Kolorektal patologi Flashcards Preview

6. semester: Patologi > Kolorektal patologi > Flashcards

Flashcards in Kolorektal patologi Deck (29)
Loading flashcards...
1

Hvad er adenom-karcinom-sekvensen?

Hypotesen om at kolorektale karcinomer udvikles fra kolorektale adenomer. Histologisk er langt de fleste karcinomer i colon og rectum adenokarcinomer.

2

Hvilke begivenheder finder sted i adenom-karcinom-sekvensen?

Mutationer i generne for:
1. Mismatch repair (tumorsuppressorgen)
2. APC (tumorsuppressorgen)
3. p53 (tumorsuppressorgen)
4. BRAF (protoonkogen)
5. KRAS* (protoonkogen)

Deletion af genet for:
6. DCC

Methylering og dermed inaktivering af genet for
7. MLH1 (tumorsuppressorgen)

*Bemærk at en tredjedel af alle kolorektale karcinomer er KRAS-muterede og denne patientgruppe vil således ikke respondere på anti-EGFR-behandling.

3

Hvad er Hereditær Non-Polyposis Kolorektal Cancer (HNPCC)?

HNPCC er det hyppigste arvelige kolorektale cancersyndrom. Årsagen er autosomal dominant mutation i mismatch repair-gener, der under normale omstændigheder reparerer fejlagtig baseparring efter celledeling (= tumorsuppressor). Foruden kolorektalt karcinom er HNPCC forbundet med øget risiko for endometriekarcinom.

4

Hvad er livstidrisikoen for kolorektal karcinom blandt mænd og kvinder med HNPCC?

Mænd: 70 %
Kvinder: 50 %

5

Hvad er Familiær Adenomatøs Polypose (FAB)?

FAB er en arvelig disposition til kolorektal karcinom. Årsagen er autosomal dominant mutation i APC-gener (= tumorsuppressor).

6

Angiv symptomerne på kolorektalt karcinom

Højresidige tumorer (almen symptomer dominerer over lokale gener, fordi der er god plads i cecum, og fæces er mere flydende):
1. Sort afføring (melæna ses ved øvre GI-blødning)
2. B-symptomer (nedsat appetit, vægttab, feber, nattesved, træthed og evt. hudkløe)
3. Palpabel udfyldning
4. Abdominalsmerter

Venstresidige tumorer (lokale gener dominerer, fordi pladsforholdene er trængere, og fæces er hårdere):
1. Frisk blod i afføringen (hæmatokesi)
2. Ændret afføringsmønster

Rektal tumorer
1. Frisk blod eller slim i afføringen (hæmatokesi)
2. Smerte ifm. afføring (tenesmi)
3. Fornemmelse af mangelfuld tømning af endetarmen

7

Angiv måder hvorpå kolorektale karcinomer kan spredes. Begynd med den hyppigste måde.

1. Direkte vækst i naboorganer
2. Lymfogent
3. Hæmatogent

8

Hvilke morfologiske fund ved undersøgelse af det kolorektale resektat med cancer, er af betydning for prognosen og det postoperative behandlingstilbud

1. T: tumors udbredelse
2. N: tumors spredning til regionale lymfeknuder
3. (M: tumors spredning til fjerne lymfeknuder)
4. Tumors gradering
5. Tumors relation til resektionsrandene
6. Tumorperforation af tarmvæggen
7. Tumorinvasion i kar eller nerver

9

Hvilken aldersgruppe ses kolorektalt karcinom hyppigst hos?

Ældre (> 50 år)
Hvis en patient kommer med med kolorektalt karcinom og er under 50 år, så er sygdommen sandsynligvis arveligt betinget.

10

Til forskel fra adenomer i andre organer er kolorektale adenomer altid...

Dysplastiske

11

Angiv risikofaktorer for udvikling af kolorektalt karcinom

1. HNPCC eller FAB
2. Fremskreden alder
3. Dårlige kostvaner
- Højt indhold af: animalsk fedt,
- Lavt indhold af: fibre, vitaminer og mineraler
4. Fysisk inaktivitet
5. Rygning og alkohol

12

Hvor stor en andel af kolorektale karcinomer er lokaliseret til rektum? Hvor mange kan påvises ved rektaleksploration?

