Definitioner og overblik Flashcards Preview

6. semester: Patologi > Definitioner og overblik > Flashcards

Flashcards in Definitioner og overblik Deck (45)
Loading flashcards...
1

Definér neoplasi

Nyvækst af celler af autonom karakter, som fortsætter efter ophør af vækstudløsende stimuli

2

Giv en oversigt over cellulære adaptationsformer

1. Hypertrofi
2. Hyperplasi
3. Metaplasi
4. Atrofi

3

Definér hypertrofi. Kom med et eksempel

Forstørrelse af et organ eller væv som følge af adaptiv forøget størrelse af celler.
Fx muskelceller, fordi de ikke kan dele sig

4

Definér hyperplasi. Kom med et eksempel

Forstørrelse af et organ eller væv som følge af adaptiv forøget antal celler.
Hvis organet kan dele sig vil det som udgangspunkt adaptere vha. hyperplasi.
Fx prostata, endometriet

5

Definér metaplasi. Kom med et eksempel

Adaptiv erstatning af én differentieret celletype med en anden inden for samme kimblad (ekto-, meso- og endoderm). Udviklingen er reversibel, men metaplastisk væv har tendens til at blive dysplastisk.
Fx
- Fra cylinder- til pladeepitel i bronkier (pga. rygning)
- Fra plade- til cylinderepitel (intestinalt epitel) i øsofagus (= Barrets, pga. refluks)
- Fra cylinder- til pladeepitel i cervix uteri (pga. HPV-16 og -18)

6

Definér atrofi. Kom med et eksempel

Reduceret cellestørrelse og/eller celletal, hvilket fører til reduceret organstørrelse
Fx uterus efter klimakteriet/menopausen.

7

Definér heterotropi. Kom med et eksempel

Forekomst af normalt væv uden for sin normale lokalisation
Fx pancreasvæv i tyndtarmen.

8

Definér hamartom. Kom med et eksempel

Ansamling af celler, der hører til lokalisationen, men arrangerer sig abnormt
Fx små godartede bruskknuder i lungerne.

9

Giv en oversigt over nekrosetyper

1. Koagulationsnekrose
a. Hvidt infarkt
b. Rødt infarkt (organer med dobbelt blodforsyning: lunger, lever og tarm)
2. Liquefaktionsnekrose (hjerne og pancreas)
3. Kaseøs nekrose (tuberkulose)
4. Fedtnekrose (traume mod fedtvæv eller inflammation i pancreas (stearinpletter)
5. Fibrinoid nekrose (vaskulitis med efterfølgende fibrinaflejring)
6. Gangren (forrådnelse betinget af bakterier)

10

Hvad kan forårsage reversibel celleskade?

Reversibel celleskade kan skyldes ophobning af:
- Vand, hvilket resulterer i såkaldt parenkymatøs forandring (fx ballooning ifm. steatohepatitis)
- Fedt, hvilket resulterer i såkaldt fedtforandring (fx steatose i leveren)
- Proteiner, hvilket resulterer i såkaldt hyalin forandring (fx Mallory-legemer ifm. steatohepatitis)
- Andre ting (fx jern, der fører til hæmakromatose i leveren)

11

Definér iskæmi

Nedsat blodforsyning.
Er den hyppigste årsag til celleskade.

12

Hvad definerer, hvornår en tumor vokser invasivt?

1. Som udgangspunkt gennembrud af basalmembranen
2. For colon: gennembrud af lamina muscularis mucosa
3. For mamma og prostata: gennembrud af det myoepiteliale cellelag og basalmembranen
4. Sarkomer: infiltrativ vækst i andre strukturer
5. Malignt melanomer: pagetoid opvækst*

*Ved pagetoid opvækst forstås opvækst i hele epidermis’ tykkelse af store uensartede (atypiske) enkeltliggende melanocytære celler – minder lidt om et haglskud.

13

Angiv maligne tumorer med incidenser > 1000 om året i Danmark

1. Colorektalcancer (4.000)
2. Prostatacancer (4.000-4.500)
3. Mammacancer (4.700)
4. Blærecancer (1.600)
5. Lungecancer (4.000)
6. Malignt melanom (2.000)

14

Infiltration af hvilken celletype kendetegner akut inflammation?

Neutrofile granulocytter

15

Infiltration af hvilken celletype kendetegner kronisk inflammation?

Lymfocytter, plasmaceller og makrofager
NB akutte virusinfektioner vil også give anledning til lymfocytinfiltration

16

Hvad kendetegner et transsudat?

Inflammationsinduceret øget hydrostatisk tryk presser væske ud af blodbanen. Heraf følger, at væsken har en lavt proteinindhold.

17

Hvad kendetegner et ekssudat?

Inflammationsinduceret øget karpermeabilitet får væske til at sive ud af blodbanen. Heraf følger, at væsken har et højt proteinindhold.

18

Giv en oversigt over de forskellige ekssudat-typer

1. Serøs (fx forkølelse, vabler, gigt)
2. Fibrinøs (fx perikarditis, pleuritis, peritonitis, meningitis)
3. Hæmoragisk (fx meningokoksepsis)
4. Suppurativ/purulent (fx staphylokok og streptokokinfektion)
5. Pseudomembranøs (fx pseudomembranøs colitis)

19

Redegør for den yderligere inddeling af suppurative/purulente ekssudater

4. Suppurativ/purulent (fx staphylokok og streptokokinfektion)
a. Abces: pusansamling i et ikke-præformet hulrum (fx bumser udgået fra hårsække eller talgkirtler)
b. Empyem: pusansamling i et præformet hulrum (fx pleura, peritoneum, sinusser, galdeblære)
c. Flegmone: diffust udbredt suppurativ betændelse uden dannelse af hulrum (fx akut appendicit)

20

Hvad følger efter den akutte inflammation?

Én af følgende scenarier
1. Heling ved resolution (normale forhold genoprettes)
2. Heling ved arvævsdannelse
3. Kronisk inflammation

21

Hvad kendetegner labile celler?

Deler sig gennem hele livet.
Fx hud og tarm

22

Hvad kendetegner stabile celler?

Kan dele sig, hvis det bliver nødvendigt.
Fx lever, pancreas, fibroblaster

23

Hvad kendetegner permanente celler?

Kan ikke dele sig.
Fx nerver og muskler

24

I hvilke tilfælde er inflammation kronisk allerede fra begyndelsen?

1. Autoimmune sygdomme
2. Længerevarende hypersensibilitet
3. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (morbus Crohn, colitis ulcerosa)

25

Angiv fordele og ulemper ved cytologiske prøver

Fx finnålsaspiration (biopsitagning gennem intakt hud) og væskeprøver (urin, pleura- og ascitesvæske):
- fordele: hurtig prøvetagning, der er skånsom for patienten og sikrer kendskab til cellemorfologi.
- ulempe: mangler vævsarkitektur og begrænset mulighed for immunfarvninger

26

Angiv fordele og ulemper ved histologiske prøver

Fx grovnålsbiopsier (biopsitagning i kanten af læsionen) og operationspræparater:
- fordele: kendskab til cellemorfologi og vævsarkitektur samt bedre mulighed for immunfarvninger
- ulemper: indgribende for patienten

27

Hvad kan in situ hybridisering påvise?

Genforandring, der er større end punktmutationer:
- Amplifikationer
- Deletioner
- Translokationer

28

Hvad betegner suffixet "-om"?

Benigne tumorer

29

Hvad betegner suffixet "-karcinom"?

Maligne tumorer udgået fra epitel (fx kirtel- og pladeepitel samt urotel)

30

Hvad betegner suffixet "-sarkom"?

Maligne tumorer udgået fra mesenkym (væv udviklet fra mesoderm: fx muskel-, bindevævs-, kar-, brusk- og knogleceller)