Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Hovedpine > Flashcards

Hovedpine Flashcards

1
Q

Hvor mange danskere har hovedpine på et tidspunkt i deres liv?

A

Hver 3. dansker har på et eller andet tidspunkt i sit liv søgt læge pga. hovedpine.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor dyrt er hovedpine for samfundet?

A

De samlede samfundsomkostninger betinger alene 20% af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked.
Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling og 1.210 mio. kr. pga. tabt produktion, dvs. behandlingen af hovedpine koster kun 1/3 af hvad det koster når pt. er sygemeldt.
14% af sygedage er pga. migræne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor mange går til lægen med hovedpine?

A

I en almindelig dansk lægepraksis har mere end 10% af patienterne migræne og 5% har en kronisk invaliderende hovedpine.
I DK er der 640.000 personer med migræne. Der er årligt 320 indlæggelser blandt mænd og 920 blandt kvinder med migræne som aktionsdiagnose. Der er årligt 6.500 ambulante hospitalsbesøg og 510 skadestuebesøg med migræne som aktionsdiagnose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor mange får førtidspension pga. migræne?

A

Migræne er årligt årsag til 73 nytilkendte førtidspensioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den hyppigste grund til at folk ikke kommer på arbjede, når de er under 50 år?

A

Migræne er på plads 1 over hvis personer under 50 år ikke kommer på arbejde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvis en behandling for hovedpine ikke virker, hvad skal man overveje?

A

Er diagnosen rigtig?
Tager patienten medicinen? Gør de det korrekt?
Medicin overforbrug?
Ikke alle former for hovedpine er medicinsk behandlelige
Overvej non-farmakologisk f.eks. fys eller samtale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er vigtigt når man skal udrede for hovedpine?

A

Man skal huske at tænke over alle de mulige differentialdiagnoser og så starte med den farligste først. F.eks. subarachnoidalblødning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor er det svært at udrede hovedpine?

A

Hovedpine er meget uspecifikt. Hvor ondt er meget subjektivt. Hovedpine kan ikke diagnosticeres med scanning. Bygningsfejl kan give en hovedpine hver aften. Subarachnoidalblødning giver tordenskraldshovedpine.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv forskellen mellem primær- og sekundær hovedpine.

A

Der er forskel på primær og sekundær hovedpine. Sekundær hovedpine er hovedpinesygdomme med symptomatisk årsag, dvs. hovedpine pga. noget andet f.eks. hovedtraume, apopleksi, blødning. Primær hovedpine er idiopatisk hovedpinesygdom dvs. hovedpine uden en anden årsag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvornår udreder man?

A

Hvornår man udreder hovedpine afhænger af hvornår den opstod og hvor lang tid den har stået på. Er det akut, subakut eller kronisk?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv forskellene på akut, subakut og kronisk ift. hovedpine.

A

Akut er nyopstået indenfor 4 uger og de skal enten på skadestue eller i kræftpakke. Dette er f.eks.tordenskraldshovedpine, de skal ind på FAM med det samme. Subakut er nyopstået mellem 4 uger til 3 mdr. Kronisk er nyopstået indenfor 3 mdr. eller mere. Ved kronisk hovedpine der har man lidt bedre tid. Ved subakut eller kronisk er det ofte en tid på hovedpineklinikken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er tommelfingerreglen ift. udredning for hovedpine?

A

Tommelfingerregel: Udredning skal ikke vare længere tid end hovedpinen har stået på.
En hurtig udvikling af hovedpine kræver prompt hændelse, en langsom kræver tid.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv red flags.

A

-Pt. ældre end 50 år
-Pludselig opstået hovedpine
-Begyndelse under bestemte omstændigheder f.eks. stillingsafhængig hovedpine
-Pludselig opstået hovedpine som er meget stærkere end pt. har oplevet tidligere
-Forværringer/forandringer af den kendte hovedpine
-Atypisk forløb/udvikling af en kendt idiopatisk hovedpinesygdom
-For længe, for hyppige eller for atypiske aurer
-Neurologiske udfald
-Epileptisk anfald
-Bevidsthedspåvirkning
-Neuropsykologisk påvirkning
-Feber/infektion
-Pt.s hovedpinesygdom var tilfredsstillende behandlet og bliver pludselig terapirefraktær (behandling virker ikke).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad skal man mistænke og hvilke undersøgelser skal man lave hvis der ingen red flags er?

