BUP: Funktionelle lidelser

Question 1

Beskriv kort hvad funktionelle lidelser er.

Answer 1

Disse patienter skal have både somatisk og psykiatrisk hjælp. De fylder i rigtig mange specialer.
En funktionel lidelse er symptomer og funktionspåvirkninger som ikke kan findes en forklaring på somatisk

Question 2

Angiv definitionen på funktionelle lidelser.

Answer 2

Funktionelle lidelser er samlebetegnelsen for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller medicinske tests.

Question 3

Beskriv de nye koder som sundhedsstyrelsen har lavet for funktionelle lidelser.

Answer 3

R diagnoser. Det er dem der ikke hører til i nogen kasse.
F.eks. DR68A9 for funktionel lidelse IKA.

Question 4

Angiv hvordan funktionelle lidelser opdeles.

Answer 4

-Funktionel lidelse multiorgan/funktionel lidelse enkeltorgan
-Funktionel lidelse neurologisk

Question 5

Hvad er forskellen på funktionelle lidelser og helbredsangst?

Answer 5

Pt. med funktionelle lidelser bliver beskyldt for at være hypokonder (helbredsangst). Dem med helbredsangst er plaget af at de er bange, så de skal behandles for angst. F:eks. Hver gang man har ondt i maven så tror man det er kræft. De får symptomer når de er bange. Pt. med funktionelle lidelser er modsat dem med helbredsangst, ikke bange for at de fejler noget farligt, fordi de er blevet undersøgt. De kommer for at få deres symptomer væk. De er plaget af deres symptomer. De har symptomer ofte hele tiden.

Question 6

Beskriv pt. med funktionel lidelse neurologisk.

Answer 6

De pt. med neurologiske funktionel lidelser er dem der laver drama. Hvis de har funktionel lidelse neurologisk og går i kramper, så får de stesolid, fordi man mistænker status epilepticus, men da de ikke har det så ender de med at stoppe med at trække vejret, så de skal i respirator.

Question 7

Hvor mange drenge og piger har min. 1 symptom om dagen?

Answer 7

Ca. 30% af piger og 20% af drenge har mindst et symptom dagligt. Dette betyder ikke at de har funktionelle lidelser.
Mange unge piger tror at man skal blive hjemme når man har ondt i maven ved menstruation.

Question 8

Kan et barn med epilepsi også have funktionelle anfald?

Answer 8

Ja

Question 9

Beskriv symptom kagemanden.

Answer 9

Pt. tegner denne kagemand med udpegning af hvilke symptomer de har. Det bruges for at lægen kan få overblik over symptomerne, samt vurdere dem.

Question 10

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. varighed?

Answer 10

Funktionelt anfald varer over 1 min ved besvimelsesanfald og over 2 min ved krampeanfald.
Epileptisk anfald er under 2 min.

Question 11

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. bevægelse?

Answer 11

Ved et funktionelt anfald ses asynkrone bevægelser og bevægelser af hovedet fra side til side.
Ved Epileptisk anfald ses synkrone bevægelser.

Question 12

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. om øjne og mund er lukket?

Answer 12

Ved funktionelt anfald er øjne og mund almindeligt lukket.
Ved epileptiske anfald er øjne og mund sjældent lukket.

Question 13

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. modvillighed mod at få åbnet øjne?

Answer 13

Ved funktionelt anfald er dette almindeligt.
Ved epileptiske anfald ses det sjældent.

Question 14

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. gråd under/efter anfald?

Answer 14

Ved funktionelt anfald er dette almindeligt.
Ved epileptiske anfald ses det sjældent.

Question 15

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. vokalisering?

Answer 15

Ved funktionelt anfald er vokalisering kompleks og affektladet, under og efter anfald.
Ved epileptisk anfald er vokalisering primitiv, og i begyndelsen af anfaldet.

Question 16

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. anfald fra søvn?

Answer 16

Ved funktionelt anfald kan der ses anfald under søvn.
Ved epileptisk anfald er det almindeligt at et anfald ses under søvn.

Question 17

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. anfald under besøg ved sundhedsvæsenet?

Answer 17

Ved funktionelt anfald er det almindelit.
Ved epileptisk anfald ses det sjældent.

Question 18

Hvad er forskellen på funktionelt anfald og epileptisk anfald ift. inkontinens og fysiske skader?

Answer 18

Der er ingen forskel. Det kan forekomme i begge tilfælde.

Question 19

Beskriv en let funktionel lidelse.

