Roediger & Yamashiro (2019) Flashcards
Roediger & Yarashimo (2019) gennemgår hukommelsesforskningens historie, og kommer her ind både både Ebbinghaus og Bartletts forskning (13 cards)
Hvad er kendetegnet ved den verbale læringstradition inden for hukommelsesforskning?
Den verbale lærningstradition er en retning grundlagt på baggrund af Ebbinghaus’ teknikker, med fokus på verbalt
materiale som hukommelsesmateriale. Forskningsmetoder bestod typisk af lister med ord eller stavelser, som man bedte forsøgspersoner om at huske og derefter undersøgte forskellige dele af hukommelsen.
Hvad var Ebbinghaus’ tilgang til hukommelse?
Ebbinghaus var af den overbevisning at man kunne finde frem til generelle love om hukommelsen, og på den baggrund udviklede han en naturvidenskabelig metode til at undersøge hukommelsen (CVC-metoden). Ebbinghaus’ forskning byggede på antagelsen om at mennesker danner hukommelsesspor.
Hvad kan siges at være Ebbinghaus’ største bidrag til hukommelsesforskning?
Ebbinghaus viste, at vi glemmer mest kort tid efter indlæring, og at glemslen sker langsommere jo længere tid der går – det kaldes glemselskurven
Beskriv Ebbinghaus’ forskningsmetode
Ebbinghaus’ brugte lister med nonsense-stavelser til at undersøge hukommelsen (CVC-metoden). Ebbinghaus testede primært sin egen hukommelse, og lærte sig ordlister, hvorefter han til forskellige tider (afhængig variabel) målte, hvor lang tid det tog for ham at genlære de her lister. Metoden er siden blevet kritiseret af Bartlett
Hvad var Bartletts hovedkritik af Ebbinghaus’ forskning?
Bartlett mente at Ebbinghaus empiriske og naturvidenskabelige tilgang til hukommelse kom for langt væk fra virkeligheden. Bartlett mente at man burde undersøge, hvordan folk husker i det virkelige liv.
Hvordan adskiller Bartletts syn på hukommelse sig fra Ebbinghaus?
Bartlett var modstander af teorien om hukommelsesspor (som Ebbinghaus forskning bygger på), og mente i stedet at vi
husker i helheder; vi husker ikke alle detaljer i de ting vi oplever, i stedet rekonstruerer vi vores
minder, baseret på den information vi har indlejret i vores kognitive skemaer og den specifikke
sociale og miljømæssige sammenhæng vi befinder os i
Beskriv Bartletts metoder til at undersøge hukommelse
Bartlett mente at man måtte undersøge hvordan hukommelse fungerede i det virkelige liv. Bartlett brugte meningsfuldt materiale (fx historier og billeder) og bad deltagerne genfortælle det efter forskellige tidsintervaller. Han analyserede ændringer i genfortællingerne for at forstå, hvordan hukommelse påvirkes af eksisterende viden, forventninger og kulturelle skemaer
Hvad kan siges at være Bartletts største bidrag til hukommelsesforskning
Bartlett introducerede ideen om at hukommelse ikke blot er en passiv process (som Ebbinghaus mente), i stedet argumenterede bartlett for at vi rekonstruerer, snarere end reproducerer vores minder - bl.a. basseret på vores kognitive skemaer
Skema-begrebet
Bartlett beskriver skemaer som er en akkumuleret masse af tidligere
oplevelser og aktiviteter. De er dynamiske og konstant i forandring. Når vi husker, trækker vi på informationer i skemaer og bruger det til at udfylde huller i hukommelsen, derfor husker vi ikke altid korrekt.
Hvad var væsentligt udgangspunkt i den nye informations-processeringstradition ift.hukommelse der startede med den kognitive revolution?
Inden for denne tradition ses hukommelsen som et system, der behandler information i faser, ligesom en computer, og traditionen opstår som kritik af behaviorismen. Man begyndte at inddele hukommelsen i trin eller systemer. Centralt er Atkinson & Shiffrins (1968) multistore model og Millers 7(+-2 teori)
Atkinson & Shiffrins (1968) multistore model
En model der opdeler hukommelsen i sensorisk hukommelse,
korttidshukommelse og langtidshukommelse.
Millers
7(+-2 teori)
Miller opdagede at mennesker kan huske omkring 7 +/- 2 enheder i korttidshukommelsen, og at den dermed har begrænset kapacitet.
Tekstens hovedpointe
Roediger & Yamashiro (2019)
giver et overblik over moderne hukommelsesforskning fra Ebbinghaus første studier af hukommelse til i dag.