A

Obs primær hovedpine

Undersøgelser: Hovedpine dagbog + kalender, neurologisk undersøgelse, MRC, blodprøver, EKG.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad skal man mistænke og hvilke undersøgelser skal man lave hvis der er red flags?

A

Obs sekundær hovedpine.

Undersøgelser: Hovedpine dagbog + kalender, neurologisk undersøgelse, MRC, blodprøver, EKG og yderligere udredning afhængig af arbejdsdiagnose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv faresignaler samt de mistænkte sygdomme ved hovedpine.

A

-Nyopstået hovedpine
-Tordenskraldshovedpine (pludselig indsættende hovedpine af svær styrke) => Subarachnoidal blødning
-Pludselig hovedpine opstået under hård fysisk aktivitet eller seksuel aktivitet
-Hovedpine med atypisk aura (varer over 1 time eller inkluderer motoriske udfald)
-Hovedpine med aura udviklet under brug af p-piller =>P-piller giver øget risiko for centrale sinus-vene-trombose
-Nyopstået hovedpine hos en patient, der er kendt med cancer eller HIV infektion => OBS hjernemetastaser
-Hovedpine ledsaget af feber => Obs meningit
-Hovedpine ledsaget af neurologiske udfald fraset migræne aura
-Progredierende hovedpine over uger
-Nyopstået hovedpine hos patienter over 40 år
-Nyopstået hovedpine hos patienter under 10 år
-Hovedpine som er stillingsafhængig =>Tegn på forhøjet intrakranielt tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad bruges hovedpinedagbog og -kalender til?

A

Hovedpinedagbog => bruges til at vurdere hvilken type hovedpine
Hovedpinekalender => fokus på hvor ofte hovedpine ses
Man kan finde begge inde på “Dansk Hovedpine Selskab” og under “Klinisk relevante publikationer”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad bruges en diagnostisk hovedpinedagbog til?

A

Man kan benytte en diagnostisk hovedpinedagbog, et kvalitativt værktøj, til at finde hovedpine typen og antal af hovedpinetyper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Har man kun 1 type hovedpine?

A

Rigtig mange har mere end 1 type hovedpine. Kvinder har ofte migræne og klyngehovedpine.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan finder man hovedpine klassifikationen?

A

Man kan finde klassifikation af hovedpiner inde på “Dansk Hovedpine Selskab”, under “Klinisk relevante publikationer” på “Hovedpineklassifikation”. Der er de inddelt i primær og sekundær hovedpine.
Klassifikationen er IHS-klassifikation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er medicinoverforbrugshovedpine?

A

Hovedpine pga. overforbrug af medicin.
Man skal skelne mellem medicin overforbrug og medicin overforbrugs hovedpine. Det er lige meget hvorfor man tager det, dvs. indikationen. F.eks. For brækket femur, hovedpine eller noget andet. Det skal bare opfylde kravene.
Medicinoverforbrugs hovedpine slører alt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv kriterierne for medicinoverforbrugshovedpine.

A

A. Hovedpine der er mere end 15 dage per måned hos en pt. med en pre-eksisterende hovedpinesygdom.
B. regelmæssig overforbrug i over 3 mdr. af en eller flere lægemiddler som kan tages for anfalds- eller forebyggende behandling.
C. Kan ikke bedre tilskrives anden ICHD-3 diagnose.

23
Q

Hvad skal særligt kigge på når man skal vurdere om en pt. har medicinoverforbrugshovedpine?

A

Hvor mange dage om mdr. pt. får smertestillende.
Hvis det er 15 dage eller mere i mere end 3 mdr. så er det medicinoverforbrug. Dette er for normal håndkøbs smertestillende.
Hvis det er triptaner, ergotaminer eller opioider så er det maks 10-9 dage i mere end 3 mdr.

24
Q

Hvordan behandler man medicinoverforbrugshovedpine?

