Patologi: Cerebrovaskulær sygdom

Question 1

Angiv synonymer for apopleksi.

Answer 1

Apopleksi/Stroke/slagtilfælde er alle synonymer for samme ting.

Question 2

Hvad er forskellen på apopleksi og TCI?

Answer 2

Apopleksi: Pludseligt indsættende fokal-neurologiske udfald over 24 timers varighed forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation.
Ved varighed <24 timer bruges betegnelsen transitorisk cerebral iskæmi (TCI)

Question 3

Angiv definitionen på apopleksi.

Answer 3

“En sygdom med hurtig udvikling af fokal eller global cerebral dysfunktion af formodet vaskulær oprindelse med mere end 24 timers varighed eller som medfører død.”

Question 4

Angiv årsager til apopleksi.

Answer 4

Årsagen til apopleksi kan være blodprop eller hjerneblødning. Blodprop og hjerneblødning er årsagen til apopleksi, hvor apopleksi er selve det der sker og symptomer.

Question 5

Angiv inciden og alder for apopleksi.

Answer 5

Incidensen er 15.000 tilfælde årligt, hvoraf 15% dør indenfor den første måned(akutte fase).
80.000 lever med følger efter apopleksi.
Medianalderen er 75 år. 90% af apopleksi pt. er over 60 år.

Question 6

Hvordan kan man inddele apopleksi?

Answer 6

Apopleksi kan inddeles i 2 subtyper:
1. Cerebralt infarkt (85%)
2. Cerebral blødning (15%) herunder Intracerebral blødning “ICH” - 10% og Subaraknoidal blødning “SAH” - 5%

Question 7

Hvad er et cerebralt infarkt?

Answer 7

Infarkt=vævs nekrose forårsaget af iskæmi.

Question 8

Hvad er iskæmi?

Answer 8

Iskæmi = nedsat arteriel blodforsyning

Question 9

Angiv typerne af infarkt.

Answer 9

Der findes 4 former for infarkter: rødt, blegt, lakunært og vandskel

Question 10

Angiv definitionen af cerebralt infarkt.

Answer 10

Definitionen på infarkt er: “område med nekrose forårsaget af nedsat arteriel blodforsyning.”(iskæmi) dvs. tillukkede kar (okklusion) -> iskæmi -> nekrose -> infarkt

Question 11

Beskriv et lakunært infarkt.

Answer 11

• Små infarkter dybt i hjernen (=huller i hjernen)
• Okklusion af de små dybtliggende arterier
• Pt. med hypertension og DM
• kan give anledning til vaskulær demens

Iskæmi => nekrose => huller

Question 12

Beskriv et Vandskels infarkt.

Answer 12

• Iskæmi i randzonen mellem de store arteriers forsyningsområder.
• Ofte føler efter hypotensive episode.
  F.eks. Overgangen mellem a. Cerebri media og a. Cerebri anterior.

Question 13

Beskriv et hæmorragisk infarkt.

Answer 13

Opstår typisk grundet emboli fra hjerte/ben der transporteres til hjernen og okkludere blodkar.
Embolien opløses af sig selv eller vha. strålebehandling, og når det sker, så tilstrømmer blodet til de skadet kar og blod flyder ud i parenkymet. Parenkymet får derfor en rødbrun farve.
Hvis det har stået på i mere end 3-4 timer så ødelægges området som forsynes.

Question 14

Beskriv hvordan et akut infarkt og et gammel infarkt ser ud i hjernen.

Answer 14

AKUT: Infarkt => nekrose => ødematøs væv. Det smuldrer. Grænsen mellem den grå og hvide substans er der næsten ikke.
Ofte en trombe. Den vil blive og ikke blive opløst.

GAMMELT: der er et stort hul i hjernen efter et tidligere infarkt pga. trombe.

Question 15

Beskriv hovedmekanismerne ved infarkt.

Answer 15

• Trombose => Gradvis okklusion. Kan være pga. Aterosklerose (åreforkalkning). Andre årsager er dissektion, cerebral vaskulitis og trombofili
• Emboli =>Pludselig okklusion, ofte pga. blodprop et andet sted fra. Kan have kardiel embolikilde f.eks. AFLI. Kan også være carotis stenose - arterosklerotisk plaques.
• Hypoperfusion/shock => Svære stenotiske forandringer f.eks. i a. carotis interna. Et lavt blodtryk eller blodvolumen gør at man ikke kan pumpe blodet igennem forkalkningerne i årene, og så får hjernen ikke nok blodforsyning.

