Dermatologi Flashcards
(145 cards)
1
Q
Vigtige informationer fra anamnese når man har med dermatologiske lidelser at gøre
A
Hvornår opstod problemet? Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer? Fokus på første symptomer - Pludselig eller gradvis - Respons på evt. terapi Kløe? Andre dyr eller mennesker afficeret? Management, parasitprofylakse, græsmarker
2
Q
To former for hudlidelser og hvilken er den hyppigste?
A
Primære hudlidelser
Sekundære hudlidelser: ofte sekundært til andre lidelser
3
Q
Problemstillinger ved diagnosticering
A
Primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer
Ofte ikke muligt at stille en eksakt diagnose (bør dog tilstræbes)
4
Q
Hvor bør man udtage prøver fra og hvor mange prøver
A
Randzoner oftest at foretrække
Multiple prøver nødvendigt
5
Q
Diagnostiske redskaber og formålet med dem til at undersøge for parasitter
A
God lyskilde, evt lup Børste/kam: - Lus - Chorioptes skab Hudskrab med skalpel eller skarp ske(til det bløder): - Sarcoptes- eller psoroptesskab - Demodex Tapetest: - Oxuris equi(haleorm, æg påvises) - Tape påsættes objektglas med lidt parafinolie på
6
Q
Hvordan udføres tapetest for oxuris equi?
A
Fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt
Rids
Tape påsættes og rids med negl ovenpå
7
Q
Fremgangsmåde ved diagnosticering af svamp
A
Patologiske svampe lever langs hårrødderne, hvorimod normalfloraen findes på huden
Start: Direkte mikroskopi af en tot hår (hiv hårtot ud med pean - STERILT!(sprit overflade af))
- Trichogram
Negativ mikroskopi –> svampekultur (Sabourard agar 1-3 uger)
8
Q
Fremgangsmåde ved diagnosticering af bakterier
A
Svaber direkte fra huden(ofte blandingsflora)
- fjern skorpe og svaber derunder
Alternativt tag biopsi og dyrk fra denne og svaber fra biopsi-hul
Aftryk af skorpe(Dermatophilus spp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning.
Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca. 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning mm)
9
Q
Fremgangsmåde ved biopsier til histopatologi
A
- Brug randzoner (Undgå kroniske og inficerede områder)
- Huden vaskes forsigtigt (ikke klip)
- Undgå lokalanalgesi (brug hellere god sedation)
- Husk mærkning (udtagelsessted, evt. marker epidermis på biopsi)
- Formalin er meget giftigt (formalindamp er baktericidt)
10
Q
Hvornår er biopsier relevante og hvornår er de ikke relevante
A
Relevante:
- Tumorer
- Andet
IKKE relevante:
- Kroniske hudlidelser
11
Q
Vigtigste hudlidelser i DK hos kvæg
A
Digital dermatitis Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes) Papillomer Dermatofilose Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider) Stefanofilariose Fotosensibilisering (sjældent) Hudleukose(sjældent) Yver- og pattelæsioner (bl.a. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammilitis) Haletråd Trykninger
12
Q
Vigtigste hudlidelser i DK hos får
A
Dermatofilose (Lumpy wool) Ektoparasitter - Lus - Skab - Lusefluer (sheep ked) - Myiasis Orf virus (løbe skurv) Interdigital dermatitis
13
Q
Vigtigste hudlidelser i DK hos hest
A
"Muk" i kodebøjninger Ringorm (T. equinum, T. verrucusum, Mikrosporum equinum) Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm) Sommereksem Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis Eosinofil dermatitis Seborrehea Sarkoidosis Sarkoider Papillomer(vorter) Melanomer Ulcerativ lymfangitis "Eosinofile knopper" Fotosensibilisering Urticarier Habronema Pemfigus folliaceus (sjælden) Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
14
Q
Behandlingsudfordring hos især hest
A
Ikke mange registrerede præp. til heste (og slet ikke kvæg)
–> kaskadereglen
15
Q
Generelt om behandling
A
Brug primært topikal behandling (chlorhexidin og AB/steroider)
Masser af steroider
Evt. systemisk AB(penicillin førstevalg)
16
Q
Hvad er vigtigt mht. steroidbehandling?
