Onkologi - introugerne Flashcards
Adjuverende behandling?
Tillægsbehandling med kemo eller stråling efter en operation for at bekæmpe evt. mikroskopiske rester af en tumor. Altså gives det til patienter, der antages at være kurativt behandlet.
Neoadjuverende behandling?
Behandling inden operation, for at begrænse udbredelsen af en tumor mest muligt og kan ramme uerkendte “mikrometastaser”, så der gives det bedste udgangspunkt inden evt. resektion (“down-staging”). Der gives et fast antal behandlinger.
Hyppige cancerformer der behandles med stråleterapi?
Bryst, prostata, lunger, hoved-hals, livmoder og analcancer. Ikke alle typerne er lige strålefølsomme, men der er typisk muligheder.
Planlægning af stråleterapi
Dosisplanlægning sker typisk ud fra billeddiagnostik (CT eller MR). Der tegnes herefter områder op, hvor stråledosis skal være af forskellig intensitet.
Stråleterapi benyttes også ofte i den palliative behandling, hvor det kan lindre smerter og gener.
Behandling af metastatisk sygdom
Formålet er primært at give palliativ og livsforlængende behandling. Hvis behandlingsresponset er utilstrækkeligt skiftes ofte behandlingsform.
Hyppige bivirkninger ved kemoterapi?
Umiddelbare (smerter, anafylaksi)
Tidlige (kvalme, feber og influenza-symptomer)
Intermediære (knoglemarvssupression, diarré, hårtab)
Irreversible (neurotoxicitet, lungetoxicitet og nefrotoxicitet + sene bivirkninger som cardiomyopati).
Terapiplan for cancerbehandling (intervaller ml. behandlingerne osv.)?
Generelt vil mange terapiforløb komme i serier med varierende pauser mellem behandlingerne, for at lade kroppen restituere.
Ofte giver man behandling hver 3. uge med efterfølgende pause på ml. 1-4 uger.
Vigtige overvejelser ifht. farmakokinetik ved kemoterapi og toksisitet?
Mange af lægemidlerne nedbrydes renalt, og derfor skal man generelt være meget opmærksom på nefrotoxisitet.
Infektionsrisiko hos cancerbehandlede patienter?
Der sker ofte en påvirkning af immunforsvaret under og efter kemoterapi, pga. effekten på hurtigt prolifererende celler. Derfor skal patienterne være mere opmærksomme på dette og ikke udsætte sig selv for smittekilder.
Generelt om betydning af alder og receptorstatus ved brystcancer?
Der er stor forskel på hvilken behandling man vælger ifht. om man har med en præ- eller post-menopausal patient at gøre. ER og HER status er vigtigt for prognosen. ER positiv giver typisk en bedre prognose modsat HER positiv, der giver en dårligere prognose.
Der er mange nye muligheder for behandling af brystcancer med personaliseret terapi, der kan tilpasses ved bl.a. gen-undersøgelser.
Immunterapi mod cancer
Angiogenesehæmmere: cancervæv udtrykker og øger angiogenesen - dette kan targeteres ved bl.a. VEGF-hæmmere (effektivt mod hjernetumorer).
Anti-CTLA-4: CTLA-4 aktivering vil normalt nedregulere T-cellernes rekrutering, og dette udnyttes af cancerceller der aktiverer denne nedregulering. Ved at give inhibitorer kan man derved øge T-cellernes rekruttering og bekæmpelse af cancercellerne.
PD-L1/1 hæmmere: PD-L1 binding til PD-1 på T-celler vil normalt hæmme T-cellernes angreb på tumorceller. Ved at give PD-L1 hæmmere kan man derved øge T-cellernes bekæmpelse af cancercellerne.
Problematik med senfølger efter cancer
Der er desværre mange cancerpatienter, der kommer til at kæmpe med psykiske problemer. Der er også en hyppigere frekvens af fyrringer fra arbejdspladsen og skilsmisser efter et cancerforløb, som gør det endnu vanskeligere at komme sig efter sygdommene.
Organspecifikke bivirkninger ved stråleterapi?
Brystcancer (træthed, hævede arme pga. lymfeknude resektion, hudpåvirkninger og hoste), hudkræft (udslæt og pigmentforandringer), hoved-halskræft (Tørhed i mund, nedsat smagssans, synke- og spisebesvær og hæshed), hjernecancer (træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og nedsat hukommelse), lungecancer (hoste og åndenød, hæshed, smerter ved vejrtrækning) og prostatacancer (rektale gener med diarré og evt. blod, blæregener)
Palliativ vs. kurativ stråleterapi?
Palliativ stråleterapi gives ofte til patienter med 8-12 ugers estimeret restlevetiv for at lindre smerter og doserne er færre men af højere intensivitet (bruges særligt mod knoglemetastaser, hjernemetastaser, og uro- eller anogenitale smerter).
Kurativ stråleterapi gives for at begrænse vækst eller at dræbe maligne celler i et givet område samtidig med, at man ønsker at begrænse skaden på det omliggende raske væv. Kombineres ofte med anden behandling (kemoterapi).
Hvilken type billeddiagnostik bruges til rektumcancer stadieinddeling?
Der bruges altid MR ved primære tumorer. Ved recidiv eller metastaser bruges mere og mere PET-CT.
Cisplatin og hyppige bivirkninger?
Cisplatin har tendens til at give udtalt kvalme som bivirkning.
Behandlingsvalg ved analcancer?
TIS, T0, T1 (N0, M0) tumorer behandles med kirurgi.
T2 over 1 cm i diameter (N1-3, M0) behandles med kemo- og stråleterapi.
Fjernmetastaser behandles med cytostatika, som Cisplatin, 5-FU eller mitomycin C (Evt. kirurgisk behandling af levermetastaser)
Lokalrecidiv behandles med rectumambutation
