BUP: Spiseforstyrrelser

Question 1

Hvordan var incidensen af spiseforstyrrelser under COVID?

Answer 1

Der var stigning i spiseforstyrrelser under COVID.

Question 2

Hvilken sportsgren ses der flere med spiseforstyrrelser?

Answer 2

Der er også en tendens for DBU hvor de små drenge får en kostplan for en voksen. Får at vide at de ikke må spise fedt. De taber sig og udvikler ofte anoreks

Question 3

Angiv prævalensen og incidensen af spiseforstyrrelser i DK.

Answer 3

Hos piger er det 1% hos drenge er det 0,1%. Hyppigst hos piger.
Det er 2 per 1000 børn og unge. Incidensen har været stigende de sidste 50 år.

Question 4

Hvad er prognosen for anoreksi?

Answer 4

33% bliver helt raske
15-25% har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforløb.
Tilbagefaldshyppighed for både anoreksi og bulimi er 25-50%

Question 5

Hvad er mortaliteten for anoreksi?

Answer 5

10 år er 5-7%
20-30 år er 15%
Det er en af de mest dødelige psykiske sygdomme.

Question 6

Angiv kernesymptomerne for anoreksi.

Answer 6

Overoptagethed af vægt, mad og motion.
Forvrænget krospopfattelse

Question 7

Angiv de diagnostiske kriterier for anoreksi.

Answer 7

A. Vægttab hos børn. Manglende vægtøgning eller vækststagnering. Førende til legemsvægt på eller lig med 15% under forventet normalvægt.
B. Undgåelse af fedende føde
C. Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme
D. Endokrine forstyrrelser eller bulimi ikke til stede.

Question 8

Angiv de diagnostiske kriterier for bulimi.

Answer 8

• Gentagne tilfælde af overspisning (spiseanfald) mindst 2 gange om ugen over en periode på 3 måneder
• Spisetrang (craving)
• Forstyrret kropsopfattelse med frygt for at blive fed
• Forsøg på at modvirke vægtøgning ved: Selv at fremkalde opkastninger, eller at bruge medicin der er vanddrivende eller øger stofskiftet, eller ved at tage afføringsmidler eller slankepiller.

Question 9

Hvad er behandlingen for anoreksi?

Answer 9

Det er en alvorlig sygdom og familien skal inddrages. Lægen plejer at sige til familien at det kommer til at påvirke familien ligesom leukæmi ville.

Question 10

Hvad er forskellen på bulimi og anoreksi?

Answer 10

Bulimi er når der er overspisning. Man skal være sikker på at overspisning er store mængder, fordi ellers så er det anoreksi.

Question 11

Angiv de psykiatriske komorbiditeter til spiseforstyrrelse.

Answer 11

Personlighedsforstyrrelser
Depression
OCD
Autisme
Misbrug
Skizofreni

Question 12

CASE: Ida bliver henvist fra egen læge, efter forældrenes ønske, på grund af spiseproblemer. Selv ønsker hun ikke hjælp. Hun har tabt 8 kg i vægt. Vægt 41 kg, højde 165 cm.
Hvad er din arbejdsdiagnose? Hvad skal man huske i udredningen?

Answer 12

Anoreksi
Vækstkurver for BMI for at vurdere om det er et farligt vægttab.

Question 13

Angiv hvad der skal inkluderes i en anamnese ved udredning for spiseforstyrrelse.

Answer 13

• Vægt: højeste, laveste, ønskede
• Spisemønster: måltiderne, mængde indhold (fedtfobi)
• Udrensende adfærd: opkastning, diuretika, laksantia, motion
• Kropsopfattelse
• Fysiske symptomer: alle organsystemer.
• Dispositioner
• Moderens graviditet og fødsel
• tidlig udvikling
• Social anamnese (skole, kammarater, aktiviteter, evt. traumer)
• Aktuelle: kernesymptomer, ledsage (komorbide) symptomer
• Somatiske klager
• funktionsniveau

Question 14

Angiv eksempler på somatiske symptomer ved spiseforstyrrelse.