A
Det er super godt, men brug det længe nok! Mindst 6 uger
17
Q
Andre navne for “muk”
A
"Hudbetændelse" Hest: Pastern dermatitis Greasy heel hos hest Rain scald
Får: Lumpy wool
18
Q
Agens for muk
A
Ofte blandingsflora:
- Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonifil, kun infektiv i fugtige omgivelser)
- Staph spp, Strep spp og evt. dermatofyloser og skabsmider
19
Q
Dyrearter og sæson for muk
A
Dyrearter:
- Hest(stort problem), kvæg, får,
Sæson:
- Især efterår, vinter, forår
20
Q
Hvor ses muk oftest hos heste?
A
Kodebøjninger
21
Q
Prædisponerende faktorer for muk
A
Fugtige omgivelser (regn og mudder)
Mindre hudlæsioner, f.eks:
- hos dyr på mudrede folde
- får der lige er klippet
22
Q
Symptomer på muk
A
Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
Papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (primært for Dermatofilus Congolensis)
Under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt. eksudat
Ingen kløe men ømhed (halthed kan opstå hos hest)
23
Q
Terapi for muk
A
Fjern skorper Vask i klorhexidin shampoo Hold området tørt - Luk dyrene ind Lokal behandling med AB/steroid-salve Evt. systemisk AB (penicillin og streptocillin) - Især får og kvæg
24
Q
Prognose for muk
A
Reserveret, ofte residiv
25
Heste der er særligt udsatte for muk
Heste med hvide sokker
26
Hos hvilke dyr og hvor ses leukocytoclastisk vasculitis?
Heste, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben)
27
Hvad er symptomerne på leukocytoclastisk vasculitis?
Tydelig demarkationslinje til normal hud.
Nekrose
Ulcerationer
Krustedannelser
28
Hvad er patogenesen for leukocytoclastisk vasculitis?
Ukendt, men formegentlig immunmedieret, evt pga sollys
29
Hvad benytter man diagnostisk og hvad ses ved diagnostiske undersøgelse? Hvilken terapi benyttes til leukocytoclastisk vasculitis?
Biopsi
Histopatologisk: Vaskulitis med nekrose og trombedannelse i superficielle blodkar i dermis
Terapi: Systemisk prednisolonbehandling, og undgå sollys
30
Hos hvilke dyr forekommer kronisk progressiv lymfødem (CPL)?
Tunge hesteracer (Belgier, Shires) med meget hov-skæg
31
Hvad er CPL?
Variant af kodedermatitis(muk), hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose ses og komprimering af lymfedrænage
32
Patogenesen for CPL
Delvist ukendt
Abnorm elastin produktion i lymfekar --> lymfestase --> udsivning af væske
Måske arvelig
Starter ofte med blød fold i kodeleddet
Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytose
33
Terapi for CPL
Vask f.eks. i saltvand, tjæresæbe, Sebacil
Motion er vigtigt
Evt. støttebandager
34
Hos hvilke dyr forekommer lymfangitis(cellulitis) og hvor ses det hyppigst?
Alle dyr
| Oftest bagben
35
Hvad er symptomerne på lymfangitis(cellulitis)?
```
Opstår typisk akut
Diffus hævelse
Øm
Halt
Evt. feber
Serumudsvedninger fra benet
Evt. sår på benet
```
36
Diagnostik af lymfangitis(cellulitis)
Skanning --> udvidede lymfekar
| Dyrkning fra FNASP eller biopsi i akutte stadie - dog ofte skuffende, men gør det alligevel pga. resistensproblemer
37
Behandling af lymfangitis(cellulitis)
Skal HURTIGT igangsættes!
Jo længere tid jo større risiko for kronisk lymfebeskadigelse
Kolde omslag flere gange dagligt (senere varme omslag)
NSAIDs 7 dage
Penicillin 7 dage kombineret med Gentamycin(kræver positivt dyrkningssvar)
Skridt ture
Støttebandage modstående ben (+ laminitis kontrol)
Efter akutte stadie
--> Prednisolon i 6 uger (inkl. udtrapning)
38
Prognose for lymfangitis(cellulitis)
Reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt
39
Agens ved Dermatofytose
Trichophyton spp
| Microsporum spp
40
Patogenese ved Dermatofytose
Svampen formere sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci
- Skrikte aerob --> svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen (--> kun aktiv i randzonen)
41
Hvilke dyrearter ser man dermatofytose hos?
