Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Introduktion Neurologiske udfald > Flashcards

Introduktion Neurologiske udfald Flashcards

1
Q

Hvad styrer ALS (anterolaterale system)?

A

Smerte og temperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad styrer BLM (bagstrengs lemniscus medialis)?

A

Berøring, proprioception, vibration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke type fibre ledes proprioception og berøring igennem?

A

Proprioception ledes i tykke axoner, dvs. Ia fibre.
Berøring kører i A-beta fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv forskellen på A og C fibre

A

A fibre er dem med myelin på. C er de umyeliniseret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken type fibre går smerte og temperatur igennem?

A

Smerte og temperatur går igennem C og A-delta fibre. Dette er tynde fibre, så det er langsomme fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken type fibre er ramt ved diabetes neuropati?

A

De tynde C-fibre er ramt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er paræstesi?

A

Paræstesi dækker en unormal sensation. Enten spontan eller evokeret. F.eks. Snurren, prikken, kulde, varme, dødhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er dysæstesi?

A

Dysæstesi dækker ubehagelig sensation, spontan eller evokeret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er anæstesi og hypæstesi?

A

hhv. manglende eller nedsat berøring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er analgesi og hypalgesi?

A

Hhv. ophævet eller nedsat stiksensibilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er hyperalgesi?

A

øget stiksensibilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er allodyni?

A

Når normalt ikke-smertefuldt stimulus medfører smerte. Man kan have allodyni overfor kulde, varme, tryk eller berøring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv n. ulnaris læsion

A

N. Ulnaris udfald er ofte pga. læsion i sulcus n. Ulnaris eller i Guyons kanal. Udfald er sensibilitet på 4-5 finger. Let atrofi af hypertenar. Manglende adduktion af 1 finger og fingerspredning. Man kan stille diagnosen ved nervelednings undersøgelse. Der kan man måle sensorik og motorik i det område.
De personer der får læsion i sulcus n. Ulnaris er dem der kører bil/lastbil og læner armen mod noget i lang tid.
De personer der får læsion i guyons kanal er ofte håndværkere der slår hånden (på guyons kanal) mod ting ofte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke nerver findes i hånden?

A

N. ulnaris, n. medianus og n. radialis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan kan man skelne dermatomerne foran på thorax?

A

Papiller er th4. Navlen er th10.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvis der er affektion af hemi, dvs. halvdelen af kroppen, hvor er læsionen så?

A

Telencephalon/cerebrum/hemisfærer. Hvis det er læsion i højre hjernehalvdel så er det den venstre side af kroppen der er parese af.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvis der er en 1 neuron skade, hvor er skaden så?

A

CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvis der er en 2 neuron skade, hvor er skaden så?

A

PNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvis der er en skade både på 1 og 2 neuron, hvilken sygdom er det?

A

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv forskellen på en blodprop i telencephalon/cerebrum vs. i hjernestammen

A

I storehjernen er der plads til store sygdomme som man kan overleve og blive nogenlunde normalt igen.
Der er ikke meget plads i hjernestammen, hvor kranienervernes kerner ligger. Hvis vi får en blodprop eller tumor her, så er det mange kranienerver der skades. Så en lille blodprop i hjernestammen er farligere end en stor blodprop i telencephalon.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad skal vi mistænke hvis en pt. udvikler dilateret pupil over nogle timer?

A

obs apoplexi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv dobbeltsyn og benævn hvilke sygdomme symptomet ses ved.

A

Man får dobbeltsyn når øjnene ikke følges ad. Enten ser man dobbelt eller også så ikke. Spørg patienten hvornår de har dobbeltsyn. Ofte pga. blodprop i hjernestammen. Hvis man ser dobbelt sidst på dagen, så er det pga. muskeltræthed (Udtrætbarhed). Eksempel: Når pt. kigger mod venstre: højre øje går kun til midlinjen. Venstre øje går til venstre og der sker nystagmus, som kompensation for manglende hel bevægelse af højre. pt siger “jeg ser dobbelt når jeg kigger til venstre.”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Benævn alle kranienerverne

A

N. olfactorius (I)
N. opticus (II)
N. oculomotorius (III)
N. Trochlearis (IV)
N. trigeminus (V)
N. Abducens (VI)
N. facialis (VII)
N. vestibulocochlearis (VIII)
N. glossopharyngeus (IX)
N. vagus (X)
N. accessorius (XI)
N. Hypoglossus (XII)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Case 1: 82-årig kvinde, hypertension, ikke DM.
Pludselig dobbeltsyn. Tilstede i hele synsområdet. Horizontalt, lidt skrå forskudt. Obj: ellers intakt.

