Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

MKR storedyr > Metaboliske lidelser hos ruminanter > Flashcards

Metaboliske lidelser hos ruminanter Flashcards

(88 cards)

Start Studying
1
Q

Metaboliske lidelser hos ruminanter er ofte…..

A

EMERGENCY –> hvis ikke behandlet hurtigt og korrekt –> død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Vigtige metaboliske lidelser hos ruminanter

A
  • Mælkefeber (hypocalcæmi, kælvningsfeber, paresis puerperalis)
  • Hypomagnesæmi (græstetani, vintertetani)
  • Ketose (drægtighedssyge) fedtlever
  • Sur vom, vom-acidose, subakut vomacidose (SARA)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Symptomer ved hypocalcæmi

A 
Ataksi - hvis stående
Ufysiologiske stillinger
Parese - liggende
Ikke i stand til at rejse sig
Lette muskelsammentrækninger
Fjern hjertelyd
Kolde ekstremiteter
Normal eller lav rektaltemperatur
Let trommesyge (pga GI atoni)
Pupilrefleks nedsat/væk
Hoved langs siden
S-formet hals
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Diagnostik af hypocalcæmi/kælvningsfeber

A

Kliniske tegn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kan føre til hypocalcæmi/kælvningsfeber?

A

Store calcium behov omkring kælvning
Alvorlige infektioner/endotoxæmi(f.eks. mastitis, metritis) –> hypocalcæmi

OBS dyrene kan sagtens fejle flere ting!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvornår ses hypocalcæmi/kælvningsfeber oftest?

A

75% ses 1-24 timer efter kælvning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Patofysiologi ved hypocalcæmi/kælvningsfeber

A

Acetylcholin frigivet fra motor neuron er afhængig af ekstracellulær calcium koncentration
Kvæg og får: Lav calcium –> svagere muskelkontraktion/lammelse

Heste, hunde, katte især: lav Ca ekstracellulært –> hyperexitabilitet –> muskelfascikulationer, kramer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad og hvordan regulere calciumkoncentrationen i blodet?

A

Gl. parathyroidea og gl. thyroidea

For lidt calcium i blodet –> PTH sekretion fra gl. parathyroidea –>

  • calcium reabsorberes i nyrer
  • resorbtion af knoglevæv
  • produktion af 1,25 dihydroxy (vitaminD) i nyrer –> stimulerer produktion af calciumbindende protein og calciumpumper i tarmepithel

For meget calcium i blodet:

  • -> calcitonin fra gl. thyroidea
  • -> renal udskillelse af Ca + aflejring i knogler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken kvægrace ses hypocalcæmi oftest hos? Og hvad mener man er årsag?

A

Jersey

Jersey>Holstein: højere calcium indhold i mælk + færre D-vitamin-receptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Patogenese for hypocalcæmi

A

Mælkeproduktion –> forbrug: 20-30 g calcium/dag i tidlig laktation

Calcium fra fodder of reabsorption af knogler kan ikke erstatte tabet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken aldersgruppe af kvæg er mest udsat og hvorfor?

A

Ældre køer da de har mindre aktivt knoglevæv og færre D-vitaminreceptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hos hvilke kvæg ses subklinisk hypocalcæmi? Hvad finder man hos disse køer(symptomer) og hvad kan det prædisponere for?

A

Alle normale køer!

Nedsat vommotilitet og foderindtag
Klinisk normale

Nedsat muskeltonus i ringmuskler + nedsat immunitet –> øget risiko for mastitis, tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, uterusprolaps

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Yderligere diagnostik af hypocalcæmi

A

Blodprøver

Normal Ca2+ 8,5-10 mg/dl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Behandling af hypocalcæmi

A

Behandle så tidligt som muligt, da en liggende ko hurtigt kan få trykskader/muskelnekroser(få timer) –> langliggerko (kan ikke rejse sig selvom den har fået calcium - skyldes muskelnekroser)

Calcium-salte IV
Ofte Ca-boroglukonat (evt. med Mg, P, glucose)

OBS for hurtig injektion kan medføre arytmi og død - auskulter hjertet under behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Bedste administrationsvej ved hypocalcæmi

A

IV - BEDSTE
SC: Ved hypocalcæmi har dyret nedsat cirkulation –> SC ikke godt til akut behandling.
SC absorberes langsommere
PO: langsommere optag –> færre bivirkninger - dog ses nedsat synkerefleks og nedsat vommotilitet ved hypocalcæmi –> risiko for fejlsynkning og ætsninger.
Kun PO til forebyggelse - ved kælvning og 24 timer senere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Respons på behandling med calcium til ko med hypocalcæmi

A 
Bøvser
Muskel tremor
Forbedret puls og hjertelyde
Sveder på mulepladen
Afføring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Risikofaktorer for udvikling af hypocalcæmi - hvis IKKE den klassiske form indenfor 24-48 timer efter fødsel

A

Metabolisk alkalose
Hypomagnesæmi

Alkalose –> ændring af PTH receptoren –> nedsat følsomhed overfor PTH –> nedsat reabsorption i nyrer + nedsat mobilisering af Ca2+ fra knogler + nedsat Ca2+ absorption fra tarmen

Metabolisk alkalose kan opstå sfa. indtag af foder med højt kaliumindhold fx. græs

Moderat hypoMg –> nedsat virkning af PTH

Alvorlig hypoMg –> PTH sekretion som repons til hypocalcæmi hæmmes –> både Mg og Ca lav –> kramper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Forebyggelse mod hypocalcæmi

A

Lavt calcium-indhold i foder præpartum –> mobiliseringsveje klar når behovet stiger post partum
Calcium-indholdet skal være meget lavt!

(Calcium-bindere - fx Zeolite ikke tilladte i DK)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Prognose for hypocalcæmi

A

Tidlig behandling: God

Liggende i længere tid (> 4timer) –> mindre god

Trykskader på muskulatur - langligger ko –> ikke god prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Differential diagnoser til hypocalcæmi

A

Fraktur
Dystoki (f.eks. tryk på nerver i bækken)
Luxation (f.eks. hofteled, udskridning)
mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Ætiologi og effekt af kronisk hypocalcæmi. Hvad kan medføre samme symptomer?

A

Kronisk dårlig fodring

  • -> afkalkning af knoglevæv (fibrøs osteodystrofi) –>
  • unge dyr væksthæmmes
  • hævede, bløde vækstlinjer
  • frakturer

D-vitamin mangel medfører samme symptomer - Rakitis, engelsk syge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Ætiologi for hypocalcæmi hos kødkvæg og får og hvornår ses hypocalcæmi hos disse?

A

Hos kædkvæg og får ses hypocalcæmi FØR fødsel og ikke efter!
Ofte tvillingedrægtigheder - stort fosterforbrug af calcium sidst i drægtigheden

Østrogen –> nedsat osteoklastaktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Forebyggelse mod hypocalcæmi hos kødkvæg og får

A

Øget calcium i foder sidst i drægtigheden - OBS problem med dyr der ikke æder nok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hypocalcæmi og nyresvigt/hyperfosfatæmi - patogenese

A

Nyresvigt(ofte ældre individer) –> fosfat udskilles ikke –> hyperfosfatæmi –> udfældning af P og Ca i blod –> hypocalcæmi –> blokerer dannelsen af aktivt 1,25 dihydroxyDvitamin i nyrer –> ingen GI absorption –> øget knogleresorbtion –> endnu mere P frigives

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Symptomer for hypomagnesæmi(græstetani, vintertetani)
``` Hypereksitabilitet Små fibrillære sammentrækninger af muskler (ansigt, ører, øjne, skulder, flanke) Tetani (intermitterende muskelspasmer) Kramper/rystelser (f.eks. tyggemuskler) Fråde, tænderskæren, øget salivation Nystagmus Stjernekiggen Padlen med benene Ataksi Hypermetri ``` Pludselig død
26
Symptomer på subklinisk hypomagnesæmi
Nedsat foderindtag Nedsat total ydelse Nedsat mælkefedt Nervøsitet Overses let
27
Hvilke dyr overser man ofte subklinisk hypomagnesæmi hos?
Kødkvæg på marken der ikke monitoreres lige så tæt som malkekvæg
28
Prædisponerende faktorer - inkl. årstid
Frodigt græs (høj K, N lav Mg, Na) Køligt vejr - Forår/efterår (sjældent sommer, hvor græsset er tørt og stridt) Ofte ved tidlig laktation
29
Forebyggelse mod hypomagnesæmi
Jævn mængde mineraler året rundt Optimere Mg niveau i foder før og efter kælvning Passiv transport over vomvæggen ved høj Mg-koncentration i vommen - perorale magnesiumtilskud Undgå for højt K niveau
30
Magnesiums normale funktioner i kroppen
Co-faktor for enzymer Nerve- og muskelfunktion Knogle - Der er ikke et lager af magnesium i knoglerne --> kan ikke mobilisere Mg fra knoglerne - Lav Mg medfører ikke knogle-resorption --> kan ikke fungere som lager
31
Diagnostik af hypomagnesæmi
MÅL PÅ CEREBROSPINALVÆSKE og væske i corpus vitreum(øjets glaslegeme) - disse påvirkes ikke af kramper (også post mortem) Blodprøve - Mg i blod forøges ofte under krampeanfald pga muskelskade --> kunstigt højt Mg Hvis Mg tilstede i rigelige mængder --> udskilles i urinen --> mulighed for overvågning ved at tage urinprøver fra besætninger med tilfælde af klinisk hypomagnesæmi
32
Behandling af hypomagnesæmi
``` Hurtig behandling nødvendig Magnesiumsalte IV Ro efter behandling Effekt af behandling efter ca. en time Respons afhængigt af hvor længe symptomerne har stået på Genbehandling ofte nødvendig Evt. oral Mg (efter synkerefleks normal) ``` OBS besætnings/fodringsproblem --> tjek/behandling af resten af besætningen - urinprøver
33
Risikofaktorer for udvikling af hypomagnesæmi
Lav Mg i rationen pH > 6,5 nedsætter opløseligheden af magnesium Organiske stoffer i grovfoder kan lave uopløselige salte med Mg - umættede fedtsyrer Højt K niveau i vommen nedsætter aktiv Mg transport over vomvæggen - ionoforer(monensin) øger transport (ej reg. i DK) Græs --> hurtig passagetid --> nedsat absorption (for kort tid)
34
Hvilken dyreart får ofte både hypomagnesæmi og hypocalcæmi og hvornår?
Får | 2-4 uger efter læmning mere end et lam
35
Kliniske symptomer for får med hypomagnesæmi og hypocalcæmi
Nedstemt Hænger med hovedet Apatisk --> kramper
36
Prognosen for hypomagnesæmi og hypocalcæmi hos får
Jo hurtigere behandling jo bedre prognose
37
Behandling af hypomagnesæmi og hypocalcæmi hos får
Som hos kvæg | Kort sagt: IV Calcium-salte og IV magnesium-salte
38
Symptomer ved mildere grader af mineralmangel
Nedsat foderindtag Nedsat vom/tarmmotilitet Nedsat ydelse Øget risiko for andre lidelser (metaboliske og infektiøse) Overses let! Ond cirkel: Mangel på mineraler --> nedstemt --> anoreksi --> endnu værre
39
Nu til metaboliske lidelser der ikke altid er emergency
UHH spændende!
40
Kliniske symptomer ved ketose
Ofte svage og uspecifikke Let til moderat nedstemt, evt. ikke meget for at bevæge sig Nedsat foderindtag - ofte over flere dage - ofte nedsat vommotilitet Vægttab og nedsat ydelse Tør, fast fæces Pica (æder mærkelige ting f.eks. jord) Accetonelugt - meget subjektiv vurdering(kan være indikation men sjældent nok til at stille diagnose) OBS OFTE andre sygdomme tilstede!
