Hudpatologi Flashcards Preview

6. semester: Patologi > Hudpatologi > Flashcards

Flashcards in Hudpatologi Deck (23)
Loading flashcards...
1

Angiv differentialdiagnoser ved "brune pletter"

1. Malignt melanom
2. Melanocytært nævus = nævus = alm. modermærke)
3. Seboroisk keratose (= gammelmandsvorte, der nærmest kan støve med melanin)*
4. Pigmenteret basalcellekarcinom**
5. Hæmangiom (er normalt rødt, men hvis det trombosere bliver det brunt/mørkt)

*Ældre har har få eller ingen nævi, så deres pletter kan fx være seboroisk keratose.
**Basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom metastaserer sjældent

2

Hvilke kliniske/makroskopiske fund eller huskeregel kan hjælpe til at opdage malignt melanom?

Asymmetri
Border
Color (tilstedeværelsen af mindst to farver, herunder farverne i trefarvet is (mørkebrun, lyserød og hvid), blå og sort, som er er fordelt ujævn i modermærket, er typisk for malignt melanom))
Diametre (>6 mm er suspekt)
Enlargement

3

Hvordan skal lægen fjerne eventuelle brune pletter?

Curettage: seboroisk keratose og basocellulært karcinom uden for riskoområderne
Excisionsbiopsi: malignt melanom
Tilbage er melanocytært nævus og hæmangiom, som lægen vel som udgangspunkt ikke skal gøre noget ved.

Fjernelsesmetoden er vigtig, for viser det, at den brune plet er et malignt melanom, skal patienten i omfattende behandling sv.t. at melanomet potentielt set kan være meget dybt.

4

Nævn eksempler på benigne melanocytære læsioner.

1. Lentigo simplex
2. Melanocytært nævus
3. Spitz’ nævus*
4. Blue nævus**
5. Halo nævus***

*I Spitz’ nævus ses mikroskopiske træk som kan minde om malignt melanom, men denne læsion ses typisk hos børn, hvor malignt melanom er yderst sjældent.
**I halo nævus ses svær lymfocytinfiltration og som reaktion herpå melanocytær atypi – træk som i visse tilfælde kan gøre mikroskopisk diagnostik vanskelig. Til gengæld ses ofte makroskopisk (klinisk) en karakteristisk hvid ring (halo) omkring det centrale pigmenterede område.
***Blue naevus giver normalt ikke problemer at diagnosticere mikroskopisk, men kan makroskopisk pga. den meget mørke farve virke bekymrende.

5

Nævn væsentlige mikroskopiske fund der adskiller malignt melanom og nævus

1. Pagetoid opvækst*
2. Lymfocytært respons
3. Atypi (uensartede kerner)
4. Dybe mitoser
5. Manglende modning profund

*Ved pagetoid opvækst forstås opvækst i hele epidermis’ tykkelse af store uensartede (atypiske) enkeltliggende melanocytære celler – minder lidt om et haglskud.

6

Angiv prognostiske faktorer for malignt melanom

1. Tykkelse
2. Ulceration
3. Mitosetal.

7

Angiv hovedtyper af non-melanom hudkræft (= almindelig hudcancer)

1. Basocellulært karcinom* (ligner keratinocytterne i stratum basale, vokser meget langsomt)
2. Planocellulært karcinom** (= spinocellulært karcinom, ligner keratinocytterne i stratum spinosum, vokser hurtigere)

Kært barn har mange navne:
*= basalcellekarcinom, BCC
**SCC

8

Angiv forstadier til planocellulært (= spinocellulært karcinom)

1. Aktinisk keratose (5 % udvikler sig til spinocellulært karcinom, fx på underlæben)
2. Morbus Bowen (kan være HPV-associeret)

9

Angiv faktorer, der er knyttet til risikovurderingen af basocellulære karcinomer

Hvis mindst to af nedenstående er til stede, så er der tale om en højrisiko tumor, der skal fjernes af plastikkirurger:
1. Tumorstørrelse > 2 cm (T2)
2. Lokalisation: læbe, skalp, næse, øjenlåg, øre (altså kropsåbninger, dvs tæt på overgangen mellem ydersiden og indersiden)
3. Histologisk subtype:
a. Infiltrativ (særlig aggressiv)
b. Mikronodulær
c. Basoskvamøs

10

Hvordan præsenterer non-melanom hudkræft (= almindelig hudcancer) sig oftest?

Langsomt voksende ulcereret tumor (sår som ikke vil hele)

11

Angiv den vigtigste ætiologiske faktor for udvikling af basocellulært og spinocellulært karcinom

Akkumuleret soldosis

12

Angiv den væsentligste ætiologiske faktor for udvikling af malignt melanom

Antal solskoldninger

13

Angiv den hyppigste kræfttype i Danmark

Almindelig hudcancer (=non-melanom hudkræft):
1. Basocellulært karcinom (13.000/år)
2. Spinocellulært karcinom (2.100/år)

Incidensen er op mod 20.000 danskere årligt. Grunden til, at disse to kræfttyper ikke regnes til gruppen af store kræftformer*, er, at de meget sjældent metastaserer. Bemærk at begge ovenstående udgår fra pladeepitel, mens malign melanom udgår fra nervevæv.

*Bryst-, lunge-, blære-, prostata- og kolorektalkræft samt malignt melanom.

14

Angiv lokalisationen af junctional nævus

Epidermis

15

Angiv lokalisationen af compound nævus

Epidermis og dermis samtidig

16

Angiv lokalisationen af dermalt nævus

Dermis

17

Redegør for curettage, herunder indikation

Med et skeformet instruent med skarpslebne rande afskrabes hudlæsionen.
Indikation: verruca vulgaris (fliget vorte hos især børn), seboroiske keratoser, aktiniske keratoser og basocellulært karcinom uden for risikoområderne.

18

Redegør for incisionsbiopsi, herunder indikation

Incision betyder indsnit, og ved en incisionsbiopsi udtages således kun en del af læsionen, fx vha en stanse/cylinder.
Indikation: inflammatoriske hudsygdomme

19

Redegør for tangentiel biopsi, herunder indikation

Et skalpelblad føre i en fad bue næsten parallelt med hudoverfladen. Efterlader ingen ar.
Indikation: intradermalt lokaliserede tumorer som fx dermatofibromer

20

Redegør for excisionsbiopsi, herunder indikation

Fjernelse af hele læsionen inklusion en bræmme (5 mm) af formodet raskt væv.
Indikation: benigne og maligne tumorer*

*Malignt melanom fjernes med en 1-2 cm bred bræmme af raskt væv

21

Redegør for resektat, herunder indikation

Fjernelse af et større operationspræparat med en bræmme af rigeligt raskt væv.
Indikation: maligne hudtumorer

22

Angiv de fire hovedtyper af malignt melanom

1. Lentigo maligna melanom
2. Superficielt spredende malignt melanom
3. Akralt lentigiøst malingt melanom
4. Nodulært malignt melanom

23

Angiv en benign tumor, der klinisk og histologisk er så godt som umulig at skelne fra et højdifferentieret spinocellulært karcinom

Keratoakantom