Answer 19

Få/lette symptomer og kun fra ét eller få organsystemer.
Dagliglivets funktioner er ikke påvirket i væsentlig grad.
De har ofte effekt af behandling.

Question 20

Beskriv en moderat funktionel lidelse.

Answer 20

Svære symptomer, eller lettere symptomer fra flere organsystemer.
Dagliglivets funktioner er påvirket i nogen grad.
Varierende effekt af behandling.

Question 21

Beskriv en svær funktionel lidelse.

Answer 21

Svære symptomer, ofte fra flere organsystemer.
Omfatten påvirkning af dagliglivets funktioner, patienten er truet ift. psykisk og/eller fysisk helbred og sociale liv.
Ofte utilstrækkelig effekt af gængs behandling.

Question 22

Beskriv patienter med funktionelle lidelse ift. skole og arbejde.

Answer 22

Mange af børnene med funktionel lidelse har ikke været i skole i årevis. Når de er voksne så er de ofte førtidspensionister.

Question 23

Hvad må man aldrig udskrive til en funktionel lidelse pt.?

Answer 23

Aldrig udskriv tramadol til en pt. med funktionel lidelse!

Question 24

Hvor ses patienter med moderat og mild funktionel lidelse?

Answer 24

Hos egen læge eller på børneafdelingen.

Question 25

Hvor ses patienter med svær funktionel lidelse?

Answer 25

I børnepsykiatrien.

Question 26

beskriv filtermodellen ift. funktionel lidelse.

Answer 26

Hjernen modtager en masse sansestimuli. Hjernen forholder sig til hvor mange stimuli den modtager. Dem med funktionelle lidelser mærker alle stimuli i stedet for at sortere nogle fra.

En hjerne forventer smerter når man f.eks. Bevæger sin arm. Så derfor får man smerter når man gør det. Forventningen betyder meget for hvordan man oplever sine symptomer.
Det at hjernens forventninger ændrer sanseoplevelsen hedder “prædictive coding”. Det at hjernen er modulator for sanseindtryk hedder “filter”.

Question 27

Beskriv “Generative model of perception”.

Answer 27

Tidligere troede man at hjernen fungerede som “Bottom-up model of perception”, som bestod at stimulus => sensory activation => percept og prior knowledge. Nu mener man at den fungerer som “generative model of perception”. Denne model går ud på at alle vores forventninger og erfaringer er i spil før der sker noget.

Question 28

Hvad er forskellen på en normal funktion og dissociation?

Answer 28

Normal funktion er når vilje, sanser, hukommelse og bevidsthed fungerer sammen, og personen ser sig selv som “Jeg er mig”.
Dissociation er når vilje, sanser, hukommelse og bevidsthed er langt fra hinanden, ikke i kontakt. Personen siger “Jeg føler mig ikke som mig selv”, “Mine omgivelser føles uvirkelige”, “Jeg føler ikke rigtigt, at jeg er til stede”, “Jeg kan høre/se alt, men jeg kan ikke reagere”, “Jeg føler mig afkoblet fra minde omgivelser”, og/eller “Jeg føler at jeg oplever verden gennem et slør”.

Question 29

Beskriv den model som mest bruges til at forklare ætiologien ved funktionelle lidelser.

Answer 29

Pt. har milde funktionelle symptomer, når nogle medfødte og erhvervede sårbarheds faktorer påvirker dem.
Pt. får svær funktionel lidelse, når der kommer udløsende faktorer f.eks. sygdom eller fysisk/psykisk belastning.
Når pt. så har den svære funktionelle lidelse, så er der nogle vedligeholdende faktorer f.eks. sundhedsvæsen, familien og individet. Der er også beskyttende faktorer f.eks. sundhedsvæsen, familien og individet. Det er forskellige fra pt. til pt. hvordan disse faktorer påvirker dem.

Question 30

Giv et eksempel på hvem der har særlig øget risiko for funktionel lidelse.

Answer 30

Præmature børn

Question 31

Beskriv vedligeholdende og beskyttende faktorer.

Answer 31

Der er noget der vedligeholder og noget der beskytter. Sundhedsvæsenet der bliver ved med at undersøge kan være en vedligeholdende faktorer. Forældrene kan også være vedligeholdende faktor.

Question 32

Angiv nogle eksempler på medfødt sårbarhed.

Answer 32

Genetisk indflydelse
Biologisk reaktivitet
Affekt regulation - personlighedstræk
Stress reaktivitet
Kognition

Question 33

Angiv nogle eksempler på erhvervet sårbarhed.