41
Malkeko der ikke æder --> tænk
Ketose
42
Neurologiske tegn ved nervøs ketose
``` Ataksi Blindhed Hovedpressen Slikken Savlen Kramper Forøget respiration Anfald af 1-2 timers varighed Tilbagevendende efter 8-10 timer ``` Typisk ved alvorlig ketose Nogle af dem kravler på væggene mens andre presser hoved mod inventar --> forskellige tegn
43
Typiske pt ved ketose (prædisponerende faktorer)
``` Ældre ko (fler-kalvsko) Første 6 uger efter kælvning(3-4) Høj ydelse Godt i stand Ketose tidligere ``` Andre sygdomme - nedsat foderindtag f.eks: Løbedrejning, mastitis, metritis, peritonitis, hypocalcæmi ect. Ketogent foder (ensilage med højt smørsyreindhold, fedt)
44
Patofysiologien ved ketose
Køer fremavlet til høj ydelse Mælkeproduktion topper tidligere end kapaciteten for foderindtag Negativ energibalance = forbrug > indtag Stort forbrug af laktose til mælkeproduktion Hypoglykæmi --> bruger kroppens fedt og protein til at danne energi ud fra, når glucose ikke er tilgængeligt --> vægttab
45
Ketongene stoffer
Fedt, acetat, butyrat | Når der ikke er nok glukogene stoffer --> dannelse af ketonstoffer
46
Glukogene stoffer og deres forbrug
Glucose, aminosyrer, proprionat, laktat, pyrovat Lakterende køer bruger store mængder glukogene stoffer til mælkeproduktion
47
Ketose typer
Primær ketose: Koens behov for energi til mælkeproduktion er større end den mængde energi den er i stand til at indtage Sekundær ketose: - Primær sygdom/tilstand --> nedsat foderindtag - Indtag af ketonstoffer i foder f.eks. ensilage - Coboltmangel (essentiel son co-faktor i Krebs' cyklus) - ses dog sjældent, da det er med i alle mineral blandinger Type 1: - Glucoseomsætning på fuld tryk - tilførsel absolut for lav - Typisk 3-6 uger efter kælvning - hvor ydelsen topper Type 2: - Glucoseomsætning ikke fuldt stimuleret, NEFA --> triglycerider Typisk lige efter kælvning, fede køer, fedtlever
48
Diagnostik af ketose
Ketonstoffer i urin, mælk og blod Ketolac (mælk) Ketosticks (urin) Multisticks (urin) Blodprøve Urin er rigtig godt at måle på. OBS husk at mælken ikke indikerer hvordan koen har det lige nu og her, da det kan have været i yveret i 12-24 timer - fortæller altså noget om hvordan koen havde det på det tidspunkt hvor mælken blev lavet
49
Hvad er målet med ketose behandling?
Øge tilgængeligheden af glucose/precursere | Nedsæt fedtmobilisering
50
Behandling af ketose
Glucose IV - Bolus - Drop Glucose-precursers PO - Propylenglykol (for meget/længe påvirker dog vomaktivitet negativt!) - Glycerol Corticosteroider - Øget lever gluconeogenese - Hæmmer glucose optag i perifere væv - Nedsætter mælkeproduktion - Appetitstimulerende - OBS overdosis --> nedsat appetit og immunforsvar (B12 vitamin) - Cofaktor i omsætning af propionsyre - Lav postpartum køer - Dog tvivlsom effekt Xylasin - sedativ effekt til nervøs ketose (må ikke gives i sidste del af drægtigheden) Kloralhydrat (ingen MRL værdi --> ikke brugt i DK) Insulin (ingen MRL værdi --> ikke brugt i DK) De fleste dyr responderer på glucose IV, men så snart man stopper glucose tildeling --> effekten stopper også --> giv derfor glucose precursers PO
51
Sekundær behandling af ketose
Behandling af primærårsagen - hvis den kan findes Godt foder - god kvalitet + smager godt Evt. glucose/precursors etc. - så de har glucose til energi behov Skift/fortynd dårlig(ketogen) ensilage TLC Motion Godt underlag Vompodning - god måde at give koen frie fede syrer på uden at ødelægge vomfloraen
52
Effekter af ketose
Nedsat foderindtag - ond cirkel Øget risiko for infektioner - hypoglykæmi og NEFA påvirker immunforsvaret negativt Ovariecyster og dårlig reproduktion - ikke optimalt at videreføre disse gener Nedsat ydelse
53
Forebyggelse af ketose
``` Passende huld ved kælvning - Opnået i sidste del af laktation - Holdt på samme niveau i goldperioden - Ikke for fed - og ikke for tynd Forsøg at holde konstant huld Optimal indtag af foder i tidlig laktation - Foder der smager godt - Passende indhold af energi, fiber og protein - Laktationsfoder + fintsnittet halm - Gradvis opstart 4-5 uger inden kælvning (ofte svært at gennemføre i praksis) Minimere sortering Plads til alle ved foderbord Minimere omrokeringer(stress) ``` Overvågning af ketonstoffer i urin og mælk første 2 mdr.
54
Kliniske symptomer ved fedtlever
``` Nedstemt Nedsat/ophørt ædelyst Nedsat vommotilitet Nedsat ydelse Vægttab ``` Ses både hos tynde og fede køer
55
Typiske patient med fedtlever (prædisponerende faktorer)
Post partum periode Fede/for god foderstand - Ikke separat goldfodring - Dårlig reproduktion --> langt kælvningsinterval ``` Negativ energibalance (nedsat foderindtag) - Andre sygdomme (eks. tilbageholdt efterbyrd, metritis, mastitis, hypocalcæmi, løbedrejning) OBS kan være subklinisk/milde symptomer ```
56
Diagnostik ved fedtlever
Ingen gode konklusive laboratoriefund Leverbiopsi fedtindhold - ENESTE diagnostik - < 15% fedt er "normalt" - 15- 32% post partum - > 34% = klinik "Normale" post partum køer har ofte de samme forandringer som syge Perkussion - lever er god at perkutere. Fedtlever --> større leverfelt
57
Behandling fedtlever
Behandle primær lidelse Vende negativ energibalance Effektiv indsats nødvendig ``` Glucose IV Corticosteroid Godt foder Vompodning Vitamin-E + selen ```
58
Forebyggelse mod fedtlever
Undgå at køerne er fede sidst i laktation/ i goldperiode Kælvningsinterval 12-13 mdr Tilpas fodring til behov (energi + protein) Godt grovfoder Gradvis opstart af kraftfodertildeling 2-4 uger før kælvning Tidlig og effektiv behandling af andre sygdomme omkring kælvning
59
Prognose for ketose og fedtlever
Ketose: God - hvis tidlig og effektiv behandling - Succesfuld behandling af primær lidelse Fedtlever: - Mere reserveret - Kræver intensiv behandling
60
Andre navne for drægtighedssyge hos får og geder
Ketose, twin lamb disease
61
Klinik ved drægtighedssyge hos får og geder
``` Nedsat/ophørt foderindtag Nedstemt Svage/liggende Neurologiske tegn: - Blindhed - Rystelser - Opistotonus (stjernekigger) - Inkoordination/ataksi - Går i cirkler - Tænderskæren ```
62
Differential diagnoser til drægtighedssyge hos får og geder
Hypocalcæmi, mastitis, cerebrocortical nekrose, forgiftning
63
Hvornår ses drægtighedssyge hos får og geder?
Under drægtigheden - skyldes at de skal bruge ekstra energi til fostrene
64
Typiske pt med drægtighedssyge (får og geder) (prædisponerende faktorer)
Sidste 2-4 uger drægtighed - Får > 1 lam - Geder > 2 kid Negativ energibalance - behov > indtag (pga. fosteret) ``` Dårlig kvalitet foder Kulde (pludselig temperaturfald --> pludselig energibehov) Mangel på motion Stress (flytning) Fede i start af drægtighed ```
65
Diagnostik af drægtighedssyge (får og geder)
``` Klinik Ketonuri Blod - Frie fede syrer + BHB forhøjet - Evt. acidose, hypocalcæmi, neutrofili ``` Man kan ikke malke, da de ikke har læmmet endnu!
66
Behandling af drægtighedssyge hos får og geder
- Fjerne fostre (inducere læmning eller kejsersnit) - OBS fostre kan kun overleve, hvis det er lige omkring alm. termin - Glucose IV - Propylenglycol/glycerol PO - Acidose og hypocalcæmi/hypomagnesæmi korrigeres - B-vitamin - appetitstimulerende - Vompodning fra ko OBS fårene kan have drægtighedssyge et stykke tid efter fjernelse af fostrene --> tålmodig og fortsæt behandling med glucose
67
Prognose for drægtighedssyge hos får og geder
God ved tidlig behandling (stående) Dårlig ved sen behandling (komatøs)
68
Forbyggelse mod drægtighedssyge hos får og geder
Passende huld ved indgang til 3. trimester - Ikke for tynde og ikke for fede Passende mængde højkvalitets grovfoder til behov - Suppler med kraftfoder og mineraler Scanning (fodring efter antal fostre - får) Mål BHB (får) - fri fed syre
69
Årsager til underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
``` Ekstensiv produktion For lavt energi-indtag - For lidt foder - For dårligt foder (for meget fiber/lidt energi) --> passagetid øges og tørstofindtag reduceres - Smager ikke godt ``` Øget behov - Fostervækst (3. trimester) - Kulde (20 grader til 0 grader --> 20% mere energi påkrævet) - Egen vækst (kvier)
70
Klinik/symptomer ved underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
Vågen og opmærksom Tynd/afmagrede Langhårede Evt. liggende/ikke i stand til at rejse sig
71
Behandling ved underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
Intensiv IV og PO energitilførsel
72
Prognose ved underforsyning af energi/protein hos kødkvæg
Ofte dårlig
73
Kliniske symptomer ved subakut vomacidose (SARA)
Nedsat/svingende ædelyst og ydelse Nedsat vommotilitet Huldtab/vægttab Dårlig trivsel
74
Typiske patient med SARA
Tidlig eller peak laktation | Høj ydelse/svingende
75
Yderligere diagnostik ved SARA
pH-målinger af vomindhold Ruminocentese, vomsonde, kontinuert Vomsaftundersøgelse - vurder protozoer - en god metode
76
Årsager til SARA
``` Stort indtag af let fordøjelige kulhydrater/for lidt fiber Ændring i vommens mikrobiologiske flora Øget produktion af frie fede syrer (VFA) - Ikke laktat Absorptions- og bufferkapacitet overskrides Fald i pH - kortvarig (varierende pH) Nedsat foderindtag (og ydelse) pH stiger ```
77
Følger af SARA
Fiber- og energiomsætning mindre effektiv | Ændringer i mælkens sammensætning (mælkefedt falder)
78
Sekundære komplikationer til SARA
Hornrelaterede klovlidelser(laminitis) og halthed Leverbylder Rumenitis, diarré
79
Behandling af SARA
Mere grovfoder | Mindre intensiv fodring
80
Prognose for SARA
God - kommer dog ofte igen, når de kommer tilbage til normal foder igen
81
Forebyggelse mod SARA
Balanceret foderplan TMR Minimer sortering
82
Kliniske symptomer ved akut vomacidose
Nedstemt Ophørt/voldsomt nedsat ædelyst Ingen vomkontraktioner - vomatoni Forøget TPR
83
Typisk patient med akut vomacidose
Ko der har forædt sig Blandefejl "Hul i hegnet"
84
Yderligere diagnostik ved akut vomacidose
Acidose - meget lav pH Forhøjet laktat pH-måling af vomindhold
85
Patofysiologi ved akut vomacidose
Øget produktion af frie fede syrer (VFA) OG laktat, voldsomt ændret vomflora
86
Behandling af akut vomacidose
PO bicarbonat Aktivt kul Olie IV væske Bicarbonat Rumentomi - udtømning af vomindhold, skyldning af vommen + vompodning fra sund ko MEGET vigtigt med hurtig behandling og fjernelse af sure vomindhold, da der ellers kan ses ulcerationer og ødelæggelse af vommucosa --> meget kritisk
87
Differential diagnoser til liggende ko
``` Hypocalcæmi Hypomagnesæmi Hypofosfatæmi Fraktur Luxation (f.eks. hofteled) Dystoki (f.eks. tryk på nerver i bækken) Ketose Toxæmi (f.eks. alvorlig mastitis) Uterustorsion Blødning etc ```
88
Differential diagnoser til ko der ikke æder
``` Ketose (primær eller sekundær) Fedtlever Subakut vomacidose Moderat/subklinisk mineralmangel: - Hypocalcæmi - Hypomagnesæmi - Hypofosfatæmi Løbedrejning Traumatisk reticuloperitonitis Mastitis Tilbageholdt efterbyrd/(endo)metritis Klovlidelser etc ``` Typisk vil flere af lidelserne være tilstede samtidig

MKR storedyr (50 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions