ene domæne (f.eks. tid) er afhængige af repræsentationer i det andet (f.eks. rum) i højere grad end omvendt.
“Asymmetrisk” betyder, at noget ikke er ens i begge retninger.
“Afhængighed” betyder, at noget har brug for noget andet.
Så asymmetrisk afhængighed mellem tid og rum betyder, at vores forståelse af tid måske har mere brug for vores forståelse af rum, end vores forståelse af rum har brug for vores forståelse af tid
Hvad er kryds-dimensionel interferens (eng: Cross-dimensional interference)?
Når irrelevant information fra én dimension af en stimulus (f.eks. rumlig udstrækning) påvirker bedømmelsen af en anden dimension (f.eks. varighed).
“Dimensioner” her betyder forskellige ting, som vi kan bemærke ved en ting, f.eks. hvor lang en streg er (rum) og hvor længe den er der (tid).
“Interferens” betyder, at noget blander sig med noget andet.
Så kryds-dimensionel interferens betyder, at når vi skal bedømme én ting (for eksempel hvor lang tid noget varer), så kan noget andet (for eksempel hvor langt det var) komme i vejen og påvirke vores bedømmelse. Det er lidt som hvis du skal gætte, hvor mange bolde der er i en kasse, og du bliver forstyrret af, hvor stor kassen er.
Hvad er psykofysiske eksperimenter (eng: Psychophysical experiments)?
Eksperimenter der undersøger forholdet mellem fysiske stimuli og de deraf følgende sanseindtryk og perceptioner.
I disse eksperimenter så folk streger eller prikker på en skærm, og forskerne så, hvordan de gættede på, hvor lange stregerne var, og hvor længe de var der. Det hjælper forskerne med at forstå, hvordan vi mærker forskel på ting.
Hvad er kappa-effekt (eng: Kappa effect)?
Et psykologisk fænomen, hvor den oplevede varighed af et tidsinterval mellem to stimuli øges med den rumlige afstand mellem stimuli.
F.ek.s forestil dig tre lamper, der blinker efter hinanden. Hvis der er langt imellem lamperne, kan det føles som om, der også er længere tid imellem blinkene, selvom der er lige lang tid = længden påvirker vurderingen af tiden på blinkene
Hvad antager imputeret hastighedshypotese (eng: Imputed velocity hypothesis)?
Når vi ser ting blinke eller bevæge sig lidt ad gangen, så gætter vores hjerne på, at de bevæger sig med en bestemt fart hele tiden, selvom de måske ikke gør det. Og det gæt på farten kan påvirke, hvordan vi bedømmer tid og afstand (kan forklare tau-og kappa-effekterne)
Påvirker en linjes længde vurderingen af hvor lang tid den er synlig?
Ja - eksperiment 1 viste at linjens længde påvirkede vurderingen af, hvor længe den var synlig
Påvirker en linjes varighed vurderingen af linjens længde?
Nej - eksperiment 1 viste at linjens varighed ikke påvirkede vurderingen af dens længde.
Påvirker rumlig ustrækning tidsvuderinger?
Ja - eksperiment 2 & 3 viste at rumlig udstrækning påvirkede tidsvurderinger
Påvirker tid vurderinger af rumlig udstrækning?
Nej - eksperiment 2 & 3 viste at tid ikke påvirker vurderingen af rummet
Hvad viste resultaterne fra alle seks eksperimenter konsekvent om forholdet mellem tid og rum?
At rumlig udstrækning påvirkede bedømmelser af varighed, men at varighed ikke i signifikant grad påvirkede bedømmelser af rumlig udstrækning = en asymmetri