En tredjedel af alle kolorektale karcinomer er lokaliseret i rektum. To tredjedele af disse kan påvises ved rektaleksploration.

13

Hvad er guldstandarden for diagnosticering af kolorektale karcinomer?

Koloskopi

14

Hvilke tiltag kan forebygge udvikling af karcinom og bedre prognosen?

1. Livstilsændringer
2. Regelmæssig koloskopi af arveligt disponerede
3. Befolkningsscreening
4. COX-2-hæmmere

15

Forklar begrebet hæmatemese

Blodig opkastning; kan være frisk, rød eller sort (kaffegrums)

16

Forklar begrebet melæna

Sort, tjærefarvet og karakteristisk lugtende afføring. Tyder på øvre blødning

17

Forklar begrebet hæmatokexia

Større, friskrød blødning per rectum. Tyder på nedre blødning

18

Forklar begrebet hæmoptyse

Blodigt opspyt fra luftvejene

19

Angiv eksempler på hyppige/vigtige årsager til øvre gastrointestinal blødning

1. Erosion/ulcus
2. Hæmoragisk gastritis/øsophagitis
3. Øsophagusvaricer (alkoholikere)
4. Mallory-Weiss syndrom (karmisdannelse)
5. Neoplasi: feks. karcinomer i øsophagus/ventrikel

20

Angiv eksempler på hyppige/vigtige årsager til nedre gastrointestinal blødning

1. Neoplasi: kolorektale adenomer/karcinomer (især venstresidigt)
2. Divertikler
3. Hæmorider
4. Inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa)
5. Angiodysplasier (karmisdannelse)

21

Hvilke sygdomme/læsioner prædisponerer til kolorektalt karcinom?

1. Kolorektale adenomer (især den villøse type)
2. Inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og morbus Crohn)

22

Angiv kendetegn for colitis ulcerosa

1. Kontinuerlig udbredelse i colon og rectum begyndende fra anus
2. Begrænset til mucosa og evt. submucosa (i hvert fald ikke tunica muscularis mucosa)
3. Ændret kryptmønster
4. Kryptabcesser (ophobning af granulocytter i krypterne)
5. Blodige og slimede diarrér

23

Angiv kendetegn for morbus Crohn

1. Segmentær udbredelse, der kan afficere hele gastrointestinalkanalen (fra mund til anus)
2. Afficerer alle tarmvæggens lag
3. Granulomer (inflammatorisk ansamling af makrofager)
4. Intermitterende diarré og udfyldning i højre fossa iliaca (morbus Crohn er hyppigst lokaliseret til ileocecalregionen)

24

Angiv intestinale komplikationer til morbus Crohn

1. Fistler
2. Obstruktion

25

Angiv intestinale komplikationer til colitis ulcerosa

1. Polypper
2. Toksisk megacolon

26

Angiv ekstraintestinale komplikationer til morbus Crohn og colitis ulcerosa

1. Erythema nodosum (røde knuder foran på skinnebenet)
2. Reumatoid artritis
3. Skleroserende kalangitis
4. Uveitis

27

Hvilke overordnede screeninger tilbyder vi i Danmark?

1. Screening af fostre (ultralyd)
2. Screening af nyfødte (hælprøve)
3. Screening af bloddonorer (HIV, HBV, HCV)
4. Screening af kræftsygdomme (livmoderhals-, brysts- og colorektalkræft).

28

Hvad skal et screeningsprogram opfylde for at være vellykket?

1. Screeningsprogrammet skal føre til tidligere diagnosticering (dysplasi) og det skal føre til en bedre prognose
2. Interventionen skal være acceptabel for at nogen overhovedet vil deltage
3. Screeningsprogrammet skal gøre mere gavn end skade. Det dur fx ikke at testen har meget lav specificitet, for så vil mange raske sygeliggøres.
4. Sundhedsvæsnet skal have kapacitet til at håndtere de mange undersøgelser.

29

Hvorledes kan kronisk gastritis inddeles efter udløsende årsag?

B: bakteriel (H. pylori, risiko for kronisk ulcus og ventrikelkarcinom)
C: chemical (NSAID, risiko for kronisk ulcus)
A: autoimmun (fx rettet mod intrinsic factor, hvilket fører til vitamin B12-mangel og deraf følgende perniciøs anæmi)