Infektiøse GI kvæg, får og geder Flashcards
(86 cards)
1
Q
Hvilke infektiøse GI-sygdomme er de hyppigste hos kvæg i DK? (8 stk)
A
- Ostertagiose (løbe-tarm strongylose)
- Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose)
- Salmonella (S. Dublin og S. Typhimurium)
- Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus - BVDV)
- Vinterdysenteri (Corona virus)
Ondartet katarrhfeber(Herpes virus)
Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
Knogleactinomykose (Actinomycoses bovis)
2
Q
Hyppigste forekommende GI-sygdomme hos får - 3 stk
A
- Contagious Ecthyma (orf)
- Parasitter (coccidier + strongylider)
- Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney disease)
3
Q
Anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK - LISTE 1 (7) og hvad betyder liste 1?
A
Liste 1:
- Miltbrand
- Bluetongue
- Epizotisk hæmorrhagi
- Mund og klov-syge
- Vesikulær stomatitis
- Kvægpest
- Fåre- og gedepest
Liste 1: Hvis blot vi mistænker at besætningen har en sygdom fra liste 1 skal det anmeldes til fødevarestyrrelsen
4
Q
Anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK - LISTE 2 (3) og hvad betyder liste 2?
A
Liste 2:
- Salmonellose
- BVD
- Enzotisk kvæg leukose
Liste 2: Når vi har diagnosticeret en sygdom fra liste 2 skal det anmeldes til fødevarestyrrelsen
5
Q
Hvad er ætiologien for ostertagiose?
A
Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste trichostrongylid)
6
Q
Hvad er patogenesen for ostertagiose?
A
Beskadigelse af løbeslimhinden(marokko-læder) –> hæmmet saltsyre og pepsin produktion –> øget pH –> ændret bakterie flora –> diarré –> udsivning af plasma –> hypoproteinæmi
7
Q
Hvad er de kliniske symptomer for ostertagiose(OBS to typer!) og hos hvem ses det oftest?
A
Sommerostertagiose type 1 (sensommer): Flokvis diarré og vægttab
Vinterostertagiose type 2(februar-april): Enkelte dyr med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer, sekundær pneumoni og virusdiarré
- Kvier i første græsningssæson
8
Q
Hvad ses diagnostisk ved ostertagiose?
A
Sommerostertagiose:
- HØJT EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma
Vinterostertagiose:
- LAV EPG i fæces(da de ikke udskiller æg i denne periode), forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi
9
Q
Terapi for ostertagiose?
A
Anthelmintika
10
Q
Prognose for ostertagiose?
A
God for Sommer ostertagiose
Reserveret for vinter ostertagiose
11
Q
Hvordan forebygges ostertagiose?
A
- Skifte græsgange i juli - lige inden de infektive larver er aktive
- Sæt dem senere ud på græs så laverne kan nå at dø (sol, tørke vil dræbe dem, hvis der ikke er nogle værter)
- Lav belægningsgrad så de ikke græsser tæt på deres egen fæces
- Stikprøver af gødning efter de er kommet ud. Så kan man se hvordan niveauet er i besætningen
12
Q
Ætiologi og patofysiologi for paratuberkulose? Og hvilke dyrearter inficeres?
A
- Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis
- Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr(kaniner, harer, ræve og mus)
- Jo længere tid inficeret jo større udskillelse
- Lejres i M-cellerne i jejunum og ileum –> langsom vækst/spredning i tarmen(2 år) –> granulationsvæv= fortykket tarm
- Spredes til lymfeknuder
- Syrefast –> god overlevelse i miljøet –> græsmark: 6-9 mdr - gylle: 10 mdr (10 grader)
- Inficeres ofte som kalve, men bliver først syge, når selv får kalve
13
Q
Hvordan smitter paratuberculose?
A
Oral optagelse:
- Mælk
- Fæces kontamineret strøelse/foder/vand/græs/yver
Intrauterint:
- 25% af kalve fra klinisk syge køer
- 18% af kalve fra asymptomatiske køer
14
Q
Hvad er isbjergeffekten?
A
Pyramide
Startende nedefra:
- ParaTB fri GRØN
- Ukendt ParaTB (Joker-gruppen - er begyndt at udskille, men ingen positive målinger) GRÅ
- Inaktiv ParaTB (smittede, med kontrol over infektion) GUL
- Aktiv ParaTB (smittede, uden kontrol over infektionen) RØD
Smitten sker fra aktive ParaTB og til en vis grad inaktive ParaTB stadie
15
Q
Er prævalensena af paratuberculose høj i DK?
A
Nej, ikke længere. Bekæmpelsesprogrammer sat ind
16
Q
Kliniske symptomer på paratuberculose
A
- Nedsat mælkeydelse
- Kronisk intermitterende diarré -> profus vandig diarré (sygdommen kommer snigende –> skider sig ihjel)
- Afmagring (trods god ædelyst)
- Normal TPR (INGEN feber!)
- Hypoproteinæmi –> ødemer
17
Q
Differential diagnoser til paratuberculose
A
Ingen væsentlige - pga karakteristiske gode almenbefindende og kroniske forløb
18
Q
Diagnostik for paratuberculose
A
Fæces:
- Dyrkning af bakterie (8-12 uger)
- Kvantitativ påvisning af bakterie DNA (qPCR)
Mælk:
- Påvisning af antistof (ELISA) - skala 0-2,5 (>0,1 = positiv test)
Serum:
- Påvisning af antistof (ELISA)
Tarm- og lymfeknude biopsi:
- Påvisning af syre-faste gram negative bakterier ved Ziehl-Nelsen farvning (Histopatologi)
Kan ikke diagnosticere før de enten begynder at udskille eller har dannet antistoffer
19
Q
Behandling af paratuberkulose?
A
Ingen effektiv behandling - kun symptomatisk behandling –> ofte aflivning
Symptomatisk behandling indtil slagtning mulig:
- Tanninholdige produkter
Vaccination:
- Kræver tilladelse fra fødevareregionen og har begrænset effekt
Kontrol i DK:
- Ingen lovgivning
- Antistofmåling i mælk (4x årligt i besætning –> ca. 3x årligt pr. ko)
- Vejledning i løbende sanering –> afbrydelse af smitteveje + udsættelse af smittespredere
20
Q
Profylakse for paratuberculose
A
Hygiejne (rengør + kalk) - Ved kælvninger - I kalve stalden/hytter - Alt ud - alt ind Mælke-test 4x årligt - Grønne, gule, røde, grå køer - Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer - pyramide) - råmælksbank - udsættelse af røde køer Evt. vaccination(kræver tilladelse) Undgå/begræns indkøb
21
Q
Hos hvilken gruppe kvæg ses salmonellose hyppigst
A
Nykælvere
22
Q
Ætiologi for salmonellose
A
Salmonella Dublin
- 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
- Kvæg specifik
- Zoonose (svær at behandle)
Salmonella Typhimurium
- Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks. mus og rotter)
Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
- Får(lam)
23
Q
Patofysiologi for salmonellose
Inkl. overlevelse i miljøet
A
Oral og aerogen smitte –> adhæsion og penetration af tarmvæg –> optagelse i makrofager og neutrofile –> kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) –> bakteriæmi/sepsis
Latent inficerede dyr:
- Stress inducerer klinisk sygdom og/eller udskillelse af bakterier i mælk/fæces - derfor ses det ofte omkring kælvning
Lang overlevelse i miljøet
- Følsom for varme/udtørring (–> hygiejne af kælvningsboks MEGA vigtig)
- Virkon S - kun efter rengjort areal/virker ikke direkte på fæces og skidt
24
Q
Kliniske symptomer for salmonellose og hyppigst ramte aldersgruppe(r) - HINT: ikke kun GI
A
Septisk gastro-enteritis:
- Kalve og nykælvere
- Pludselig voldsom svækkelse/endotoksæmi/ shock(hypothermi)/død
- Feber
- Diarré - voldsom, vandig, evt. blodig
- Abort
- Pneumoni (kalve 2-6 mdr)
- Ledbetændelse (kalve 2-6 mdr)
- Latent inficerede dyr
- Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd
25
Differential diagnoser til salmonellose for de forskellige aldersgrupper
Kalve:
- Diarré: E. Coli, rotavirus, coronavirus, clostridia, cryptosporidia
- Pneumoni: pasteurella (kalve, lam), myoplasma(geder)
Voksne:
- BVD
- Vinterdysenteri
- Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
26
Diagnostik af salmonellose
Gødningsprøver - bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøve - Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistiof påvisning (ELISA)
OBS husk dog at antistoffer først kan påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom!
Prøver sendes til DTU
27
Behandling for salmonella
```
Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr
Symptomatisk:
- Væske + elektrolytter (metabolisk acidose)
- NSAID (endotoksæmi)
AB:
- Akutte infektioner
- Ikke resistens undersøgelse
- Neomycin (oralt til kalve), Sulfa- TMP, Amoxicillin
```
28
Prognose for salmonellose
God ved tidlig behandling
29
Kontrol af salmonellose
ANMELDEPLIGTIG!
