TBL 3: Hukommelsesproblemer

Question 1

Hvilket af følgende udsagn er korrekt:
A. Ved et delir er patienten altid urolig og aggressiv.
B. Delir ses aldrig hos yngre personer, kun hos ældre hvor hjernens funktioner er ved at blive kompromitteret
C. Skift af hjemmehjælper er en risikofaktor for delir.
D. Delir skyldes en ubalance i hjernens transmittersystemer og derfor ses delir kun hos patienter med cerebral sygdom.
E. Ingen af ovenstående

Answer 1

C. Skift af hjemmehjælper er en risikofaktor for delir.
Ændringer i daglige rutiner er en risikofaktor for delir.

Question 2

Behandling af delir er:
A. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis non-farmakologisk behandling ikke er nok så overvej sovemedicin til natten for at sikre en naturlig døgnrytme.
B. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok så overvej bredspektrede antibiotika til behandling af ofte okkult infektion.
C.Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som cloxapin fordi det har mindst risiko for ekstrapyramidale bivirkninger.
D. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som haloperidol, fordi det har ingen akutte kardiale eller respiratoriske bivirkninger.
E. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antidemens medicin som acetylkolinesterasehæmmere.

Answer 2

D. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som haloperidol, fordi det har ingen akutte kardiale eller respiratoriske bivirkninger.

Question 3

Hvilket udsagn er rigtigt?
A. Hvis plejepersonale på et plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage indsættende forvirret/glemsom, “sort talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, “paranoid”/mistroisk. så skal man først overveje frontotemporal demens.
B. Hvis plejepersonale på et plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage indsættende forvirret/glemsom, “sort talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, “paranoid”/mistroisk. så skal man først overveje delir.
C. Ved mistanke om delir skal man altid i akut fase måle puls, blodtryk, temperatur, blodprøve med væsketal, blodsukker, elektrolytter, TSH, mm. Efterfølgende indgår funktionel hjernescanning i udredningen med henblik på måling af aktivitet af dopamin og acetylkolin.
D. For at sikre optimal chance for behandling af et delir må man som læge ikke ændre igangværende medicinsk behandling i den akutte fase. hjernen er her særlig følsom for ændringer og vil derfor kunne reagere med forværring af de delirøse symptomer.
E. Ingen af ovenstående er korrekt.e

Answer 3

B. Hvis plejepersonale på et plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage indsættende forvirret/glemsom, “sort talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, “paranoid”/mistroisk. så skal man først overveje delir.

Question 4

Ved Alzheimer demens findes som regel en påvirkning af flere kognitive domæner, herunder hukommelsesproblemer. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved sygdommens debut?
A. Semantisk hukommelse
B. Episodisk hukommelse
C. Korttidshukommelse
D. Procedurehukommelse

Answer 4

B. Episodisk hukommelse

​​Episodisk hukommelse er egne oplevelser og begivenheder. Denne er afhængig af Papez kredsløb.

Question 5

En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker, henvises pga. tiltagende sprogproblemer. han debuterede for ca. 1 år siden med ordmobiliseringsvanskeligheder, medførende at han brugte forkerte stavelser eller byttede rundt på dem. Siden er der tilkommet progredierende syntaktiske sprogforstyrrelser, hvor han bl.a. undlader artikler, præpositioner eller at bøje ordene. Hans hustru har bemærket, at han taler langsommere og noget anstrengt. Der er intakt sprogforståelse, hukommelse og adfærd.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Vaskulær demens
B. Semantisk demens
C. Alzheimers demens
D. Lewy Body demens
E. Progredierende ikke-flydende afasi

Answer 5

E. Progredierende ikke-flydende afasi

De sproglige demens er sjældne. Det er en samling af sygdom kaldet primær progressiv afasi (PPA). Det eneste symptom er sprogforstyrrelser.
Denne sygdom debuterer sidst i 50’erne.
De sproglige demenser er meget asymmetriske.

Question 6

Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved Lewy Body demens?
A. Visuelle hallucinationer
B. AFASI
C. Eksekutiv dysfunktion
D. Svingende opmærksomhed/bevidsthedsniveau
E. Parkinson syndrom

Answer 6

B. AFASI

Question 7

Hvilke(t) udsagn er korrekt(e)?
A. Angst ledsager altid en depression
B.De 3 kernesymptomer ved depression er tab af følelser, tab af interesser og træthed
C. Vægtøgning ses ikke hos deprimerede patienter, udelukkende vægttab
D. De 3 kernesymptomer ved depression er tab af interesser, søvnforstyrrelser og tab af appetit

Answer 7

B. De 3 kernesymptomer ved depression er tab af følelser, tab af interesser og træthed

Question 8

Hvilket symptom ses ofte ved både depression og demens?
A. hæmning/apati og påvirket hukommelse
B. Selvmordstanker og tanker om at man aldrig bliver rask
C. Skyldfølelse og ændret hukommelse
D. Nedsat appetit

Answer 8

A. hæmning/apati og påvirket hukommelse

Question 9

Hvilket antidepressiva anbefales som første og andet valg ved depression?
A. Citalopram (SSRI) og duloxetin (SNRI)
B. Sertralin (SSRT) og duloxetin (SNRI)
C. Sertralin (SSRT) og klomipramin (TCA)
D. Fluoxetin (SSRI) og mirtazapin (NaSSa)

Answer 9

B. Sertralin (SSRT) og duloxetin (SNRI)

Question 10

Beskriv nogle udløsende årsager på delir hos ældre.

Answer 10

Undgå polyfarmaci, fordi det kan udløse en delir
Udløsende faktor kan være at de glemmer deres høreapparat eller briller.

Question 11

Beskriv kort Alzheimers demens.

Answer 11

Arbejdshukommelsen ligger i frontallappen. Ved Alzheimers sygdom er det altid hippocampus som er påvirket, hvilket gør at man har svær ved at lære nye ting.
Der er plaques i AD hjerner.
På scanninger kan man se atrofi af hippocampus.
På PET scanninger kan man se at glukose metabolismen er nedsat i temporal-, parietallappen.

Question 12

Hvilken sygdom ligner Lewy Body demens?

Answer 12

Parkinson sygdom

Question 13

Angiv kriterierne for delirium.

Answer 13

A. bevidsthedsuklar i form af nedsat opfattelse af omgivelserne og svækket opmærksomhed
B. Kognitive forstyrrelser:
1. Svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse med relativ velbevaret langtidshukommelse
2. Desorienteret i tid, sted og egne data
C. Psykomotorisk forstyrrelse med mere end 2 af følgende.
1.hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet
2. øget reaktionstid
3. øget eller nedsat talestrøm
4. tendens til sammenfaren
D. Forstyrret nattesøvn med mere end 1 af følgende:
1. søvnløshed eller inverteret søvnrytme
2. natlig forværring af symptomer
3. urolige drømme og mareridt, evt. hallucinationer eller illusioner
E. Akut indsætten og fluktuerende forløb
F. Evidens for hjerneorganisk ætiologi

Question 14

Angiv delir symptomer.

Answer 14

• døgnvariation
• opmærksomhedsforstyrrelser
• forstyrrelser i søvn og døgnrytme
• uro eller apati
• psykotiske symptoer

Question 15

Beskriv delir symptomet døgnvariation.

Answer 15

Symptomer på delir svinger over døgnet og forværres ofte i aften- og nattetimerne. Man kender ikke den præcise årsag til denne døgnvariation.

Question 16

Beskriv delir symptomet opmærksomhedsforstyrrelser.

Answer 16

Personen veksler mellem at være dårligere orienteret i tid og sted og have vanskeligt ved at fastholde opmærksomhed, selv i en kort samtale, og på andre tidspunkter være i sin vanlige tilstand.

Question 17

Beskriv delir symptomet forstyrrelser i søvn og døgnrytme.

Answer 17

Delir påvirker formodentligt de signalstoffer i hjernen, som regulerer vores søvn/vågen balance, så personen med delir sover dårligt, eller slet ikke om natten, og måske sover i stedet meget om dagen.

Question 18

Beskriv delir symptomet uro eller apati.

Answer 18

Der skelnes mellem tre forskellige subtyper, hvor det motoriske tempo er ændret på forskellig vis: hyperaktivt delir, hypoaktivt delir og en blandingstype. ved hyperaktivt delir bliver personen pludselig urolig, rastløs og vandrer rundt uden at kunne finde ro.
Dette står i modsætning til hypoaktivt delir (stille delir), hvor personen ligger uvirksomt hen uden at tage initiativ til noget. Endeligt kan der forekomme en blandet type, hvor personen skifter mellem at være motorisk urolig og ligge eller sidde stille hen.

Question 19

Beskriv psykotiske symptomer ved delir

Answer 19

Ved delir kan der forekomme hallucinationer - oftest i form af synshallucinationer og vrangforestillinger. Ligesom alle andre symptomer ved delir kan disse forværre i aften- og nattetimerne. Det anbefales generelt ikke at anvende antipsykotisk medicin til behandling af disse symptomer.

Question 20

Beskriv de forskellige forløb ved delir.

Answer 20

1. Predisposition og exposure => hypoaktiv delir => kataton variant => restoration af kognitiv funktion.
2. Predisposition og exposure => hypoaktiv delir => kataton variant => skadet kognitiv funktion.
3. Predisposition og exposure => hypoaktiv delir => skadet kognitiv funktion.
4. Predisposition og exposure => hypoaktiv delir => restoration af kognitiv funktion.
5. Predisposition og exposure => blandet delir => restoration af kognitiv funktion.
6. Predisposition og exposure => blandet delir => skadet kognitiv funktion.
7. Predisposition og exposure => hyperaktiv delir => excited variant => restoration af kognitiv funktion.
8. Predisposition og exposure => hyperaktiv delir => excited variant => skadet kognitiv funktion.
9. Predisposition og exposure => hyperaktiv delir => restoration af kognitiv funktion.
10. Predisposition og exposure => hyperaktiv delir => skadet kognitiv funktion.

Question 21

Beskriv hvad DELIRIUM akronymet står for.

Answer 21

DELIRIUM akronymet beskriver årsagerne til delir.
Drugs
Eye and ear
Low 02 status
Infektion
Retention
Ictal state
Underhydration-/nutrition
Metabolic cause
(S)ubdural hæmatoma/other CNS cause

Question 22

Beskriv non-farmakologisk behandling af delir med fokus på reorientering.

Answer 22

• Pt. bruger sine egne briller og høreapparater
• Tydelige og synlige ure og kalendere
• Nyeste avis
• Undgå rum ændring
• nattero
• Nedsat lys om natten

Question 23

Beskriv non-farmakologisk behandling af delir med fokus på nedsætning af angst.

Answer 23

• smerte terapi
• tidlig involvering af pårørende
• støj reduktion
• kulde reduktion
• forklare de undersøgelser som pt. skal undergå.

Question 24

Beskriv de generelle non-farmakologisk behandling af delir.

Answer 24

• tidlig mobilisering
• fysioterapi
• vedligeholde mental aktivitet
• sufficient ilt
• sufficient kost- og væskeindtag
• undgå polyfarmaci.

Question 25

Angiv diagnosekriterierne for depression.

Answer 25

Generelle symptomer (A): varighed mindst 2 uger. Ingen hypomani, mani eller bladningstilstand, ingen organisk årsag.

Kernesymptomer (B): Nedtrykthed. Nedsat lyst eller interesse. Nedsat energi.

Ledsagesymptomer (C):
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- Tanker om død eller selvmord
- Tænke- eller koncentrationsbesvær
- agitation eller hæmning
- søvnforstyrrelser
- appetit- eller vægtændring.

Question 26

Angiv symptomerne på serotoninsyndrom.

Answer 26

• temperaturstigning over 38 grader
• muskeltrækninger
• forvirring
• øget stemningsleje/aktivitet
• forhøjet BT/lavt BT
• takykardi
• rysten på hænderne

Question 27

Angiv differential diagnoserne til depression.

Answer 27

delir
demens
psykose

Question 28

Hvad er formålet med medicinsk, antipsykotisk behandling ved delir?

Answer 28

Formålet er at lindre associerede symptomer som hallucinationer, vrangforestilligner, aggressivitet, angst og forpinthed. Bemærk, ingen af nævnte sympomer, indgår i de diagnostiske kriterier for delir, men de er ofte til stede som netop associerede symptomer. Deliret kan kun bringes i remission via adækvat behandling af udløsende vedligeholdende faktorer.

Question 29

Beskriv udvikling af Alzheimers sygdom.

Answer 29

Første trin er ophobning af amyloide plaques mellem neuronerne. Næste trin er neuronal skade of dysfunktion forårsaget af ophobning af fibrillære tangles inde i neuronerne. På grund af tiltagende celledød kan der efterhånden påvises svind af hjernevæv på scanningsbilleder. Sent i forløbet opstår kliniske symptomer i form af hukommelsesbesvær og andre kognitive svigt.
Diagnosen Alzheimers sygdom kan stilles, når de kliniske symptomer er så udtalte, at personens praktiske funktionsevne i hverdagen påvirkes. Efterhånden som sygdommen skrider frem opstår der mangel på acetylkolin, hvorfor sygdommen kan behandles med acetylkolinesterasehæmmere.

Question 30

Angiv de tre former for primær progressiv afasi (PPA).

Answer 30

• progressiv ikke-flydende afasi også kaldet nonfluent/agrammatic variant PPA
• logopenisk afasi også kaldet logopenic variant PPA
• semantisk variant PPA også kaldet semantisk demens

Question 31

Angiv inklusionskriterierne ved primær progressiv afasi.

Answer 31

Inklusion: alle tre kriterier (1-3) skal være opfyldt:
1. Det mest fremtrædende kliniske symptom er sprogforstyrrelser
2. Sprogforstyrrelserne udgør den væsentligste årsag til forringet funktionsevne i hverdagen.
3. Afasi udgør det mest fremtrædende funktionstab ved symptomdebut og i den tidlige fase af sygdommen.

Question 32

Angiv eksklusionskriterierne ved primær progressiv afasi.

Answer 32

Alle fire kriterier (1-4) skal være opfyldt:
1. Mønsteret af funktionstab kan bedre forklares ved andre ikke-degenerative neurologiske eller somatiske sygdomme
2. De kognitive forstyrrelser forklares bedre af en psykiatrisk diagnose
3. Fremtrædende svækkelse af episodisk hukommelse, visuel hukommelse og visuoperceptuelle færdigheder fra starten af sygdomsforløbet.
4. Fremtrædende adfærdsforstyrrelser fra starten af sygdomsforløbet.

Question 33

Beskriv primær progressiv afasi overordnet.

Answer 33

Det er fokal-neurodegenerative syndromer. Sprogforstyrrelsen som dominerende defekt i 1-2 år.
Gennemsnitlig debutalder er sidst i 50’erne, men der er stor variation.
gennemsnitlig overlevelse er ca. 7 år, men der er stor variation.
80% får også Frontotemporal demens. 20% får også Alzheimers demens .

Question 34

Beskriv ikke-flydende/aggrammatisk variant.

Answer 34

• Sprogproduktionen er præget af agrammatisme.
• Anstrengt, forceret, tøvende tale med inkonsistente lydlige fejl og forvrængninger.
• Nedsat forståelse af syntaktisk komplekse sætninger
• Intakt forståelse af enkelte ord
• Intakt kendskab til objekter
• ofte velbevaret personlighed og sygdomsindsigt.
• 70% har fronto temporal demens patologi med tauopati.

Question 35

Beskriv logopenisk afasi.

Answer 35

• Forringet mobilisering af enkelte ord ved spontantale og konfrontationsbenævnelse
• Forringet gentagelse af sætninger og sætningsdele
• Fonologiske (lydlige) fejl ved spontantale og benævnelse
• Intakt forståelse af enkelt-ord og intakt kendskab til objekter
• Intakt motorisk tale
• Fravær af åbenlys agrammatisme
• 70% har Alzheimers patologi

Question 36

Beskriv semantisk demens.

Answer 36

• Forringet evne til konfrontationsbenævnelse (anomi)
• Forringet forståelse af enkelt ord
• Forringet kendskab til objekter, især sjældne eller uvante objekter
• Intakt gentagelse
• Intakt sprogproduktion (grammatik og motorisk tale)
• Udvikler ofte adfærdsændringer
• 70% har frontotemporal demens patologi med TDP.

Question 37

Beskriv Lewy Body Demens.

Answer 37

Kortikal-subkortikal demens. Det er den næsthyppigste neurodegenerative demenssygdom. Der ses snigende debut og jævn progression.

Question 38

Beskriv epidemiologien ved lewy body demens.

Answer 38

Eksakte prævalens kendes ikke. Formentlig 11-16.00 pt. i DK. Debutalder: overvejende > 60 år. Sygdomsvarighed 2-10 år.

Question 39

Beskriv histopatologien ved lewy body demens.

Answer 39

Ophobning af proteinet alfa-synuklein som Lewy bodies. Amyloide plaques, neurofibrillære tangles og amyloidangiopati hos ca. 40%

Question 40

Beskriv påvirkningen af hjernen ved Lewy Body demens

Answer 40

Parieto-occipital atrofi. Affektion af fronto-striatale system.
Abnorm DAT-spect.

Question 41

Beskriv symptomerne ved Lewy Body demens.

Answer 41

Eksekutiv dysfunktion
Påvirket opmærksomhed og arbejdshukommelse
Visuospatiale problemer
Parkinson syndrom.

Question 42

Angiv de bevægeforstyrrelser som ses ved Lewy Body demens.

Answer 42

Bradykinesi
Rigiditet
tremor
Postural instabilitet
Trippende gang
Synkeproblemer
Fald
Koordinationsvanskeligheder

Question 43

Angiv de fluktuerende kognitive forstyrrelser som ses ved Lewy Body demens.

Answer 43

Visuelle hallucinationer
Tiltagende svigt indenfor eksekutiv funktion, problemløsning, hukommelse, opmærksomhed og visuelt rumligt færdigheder.

Question 44

Angiv de søvnproblemer som ses ved Lewy Body demens.

Answer 44

REM søvnforstyrrelser
Udtalt træthed igennem dagen
Ændret søvnmønster

Question 45

Angiv de humor og adfærdsændringer som ses ved Lewy Body demens.

Answer 45

Depression
Angst
Agitation
Uro
Vrangforestillinger
Paranoia

Question 46

Angiv de autonome forstyrrelser som ses ved Lewy Body demens.

Answer 46

Ændringer i kropstemperatur
Fluktuerende BT
Svimmelhed
Besvimelser
Ortostatisme
Ændret følesans (varme/kulde)
Inkontinens
Forstoppelse

Question 47

Beskriv behandlingen af lewy body demens.

Answer 47

• Man behandler med kolinesterasehæmmere. De har en positive effekt på fluktuation af opmærksomhed og syner.
• CAVE: svære bivirkninger ved behandling med klassiske antipsykotika.
• Ved parkinsonisme behandles med levodopa. Det er effektiv hos 40-70% af pt., men medfører forværring af visuelle hallucinationer hos 30%.
• Vedligeholdende fysioterapi

Question 48

CASE: Irene Jensen, 79 år. Patienten møder i FAM sammen med sin datter. Hun er henvist fra praktiserende læge, der har tilset patienten på et kommunalt aflastningstilbud.
Allergi og intolerance: Ingen kendte
Dispositioner:
Psykisk lidelse: En søster havde en depression for mange år siden, fik vist nok medicin men var aldrig indlagt.
Somatisk lidelse: Patientens mor døde som 89-årig og var glemsom de sidste år (men havde også problemer med både syn og hørelse). En storebror døde af blodprop i hjertet, vist nok da han var 67 år.
Tidligere:
Psykisk lidelse: aldrig haft problemer. Datteren oplyser, at moderen altid har været glad og positiv. Aldrig haft problemer med humøret. De sidste par år måske lidt hukommelsesproblemer, men hun og ægtefællen klarede sig selv uden hjælp fra kommunen. En søn har overtaget opgaven med at betale regninger, da hverken patienten eller ægtefælle ville bruge computer.
Somatisk lidelse: Gennem mange år behandlet for hypertension, som beskrives velreguleret. De senere år desuden i behandling type 2 diabetes. Egen læge fandt ved konsultationen for 3 måneder siden at moderens blodsukker var for højt og øgede Metformin.
Aktuelle:
Datteren oplyser, at efter moderen mistede sin ægtefælle pludseligt og uventet (døde af et AMI for 3 måneder siden), var moderen initialt præget af chok. I løbet af de næste måneder blev moderens funktionsniveau ret hurtigt dårligt:
Hun fik ikke købt rigtigt ind og kunne ikke overskue at lave mad. Tøjvask og andre dagligdagsfunktioner blev glemt. Var grådlabil, ked af det, træt og opgivende, tiltagende forvirret.
Egen læge startede Sertralin-behandling (et SSRI-præp.) mod depression 1 måned efter ægtefælles død. Men det gjorde moderen mere angst, så det var svært at overbevise hende om, at hun skulle tage det.
På grund af det vigende funktionsniveau satte kommunen massiv hjemmehjælp på, 5 gange i døgnet og hjemmesygeplejerske doserede medicin hver 14. dag.
Trods dette blev situationen uholdbar og moderen kom for 1 uge siden på aflastning. I løbet af den uge blev hun tiltagende aggressiv, udadreagerende, slår ud efter personalet når de vil hjælpe med personlig hygiejne og tøjpåklædning.
Patienten kan spise selv, om end det er sparsomt, ligesom hun skal opfordres til at drikke.
Tilstanden kan veksle fra uro til fuldstændig passivitet, og tidsvis er Irene personforvekslende.
Medicin:
Tabl. Metformin á 500 mg 1+0+1+0 mod diabetes
Tabl. Sertralin á 50 mg 2+0+0+0 mod depression
Tabl. Losartan á 50 mg 1 +0+0+0 mod arteriel hypertension
Alkohol: Aldrig drukket alkohol dagligt, kun til fester.
Nikotin: 20 cigaretter dgl. siden teenageralderen, ophør for 15 år siden.
Socialt: Patienten blev enke for godt 3 måneder siden. Patienten bor stadig i parrets hus, som de selv lod bygge for godt 50 år siden. 3 voksne børn i ægteskabet, god kontakt til alle 3 og deres familier.
Aktuelt i kommunal aflastning grundet patientens aktuelle (og vigende) funktionsniveau. Patienten gik på efterløn som 62-årig. Inden pensionering arbejdede patienten som hjemmehjælper og med rengøringsarbejde på en skole.
Objektivt:
Patienten fremstår forvirret, rodende, urolig, bange og angst. Tidvis grådlabil. Svarer på spørgsmål, men ikke altid relevant. Søger hele tiden hjælp hos medfølgende datter, så nogle af ovenstående oplysninger stammer fra datteren. Det er usikkert om patienten er hallucineret. Kun delvis auto- og allopsykisk orienteret. Trods patientens tilstand lykkes det at undersøge patienten somatisk:
Ikke nakkestiv.
Kranienerver 2-12: upåfaldende.
Sensibilitet: bevaret for stik, berøring og stillingssans
Motorik: ingen pareser. Lidt øget tonus i alle ekstremiteter, tilskrives den aktuelle situation, patienten har svært ved at slappe af.
Koordination: tidsvis tremor manuum, men ingen andre ufrivillige bevægelser.
Finger-næse-finger-, og hæl-knæ forsøg vurderes normale. Romberg vurderes negativ. Dog må bemærkes at patienten har lidt svært ved at samarbejde.
Reflekser: middellivlige, egale dybe reflekser. Babinski negativ.
Gangen lidt usikker. Har hudafskrabninger og blodudtrædninger på underarmene.
Opgaver til grupperne:
På det foreliggende:
I alfabetisk rækkefølge kan følgende diagnoser/årsager overvejes: Delir, demens, depression

1. Prioriter dem i forhold til behandling (hvilken tilstand er vigtigst at behandle, hvilken er næst-vigtigst og hvilken er i denne sammenhæng mindst vigtig) – og begrund valg af rækkefølge.

Answer 48

Vi skal udrede og behandle det akutte først, derfor:
1.Delir er farligst fordi det er pga. en livstruende tilstand f.eks. Infektion.
2.Depression er den næste tilstand vi vil behandle, fordi pt. har øget risiko for selvmord når de er deprimeret. Når man behandler demens, så vil vi bremse progressionen af sygdommen, dvs. vi kan ikke helbrede pt.

3. Demens udvikler sig også over lang tid, så der er ikke akut behov for behandling, som ved de andre tilstande. Der skal typisk gå 3 mdr. før man laver demens test.

Question 49

CASE - fortsat: Irene Jensen, 79 år. Patienten møder i FAM sammen med sin datter. Hun er henvist fra praktiserende læge, der har tilset patienten på et kommunalt aflastningstilbud.
Allergi og intolerance: Ingen kendte
Dispositioner:
Psykisk lidelse: En søster havde en depression for mange år siden, fik vist nok medicin men var aldrig indlagt.
Somatisk lidelse: Patientens mor døde som 89-årig og var glemsom de sidste år (men havde også problemer med både syn og hørelse). En storebror døde af blodprop i hjertet, vist nok da han var 67 år.
Tidligere:
Psykisk lidelse: aldrig haft problemer. Datteren oplyser, at moderen altid har været glad og positiv. Aldrig haft problemer med humøret. De sidste par år måske lidt hukommelsesproblemer, men hun og ægtefællen klarede sig selv uden hjælp fra kommunen. En søn har overtaget opgaven med at betale regninger, da hverken patienten eller ægtefælle ville bruge computer.
Somatisk lidelse: Gennem mange år behandlet for hypertension, som beskrives velreguleret. De senere år desuden i behandling type 2 diabetes. Egen læge fandt ved konsultationen for 3 måneder siden at moderens blodsukker var for højt og øgede Metformin.
Aktuelle:
Datteren oplyser, at efter moderen mistede sin ægtefælle pludseligt og uventet (døde af et AMI for 3 måneder siden), var moderen initialt præget af chok. I løbet af de næste måneder blev moderens funktionsniveau ret hurtigt dårligt:
Hun fik ikke købt rigtigt ind og kunne ikke overskue at lave mad. Tøjvask og andre dagligdagsfunktioner blev glemt. Var grådlabil, ked af det, træt og opgivende, tiltagende forvirret.
Egen læge startede Sertralin-behandling (et SSRI-præp.) mod depression 1 måned efter ægtefælles død. Men det gjorde moderen mere angst, så det var svært at overbevise hende om, at hun skulle tage det.
På grund af det vigende funktionsniveau satte kommunen massiv hjemmehjælp på, 5 gange i døgnet og hjemmesygeplejerske doserede medicin hver 14. dag.
Trods dette blev situationen uholdbar og moderen kom for 1 uge siden på aflastning. I løbet af den uge blev hun tiltagende aggressiv, udadreagerende, slår ud efter personalet når de vil hjælpe med personlig hygiejne og tøjpåklædning.
Patienten kan spise selv, om end det er sparsomt, ligesom hun skal opfordres til at drikke.
Tilstanden kan veksle fra uro til fuldstændig passivitet, og tidsvis er Irene personforvekslende.
Medicin:
Tabl. Metformin á 500 mg 1+0+1+0 mod diabetes
Tabl. Sertralin á 50 mg 2+0+0+0 mod depression
Tabl. Losartan á 50 mg 1 +0+0+0 mod arteriel hypertension
Alkohol: Aldrig drukket alkohol dagligt, kun til fester.
Nikotin: 20 cigaretter dgl. siden teenageralderen, ophør for 15 år siden.
Socialt: Patienten blev enke for godt 3 måneder siden. Patienten bor stadig i parrets hus, som de selv lod bygge for godt 50 år siden. 3 voksne børn i ægteskabet, god kontakt til alle 3 og deres familier.
Aktuelt i kommunal aflastning grundet patientens aktuelle (og vigende) funktionsniveau. Patienten gik på efterløn som 62-årig. Inden pensionering arbejdede patienten som hjemmehjælper og med rengøringsarbejde på en skole.
Objektivt:
Patienten fremstår forvirret, rodende, urolig, bange og angst. Tidvis grådlabil. Svarer på spørgsmål, men ikke altid relevant. Søger hele tiden hjælp hos medfølgende datter, så nogle af ovenstående oplysninger stammer fra datteren. Det er usikkert om patienten er hallucineret. Kun delvis auto- og allopsykisk orienteret. Trods patientens tilstand lykkes det at undersøge patienten somatisk:
Ikke nakkestiv.
Kranienerver 2-12: upåfaldende.
Sensibilitet: bevaret for stik, berøring og stillingssans
Motorik: ingen pareser. Lidt øget tonus i alle ekstremiteter, tilskrives den aktuelle situation, patienten har svært ved at slappe af.
Koordination: tidsvis tremor manuum, men ingen andre ufrivillige bevægelser.
Finger-næse-finger-, og hæl-knæ forsøg vurderes normale. Romberg vurderes negativ. Dog må bemærkes at patienten har lidt svært ved at samarbejde.
Reflekser: middellivlige, egale dybe reflekser. Babinski negativ.
Gangen lidt usikker. Har hudafskrabninger og blodudtrædninger på underarmene.
Opgaver til grupperne:
På det foreliggende:
I alfabetisk rækkefølge kan følgende diagnoser/årsager overvejes: Delir, demens, depression.
2. Opstil et udredningsprogram, diskuterer hvor lang tid der skal gå mellem de enkelte elementer i udredningsprogrammet.

Answer 49

I almen praksis:
Blodprøver (CRP, leukocytter, differential tælling, væsketal, HbA1c, stofskifte, hgb, glucose, B12, folat, ALAT, basisk fosfatase, albumin, magnesium, fosfat). EKG, urinstix. MMSE. Urskive test. Vitale værdier (BT, puls, sat, tp, RF)

På sygehus:
CTC og/eller MRC.
Evt. Rtg. af thorax, a-gas. EEG

Question 50

CASE - fortsat: Irene Jensen, 79 år. Patienten møder i FAM sammen med sin datter. Hun er henvist fra praktiserende læge, der har tilset patienten på et kommunalt aflastningstilbud.
Allergi og intolerance: Ingen kendte
Dispositioner:
Psykisk lidelse: En søster havde en depression for mange år siden, fik vist nok medicin men var aldrig indlagt.
Somatisk lidelse: Patientens mor døde som 89-årig og var glemsom de sidste år (men havde også problemer med både syn og hørelse). En storebror døde af blodprop i hjertet, vist nok da han var 67 år.
Tidligere:
Psykisk lidelse: aldrig haft problemer. Datteren oplyser, at moderen altid har været glad og positiv. Aldrig haft problemer med humøret. De sidste par år måske lidt hukommelsesproblemer, men hun og ægtefællen klarede sig selv uden hjælp fra kommunen. En søn har overtaget opgaven med at betale regninger, da hverken patienten eller ægtefælle ville bruge computer.
Somatisk lidelse: Gennem mange år behandlet for hypertension, som beskrives velreguleret. De senere år desuden i behandling type 2 diabetes. Egen læge fandt ved konsultationen for 3 måneder siden at moderens blodsukker var for højt og øgede Metformin.
Aktuelle:
Datteren oplyser, at efter moderen mistede sin ægtefælle pludseligt og uventet (døde af et AMI for 3 måneder siden), var moderen initialt præget af chok. I løbet af de næste måneder blev moderens funktionsniveau ret hurtigt dårligt:
Hun fik ikke købt rigtigt ind og kunne ikke overskue at lave mad. Tøjvask og andre dagligdagsfunktioner blev glemt. Var grådlabil, ked af det, træt og opgivende, tiltagende forvirret.
Egen læge startede Sertralin-behandling (et SSRI-præp.) mod depression 1 måned efter ægtefælles død. Men det gjorde moderen mere angst, så det var svært at overbevise hende om, at hun skulle tage det.
På grund af det vigende funktionsniveau satte kommunen massiv hjemmehjælp på, 5 gange i døgnet og hjemmesygeplejerske doserede medicin hver 14. dag.
Trods dette blev situationen uholdbar og moderen kom for 1 uge siden på aflastning. I løbet af den uge blev hun tiltagende aggressiv, udadreagerende, slår ud efter personalet når de vil hjælpe med personlig hygiejne og tøjpåklædning.
Patienten kan spise selv, om end det er sparsomt, ligesom hun skal opfordres til at drikke.
Tilstanden kan veksle fra uro til fuldstændig passivitet, og tidsvis er Irene personforvekslende.
Medicin:
Tabl. Metformin á 500 mg 1+0+1+0 mod diabetes
Tabl. Sertralin á 50 mg 2+0+0+0 mod depression
Tabl. Losartan á 50 mg 1 +0+0+0 mod arteriel hypertension
Alkohol: Aldrig drukket alkohol dagligt, kun til fester.
Nikotin: 20 cigaretter dgl. siden teenageralderen, ophør for 15 år siden.
Socialt: Patienten blev enke for godt 3 måneder siden. Patienten bor stadig i parrets hus, som de selv lod bygge for godt 50 år siden. 3 voksne børn i ægteskabet, god kontakt til alle 3 og deres familier.
Aktuelt i kommunal aflastning grundet patientens aktuelle (og vigende) funktionsniveau. Patienten gik på efterløn som 62-årig. Inden pensionering arbejdede patienten som hjemmehjælper og med rengøringsarbejde på en skole.
Objektivt:
Patienten fremstår forvirret, rodende, urolig, bange og angst. Tidvis grådlabil. Svarer på spørgsmål, men ikke altid relevant. Søger hele tiden hjælp hos medfølgende datter, så nogle af ovenstående oplysninger stammer fra datteren. Det er usikkert om patienten er hallucineret. Kun delvis auto- og allopsykisk orienteret. Trods patientens tilstand lykkes det at undersøge patienten somatisk:
Ikke nakkestiv.
Kranienerver 2-12: upåfaldende.
Sensibilitet: bevaret for stik, berøring og stillingssans
Motorik: ingen pareser. Lidt øget tonus i alle ekstremiteter, tilskrives den aktuelle situation, patienten har svært ved at slappe af.
Koordination: tidsvis tremor manuum, men ingen andre ufrivillige bevægelser.
Finger-næse-finger-, og hæl-knæ forsøg vurderes normale. Romberg vurderes negativ. Dog må bemærkes at patienten har lidt svært ved at samarbejde.
Reflekser: middellivlige, egale dybe reflekser. Babinski negativ.
Gangen lidt usikker. Har hudafskrabninger og blodudtrædninger på underarmene.
Opgaver til grupperne:
På det foreliggende:
I alfabetisk rækkefølge kan følgende diagnoser/årsager overvejes: Delir, demens, depression.
3. Foreslå en behandling til hver tilstand (inkl. begrundelse for forslagene)

Answer 50

Depression: antidepressiva f.eks. Sertralin

Delir: behandle udløsende årsag. Få styr på søvn, fødeindtag, væskeindtag. Sikre et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som haloperidol, fordi det har ingen akutte kardiale eller respiratoriske bivirkninger.

Demens: Hun har tremor manum, faldtendens, kognitive udfald, hukommelseproblemer. Behandlingen kommer an på hvilken type demens hun har. Vi tænker Lewy body eller Alzheimers. De behandles med kolinesterasehæmmere. Fysioterapi.