A

Afvænning og forebyggende behandling samtidigt!
Afvænning
-Abstinenser
-Oprindelig hovedpinemønster kan ses efter 1-2 mdr. efter afvænningen
-Triptanafvænningen går hurtigere
Forebyggende f.eks. beta-blokker

25
Q

Angiv diagnosekriterierne for spændingshovedpine.

A

A. Mindst 10 episoder med hovedpine der opstår <1 dag per måned i gennemsnit (<12 per år) og opfylder kriterierne B-D.
B. Varighed fra 30 minutter til 7 dage
C. Mindst to af følgende fire karakteristika:
-Bilateral lokation
-Trykkende eller spændende (ikke pulserende) kvalitet
-Mild eller moderat intensitet
-Ikke forværret ved rutine fysisk aktivitet f.eks. at gå eller gå op af trapper.
D. Har begge af følgende:
-Ingen kvalme eller opkast
-kun en eller færre af fotofobi og fonofobi.
E. Kan ikke bedre tilskrives anden ICHD-3 diagnose.

26
Q

Hvad svarer en svær spændingshovedpine til på NRS?

A

Svær spændingshovedpine er 5-6 NRS.

27
Q

Hvad er kriterierne for hyppig spændingshovedpine?

A

A. Mindst 10 episoder af hovedpine over 1-14 dage per måned i gennemsnit for >3 måneder (>12 og <180 dage per år) og opfylder kriterierne B-D

28
Q

Hvad er episodisk spændingshovedpine?

A

Man kalder det for episodisk spændingshovedpine hvis det er 1 dag pr måned.

29
Q

Hvad er kriterierne for kronisk spændingshovedpine?

A

A. Hovedpine i mere end 15 dage pr måned i gennemsnit for >3 måneder (>180 dage per år) og opfylder kriterierne B-D.
B. Varer timer til dage eller går ikke væk.

30
Q

Angiv anfaldsbehandlingen for spændingshovedpine.

A

Akut er paracetamol eller NSAID.

31
Q

Angiv forebyggende behandlingen for spændingshovedpine.

A

Gives hvis man har hyppig eller kronisk spændingshovedpine, hvis man har utilstrækkelig effekt af simple analgetika. Overforbrugshovedpine skal undgås.
1-valg er amitriptylin, så mirtazapin og så venlafaxin. Når man tager amitriptylin så tager pt. ofte 30 kg på. Der er mange bivirkninger.

32
Q

Hvad er hortons/klyngehovedpine?

A

Dette er den værste hovedpine overhovedet. Den kaldes selvmordshovedpinen. 10-20 på NRS. Kommer i klynge perioder. F.eks. Efterår eller forår. Varer 8-12 uger.
Til sidst er det 1-8 anfald dagligt. Følger en daglig rytme. Ofte anfald om natten. Kl 2 og kl 6.
Patienterne vandrer ofte rundt fordi det gør ondt.

33
Q

Hvordan kan man kende forskel på spændingshovedpine og migræne?

A

Migræne pt. er i sengen, dyner over hoved, gardiner for. Klyngehovedpine pt. går rundt omkring, kan rokke frem og tilbage.

34
Q

Angiv diagnosekriterierne for episodisk klyngehovedpine.

A

Episodisk:
A. Mindst 5 anfald, der opfylder kriterierne B-D
B. Svær eller meget svær unilateral orbital, supraorbital og/eller temporal smerte, der varer 15-180 minutter (3 timer) (uden behandling)
C. En eller flere af følgende:
-Mindst en af følgende symptomer eller tegn, ipsilateral til hovedpinen
-konjunktivitis og/eller tåreflåd
-tilstoppet næse og/eller løbe næse
-øjenlågsødem
-pande eller ansigts sved
-pande eller ansigts rødme
-fornemmelse af fyldt øre
-miose og/eller ptose
-Rastløs eller agitation
D. Ved aktiv fase er der mellem 1 anfald hver anden dag til 8 anfald pr dag for mere end 30 min.
E. Kan ikke bedre tilskrives anden ICHD-3 diagnose.

35
Q

Hvad er en klyngehovedpine altid?

A

Altid ensidigt. Skifter ikke side.
Anfald må ikke vare længere end 3 timer.

36
Q

Angiv diagnosekriterierne for kronisk klyngehovedpine.

A

A. Anfald der opfylder kriterierne for Klyngehovedpine og kriterie B nedenfor.
B. Opstår uden en remissions periode eller med en remission der varer <3 måneder, for mindst 1 år.

37
Q

Angiv triggerfaktorer for klyngehovedpine.

A

Alkohol
Histamin
Nitroglycering
Triggerfaktorer fremkalder hovedpine kun i klyngeperioder.

38
Q

Angiv anfaldsbehandling for klyngehovedpine.

A
  • Ren ilt, inhalation (12-15 l/min), både diagnostisk og terapeutisk
  • Sumatriptan, injektion subcutant 6 mg eller så nasal 20 mg.
39
Q

Angiv subakut behandling for klyngehovedpine.

A
  • Prednisolon 75 mg i 5 dage, efterfølgende minus 12,5 mg/dag
  • GON blokade => Kan give op til 4 ugers lindring fra anfald.
40
Q

Angiv forebyggende behandling for klyngehovedpine.

A

Verapamil 240-960mg
Lithium, efter serumværdi

41
Q

Beskriv ganglion sphenopalatina stimulationsbehandling.

A
  • Både akut og forebyggende behandling.
  • Dyrt
  • Bruger fysiologisk blokerende højere frekvenser. afbryder et reflekstid for mål smerten og autonome symptomer.
42
Q

Beskriv incidens om migræne.

A

Ca. 10% af voksne har migræne. 2 -3 x hyppigere hos kvinder. Betydelige samfundsøkonomiske omkostninger.
Migræne er en klinisk diagnose, hvor den objektive undersøgelse af normal og der er ingen røde flag.

43
Q

Hvad er patofysiologien ved migræne?

A

Migræne er formentligt en neurovaskulær sygdom. Der er en genetisk disposition. Ptt. med migræne er mere følsomme over for trigger-faktorer. Migrænen starter oftest occipitalt og spreder sig subcorticalt = cortical spreading depression. Det er også derfor, at man har visuelt aura.

Hovedpine skyldes en depolarisering af neuroner i hjernen, som også aktiverer smerte receptorer (nociceptorer). Øget inflammation og sensibilisering. Øget kardilatation. Man får frigivet CGRP (calcotinin gene related peptid).

44
Q

Beskriv den neurovaskulære teori om migræne.

A

Et migræneanfald starter mest sandsynligt i hypothalamus, Der er aktivering af den trigeminale nucleus caudalis. Der sker perifer frisættelse af CGRP fra c-fibre. Der sker aktivering af CGRP receptor beliggende på den sensorisk Ad fiber. Adenylat cyklase aktiveres og der opstår øget cAMP, som aktiverer HCN kanaler (hyperpolarization-activated cyclic nucleotide-gated) som trigger en aktionspotential, som varetages som smerte.

45
Q

Hvad kan trigge en migræne?

A

Trigger hos et individ med genetisk disposition. Smertereceptorer aktiveres. I meniges sker der også vasodilatation.

46
Q

Angiv diagnose kriterierne for migræne uden aura.

A

A. Mindst 5 anfald der opfylder kriterienre B-D
B. Hovedpineanfald varende 4-72 timer (ubehandlet eller behandlet uden held)
C. Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:
1. Unilateral lokalisation
2. Pulserende karakter
3. Moderat eller stærk intensitet
4. Forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper.
D. Under hovedpinene mindst ét af følgende:
1. Kvalme eller/og opkast
2. fotofobi og fonofobi
E. Kan ikke bedre tilskrives anden ICHD-3 diagnose

47
Q

Beskriv lidt om migræne uden aura kriterierne.

A

-Skal være min. 5 anfald. 50% af anfaldene skal opfylde kriterierne
-Man kan godt have migræne der er i begge sidder. Det er to kriterier i C. Mange har skiftende lokation eller på begge sidder (bilateral). Det kan også være trykkende.
-Moderat til svær hovedpine svarer til ca. 8-9 NRS uden behandling!
-Fysisk aktiv => det tæller også at stå op eller gå rundt
-Man kan have svage anfald, stærke anfald og optræk, hvor det ikke bliver til noget.

48
Q

Angiv diagnose kriterierne for migræne uden aura.