Antistofmåling i tank-mælk/blodprøver 1-4x årligt
- Identificering af raske smittebærere
3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
Niveau 1: Lille risiko
Niveau 2: Væsentlig risiko
Niveau 3: Påvist S. Dublin
Ingen transport fra højrisiko område(Jylland) til lav risiko område (Fyn og Sjælland)
30
Forebyggelse af salmonellose
Hygiejne omkring kælvningen
Råmælk
Evt. salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17.
- Dyrt - kun i besætninger med store kliniske problemer
Isoler syge dyr
Kun indkøb fra niveau 1 besætninger
- Isolering i 3 uger herefter antistof måling
Vaccination: Ringe effekt, bivirkninger, benyttes ikke i DK
31
Ætiologi for BVD og persistens i miljøet
Bovin virus diarré virus(pestivirus)
- Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
- Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger og er følsom for de fleste desinficerende midler
32
Patofysiologi for BVD
Inficerer:
- Epithelceller(hud, slimhinder, resp. GI) --> erosioner
- Fagocyterende celler --> immunokomprimering
- Megakaryocytter --> trombocytopeni
Alder og stress er vigtige faktorer for sygdomsmanifestation
Kan smitte med sæd og oocytter
33
Kliniske symptomer for akut BVD og aldersgruppe for BVD
Akut:
90% subklinisk - evt. mild feber og leukopeni
10% primær transient BVD
- Ofte 6-12 mdr gamle kalve
- Feber, anoreksi, næseflåd, øjenflåd, orale erosioner, diarré, pneumoni
- Immunosupression
- Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (hæmorhagisk syndrom)
- Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve
Langt de fleste voksne kvæg der bliver smittet bliver ikke særlig syge - dog er det skidt hvis de bliver smittet mens de er drægtige
34
Kliniske symptomer for persistent inficerede kalve (PI-dyr)
- Kalve inficerede in utero før dag 125
- BVD opdattes som "selv-antigen" = immunotollerance
- Udskiller virus i store mængder (alle sekreter og ekskreter)
- Kan være normale
- Kan have generelt nedsat immunologisk reaktionsevne/immunsupprimerede --> nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom og dødelighed
- Kan have krøllet hårlag
35
Kliniske symptomer ved mucosal sygdom af BVD
```
PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus(smitte eller mutation)
Erosioner og skorper:
- slimhinder --> anoreksi, savl, øje- og næseflåd - OBS man kan ikke skelne de erosive lidelser fra hinanden -> kan ikke udelukke mund og klovsyge ud fra erosioner
- klovspalter og kronrand --> ømbenethed
Feber
Leukopeni
Død (ofte inden diarré opstår)
Diarré, vægttab, trommesyge
Voldsommere forløb end akut BVD
```
36
Hvad er PI-kalve
Kalve der er smittet med BVD in utero --> klinisk normal, antistof negativ men udskiller virus. Rigtig skidt hvis denne kalv igen smittes med BVD --> voldsomt forløb
37
Forekomst og overvågning af BVD i DK
ANMELDEPLIGTIG
Overvågning:
- måling af antistof ved 3 årlige tankmælksprøver eller 2-3 årlige slagteblodsprøver(ikke mælkleverende besætninger)
Næsten udryddet i DK, men OBS i meget store malkekvægsbesætninger
38
Diagnostik BVD
Blodprøve
- Påvisning af antistof (ELISA)
- Vigtigt at blodprøve udtages inden råmælk gives ved mistanke om PI-dyr
39
Behandling og forebyggelse af BVD
Symptomatisk behandling - evt. forebyggelse mod sekundære infektioner
PI-dyr aflives
Vaccine ikke tilladt i DK
40
Ætiologi for vinterdysenteri og hvilke dyr og aldersgruppe ser man det oftest hos?
Bovint coronavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede som koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)
Ses hos køer der går ude hele året (IKKE så meget i malkekvægbesætninger)
Ses typisk hos ungdyr især
41
Patofysiologi for vinterdysenteri, inkl. inkubationstid
Oral-fækal transmission
Virus beskadiger epithelcellerne i colonkrypter
Meget smitsom
Inkubationstid: 2-8 dage
42
Kliniske symptomer for vinterdysenteri
```
Pludselig diarré blandt MANGE køer og kalve (100% på en uge)
Nedsat ydelse
Lette respirationssymptomer (hoste serøst næseflåd)
```
43
Mulige differential diagnoser til vinterdysenteri
```
Salmonellose
BVD (bovin virus diarré virus - dog sjældent i DK)
```
44
Diagnostik af vinterdysenteri
Udelukkelsesdiagnose - mange syge dyr som hurtigt bliver raske igen
45
Behandling af vinterdysenteri
Symptomatisk:
Rent vand + elektrolytter
Foder af god kvalitet
Væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
46
Prognose for vinterdysenteri
God - spontan helbredelse efter 1-4 dage
47
Forbyggelse/kontrol af vinterdysenteri
Ingen effektiv vaccine
Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
"Isolering" af besætning ved udbrud
48
Ætiologi for ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)
Ovint herpesvirus
49
Kliniske symptomer for ondartet katarrhfeber
```
Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert - skyldes tab af endothellaget i cornea)
Erosiv stomatitis
Mucopurulent næseflåd
Høj feber
Diarré
Forstørrede lymfeknuder
Dødsfald
```
50
Differential diagnoser
```
Bovin pink eye = infektious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis)
BVD - mucosal disease
Kvægpest
Bluetongue
Vesiculær stomatitis
Mund- og klovsyge
```
51
Diagnostik ved ondartet katarrhfeber
Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får
Vævsprøver (eller hele hjorten) indsendes til DTU-vet for histopatologi eller PCR
52
Terapi/behandling for ondartet katarrhfeber
Ingen
53
Prognose for ondartet katarrhfeber
Dårlig (90% dør)
54
Ætiologi for trætunge
Actinobacillus lignieresii
Gram negartive stav bakterie
Normal inhabitant i mundhulen og rumen hos kvæg og får - men ved stiksår i mundhulen --> bakterien kommer ind i læsion --> trætunge
Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde
Typisk i tunge
55
Kliniske symptomer ved trætunge
Savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae
56
Diagnotik trætunge
Biopsi og dyrkning fra læsionen
57
Behandling af trætunge
Natrium- eller kaliumiodid + evt. antibiotika ved systemisk spredning
58
Forbyggelse og prognose for trætunge
Forebyggelse: Undgå stikkende foder
Prognose: God
59
Ætiologi og patogenese for knogleactinomykose
Actinomyces bovis
- Grampositiv bakterie, der normalt forekommer i mundhulen hos kvæg
- Infektioni knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller sår
60
Kliniske symptomer for knogleactinomykose
Hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt. med fistuløst opbrud
61
Diagnostik for knogleactinomykose
Histopatologi, røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer
62
Behandling for knogleactinomykose
Hævelse forsvinder sjældent helt, kun muligt at standse infektionen, oprensning og iod-behandling
63
Ætiologi og patofysiologi for Orf/Echtyma contagiosum/Læbeskurv
Parapoxvirus
Kan smitte får, geder og mennesker
Langtids overlevelse i skorpe materiale
64
Kliniske symptomer og aldersgruppe for Orf
Typisk unge dyr (3-6 mdr gamle lam)
Papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier, patter
Øm i mund og ben
Sekundær bakterielle infektioner(mastitis)
65
Differential diagnoser til Orf
Fåre- og gedekopper
Bluetongue
Dermatophilosis
Fotosensibilisering
66
Diagnostik af Orf
Viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper
67
Behandling af Orf og forebyggelse
Selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på sekundære bakterier og mylasis(maddiker)
- sørg for at lammene drikker og ikke er anoretiske pga smerte ved patning
Forebyggelse: Vaccine - dog ikke nødvendigt i DK
68
Clostridium toxin kan forårsage sygdom på to måder - hvilke og giv eks. på agens under hver?
1) Endotoxikation - toxinet optages fra foder eller tarmkanal(enterotoksæmi)
- Cl. Botulinum --> pølseforgiftning
- Cl. Tetani --> stivkrampe
- Cl. Perfringens --> enteritis/enterotoxæmi
2) Infektion - bakterien invaderer vævet og producerer toxin
- Cl. Chauvoie --> blackleg (miltbrandsemfysem)
- Cl. Septicum --> Gasgangren
- Cl. Oedematiens --> Gasgangren, Tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri
69
Ved Clostridium perfringens enterotoksæmi findes hvor mange forskellige toxiner og hvad hedder de?
Hvilke dyr rammes? Symptomer?
Diagnostik? Forebyggelse
5 forskellige toksiner (A,B,C,D,E)
- Unge dyr
- Pludselig opstået og hurtig død
- Ulcerativ-nekrotiserende enteritis
- Toxin go store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet
- Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner
70
Agens ved Pulpy kidney disease og hvilken dyreart rammes?
Clostridium Perfringens toxin D.
Lam
71
Symptomer ved pulpy kidney disease
Opistotonus(krampeanfald hvor kroppen bukkes som en bue bagover)
Glucosuri
Kramper
Død (ødemer i nyrer, hjerne, lunger)
72
Anmeldepligtige sygdomme i DK - angiv de 4 lister og deres definition
Liste 1: Alvorlig smitsomme sygdomme med indberetningspligt ved MISTANKE (før undersøgelse/diagnostik)
Liste 2: Mindre alvorlige smitsomme sygdomme med indberetningspligt ved BEKRÆFTET mistanke (efter undersøgelse/diagnostik)
Liste 3: Sygdomme der bekæmpes fordi de har væsentlig samfundsøkonomisk betydning
Liste 4: Sygdomme der bekæmpes fordi de har væsentlig produktionsmæssig betydning
73
Nævn anmeldepligtige GI-sygdomme hos ruminanter liste 1
```
Miltbrand (bacillus antrachis)
Bluetongue (Obivirus)
Epizotisk Hæmorrhagi (Orbivirus)
Mund og klovsyge (Picornavirus)
Vesikulær stomatitis (Rhabdovirus)
Kvægpest (Morbilivirus)
Fåre- og gedepest (Morbilivirus)
```
74
Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Miltbrand + anmeldepligtig type?
```
Bacillus antrachis
Alle dyr
- Feber
- Septikæmi
- Shock
- Død
- Blødninger fra legemesåbninger
```
Anmeldepligtig type 1
75
Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Bluetongue + anmeldepligtig type?
```
Obivirus
Får og kvæg
- Feber
- Sår i mund, næse, kronrand, patter
- Cyanotisk tunge(får)
- Næse- og øjenflåd
- Ødem i hoved
- Aborter
```
Anmeldepligtig type 1
76
Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Epizotisk hæmorrhagi + anmeldepligtig type?
```
Orbivirus
Hjorte
- Ødemer
- Blødninger
- Shock
```
Anmeldepligtig type 1
77
Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Mund og klov-syge + anmeldepligtig type?
```
Picornavirus
Alle ruminanter, svin
- Feber
- Savlen
- Vesikler i mund, kronrand og patter
```
Anmeldepligtig type 1
78
Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Vesikulær stomatitis + anmeldepligtig type?
```
Rhabdovirus
Kvæg, heste, svin
- Feber
- Savlen
- Vesikler i mund, kronrand og patter
```
Anmeldepligtig type 1
79
Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Kvægpest + anmeldepligtig type?
```
Morbilivirus
Kvæg
- Feber
- Øjen- og næseflåd
- Sår i mund
- Diarré
- Høj mortalitet
```
Anmeldepligtig type 1
80
Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Fåre- og gedepest + anmeldepligtig type?
```
Morbilivirus
Får og geder
- Feber
- Øjen- og næseflåd
- Sår i mund
- Diarré
- Hoste
- Abort
```
Anmeldepligtig type 1
81
Nævn anmeldepligtige GI-sygdomme hos ruminanter liste 2
Samonellose
BVD
Enzotisk kvæg leukose
82
Ætiologi og kliniskte tegn ved Salmonellose + anmeldepligtig type?
Salmonella Dublin + typhimurium
- Feber
- Blodig diarré
- Luftvejssymptomer
- Abort
83
Ætiologi og kliniskte tegn ved BVD + anmeldepligtig type?
Pestivirus
- Feber
- Diarré
- Tåreflåd
- Sår i mund og kronrand
- Aborter
84
Ætiologi og kliniskte tegn ved Enzotisk kvæg leukose + anmeldepligtig type?
Onkovirus
Køer > 4 år
- Voldsomt hævede lymfeknuder og infiltration af organer (inkl. løben --> diarré)
85
Diagnostik af anmeldepligtige sygdomme type 1+2
Klinisk mistanke
Blodprøver:
- Serum: Påvisning af antistof (ELISA)
- EDTA eller hep-plasma: påvisning af agens (ELISA, PCR eller dyrkning)
Svaberprøver: Påvisning af agens (PCR, dyrkning)
Fæcesprøver: Påvisning af agens/toxin (ELISA)
Organer: Se anbefalinger for hver enkelt sygdom (PCR, dyrkning)
86
Tegn differential diagnostisk oversigt indeholdende:
ParaTB, Salmonellose, Vinter dystenteri, Parasitter, BVD(akut/MD), Bluetongue(værst hos får), Ondartet katarrh-feber, kvægpest, Mund- og klovsyge, Vesikulær stomatitis i relation til Orale læsioner(vesikler, erosioner), diarré, klove/pattelæsioner, epidemiologi (morbiditet, mortalitet)
Se skema