A

Blodprop i n. oculomotorius forløb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Case 2: 26-årig kvinde, tidligere rask. Ingen dispositioner. Lidt overvægtig men ellers ingen risikofaktorer. Oplever føleforstyrrelse i hø. side af ansigtet. Ved ikke helt om det var der fra morgenstunden. Obj: i hø. side af ansigtet til midtlinie findes nedsat følesans for berøring og stik. Lidt livlige reflekser.

A

Trigeminus myalgi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv taleforstyrrelser.

A

Der er afasi og dysarti. Afasi er skade i talecenteret. Impressiv eller ekspressiv afasi. Ekspressiv afasi er ikke at kunne tale ordentligt. Man siger ting der ikke giver mening.
Impressiv afasi er at man ikke kan forstå ting folk siger til en.
Dysartri er det motoriske system der er påvirket. F.eks. Ved lammelse af ansigtet ved facialis parese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Case 3: 28-årig mand, tidligere rask. Vågner med hængende hø. mundvig og snøvlende tale. Synes det føles mærkeligt når han rører nedre hø. ansigtsdel. Obj: Hø. sidig tydelig hængende mundvig med dysartri. Kan ikke lukke hø. øje helt. Svage reflekser. Øvrige kranienerver upåfaldende. Ingen kraftnedsættelse eller føleforstyrrelse i arme/ben.

A

Perifer facialis parese

28
Q

Beskriv symptomer og objektiv for Wallenberg syndrom

A

Symptomer: Svimmelhed, kvalme, let synkebesvær, hæshed, sløret tale, sløret syn.
Obj:
- Ikke helt paralelle øjenakser, men ingen sikker øjenmuskelparese
- Let ptose
- Nedsat sensibilitet for smerte og temp. i hø. ansigt + venstre arm/ben
- Hængende hø. ganesejl + hæshed + manglende kløgningsrefleks.
- diskret hø. ataksi + (let truncal)

29
Q

Beskriv somnolent

A

Kan vækkes men falder hen

30
Q

Beskriv coma

A

Kan ikke vækkes

31
Q

Hvis der er “noget galt med bevægelserne”, hvad skal man så tænke på?

A

Parese? Gangforstyrrelser? Koordineringsbesvær? Ufrivillige bevægelser?

32
Q

Hvad er forskellen på parese og paralyse?

A

Parese=slaphed
Paralyse= kraftgrad 0, dvs. ingen bevægelse.

33
Q

Hvor kan skaderne være henne ved 1 neuron skader?

A

Skade på:
- hemisfære/cerebrum
- hjernestamme
- medulla spinalis

34
Q

Hvad inkluderer 2 neuron skader?

A

Skade på:
- nerverødder
- plexus
- perifere nerver

35
Q

Hvad er extrapyramidale?

A

Basalganglierne

36
Q

Beskriv parese fordeling

A

Tetraparese => alle 4 ekstremiteter. Det kræver at man er syg højt oppe f.eks. i begge hemisfærer af cerebrum.
Hemiparese => kun den ene side
Paraparesis inferior => begge ben
Paraparesis superior => begge arme. Dette er sjældent, da benene ofte også er påvirket.

37
Q

Hvad er trofik?

A

Trofik er vurdering af muskel atrofi, dvs. omfanget af musklerne, om de er svundet. Muskel atrofi er et tegn på en 2. neuron skade.

38
Q

Hvordan testes tonus?

A

Vi tester ved at bevæge patientens slappe arm. Man vurderer musklernes spændstighed hen over led.

39
Q

Beskriv de tre udfald i tonus

A

Hvis man er spastisk så er det 1. neuron/øvre motor neuron. Hvis man er rigid så er det extrapyramidal, dvs. basalganglier.
Hvis man er hypoton, så er det 2. neuron/nedre motor neuron.

40
Q

Hvordan kan de dybe reflekser beskrives som? Beskriv hvordan de undersøges

A

Som normale, hyperrefleksi (1. neuron skade), hyporefleksi/arefleksi (2. neuron skade).
Man skal sammenligne reflekser på begge sidder. Hvis de er livlige på begge sider, så er det ofte ikke noget. Ellers så skal man vide hvordan de var før.
Ellers så skal man kigge på alder. Gamle mennesker har dårligere reflekser, så de kan godt være raske og så ikke have reflekser.

41
Q

Beskriv eksempler på gangforstyrrelser

A

Parkinson => foroverbøjet, små skridt.
Hvis de er bedre behandlet så har de det ikke. Måske har de så kun en rigid arm.

Magnetgang => de løfter ikke fødderne. De tisser i bukserne. De glemmer ting.

Spastisk hemiparese => kort-arm, langt ben.

Hanefjersgang (dropfod) => klasker med foden.

42
Q

Hvad ses ved 1. neuron skade? Giv nogle eksempler på sygdomme der giver denne skade.

A
  1. neuron er både cerebrum, medulla spinalis og hjernestammen. Symptomerne er parese (kort-arm-langt ben), spasticitet (clasp knife), hyperrefleksi (kan der være udvidet refleksogen zone, sammenlign på begge side)), babinskis (storetåen vi kigger på som går dorsalt).

Eksempel => hjerneblødning, tumor, inflammation i rygmarven (myelitis), abscess

43
Q

Hvad ses ved 2. neuron skade? Giv nogle eksempler på sygdomme der giver denne skade.

A

Nedre motor neuron = 2. motor neuron. Her er vi ude i de perifere nerver, i plexus og nerverødder.
Der er parese, muskelatrofi, normal/nedsat tonus (nedsat tonus er svært at mærke), svage eller manglende dybe relfekser (hyporefleksi).
Eksempel er diabetisk polyneuropati, diskus prolaps som masser en nerverod, cancer der masser en nerverod.

44
Q

Giv et eksempel på en sygdom i det ekstrapyramidale system

A

Parkinson som er en sygdom i basalganglierne. Symptomerne er tremor, rigiditet, bradykinesi, postural instabilitet. Postural instabilitet => når de står op og man skubber til dem så har de problemer med at holde balancen.
Rigiditeten er blyrørs agtig. Det er en tonus.
Tandhjuls rigiditet er når der er rigiditet sammentidig med tremor.

45
Q

Beskriv symptomer ved en sygdom i cerebellum

A

-Der ses ataksi. Ataksi er dyskoordineret bevægelser.
-Dysmetri => de kan ikke ramme næsen med fingeren
-Rebound fænomen => de kan ikke stoppe bevægelser. Ved strakt arm test kan de have pendulerende arm.
-Dysdiadokokinese => kan ikke lave hurtige bevægelser.
-Pareser kan også ses hos disse pt. men så er de også ramt på pyramide banerne.
-Hvis man bliver ramt lige på vermis af cerebellum, så kan man ikke stå på sine ben.

46
Q

Hvornår ses tetraparese?

A

Det kan ses ved 1 neuron skade f.eks.:
- skade på hemisfærer bilateralt. Her vil der ofte ses påvirkning af synsfelt og kognitivt.
- Skade på hjernestammen. Ofte også kranienerve påvirkning. Klassiske er en blodprop eller blødning i hjernestammen. Som regel både sensorisk og motorisk.
- Skade på medulla cervicalis.
Locked in syndrom ses hos yngre mennesker. De er ude af stand til at tale eller røre sig, men er ved fuld bevidsthed.

Det kan ses ved 2. neurons skade f.eks.:
- Polyneuropati som er distal parese som grundregel.
- Myopati som er proximal parese som grundregel

47
Q

Hvornår ses paraparesis inferior (begge ben)?

A

Det kan ses ved 1. neuron skade:
-på medulla
-på hemisfærer bilateralt. Der vil måske være påvirket synsfelt og kognitiv.
-på hjernestammen. Måske påvirkning af kranienerve

Det kan ses ved 2. neuron skade:
- flere rødder. Obs cauda equina.
- Distal parese. Polyneuropati
- Proximal parese. Myopati

48
Q

Hvor er skaden ved en hemiparese?

A

Det kan være skade på hemisfære:
- ofte modsidig hemisfære. Cognitive ændringer. Synsfelt påvirkning.
- Hjernestamme. Kranienerve affektion. Krydsede udfald.
- Medulla cervicalis. (meget sjældent) Samsidig parese.

49
Q

Beskriv skaden af en 1. neurons der giver parese af 1 ekstremitet.

A

Hvis det er én ekstremitet så skal man altid tænke hemisfære (synsfelt? cognitivt?). Så tænker man hjernestamme (kranienerve påvirkning?) og så medulla.

50
Q

Beskriv skaden af en 2. neurons der giver parese af 1 ekstremitet.

A

Så diskus prolaps der presser på en rod. Eller ude i den enkelte nerve.

51
Q

Beskriv symptom udfaldet ved rodaffektion af C5.

A

-parese skulder abduktion 0-180 grader
-parese albue flexion (supineret)
-afsvækket bicepsrefleks

52
Q

Beskriv symptom udfaldet ved affektion af n. axillaris.

A

Parese skulder abduktion 90-180 grader

53
Q

Beskriv symptom udfaldet ved affektion af n. suprascapularis.

A

Parese skulder abduktion 0-90 grader

54
Q

Beskriv symptom udfaldet ved affektion af n. medianus. F.eks. carpaltunnel syndrom.

A

Tommel abduktion
Atrofi af thenar

55
Q

Beskriv symptom udfaldet ved affektion af n. ulnaris.

A

Parese hånd / finger flexion
Parese finger spredning
Atrofi af flexorer og interosser

56
Q

Beskriv symptom udfaldet ved affektion af n. radialis. F.eks. saturday night palsy.

A

Parese hånd / finger extension
Evt. parese triceps og brachioradialis
Evt. afsvækket triceps refleks

57
Q

Beskriv symptom udfaldet ved rodaffektion af L4.

A

Parese knæ extension og fod dorsalflexion
Afsvækket patellarefleks

58
Q

Beskriv symptom udfaldet ved rodaffektion af L5.

A

Parese fod og tå dorsal flexion
Parese fod eversion og inversion

59
Q

Beskriv symptom udfaldet ved rodaffektion af S1.

A

Parese fod flexion og eversion
Afsvækket achillesrefleks

60
Q

Beskriv symptom udfaldet ved affektion af n. peroneus.

A

Parese fod og tå dorsal flexion
Parese fod eversion

61
Q

Case 1: 64-årig kvinde med tunghedsfornemmelse i hø. arm og ben. Obj.: Hø. sidig let spastisk hemiparese. Hø. sidig hyperrefleksi. Hø. babinskis

A
  1. Neuron skade i venstre hemisfærer af cortex.
    Det kunne også være længere nede, men så ville der ofte være en kranienerve der vil være påvirket.
62
Q

Case 2: 57-årig mand med gangbesvær.
Obj.: let parese distalt i begge ben. Dyb arefleksi. Let atrofi distalt begge ben.

A
  1. Motor neuron.
    Polyneruopati. Måske har han sukkersyge eller drukket for meget alkohol.
63
Q

Case 3: 56-årig kvinde med gangbesvær gennem 3 uger.
Obj.: parese ved dorsal flexion og eversion ve. fodled.
Normal dybe reflekser. Normal plantarreflekser. Ingen atrofi

A

Skade på n. peroneus longus.
Dropfod => n. Peroneus longus.
Hvis man har en svær parese på foden, så lav en MR scanning af lænde ryg, for en sikkerhedsskyld, for der kunne godt være noget på medulla spinalis.
Atrofi kommer først efter de 3 uger.

64
Q

Case 4: 67-årig mand med gangbesvær og tunghedsfornemmelse i arme og ben.
Obj.: Rigiditet i arme og ben.
Ingen pareser men bradykinesi.
Hviletremor i ve. hånd.
Normale reflekser

A

Basalganglier => parkinson. Pga. hviletremor, rigiditet.
Det der ofte rammer basalganglierne er degenerative sygdomme. De bliver ikke påvirket i reflekser.

65
Q

Case 5: 23-årig kvinde med tunghedsfornemmelse i ve. arm.
Obj.: parese med kraft grad 3 ve. arm.
Hyperaktive dybe relfekser ve. arm.
Hø. sidig abducens parese
Bilat. Babinskis

A

Multipel sklerose, dvs. plaques i hjernestammen.

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions