Hjertelidelser Flashcards
(75 cards)
1
Q
Angiv de 4 hjerteabnormaliteter der giver anledning til hjertemislyde hos store husdyr
A
1: Trikuspidal regurgitation (TR)
2: Mitral regurgitation (MR)
3: Aorta regurgitation (AR)
4: Ventrikel septum defekt (VSD)
2
Q
Angiv de 3 typer af arytmier hos store husdyr
A
1: Artriel fibrilliation (AF)
2: Supra ventrikulære præmature kompleks (SVPC)
3: Ventrikulære præmature kompleks (VPC)
3
Q
Er hjerteproblemer hos store dyr et hyppigt problem
A
Nej
4
Q
Skal du lave en klinisk undersøgelse i hvile eller under arbejde
A
Begge dele
5
Q
Hvad skal du have med i din anamnese
A
Alder: - kongenital - AR udvikles i ældre heste Race og størrelse: - små heste/ponyer udvikler sjældent AF - arvelige misdannelser Hestens brug: - hygge, dressur, springning, løb Tidligere sygdom eller symptomer: - nedsat præstationsevne - lungelidelser - næseflåd - epistaxis - ødem - vægttab - tying up
6
Q
Hvad skal du have med i din kliniske undersøgelse
A
- slimhinder
- palpation af perifer puls: forskellen mellem diastole og systole (kan ikke bruges særlig godt diagnostisk)
- venøs stase og fyldningstid
- ødem: systemisk venøs tryk øges grundet biventrikulær svigt initieret med venstre ventrikulær svigt (ødem under bugen: skyldes ofte diarre, ikke særlig ofte hjertet)
- næseflåd: pulmonær ødem
GENEREL REGEL: det perifere system påvirkes sjældent af hjertelidelser hos heste (er bedre til at vurdere kolik)
7
Q
Angiv de 5 ting der beskriver hjertemislyd
A
- intensitet
- timing og varighed
- point of maximum intensity
- form
- kvalitet
8
Q
Hvordan inddeles intensitet af hjertemislyd
A
Grad 1-6
- 1-2: svær at høre, lokaliseret område
- 3-4: nem at høre
- 5-6: nem at høre, kan palperes
9
Q
Timing og varighed: hvordan afgøres det om mislyden er diatolisk eller systolisk
A
- Diastolisk: lang mislyd
- Systolisk: kort mislyd - mellem to hjertetoner
10
Q
Hvordan beskrives formen af mislyden
A
Pan- og holo
11
Q
Vi lokaliserer PMI (point of maximum intensity) for vores mislyd - er det altid dér årsagen til turbulensen findes
A
Nej - blodet kan sætte noget andet i svingninger
12
Q
Angiv relevante parakliniske tests
A
- EKG (arytmier)
- ekkocardiografi (mislyde, hjertestørrelse og funktion, enokardielle masser eller pericardiel akkumulation)
- blod: biomarkers for hjerteskader (cTnI (iskæmi), CK-MB, ANP)
13
Q
Arbejdstest: angiv fordele og ulemper ved arbejdstest ude i “terrænet”
A
Fordele:
- normale forhold for hesten
- rytterinteraktion
- hesten kan testes hårdere end på løbebånd
Ulemper:
- svært at standardisere
- samtidige blodprøveudtagninger ikke muligt
14
Q
Arbejdstest: angiv fordele og ulemper ved arbejdstest på løbebånd
A
Fordele: - nem at standardisere - samtidig øvre luftvej, EKG og blodprøver - stress ekkocardiagrafi efter test Ulemper: - hesten er ikke vant til løbebånd - sikkerhed - HR og laktat ofte lavere end ved terræn-testen - svært at provokere rytterproblem frem
15
Q
Hvad er hestens max puls
A
200-250
16
Q
Udnytter hesten sin maxpuls
A
Nej - kun løbsheste, derfor er hjertelidelser sjældent et problem
17
Q
Årsag til mislyd: angiv foskellen mellem det normale blodflow og det patologiske blodflow
A
Normale blodflow: laminær
Patologiske blodflow: turbulent
18
Q
Angiv de 3 overordnede former for mislyd
A
- funktionel: turbulent flow i aorta/pulmunær root
- fysiologisk: ændret viskositet eller øget CO (kolik, dehydrering, hæmorrhagi, høj feber)
- patologisk: erhvervet eller medfødt malformation (ofte klapinsufficiens)
19
Q
Hvad er den generelle regel med systoliske mislyde hos store husdyr
A
Valvulær stenose MEGET SJÆLDEN, valvulær regurgitation HYPPIG
20
Q
Angiv de 3 mest almindelige systoliske mislyde på venstre side
A
- funktionel (løbsheste)
- mitral regurgitation (MR)
- fysiologisk (dehydrering, kolik)
21
Q
Angiv de 2 mest almindelige systoliske mislyde på højre side
A
- trikuspidal regurgitation (TR)
- ventrikulær septum defekt (VSD) (kan måske også høres på venstre side)
22
Q
Hvad kan en af grundende være til at du mistænker at en hest lider af mitral regurgitation (anamnese)
A
Nedsat præstationsevne - men ikke altid (kan være et tilfældigt fund)
23
Q
Angiv de kliniske fund ved mitral regurgitation (MR)
A
- auskultation: ofte holosystolisk, PMI ved apex Afhængig af sværhedsgrad: - takycardi og takypnø i hvile - distension eller pulsation i v. jugularis - ødem - arytmi - næseflåd - motionsintolerance
24
Q
Hvad kan mitral regurgitation (MR) fører til (hjertets form)
A
- forstørret venstre atrium –> forøget risiko for supra ventrikulære arytmier (SVPC eller AF)
- volumen overload i venstre atrie –> forøget pulmonært tryk –> højre side hjertesvigt
- eccentric hypertrofi af venstre ventrikel –> forøget risiko for hjertesvigt
25
Hvilke parakliniske test er relevante (MR)
- ekkocardiografi
| - hvile og arbejds-EKG
26
Hvornår er parakliniske tests indikeret (MR)
- hvile HR > 45
- arrytmier
- mislyd > grad III-VI
27
Hvordan er prognosen for mitral regurgitation (MR)
Det er svært at sige noget om. Studier med milde tilfælde viste en milde progression ændringer
28
Angiv hyppigheden for trikuspidal regurgitation (TR) og betydningen for hesten
HYPPIG
- den har ingen betydning for hesten, derfor altid et tilfældigt fund (alt hvad der er af patologi på højre side har ikke nogen betydning for hestens præstation)
29
Angiv kliniske fund for trikuspidal regurgitation (TR)
- auskultation: band-shaped, ofte holosystolisk, PMI på højre side
- differentieres fra VSD ved varigheden af mislyden
- sjælden distension eller pulsation af v. jugularis
30
Hvornår udvikler hesten ventrikel septum defekt (VSD)
Medfødt hjertemalformation (genetisk, ses ofte hos arabere)
31
Angiv hyppigheden for ventrikel septum defekt (VSD) og betydningen for hesten
- den hyppigste medfødte hjertefejl
| - HAR STOR BETYDNING - ofte præstationsnedsættelse
32
Angiv kliniske fund for ventrikel septum defekt (VSD)
- auskultation:
--> systolisk, højre side cranioventralt
--> systolsik, over pulmonær klapperne på venstre side
(relativ pulmonær stenose)
--> altså mislyd i venstre side + højre side = VSD
Afhængig af sværhedsgrad:
- takykardi og takypnø i hvile
- distension og pulsation af v. jugularis
- ødem
- motionsintolerance
33
Angiv relevant paraklinisk test (VSD) og hvad er formålet
Ekkocardiografi
- estimerer størrelsen af defekten
- estimerer kardiel kompensatoriske dilatation
- estimerer trykgradient
34
Angiv den almindeligste diastoliske mislyd
Aorta regurgitation (AR)
35
Hvilken aldersgruppe rammes af aorta regurgitation (AR) og angiv betydningen
Ældre heste, behøver ikke at betyde noget, men i svære tilfælde kan der ses ataksi og kollaps
36
Angiv kliniske fund ved aorta regurgitation (AR)
- auskultation: diastolisk de-cresendo, musisk, PMI over aorta klapperne, kan ofte også høres i højre side, graden af mislyden korrelerer ikke altid med sværhedsgraden
Afhængig af svæhedsgraden:
- systolisk mislyd (MR)
- bounding pulse (water hammer) by palpation of a. fascialis
- arytmier
- hjertesvigt
37
Hvilke komplikationer kan ses til aorta regurgitation (AR) (hjertets form)
- volumen overload i VV --> extentrisk hypertrofi, forøget slagvolumen, forøget hjertearbejde
- forstørrelse af mitral "åbningen" --> MR + forstørrelse af venstre atrium --> forøget risiko for supraventrukulære arytmier
- reduceret diastolisk tryk --> reducerer coronar perfussion --> forøget risiko for ventrikulære arytmier
38
Angiv relevante parakliniske tests for aorta regurgitation (AR)
- ekkocardiografi
| - hvile- og arbejds-EKG
39
Hvordan er prognosen for aorta regurgitation (AR)
Ældre heste: god - ofte kun langsom progression
| Yngre heste: reserveret - progressiv, i nogen cases meget hurtig, kan føre til kollaps
40
Hvordan vil du monitorere aorta regurgitation (AR)
- hvert ½ år
- ECHO: moniturere VV dilatation
- arbejds EKG
- mangelende ECHO: hold øje med udvikling af vandhammerpuls og systolisk mislyd (MR)
41
Hvad er den generelle regel omkring arytmier for at de ikke er patologiske (hesten styrer sit blodtryk gennem vagus)
De skal forsvinde når hesten motioneres
42
Vi tager dem lige igen :)
| Angiv de 3 typer af arytmier hos store husdyr
1: Artriel fibrilliation (AF)
2: Supra ventrikulære præmature kompleks (SVPC)
3: Ventrikulære præmature kompleks (VPC)
43
Angiv hyppighed og betydning af Artriel fibrillation (AF)
Den mest hyppige arytmi i heste, ofte associeret med nedsat præstation
44
Angiv patogenese for Artriel fibrillation (AF)
Ændret funktion af ionkanal i atrie myocytter
- stort atrium uden nogen disponerende patologi
- sekundært til MR, TR eller AR med sekundær atrie dilatation
45
Angiv de hæmodynamiske konsekvenser af Artriel fibrillation (AF)
Tab af atrie funktion til normal ventrikulær fyldning, ses under arbejde og ikke under hvile
46
Angiv auskultationsfund for Artriel fibrillation (AF)
Irregulær rytme (kaos)
47
Angiv de to typer af Artriel fibrillation (AF)
Paroxysmal AF:
- ofte mindre heste, varighed fra minutter til få dage, kan ophæves spontant eller blive til kronisk AF
Kronisk AF:
- vedbliver i længere tid, ofte større heste eller heste med underliggende hjertelidelse
48
Angiv terapi af Artriel fibrillation (AF)
Quinidine sulfat:
- blokerer Na-kanalerne --> øger refraktærperioden --> håber sinusknuden tager over
Skal kun bruges hvis der ikke er tegn på svær hjertelidelse
Supplerende terapi:
- Na bicarbonat
- digoxin
- behandling af ventikulære arytmier
49
Hvor længe skal Quinidine sulfat behandlingen forsættes
- konvertering til sinusrytme
| - svære toksiske bivirkninger opstår
50
Angiv livstruende og ikke livstruende bivirkninger af Quinidine sulfat
Ikke livstruende:
- takycardi, anoreksi, nasal ødem
Livstruende:
- HR > 100, øget QRS varighed, kolik, diarre, laminitis, kollaps, ventrikulære arytmier
51
Angiv alternativ terapi af Artriel fibrillation (AF)
- propafenone
- flecainide
- amiodarone
- elektrokonversion i fuld anæstesi: succesrate god for akutte tilfælde, dårlig for kroniske tilfælde
52
Hvad betyder det praktisk at der kommer et præmatur kompleks
Der kommer et ekstra slag
53
Hvilke lidelser associeres Præmature komplekser med
- hypoxi
- toxæmi
- elektrolyt og metaboliske forstyrrelser
- hjertelidelser
54
Kan man udelukkende ved auskultation afgøre om der findes præmature komplekser
Nej - man skal også bruge EKG
55
Angiv de to undergrupper af præmature komplekser
- supraventrikulære præmature komplekser (SVPC) --> ikke så slemt
- ventrikulære præmature komplekser (VPC) --> ikke godt
56
Angiv patogenesen for supraventrikulære præmature komplekser (SVPC)
- opstår før SA knuden fyrer
- ofte tilfældig fund, eller sekundært til MR eller AR
- ikke så slemt
57
Angiv terapi for supraventrikulære præmature komplekser (SVPC)
- korriger underliggende årsag (elektrolytter, væske...)
| - sterioder kan prøves
58
Angiv patogenesen/årsag for ventrikulære præmature komplekser (VPC)
- spontan præmatur ventrikulær depolarisering --> resulterer i en abnormal QRS-T bølge
- ses sjældnere end SVPC
- ofte sekundært til ventrikulære lidelser eller dilatation
- kan også ses sfa. max. træning, anæmi, høj feber, elektrolyt og væske ubalance
59
Hvilke kliniske symptomer kan ses ved ventrikulære præmature komplekser (VPC)
- motionsintolerance
- kollaps
- systemisk sygdom
60
Angiv den diagnostiske plan for ventrikulære præmature komplekser (VPC)
- fuld klinisk undersøgelse
- fuld auskultation (mislyde)
- blod: cTnI, MB-CK
- EKG hvile: præmatur slag supra eller ventrikulært?
- ECHO: mislyde eller kardiel dilatation
- EKG arbejde: forsvinder, forbliver eller bliver værre
61
Angiv den behandling for ventrikulære præmature komplekser (VPC)
Ingen videnskabelige effekt
| - sterioder
62
Hvilke komplikationer kan ses ved ventrikulære præmature komplekser (VPC)
- ventrikulære takykardi (VT)
- ventrikulær fibrillation (VF)
- pludselig død
63
Hvilket præparat vil du bruge ved akut ventrikulære takykardi (VT) og ventrikulær fibrillation (VF)
Lidokain
64
Hvordan adskiller den kliniske undersøgelse hos ruminanter sig fra heste
Ingen arbejdsprøve
65
Angiv forekomsten af endocarditis hos kvæg
Ofte efter kælvning og på stald
66
Angiv patogenesen for endocarditis hos kvæg
Primær infektion (sår, tilbageholdt efterbyrd, masitis) --> pyomi --> sekundær spredning til klapperne (pulmonær og trikuspidal) --> embolisk spredning til lungerne
67
Angiv agens til endocarditis hos kvæg
- T. pyogenes
- streptokokker
- stafylokokker
68
Angiv de kliniske tegn på endocarditis hos kvæg
Kommer snigende
- feber
- nedsat appetit
- nedsat ydelse
- vægttab
- takycardi
- takypnø
- hoste
- mislyd
- venøs pulsation (trikuspidal regurgitation)
- sjælden ødem
69
Angiv parakliniske resultater ved endocarditis hos kvæg
- leukocytosis
- neutrofili
- positiv glutaraldehyd test
- anæmi
70
Angiv behandling ved endocarditis hos kvæg
AB ved tidlig tilfælde
71
Angiv prognose ved endocarditis hos kvæg
Reserveret - slet
72
Angiv patogenese ved pericarditis hos kvæg
- penetration af fremmedlegeme fra retikulum
| - diastolisk kompression og højre side svigt
73
Angiv kliniske tegn ved pericarditis hos kvæg
- meget nedstemt
- uvillighed til bevægelse
- stiv bagpart
- abducerede forben
- feber
- takykardi
- takypnø
- reduceret ydelse
- anoreksi
- ødem
- jugular stase
- dæmpede hjertetoner
- klokke bøje lyde
- lungelyde nedsatte ventralt men øget dorsalt
74
Angiv parakliniske resultater ved pericarditis hos kvæg
- leukocytosis
- neutrofili
- positiv glutaraldehyd test
- anæmi
75
Angiv prognose ved pericarditis hos kvæg
Dårlig