Question 16

Beskriv fordelingen af vævsskade ved cerebralt infarkt.

Answer 16

Forreste kargebet er 85%. Dette er f.eks. a. cerebri media, a. cerebri anterior eller a. carotis interna.
Bagerste kargebet er 15%. Dette er f.eks. a. cerebri posterior, a. basilaris, aa. cerebelli, a. vertebralis.

Question 17

Hvor ses emboli og trombe hyppigst?

Answer 17

Hvis man har en emboli så sidder de ofte i a. Communicans anterior.
Trombe (pga. atherosklerose) sidder ofte i a. Vertebralis eller a. Basilaris.

Question 18

Hvordan ser cerebrovaskulære sygdomme ud histologisk?

Answer 18

6-12 timer: Neuroner bliver røde
1-2 dage: Infiltration af neutrofile granulocytter
3-21 dage: Oprydning. Rekruttering af makrofager. ødem, nekrose. Så opstår et kavitet.
1-2 mdr.: Reaktive gliaceller, som prøver at regenerere vævet.

Question 19

Angiv hvilke celler i hjernen som er mere følsomme overfor et infarkt.

Answer 19

Dette er pyramide cellerne i cerebellum.

Question 20

Beskriv en intracerebral blødning.

Answer 20

Er en spontant opstået intraparenkymal blødning, der skyldes langvarig hypertension. Mange års forhøjet blodtryk giver anledning til karforandringer (Stive/fibrøse/udposninger). De små kar brister og man bløder ud i parenkymet.
Der kan opstå mikroaneurismer i basalganglierne samt Arteriøs venøs malformation (AVM) og hæmangiom.
80% af tilfældene er det en central blødning forårsaget af hypertension.
Det kan også være en lobær blødning, hvilket skyldes neoplasi, CAA og alkoholisme.

Question 21

Beskriv hvor blødningerne ligger i hjernen.

Answer 21

80% af blødninger ligger helt centralt som giver central blødning. De er ofte pga. hypertension. De centrale kan påvirke ventriklerne, som er farligt.
Lobær blødning ligger helt perifert. De er ofte pga. neoplasi, CAA eller alkoholisme.

Question 22

Beskriv en subaraknoidal blødning.

Answer 22

Er en blødning ud i subaraknoidalrummet placeret mellem pia mater og arachnoidea.
Den skyldes en rumpteret intrakraniel aneurisme (70%) eller vaskulær malformationer (10%). De sidste 20% er idiopatisk.

Question 23

Beskriv en sakkulateaneurisme.

Answer 23

Den hyppigste type af intrakranielle aneurisme er sakkulateaneurismen. Det er en bær- eller poseformet udposning på en arterie.
Den er oftest medfødt og skyldes en defekt i tunica media.
Den findes i 2% af voksne ved obduktion og er en <10 mm poseformet udposning på en arterie som rupterer. 20% har multiple aneurismer.
Aneurismen er oftest lokaliseret til circulus Willisii hvor arterierne deler sig.

Question 24

Beskriv vaskulære malformationer.

Answer 24

En arteriovenøs malformation (AVM) er en abnorm forbindelse mellem arterie og vene, altså ingen kapillærnet. Dette resulterer i talrige snoede, abnorme og skrøbelige kar, der sammen ligner en garnnøgle. Det fører til subaraknoidal blødning da den ligger så tæt på neocortex.
Den er oftest at finde i a. cerebri media-gebetet.
Man oplever symptomer i barne/ungdoms årene.
Hvis AVM ligger ud til overfladen så er der stor risiko for subarachnoidal blødning fordi der er kort ud til overfladen imellem meninges.

Question 25

Angiv andre cerebrale aneurismer.

Answer 25

• Aterosklerotisk. fusiform. a. basilaris
• Mykotisk. Infektiøs betinget.
• Traumatisk
• Dissektion af aneurisme. F.eks. Marfan syndrom, Ehlers-Danlos syndrom.