Neuro: Apopleksi Flashcards

1
Q

Angiv synonymer for apopleksi.

A

Apopleksi=stroke=slagtilfælde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Case 1: 63-årig kvinde (Hanne). I aftes trombektomi for ve. media occlusion. Nok nogen effekt.

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Case 2: 78-årig mand (Otto), kendt med hypertension og DM, gennem 2 dage ve. hemiparese og talebesvær. Vågen og klar, lidt udydelig tale. Ve. central facialisparese. Ve. hemiparese, kraft grad 4. Ve. babinskis. Normal berøringssensibilitet.
Hvor er læsionen? Hvad skal vi bestille?

A

Alt sammen er motorisk. Vi tænker han er ramt i pyramidebanen (motoriske bane). Det er ikke cortex fordi så ville han have afasi. Så under forløbet ned til medulla spinalis.
Det er et lakunært infarkt, hvilket rammer subcorticalt i capsula interna. Dette er fordi der er hemiparese, dysartri (kartoffel tale) og ingen/færre kognitive forandringer.
Bestil subakut CT cerebrum, for at se frisk blod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår skal man tænke obs apopleksi?

A

Hvis der er en pludselig ændring, f.eks. pludselig talebesvær, eller pludselig parese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kan give apopleksi?

A
  • Infarkt
  • TIA=transitorisk iskæmisk artefarkt. Hvis det er under 24 timer så er det TIA. Hvis det er mere end TIA så er det infarkt.
  • ICH=intracraniel hæmorrage
  • SAH= subarachnoidal hæmorrhage
  • Mimics => vi tror det er et stroke men det er det ikke.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv fordelingen af apopleksi årsager.

A

80% er infarkt. 15% er ICH. 5% er SAH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan kan man underinddele infarkter?

A

Ca. 25% af hver. Så 25% som er alt muligt andet.
- Storkar => kar op til halsen eller kar i hjernen
- Kardio embolisk=> kar i hjertet
- Små kar=> lokalt påvirkning af karrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv kraft graderne.

A

0: ingen reaktion = paralyse
1: Synlig kontraktion uden bevægelse
2: Bevæges med ophævet tyngde, dvs. kan ikke løfte mod tyngdekraft men kan godt side til side.
3: Bevæges mod tyngden (uden modstand)
4: Moderat bevæges mod modstand. 50%
4+: Submaximal mod modstand 75%
5: Normal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv symptomerne ved et lakunært infarkt.

A

Hemiparese
Hemisensoriske udfald
Dysartri
Ofte ingen/færre kognitive forandringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv symptomerne ved et kortikalt infarkt.

A

Hemiparese/hemisenosriske udfald
Hemianopsi=loss of vision på et øje
Hoved/øjendrejning (blikparese)
Kortikal funktions påvirkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv symptomerne ved et kortikalt infarkt i den dominante hemisfære.

A
  • Afasi. Ikke flydende afasi = problem med sprogproduktion
    Flydende afasi = problem med sprogforståelse
  • Akalkuli
  • Højre og venstre konfusion.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv symptomerne ved et kortikalt infarkt i den nondominante hemisfære.

A
  • Neglekt => Hvis man har sensorisk neglekt kan man sagtens mærke når man mærker på den ene side. Men hvis der røres på begge sidder så kan man ikke mærke den ene side. Neglekt er at man ikke erkender den ene side.
  • Apraksi => ting man plejer at kunne kan man ikke.
  • Anosognosi => manglende erkendelse af sygdom.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv CT cerebrum tegn ved et stort infarkt.

A

Infarkt i Højre hemisfære.”Afased sulci” Højre side har ikke sulci. Venstre side har sulci. Vævet er dødt. Giver midtlinje forskydning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv hemikraniektomi.

A

Man skærer en del af kraniekassen op og giver dermedhjernen lov til at komme ud. Hvis man ikke gjorde dette ville hjernen gå ned igennem foramen magnum, og så ville hjernestammen afklemmes.
Overlevelse ved hemikraniektomi er 30-80%. Moderat handicap ses hos 20-40%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv symptomerne på et cerebellart infarkt.

A

Hydrocephalus som ses som et komma på CTC.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv hvad man bruger en MRI til ved stroke.

A

Man tager en MRI af cerebrum med DWI positiv og MRI af cerebrum med FLAIR positiv. Man bruger dem til at vudere hvornår apopleksi skete. Hvis apopleksi er sket indenfor 4,5 time så er DWI positiv og FLAIR negativ. Her kan man give trombolyse.
Hvis apopleksi er efter 4,5 time, så er DWI positiv og FLAIR positiv. SÅ behandles pt. med trombektomi.

17
Q

Beskriv vurdering af sværhedsgraden af apopleksi.

A

NIHSS scoren bruges til at vurdere hvor svær apopleksien er. Mån får 1 point for hhv. afasi, dysartri, hemianopsi, pareser, ataxi.

18
Q

Case 2: 78-årig mand (Otto), kendt med hypertension og DM, gennem 2 dage ve. hemiparese og talebesvær. Vågen og klar, lidt udydelig tale. Ve. central facialisparese. Ve. hemiparese, kraft grad 4. Ve. babinskis. Normal berøringssensibilitet.
Hvad er hans NIHSS?

A

Dyartri 1
ve central facialis parese 1
Ve hemiparese, kraft grad 4 - 1+1=2

Dvs. NIHSS på 5

19
Q

Beskriv incidensen af apopleksi.

A

Risikoen for apopleksi stiger meget med alderen. Der er 12.000 nye apopleksier per år i DK.
10% dør indenfor 30 dage efter apopleksi.
20% har svære sequlae.
15% får recidiv inden for de første år.

20
Q

Angiv ætiologien for apopleksi.

A
  • Ældre
  • Mænd
  • Genetik
  • Hypertension
  • Diabetes
  • Kardiel embolikilde f.eks. atrieflimmer, klap sygdom, endokardit (feber, nyopstået arrytmi), persisterende foramen ovale.
  • Tidligere apopleksi/TIA
  • Rygning
  • Fysisk inaktiv
  • Alkohol
  • Carotis stenose
  • Hyperkolesterolæmi. LDL
  • System sygdomme
  • P-piller
  • halskar dissektion
21
Q

Angiv hvordan man undersøger pt. med apopleksi for risikofaktorer.

A
  • Hypertension => BT måling
  • Diabetes => blodsukker og HbA1c
  • Atriflimmer => EKG
  • Klapsygdom => Holter eller telemetri.
  • Carotis stenose => Halskar DUPLEX eller CT-angio
  • Hyperkolesterolæmi => blodprøve for triglycerider og især LDL
  • System sygdomm => FLAU=fosfolipid antistof udredning, vaskulit prøver. Undersøg især FLAU hvis personen er under 50 år.
  • halskar dissektion => CT/MR- angio. Især på alle under 50 år.
  • Persisterende foramen ovale => Trans-esofageal-ekkokardiografi.
22
Q

Case 3: 59-årig mand. For 40 min. siden opstod talebesvær, hø hemiparese. Hoved og øjendrejning mod venstre. Hvilken diagnose mistænker du? Hvad skal vi gøre?

A

Cortical apopleksi. Måske infarkt. Indlæg pt. hurtigt og give trombolyse, fordi det er under 4,5 time. Tage CTC.

23
Q

Angiv kontraindikationerne for trombolyse.

A
  • Blødning dvs. AK-behandling, nylig kirurgi, nylig traume.
  • Infarkt indenfor 4-6 uger, der er større end 1/3 af a. cerebri media.
  • BT > 185/110
  • Endokardit
  • Aorta dissektion
24
Q

Beskriv trombektomi behandling ved apopleksi.

A

Trombektomi udføres ved en storkar okklusion og mellem 6-24 timer. Man går ind igennem a. femoralis og går hele vejen op til hjernen og hiver tromben ud.

25
Q

Beskriv den farmakologiske behandling ved TIA infarkt.

A

Akut: Bolus ASA 300 mg.
derefter ASA 75mgx1.
Dette gives mens man udreder.
UNDTAGEN ved:
- TIA med ABCD2-score>4
- Minor stroke (NIHSS<4)
=> her gives nemlig:
300 mg ASA + 300 clopidogrel på diagnosedagen. herefter ASA 75mg og clopidogrel 75mg dagligt i 3 uger. Så herefter monoterapi med clopidogrel 75 mg.

26
Q

Angiv den farmakologiske behandling ved ikke-kardio-embolisk apopleksi.

A

Ved diagnose: clopidogrel 75mg x1 eller ASA+persantin R livslangt.

27
Q

Angiv den farmakologiske behandling ved kardio-embolisk apopleksi.

A

Ved TIA skal man starte AK behandling straks.
Ved et stort infarkt skal man vente 12 dage med AK behandling. Man venter 12 dage fordi man håber på at så kan vævet tåle det.
AK behandling er NOAK eller marevan.

28
Q

Angiv hvor mange ICH komplikationer der ses ved AK behandlign af kardioembolisk apopleksi.

A

7/1000 der får NOAK
14/1000 der får Marevan
Får en intrakraniel hæmorrage (blødning) på 2,5 år.

29
Q

Angiv behandling af CH komplikationer ved AK behandling af kardioembolisk apopleksi.

A

Hvis de får hjerneblødning under AK behandling, så gives Octaplex eller NOAK antidot.

30
Q

Angiv hvor mange man redder fra et nyt infarkt med farmakologiske behandling ved kardio-embolisk apopleksi.

A

90/1000 fra nyt infarkt pr. år.

31
Q

Angiv hvor mange man redder fra et nyt infarkt med farmakologiske behandling ved ikke-kardio-embolisk apopleksi.

A

Du redder 12/1000 fra nyt infarkt pr. år.

32
Q

Angiv hvor mange man redder fra et nyt infarkt med farmakologiske behandling ved TIA infarkt.

A

Med akut farmakologisk behandling ved TIA infarkt redder du 20/1000 fra nyt infarkt indenfor 3 mdr.

33
Q

Beskriv behandling ved carotis stenose.

A

Medicinsk ved storkarsygdom: ASA og clopidogrel i 1-3 mdr., derefter clopidogrel og statin. Stop med at ryge.
Kirurgisk behandling: Hvis det er symptomgivende og de kommer på det rette tidspunkt så laves kirurgisk behandling. De skal helst opereres indenfor 14 dage. Hvis det er efter 3 mdr. siden så er der flere bivirkninger fra operationen end hvis man ikke opererer.

34
Q

Angiv hvor mange undgår ny apopleksi hvis de bliver opereret ved carotis stenose.

A

30 undgår ny apopleksi på 5 år ud af 100 opereret, hvis man bliver opereret indenfor 2 uger fra apopleksi.

35
Q

Beskriv statinbehandling.

A

Statin behandling bruges ved ateriosklerose. Hvis pt. har haft et apopleksi, så er målet er at få sænket LDL under 1,8

36
Q

Angiv hvor mange undgår apopleksi og AMI på statin behandling.

A

På 5 år vil 20/1000 undgå apopleksi og 20/1000 undgå AMI, på statin behandling.

37
Q

Beskriv BT behandling.

A

Ved hypertension gives antihypertensiva. Målet for en pt. der har haft apopleksi er at være BT<130/80. Hvis pt. er over 80 år så BT <145/80.

38
Q

Angiv hvor mange undgår apopleksi med BT behandling.

A

PÅ 4 år vil 40/1000 undgå apopleksi på BT behandling.