Answer 14

CNS: hovedpine, svimmelhed, besvimelse, koncentrationsbesvær
KP: tiltagende forpustet, hjertebanken
GI: mavesmerter, kvalme, oppustethed, obstipation
UG: amenoré
BA: kolde ekstremiteter, smerter
Hud: hårtab, øget kropsbehåring, tør og skældende hud

Question 15

Angiv hvad der indgår i en objektiv undersøgelse ved udredning for spiseforstyrrelse.

Answer 15

• BMI, vægt
• Puls, BT
• Tandstatus
• St.p et c
• Abdomen
• ekstremiteter
• Hud
• EKG og blodprøver

Question 16

Hvordan ser et EKG ud for en pt med spiseforstyrrelse?

Answer 16

EKG: Sinusbradykardi. Puls på omkring 40.

De kan være elektrolytforstyrret. Risiko for arrytmi.

Question 17

Angiv hvordan en spiseforstyrrelse påvirker resten af kroppen.

Answer 17

• Morfologiske og funktionelle cerebrale ændringer; volumen reduktion i grå og hvid substans => kognitiv deficit
• Dårlig tandstatus, huller i tænderne, øget amylase, så forstørret spytkirtler.
  -Lav T3, hyperkortisol => amenoré hos kvinder. symptomer på hypothyroidisme, depression
• Hypotension, bradykardi og arrytmi => synkope
• Forværret gaster tømning, gaster dilatation, gastro-duodenal ulcer => forstoppelse, ileus, øvre GI blødning
• Knoglemarv hypoplasi, anemi med reduceret leukocytter og immunglobuliner => anemi, infektion, nedsat immunforsvar
• Hypokaliæmi, hypofosfæmi, hypernatriæmi => nefrolithiasis, ødem, synkope
• Nedsat knogle densitet => knoglefraktur, osteoporose

Question 18

Hvordan er pt. med anoreksis nyrefunktion?

Answer 18

De har lav s-kreatinin grundet lav muskelmasse.
S-kreatinin indenfor normalområdet kan derfor være reel forhøjet og et udtryk for svær dehydrering. Så vær opmærksom på markante stigninger.

Question 19

Hvordan er pt. med spiseforstyrrelses hæmatologi?

Answer 19

De har ofte knoglemarvshypoplasi => anæmi (lav hgb), leukopeni, trombocytopeni.
De kræver som hovedregel ikke hæmatologisk udredning, da det oftest skyldes atrofi af den normale knoglemarv. Mangelanæmi som følge af nedsat indtage af jern, cobalamin og/eller folat ses overraskende sjældent. Cobalamin vil ofte være forhøjet (akut fasereaktant).

Question 20

Beskriv ABCDE ved anoreksi.

Answer 20

A. Sjældent akutte problemer (fødebolus ved opkastning)
B. Sjælendt akutte problemer
C. Hypotension og bradycardi => Højere puls kan indicere at pt. er præshockeret. Elektrolytforstyrrelser øger risikoen for farlige bradyarytmier.
D. Ved cerebral påvirkning mistænkes:
- væske elektrolyt forstyrrelse, særligt hypofosfatæmi og hyponatriæmi
- Venificium medikamentale
- Wernickes encefalopati
E. Som følge af adaptive mekanismer kan forventes lav legemstemperatur. Ved patienter med BMI<15 er det ikke usædvanligt med rektal temperatur 36 eller lavere.

Question 21

Beskriv reernæringssyndrom ved spiseforstyrrelse.

Answer 21

Det kliniske billede som undertiden ses i overgangsfasen fra faste/spisestop/ svær underernæring til øget ernæringsindtag, dvs. hvor kroppen omstilles fra en primær katabol til en anabol tilstand.
Hos pt. med anoreksi ses tilstanden især ved de sværest underernærede samt hos dem der intet eller næsten intet har spist i længere tid (flere uger)
HOVEDREGEL: kun en risiko hos patienter der har været i spisestop/har spist meget restriktivt og re-ernæres. Skal mistænkes hvis pt. rapporterer ødem.

Question 22

Angiv NICE-kriterierne for reernæringssyndrom (RES).

Answer 22

Følgende pt. med anoreksi har høj risiko for at udvikle RES:
- BMI < 16 kg/m2
- Vægttab på > 15% i de sidste 3-6 mdr.
- Intet eller kun spist meget lidt i mere end 10 dage
- Lave plasmaniveauer af kalium, fosfat og magnesium før reernæringen påbegyndes

Question 23

Angiv nogle andre tilfælde hvor man ser reernæringssyndrom.

Answer 23

Gamle tynde mennesker
Overvægtige efter gastric bypass

Question 24

Hvad sker der ved reernæringssyndrom ift. fosfat?

Answer 24

Omstilling fra katabolt til anabolt stofskifte medfører fosfat influx i cellerne, derfor falder serum fosfat.
Svær hypofosfatæmi (<0,5) er farligt med risiko for:
- hæmolyse, trombocytopeni, leukopeni
- krampe, konfusion, delir
- arytmier, hypotension, myopati
- Rhabdomyolyse

Question 25

Hvad sker der ved reernæringssyndrom ift. kalium?

Answer 25

Hypokaliæmi => skyldes kalium influx i cellerne.
Risiko for arytmi.
Behandles med tbl. Kaleroid 750 mg (1-2 tbl. x 1-3 dgl.)

Question 26

Hvad sker der ved reernæringssyndrom ift. magnesium?

Answer 26

Akut hypomagnesiæmi.
Risiko for kramper.
behandles med tbl. Magnesia 500 mg x1

Question 27

Hvad skal man huske ved spiseforstyrrelser?

Answer 27

Mange pt med kronisk anoreksi har kroniske vedvarende og stabile biokemiske forandringer, der ikke kræver intervention. Sammenlign med tidliger biokemi.
Vær særlig opmærksom på pt. der ændrer spisemønster/adfærd f.eks. går i spisestop, øger opkastninger, reernæres.

Question 28

Hvordan behandles spiseforstyrrelser?

Answer 28

Generelt:
- familiebaseret behandling
- somatisk behandling
- tvangsbehandling

Familiebaseret behandling virker fordi forældrene skal hjælpes til at håndtere det, så de kan hjælpe dem.

Der er nogle der ikke kommer i puberteten og så ikke kan få børn. Så mad delen er vigtigt. Men de skal ikke tvinges helt op til BMI, fordi det hjælper dem heller ikke. Med mindre det er på akut indikation. Ellers så må man ikke.
MEN de skal stadig have hjælp til det psykiske.

Det er centerarbejde. Mange afdelinger der skal arbejde sammen. Der er fælles visitation for BUP-o og afd. H/afd. M hver 14. dag. Der er konference center for spiseforstyrrelser på OUH hver 14. dag.

Question 29

Hvordan opfører pt. med spiseforstyrrelser sig?

Answer 29

Det er ofte piger som ikke har løget og som gør hvad de skal. De ændrer sig. Lyver, bedrager.

Question 30

Angiv psykiatrilovens paragraf 13 ift. tvangsernæring

Answer 30

Betingelser for patienter med spiseforstyrrelse kan tvangsernæres på en SOMATISK afdeling er:
1. Pt. opfylder betingelserne for frihedsberøvelse
2. Pt. giver ikke sit informerende samtykke til behandling af den legemlige lidelse
3. Tvangsernæringen er nødvendigt for at redde pt. liv eller hvor undladelse vil medføre en alvorlig risiko for pt.s liv eller helbred.
4. Afgørelsen af behandlingsform træffes efter reglerne om mindste middels princip

Question 31

Angiv psykiatrilovens paragraf 14 ift. tvangsernæring

Answer 31

Betingelser for patienter med spiseforstyrrelse kan tvangsernæres på en PSYKIATRISK afdeling er:
1. Pt. opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse jf. psykiatriloven.
2. Pt. giver ikke sit informerende samtykke til behandling
3. Tvangsernæringen er nødvendigt for at redde pt. liv eller hvor undladelse heraf vil medføre en alvorlig risiko for pt.s liv
4. Afgørelsen af behandlingsform træffes efter reglerne om mindste middels princip