```
Ungdyr
- Især hest og kvæg
- får
- ged
- svin
Muligvis alderbetinget og erhvervet immunitet
```
42
Symptomer på dermatofytose
- Inkubationstid: 1-4 uger
- Lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre
- Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose
- Væksten sker i randzonen
- Ofte ingen kløe (men hvis sekundære bakterielle infektioner --> kløe)
43
Hvor ses dermatofytose typisk hos de forskellige dyrearter?
- Kalve: Hoved, hals, perineum
- Heste: Sadelleje, distalt på lemmer (evt. sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner)
- Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
44
Diagnostik af dermatofytose
- Symptomer
- Skrab m. mikroskopi, evt. ringorme dyrkning (Sabourard agar)
- Trichogram
45
Terapi ved dermatofytose
Ofte spontan heling om sommere på græs > immunitet
| Vask: Enilconazol - både dyr og omgivelser
46
Profylakse for dermatofytose
Hygiejne
| Vaccination: kun kvæg 2x med 14 dages mellemrum, bruges i DK!
47
Hvad skal man være særlig opmærksom på mht dermatofytose?
ZOONOSE!
48
Nævn de tre skabsmider
Sarcoptes spp
Chorioptes spp
Psoroptes spp
49
Nævn forekomst af sarcoptes spp skab
Benskab (svin, hest - især ved kontakt til ræve)
| Er SPF sygdom hos svin
50
Nævn forekomst af chorioptes spp skab
Denne type kravler på overfladen
Haleskab (kvæg)
Skabmuk distalt på ben (hest)
Scrotum (vædder)
51
Nævn forekomst af psoroptes spp skab
Ondartet fåreskab
| Krops- og øreskab (hest og kvæg)
52
Symptomer og årstid for skab
```
Overvejende om vinteren og indendørs
Initielt:
- papeldannelser
Herefter:
- Krustedannelser
- Hyperkeratose
- Alopeci
- INTENS kløe
- Evt. vægttab, utrivelighed
```
53
Diagnostik for skab
Skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes)
54
Terapi ved skab
Flumetrin - pour on
Moxidectin - pour on el. injek.
Frontline (hest - kaskaderegel)
Sebacil (hest - kaskaderegel)
55
Hvad skal man være opmærksom på ved tildeling af Sebacil til heste?
De kan få neurologiske bivirkninger efter anvendelse
56
Former for lus
Blodsugende lus
| Pelslus
57
Forekomst af lus
- Hos syge dyr og under dårlige forhold
| - primært om vinteren
58
Symptomer på lus
```
Kløe
Alopeci
Hyperkeratose
Evt. vægttab
Evt. anæmi
```
59
Diagnostik ved lus
Lus og æg kan erkendes i pels
Evt. mikroskopi
Kravler ud af pelsen når dyret sveder
60
Terapi for lus
Flumetrin - pour on
Moxidectin - pour on el. injek.
Frontline (hest - kaskaderegel)
Sebacil (hest - kaskaderegel)
Overvej behandling selvom lus ikke er identificeret
61
Hvad er myiasis og hvad er agens?
Maddiker
| Agens: diverse spyfluer
62
Forekomst af myiasis
Får/lam men også andre dyr
Drægtige fluer tiltrækkes af:
- Fugtig og varm pels, diarré, urin, hudlæsioner f.eks. efter kastration og halekupering
63
Patogenese ved myiasis
Æg lægges i fugtig pels --> larver invaderer hud --> frigiver stoffer der nedbryder vævet --> laverne ernærer sig af det nedbrudte væv
64
Symptomer på myiasis
```
Uro
Kløe
Feber
Anoreksi
Fugtig brunlig uld
Evt. død
```
65
Terapi ved myiasis
Oprensning - skyldning evt. kirurgisk debridement
| Ivermectin
66
Profylakse for myiasis
Reduktion af flueantal (svært)
Hygiejne
Klip ulden af i disponerede områder
67
Agens for sommersår
```
Stephanofilaria spp(kvæg)
Habronema spp og Draschia(hest)
```
68
Patogenese for Stephanofilaria (sommersår hos kvæg)
L3 stadier af parasitten overføres med fluer --> voksne orm lever i huden --> lægger æg --> klækkes --> fluerne optager æggene når de fouragerer på dyrene eller fra fæces --> L3 udvikles i fluerne
Larverne penetrerer tyndhudede områder eks:
- Mediale øjenkrog
- Pattebasis
- Ventrale midtlinje lyskefold
- Hals
- Præputium
69
Patogenese for Habronema/Draschia (sommersår hos hest)
Voksne parasit lever i ventriklen --> æg udskilles i fæces --> fluer optager æg --> L3 udvikles i flue
Larverne penetrerer tyndhudede områder eks:
- Mediale øjenkrog
- Pattebasis
- Ventrale midtlinje lyskefold
- Hals
- Præputium
70
Symptomer på sommersår
- Eksudativ granulationsvæv
- Grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
- Kløe
- (kroniske sår der ikke vil hele)
71
Diagnostik af sommersår
Symptomer eller skrab/smears
Larver er op til 3 mm lange, men ultratynde --> kan kun ses i mikroskop
Evt. biopsi
72
Differential diagnoser til sommersår
Granulationsvæv
| Sarkoider
73
Terapi for sommersår
```
Hele ofte i løbet af vinteren(residiv tendens)
Flumetrin - pour on
Moxidectin - pour on el. injek.
Evt. prednisolon
Fluespray for at undgå nye sår
```
Terapien skal ofte gentages flere gange
74
Agens for sommereksem
Mitte:
- Culicoides spp
- Simulium spp
(800 arter)
75
Forekomst af sommereksem
- Især islandske heste (ikke på island) og andre ponyracer
- Kan også ses hos store heste
- Sommerperioden
- Sjældent heste < 2 år
76
Patogenese for sommereksem
Allergisk reaktion (type I og IV, IgG, IgE) overfor mitternes spyt
77
Symptomer på sommereksem
- Svær kløe (man, hale, ryg, evt. andre steder)
- Alopeci
- Hyperkeratose
- Evt. sekundære infektioner
78
Diagnostik af sommereksem
- Symptomer
| - INGEN antigentest
79
Differentialdiagnoser til sommereksem
```
Haleskab (chorioptes)
Haleorm (oxyuris)
Lus
Foderbetinget allergi
Eosinofile knopper
```
80
Terapi for sommereksem
- Undgå fold morgen og aften (hvor mitterne er aktive)
- Prednisolon (hvis meget slemt start med dexamethason)
- Antihistamin
- Omega 3 og 6 fedtsyrer i foder
- Topical behandling: Tjære-, svovl- eller salisylsyreshampoo
81
Hvornår er mitte sæsonen?
Maj til september
82
Hvor findes mitter?
I fugtige miljøer med ingen blæst
| Mitter udklækkes i ferskvand
83
Profylakse for sommereksem
Myggedækken og evt. myggenet for vinduer om natten
| Undgå fold ved solopgang og solnedgang
84
Forekomst af foderbetinget allergi hos heste
```
Sjældent beskrevet
Svært at dokumentere
Fodermidler som:
- hvede
- havre
- glucose
- kartofler
- fiskemel
- boghvede
- alfalfa
- kløver
```
85
Symptomer på foderbetinget allergi hos heste
```
Generaliseret kløe
Sekundære hudforandringer
Alopeci
Hyperkeratose
Skæl
Krustedannelser
Løs gødning
Luftvejssymptomer
```
86
Diagnostik af foderbetinget allergi hos heste
Fodereliminering
87
Terapi for foderbetinget allergi hos heste
- Prednisolon (hvis meget slemt start med dexamethason)
- Antihistamin
- Omega 3 og 6 fedtsyrer i foder
- Topical behandling: Tjære-, svovl- eller salisylsyreshampoo
88
Patogenese for atopisk dermatitis hos hest
```
Muligvis arveligt i visse racer
Reagerer mod visse antigener fra:
- Skimmelsvamp
- Grasser
- Træer
- Støv
--> øget IgE produktion
```
89
Symptomer for atopisk dermatitis hos hest
```
Generaliseret kløe
Sekundære hudforandringer
Alopeci
Hyperkeratose
Skæl
Krustedannelser
Løs gødning
Luftvejssymptomer
```
90
Diagnostik af atopisk dermatitis hos hest
Anamnese
Udeluk andre årsager til hudkløe
Evt. intradermal test (ikke udbredt i DK)
Serum allergitest ikke så specifik hos hest
91
Terapi for atopisk dermatitis hos hest
- Prednisolon (hvis meget slemt start med dexamethason)
- Antihistamin
- Omega 3 og 6 fedtsyrer i foder
- Topical behandling: Tjære-, svovl- eller salisylsyreshampoo
92
Patogenese for urticaria(nældefeber)
Allergisk reaktion (type I, II, III) på f.eks.:
- Insektstik
- Giftige planter
- Fodermidler
- Medicin
Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos især hest
Non-immunologiske årsager:
- Stress f.eks. før løb
- motion
- kulde
93
Symptomer på urticaria
- Ødematøse hævelser(kvadler) evt serumudsivning
- +/- kløe
- I sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
94
Diagnostik af urticaria
Symptomer
95
Terapi for urticaria
Evt. systemisk steroidbehandling(dexamethason) og antihistaminer (hydroxin)
96
Symptomer, patogenese og tidspunkt for mælkeallergi hos kvæg
Urtikarier i goldperioden
| Mælkeproteiner i blodbanen sfa. højt tryk i yver --> type I allergisk reaktion
97
Hvad er pemphigus folliaceus?
Autoimmun dermatologisk lidelse hos hest
98
Forekomst af pemphigus folliaceus
Heste i alle aldre og racer
99
Patogenese for pemphigus folliaceus
Autoimmun lidelse
Dannes autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx) mellem keratinocytter i epidermis --> cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse) + intraepidermale pustler
100
Symptomer på pemphigus folliaceus
- Skæl
- Skorper
- Alopeci
- Pustler
- Evt. kløe
Lokalt eller mere udbredt
Evt. systemisk påvirket
101
Diagnostik af pemphigus folliaceus
Hudbiopsi
102
Differential diagnoser til pemphigus folliaceus
Alle andre hudlidelser der giver samme symptomer
103
Terapi for pemphigus folliaceus
Langvarig prednisolonbehandling
104
Prognose for pemphigus folliaceus
Rimlig god for unge heste
| Ikke så god for ældre heste
105
Symptomer og hyppiste type af seborrehea
Overdreven skæl og skorper
2 typer:
- Sekundær: oftest
- Primær
106
Patofysiologi og prædilektionssteder ved eosinofil dermatitis og stomatitis
Generaliseret eosinofil infiltration i hud (hoved, hals, lemmer), mundhule og i tarm
107
Hvad er Sarkoidosis
Generaliseret granulomatøs lidelse --> granulomer i hud og bl.a. lunger, tarm, lymfeknuder, milt og lever
108
Forekomst af eosinofile granulomer hos hest
Især Sommer
| Skyldes evt. reaktion efter insektbid
109
Symptomer for eosinofile granulomer
- Faste afgrænsede ret hårde hævelser
- Ikke ømme
- Evt. forkalkninger
- Især hals, skuldre og i saddelleje
110
Terapi for eosinofile granulomer
Lad dem være
eller dexamethason injektion under hver papel/nodulus
OBS laminitis!
Hvis mange granulomer --> overvej systemisk prednisolon behandling
111
Patogenese for equine sarkoider
- Sandsynligvis Bovin papillomavirus type 1 og 2
- Måske overførsel via insekter eller kontakt mellem heste
- Udvikles evt. i områder med tidligere traume
- Især tyndhudede områder
- Måske er noget heste genetisk prædisponerede
112
Forekomst af equine sarkoider
- Hyppigste neoplasi hos hest
- Alle aldre, racer, dog hyppigst yngre heste
- Fibro-epitheleliale tumor - findes forskellige typer
113
Diagnostik af equine sarkoider
- Hudbiopsi --> fibroblast proliferation i hvirvler vinkeltret på bm. + epidermis strækker sig ned i dermis som fingre
- Traumer eller biopsier kan få sarkoiderne til at vokse!
114
Udseende og diagnostik af occulte sarkoider
- Cirkulære
- Alopeci
- Ingen tydelig prominenser
Diagnostik:
- Biopsi - men lad være
115
Differential diagnoser til occulte sarkoider
- Slidmærker efter seletøj
- Dermatofytose
- Alopecia arreata
- Pemphigus
116
Udseende af verrukøse (vortelignende) sarkoider
Ofte tørre og med kraftig keratinproduktion
| Klassiske
117
Udseende og typer af nodulære sarkoider
Faste afgrænsede hævelser og dækkede af huden
Type A: Ingen udindvolvering
Type B: Tumor er fæstnet til huden, så den ikke er frit forskydelig i forholdt til huden. Huden evt. ikke intakt
118
Udseende af fibroblastiske sarkoider
Har flæsket udseende
| Kan være pendulerende og stilket (type 1) eller bredbasede (type 2)
119
Udseende af mixed sarkoid og hyppigheden af disse
Ses ret ofte
| Består af flere af de tidligere nævnte typer
120
Diagnostik af equine sarkoider
- Hudbiopsi MEN PAS PÅ! --> aktiverer tumorceller og spredes - især verrukøse og occulte bliver let aggresive
- Send hellere hele tumoren til histopatologi (Send tumorstykke, foto eller grundig beskrivelse af tumor medsendes)
121
Differential diagnoser til equine sarkoider
- Papillomer
- Fibromer, fibrosarkomer
- Granulationsvæv
- Sommersår
- Neurofibromer
- Pladecellecarcinomer
- Mastcelle tumor
122
Terapi af sarkoider
```
Lad dem være og kortlæg dem
Spontan forsvinding (0-10%)
Medicinsk (NSAID eller prednisolon inden er fordel):
- Aciclovir topikalt 2-6 mdr
- Efudix creme
Immunoterapi
- primært til tumorer ved øjnene
Kirurgi
- Krypterapi
- Laserkirurgi
Ligering
- KUN stilkede mindre tumorer
Stråling
- god effekt, kun muligt få steder
Cisplatin (kemoterapeutikum)
```
123
Prognose for sarkoider
Reserveret
124
Agens for papillomer
Bovin papillomavirus (BPV 1-10)
125
Forekomst af papillomer
Hest: mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier
Kvæg: Patter, yver, hoved, hals, ryg
Får, geder: sjældent
Generelt unge dyr
126
Symptomer for papillomer
Afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser
| Ikke kløende
127
Terapi for papillomer
```
Spontan helbredelse efter 3-4 mdr.
Lad dem være og kortlæg dem
Medicinsk (NSAID eller prednisolon inden er fordel):
- Aciclovir topikalt 2-6 mdr
- Efudix creme
Immunoterapi
- primært til tumorer ved øjnene
Kirurgi
- Krypterapi
- Laserkirurgi
Ligering
- KUN stilkede mindre tumorer
Stråling
- god effekt, kun muligt få steder
Cisplatin (kemoterapeutikum)
```
128
Hvad er øreplak(aural plagues) og hvem ses det hos?
Hos heste i øre
| Forsvinder ikke!
129
Forekomst af melanomer
Især skimlede, ælder heste (80% af ældre heste > 15 år)
| Især haleregion og spytkirtler, men også i indre organer
130
Patogenese for melanomer
Udgår fra melanocytter i huden og kan være beningne og maligne
131
Diagnostik af melanomer
FNASP eller biopsi
132
Behandling af melanomer
Ingen - fleste heste lever uden problemer med melanomer - hold dog øje med dem
Tegn på vækst --> fjern dem straks
133
Differential diagnose til melanomer
Bl.a. nodulære sarkoider
134
Hvad er fotosensibilisering + patogenese?
Øget lysfølsomhed i huden sfa. fotodynamiske stoffer.
| Absorberer langbølget lys og stofferne aktiveres og vævbeskadigelse initieres
135
Forekomst af fotosensibilisering
Kvæg, får, hest på græs
| Ikke pigmenterede område afficeres
136
Symptomer på fotosensibilisering
- Initielt uro, hudkløe
- Rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
- Ofte sekundære infektioner
137
Hvad er primær fotosensibilisering?
Indtagelse af fotodynamiske stoffer, oftest friske planter
138
Hvad er sekundær fotosensibilisering?
Hepatogen fotosensibilisering:
- Leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden
139
Årsag til hepatogen fotosensibilisering
Fascioliasis (leverikter)
| Hepatotoksiske planter
140
Terapi for fotosensibilisering
- Undgå sollys
- Lokal behandling af læsioner
- Evt. systemisk AB
141
Forekomst af haletråd hos ungtyre
Ungtyre på spaltegulv ofte med høj belægningsgrad
| Særlig høj forekomst om sommeren
142
Patogenese for haletråd hos ungtyre
Traumatisk læsion af halen --> nekrose --> suppuration --> osteomyelitis --> embolisk spredning
Langsomt og snigende udvikling
143
Symptomer på haletråd hos ungtyre
- Hævelse og ømhed omkring trådsted
- Feber
- Reduceret tilvækst
- Symptomer på sprednind, slingerhed, ledhævelser
- Liggesår
144
Terapi for haletråd hos ungtyre
AB og evt. haleamputation
145
Vigtigste at huske omkring hudlidelser
Ofte svære at diagnosticere
Er der kløe?
Behandling består ofte af steoider og AB + evt. ektoparasitære midler