Answer 33

Helbredsproblemer i familien (fysisk, psykisk, FSS)
Negativt familieklima
Forældres overinvolvering
Tab-dødsfald-skilsmisse
Omsorgssvigt - tilknytningsforstyrrelse
Mobning - skoleskift

Question 34

Angiv nogle eksempler på udløsende faktorer

Answer 34

Infektion - fysisk sygdom
Fysiske traume - kirurgisk indgreb
Akutte psykosociale belastninger eller tab i familie, skole eller i omgivelser.

Question 35

Angiv nogle eksempler på vedligeholdende faktorer.

Answer 35

Gentagne undersøgelser
Mangel på enighed blandt professionelle
Forskellige sygdomsforklaringer, forskellige behandling
Uhensigtsmæssig sygdomsforståelse i familien
Overinvolvering og overbeskyttelse fra familien.
Kontinuerlig familiært stress og konflikter
Tilbagetrækning og undgåelse af aktiviteter fra barnet
Komorbiditet hos barnet

Question 36

Beskriv hvordan man udreder for en funktionel lidelse.

Answer 36

• Somatisk udredning
• Anamnese med biopsykosocialt perspektiv (risikofaktorer og vedligeholdende faktorer)
• Tidslinje
• Symptomers omfang (f.eks. symptomtegning på kagemand) og sværhedsgrad
• Journalgennemgang
• Udredning af evt. komorbiditet både psykisk og somatisk.

Question 37

Hvornår skal man stoppe med at udrede?

Answer 37

Hvornår er nok nok? Det er meget svært at bedømme. De bliver mere syge (får flere symptomer) af at blive undersøgt. Men det er svært for hvad hvis de nu har noget somatisk.
Det at have en funktionel lidelse vaccinerer ikke imod at fejl noget andet, også somatisk.

Question 38

Hvordan må man ikke behandle pt. med funktionel lidelse?

Answer 38

Ikke bliv ved med at undersøge! Ikke giv piller! IKKE smertestillende.
Der er få der får epilepsi medicin som når de trappes ned så får de flere funktionelle anfald. Så kan de godt beholde epilepsi medicinen.

Question 39

Hvad er behandling af en mild funktionel lidelse?

Answer 39

vis pt. har milde symptomer så kan behandling varetages i almen praksis eller i kommunen. Behandlingen består så af forklaring og aflastning.

Question 40

Hvad er behandling af en moderat funktionel lidelse?

Answer 40

Hvis de har moderate symptomer så varetages udredning og behandling af børneafdelingen. De kan også indlægge på en funktionel indlæggelse.

Question 41

Hvad er behandling af en svær funktionel lidelse?

Answer 41

Hvis pt. har svære symptomer så er det BUP, der varetager behandlingen. Der findes også nogle centre for funktionelle lidelser på OUH og Kolding i region syddanmark.
De kan tilbyde familieterapi, fysioterapi og samarbejde med netværk.

Question 42

Hvad er behandlingsprincipperne ved funktionel lidelse?

Answer 42

Man giver flere beskyttende faktorer og sænker de vedligeholdende faktorer.
Gradueret genoptræning så patienten kommer stille og roligt tilbage til hverdagen.

Mange unge kører i et højt gear, så de falder ud over kanten, bliver overbelastet, udvikler en funktionel lidelse. Så vil de passe på sig selv, så de bliver hjemme og inde i komfortzonen , men der er ingen udvikling. Vi skal i behandlingen have dem til at være i udviklingsfase, fordi hvis de ligger i komfortzonen så får de flere symptomer.

Familiebehandling er en vigtig del af behandlingen!
Temaer i familieterapien er smerte/symptom forståelse.

Question 43

Angiv nogle eksempler på behandling ved funktionel lidelse.

Answer 43

• berolig og almengør FSS
• Inddrag begge forældre
• rådgiv med udgangspunkt i den biopsykosociale forklarings model
• rådgiv og støt forældre og barn i at reducere undgåelsesadfærd (skole, sociale aktiviteter)
• hjælp barnet og forældrene til at finde konkret måder at håndtere de funktionelle symptomer
• benyt evt. måltrappe
• Undersøg “gode” og “onde” cirkler til symptomdannelse.
• Undersøg, hvilke belastninger der kan afhjælpes
• Vurder behov for inddragelse af skole og kommune
• Vurder behov for gradueret genoptræning ved fysioterapeut
• Aftal planlagte opfølgningsbesøg i en periode og undgå akutte besøg og unødvendige undersøgelser.