A

Aura kommer før migræne og forsvinder med migræne
A. Mindst 2 anfald der opfylder kriterierne B-C
B. Et eller flere af de følgende fuldt reversible aura symptomer:
1. synsforstyrrelser
2. sensoriske symptomer
3. Afasi
4. Motoriske symptomer
5. Hjernestammesymptomer
6. retinale Symptomer
C. Mindst 3 af følgende:
1. Mindst et aurasymptom udbreder sig gradvist over > 5 min.
2. To eller flere aurasymptomer opstår successivt.
3. Hvert aurasymptom varer 5-60 min.
4. Mindst et aurasymptom er unilateralt
5. Mindst et aurasymptom har positive egenskaber.
6. Auraen ledsages eller følges af hovedpine indenfor 60 min.
D. kan ikke bedre tilskrives anden ICHD-3 diagnose

49
Q

Beskriv lidt om migræne med aura kriterierne.

A

-Positive egenskaber er almindelige symptomer + nyt symptomer. f.eks tilføjer til synet.
-Negative symptomer er, at du mister noget fx afasi.
-Forværres ved fysisk aktivitet
-Hovedpinen kan godt være 5-7 NRS, det vigtigste er at de har aura.
-Hvis man har hjernestamme symptomer => hjernestamme migræne
-Man har IKKE bilateral aura

50
Q

Angiv diagnose kriterierne for kronisk migræne.

A

A. Hovedpine (migræne eller spændingshovedpine) i mere end 15 dage per måned i >3 måneder og opfylder kriterierne B og C.
B. Opstår hos en patient, der har haft mindst 5 anfald der opfylder kriterierne B og C for “migræne med aura” eller B-D for “migræne uden aura”.
C. På 8 eller flere dage per måned i >3 måneder som opfylder en af følgende:
-Kriterie C og D for “Migræne uden aura”
-Kriterie B og C for “Migræne med aura”
-Pt. mener det er migræne ved begyndelse og er bedret med triptan eller ergot derivat.
D. Kan ikke bred tilskrives anden ICHD-3 diagnose

51
Q

Hvad skal man være obs på ved kronisk migræne?

A

Den hyppigste årsag til symptomer der ligner kronisk migræne er medicinoverforbrug. 50% af patienter med kronisk migræne er forkert diagnosticeret som kronisk migræne, og kan gå tilbage til anfaldsmedicin efter afvænning. Mange patienter der menes at overforbruge lægemidler bedres ikke af afvænning. Disse skal ikke have diagnosen “Medicinoverforbrugs hovedpine”. En pt., der opfylder kriterierne for både “Medicinoverforbrugs hovedpine” og “Kronisk migræne” skal kodes for begge.

52
Q

Case. 30-årig kvinde. Henvises til hovedpineklinikken obs ansigstsmerter/trigeminusneuralgi.
Anfaldsvise smerter. Ulidelige, pulserende, punctum maximum i hø. kind. NRS 8-9. Varighed op til 1 døgns tid, hyppighed ca. 3 gange om måneden.
Lysfølsom, lydfølsom, nogle gange kvalme og sjældent opkast. Smerterne bliver endnu værre, hvis hun er fysisk aktiv.
Ingen ledsagenden neurologisk udfald.
Neurologisk undersøgelse: ia.
MRC: ia.
Tandlæge: ia
ØNH: ia.
Hvad er diagnosen?

A

Orofacial migræne

53
Q

Angiv non-farmakologisk behandling til migræne.

A

Der er sparsomme holdepunkter mhp. effekten.
- Oplyse om diagnosen
- Undgå disponerende faktorer f.eks. stress
- Identificere og eliminere udlæsende faktorer f.eks. dårlig søvnmønster, rødvin.
- Fysioterapi f.eks. holdningskorrektion
- Biofeedback
- Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering)
- Muligvis akupunktur

Der er nogle nationale kliniske retningslinjer på vej.

54
Q

Beskriv botox som behandling til kronisk migræne.

A

Gives som forebyggende behandling ved kronisk migræne. Det er botulinum type A toxin 5IE per sted, sv.t. 155 IE. Man sprøjter 31 steder hver 3 mdr. Reduktion af 30% af hovedpinen

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions