Mueller & Oppenheimer (2014) Flashcards
(8 cards)
Hvad undersøger Mueller og Oppenheimer (2014) om notetagning?
Hvordan notetagning i hånden vs. på computer påvirker den akademiske præstation, dvs. hukommelsen for indlært materiale.
Studiet testede akademisk præstation via to typer spørgsmål, faktuelle genkaldelses-spørgsmål og konceptuelle anvendelses-spørgsmål. Hvad er forskellen?
Faktuelle genkaldelses-spørgsmål: Spørgsmål, som direkte skal genkalde fakta fra lektionen.
Konceptuelle anvendelses-spørgsmål: Spørgsmål, som anvender den konceptuelle viden fra lektionen.
Hvad viste studierne (Mueller & Oppenheimer, 2014) om notetagning?
Notetagning i hånden klarede sig signifikant bedre akademisk ift. notetagning på computeren, særligt i konceptuelle anvendelses-spørgsmål.
Notetagning på computer skrev signifikant flere ordrette noter samt længere noter end notetagning i hånden.
Hvad siger indkodningshypotesen (eng: encoding hypothesis)?
Hypotesen om at den behandling (processing), der sker under notetagningen, forbedrer læring og fastholdelse.
Hvordan relaterer indkodningshypotesen sig til studierne?
Denne hypotese er med til at forklare hvorfor noter i hånden, som ikke er ordrette, gør at hukommelsen for materialet er bedre, fordi materialet behandles mere under notetagningen. Og dermed også hvorfor noter på computer, der er ordrette, er mindre effektive.
Hvad siger ekstern-lager hypotesen (eng: external-storage hypothesis)?
En hypotese, der fremhæver fordelene ved muligheden for at gennemgå sine noter igen (mht. hukommelse for materialet).
Hvordan relaterer ekstern-lager hypotesen sig til studierne?
Studierne fandt, at selvom notetagning på computer tog længere og mere ordrette noter, afhjalp det ikke ulemperne ved at tage noter på computer, ved at de kunne gennemgå dem igen.
Det var notetagning i hånden + mulighed for at gennemgå noterne igen, der klarede sig signifikant bedre end de tre andre betingelser. Ekstern-lager hypotesen havde altså primært en effekt på deltagerne, der tog noter i hånden.
Hvad er hovedpointen i teksten?
At notetagning i hånden er mere effektiv for den akademiske præstation (hukommelse for noget materiale) end notetagning på computer. Forfatterne foreslår, at det bl.a. er fordi der sker mere beardbejdning under notetagningen, når noterne ikke er ordrette (hvilket de i stor grad var på computeren).
