Kredsløb - Færdig Flashcards Preview

Special Patologi > Kredsløb - Færdig > Flashcards

Flashcards in Kredsløb - Færdig Deck (49):
1

Hvad vil konsekvensen af et højresidigt hjertesvigt typisk være?

Leverstase og ødem i abdominale organer, udvikling af ascites (væskeansamling i bughulen)

2

Hvad vil konsekvensen af et venstresidigt hjertesvigt typisk være?

Lungeødem og hjertestase, evt. udvikling af hydrothorax

3

Hvad er mulige reaktionsmønstre/"patologiske" reaktionsmønstre for hjertet, og hvad skyldes de enkelte typisk?

1. Atrofi: Ved sult, evt. ledsaget af serøs fedtatrofi
2. Hypertrofi: Ved øget belastning,
3. Degenerationer: Typisk ved hypoxisk skade, rammer hjertets fedtvæv
4. Nekroser: forskellige årsager, irreversibelt

4

Definér begrebet "hjertesvigt"

Nedsat hjertefunktion, hvor de kompensatoriske mekanismer er opbrugt

5

Forklar begrebet "Kardial Syncope"

Akut hjertesvigt, eks ved fejl i rytmen --> hjertestop og død.

6

Forklar betydningen af koncentrisk hypertrofi, samt hvornår det forekommer

Ved øget belastning --> øget systolisk tryk. Der ses hypertrofi af karvæggen, som bliver fortykket. Skyldes typisk stenoser eller hypertension (evt. højresidigt ved diffuse lungelidelser)

7

Forklar betydningen af excentrisk hypertrofi, samt hvornår det forekommer

Ved øget belastning --> øget diastolisk tryk. Giver forstørret lumen i hjertet Der ses også hypertrofi af muskulaturen, men da lumen vokser, vil hjertet fremstå tyndvægget makroskopisk. Flydende overgang til hjertedilation.
Typisk ved defekte klapper --> tilbageløb af blod.

8

Beskriv kredsløbets kompensatoriske mekanisker, samt fordele og ulemper ved hver (5)

1. Dilation: Direkte proportionel med diastolisk effekt, men for meget --> "slap" muskulatur --> påvirker systolen negativt
2. Hypertrofi: Positiv inotrop effekt, men påvirker compliance (dilationsevne)
3. Forøget puls: Positiv kronotop effekt, men går ud over hjertets hvilefase -->øget belastning
4. Øget perifer modstand: Øget blodforsyning til vitale områder, men øget belasning og evt. ødemdannelser
5. Redistribution til centrale organer, vigtigt, men giver kolde distale lemmer

9

Beskriv de hyppigste udviklingsanomalier i forbindelse med hjertet (6)

1. Persisterende ductus arteriosus: Mellem aorta og a. pulmonalis, normalt åben hos unge dyr
2. Ventrikelseptumdefekt: Ved store defekter bliver væggene i begge ventrikler samme størrelse
3. Atrieseptumdefekt
4. Fallots tetrade: Samlet betegnelse for pulmonal stenose + ventrikelseptumdefekt + dextroposition af aorta + hypertrofi af venstre ventrikel
5. Truncus arteriosus persistens: Deles normalt i aorta og a. pulmonalis
6. Overridende aorta: Aorta sidder forkert, og modtager derfor blod fra begge ventrikler

10

Nævn de hyppigste stenoser, der ses i hjertet (2)

1. Subaortal stenose: Placeret nogle cm under aortaklappen --> venstresidig hypertrofi og kronisk lungestase
2. Pulmonal stenose: Oftest i forbindelse med Fallots tetrade

11

Nævn de to former for valvulære cyster, der kan forekomme (på klapperne)

1. Hæmocyster, opstår fra kapillærer, indeholder blod
2. Serøse cyster, opstår fra lymfekar, indeholder lymfe

12

Nævn de to hyppigste displaceringer af større karstammer, der kan forekommer

1. Persisterende højre aortabue
2 Transposition (forskudt placering) af aorta og a. pulmonalis (overridende aorta hvis forskydning til højre)

13

Nævn de tre hyppigste cirkulationsforstyrrelser der ses i hjertet, samt årsagen

1. Subepikardiale og subendokardiale hæmoragier - udelukkende: slagteblødning eller septikæmi (akut)
2. Omfattende hæmoragier, der også indvolverer myocardiet: Vitamin E/Selen mangel, clostridieinfektioner eller koagulationsdefekter
3. Myokardieinfarkter: sjældne, skyldes enten fejlmigrerede strongylus vulgarislarver eller emboli fra venstresidig endocarditis, der fanges i coronakar.

14

Nævn de to muligt karforandringer, der typisk ses i hjertet

1. Polyarteriitis nodosa: Meget fortykkede arterier (svin), immunmedieret, inflammatorisk
2. Voldsom proliferation og dilation af arterier (kvæg - intet fancy navn)

15

Beskriv de mulige pericardiale læsioner, der hyppigst forekommer

1. Hydropericardium: Væskeansamlinger i pericardiet
2. Serøs fedtatrofi: Blævrende, klart fedtvæv på pericardiets overflade, ofte andre steder samtidig.
3. Pericardiale proliferationer: Mindre proliferationer, ofte ved hjertebasis, forekommer hyppigt hos kvæg ( ej adhærencedannelse). Bindevæv kan ses i forbindelse med div. inflammatoriske tilstande

16

Hvad kan lede til dannelsen af hydropericardium (= væskeansamlinger i pericardiet)

Ses i forbindelse med generaliserede ødemer:
1. Nedsat hjertefunktion
2. Hypoproteinæmi
3. Øget karpermabilitet (især ved Selen/Vit E mangel eller clostridieinfektioner)

17

Nævn de 3 mulige patogeneser til opståen af pericarditis hos kvæg

1. Hæmatogent
2. Traumatisk
3. Lokal overgriben

18

Nævn mulig ætiologi til pericarditis hos svin (agens, der kun rammer svin - 4)

1. Mycoplasma spp (mycoplasma hyopneumoniae hos slagtesvin, mycoplasma hyorhinis hos pattegrise)
2. Haemophilus parasuis
3. Actinobacillus pleuropneumoniae
4. Pasteurella multocida (også kvæg)

19

Nævn mulig ætiologi der kan give pericarditis hos alle arter (3)

E. Coli
Salmonella Spp.
Streptococcus spp.

20

Forklar hvordan der kan opstå en traumatiserende pericarditis, samt dennes typiske udseende

Skyldes perforerende fremmedlegemer fra formaverne - derfor er der tale om en blandingsflora, der giver pericarditis. Eksudatet kan derfor være purulent/putridt/ikorøst. Ofte voldsomme forandringer, perforationen kan være fortsat ind i hjertet --> myokarditis + endokarditis samtidig (ses kun ved traume - ellers kan en pericarditis ikke sprede sig)

21

Forklar begrebet "konstriktiv pericarditis"

Når der dannes bindevæv omkring hjertet --> går ud over hjertets evne til at udvide sig i diastolen.

22

Beskriv de 4 hyppigste endokardiale læsioner (minus endokarditis)

1. Valvulære cyster: Relativt hyppigt, blød eller lymfeindhold
2. Subendokardial mineralisering: Hyppigst diffuse, hårde og hvide indlejringer. Ved øget D-vitamin eller gran. inflammationer (bo). Fokal forekomst ved fejlvandrede S. Vulgaris (su)
3. Fortykkelser af klapperne: Hyppigt hos svin, Afhelet endokarditis eller grundet blod turbulens opstået sekundært til andet
4. Valvulær endokardiose: Hos hund, noninflammatorisk, hos gamle dyr, korte og fortykkede klapper, der ikke lukker ordentligt.

23

Nævn de to hyppigste agens, der kan give endocarditis hos kvæg

1. Trueperella Pyogenes
2. Streptococcus spp.

24

Nævn de to hyppigste agens, der kan give endocarditis hos svin

1. Erysipelothrix Rhusiopathiae (Rødsygebakterien)
2. Streptococcus Suis

25

Nævn de to hyppigste agens, der kan give endocarditis hos hund

1. Staphylococcus Aureus
2. E. Coli

26

Nævn den hyppigste agens der giver anledning til endocarditis hos hest

Streptococcus Zooepidemicus

27

Forklar hvordan en tromboserende endocarditis udvikler sig, fra agens kommer til hjertet

Agens koloniserer endokardiet, typisk med start i kanten af en klap --> inflammatorisk reaktion med aktivering af koagulationskaskade --> netværk af fibrin, som er ideal grobund for bakterier --> tromben vokser kontinuerligt større, da flere lag lægges på.
Tromben er laginddelt, rødt fibrinlag yderst, derefter pus, og så bindevæv.
Stort set alle endocarditter er bakterielle og tromboserende

28

Beskriv det makroskopiske udseende af en akut endokarditis

Der ses endokardiale blødninger, dækket let af fibrin

29

Beskriv det makroskopiske udseende af en kronisk endokarditis

Læsionerne er dækket af endothel, ofte ses mineraliseringer, trombedannelse hvis tromboserende.

30

Nævn de mulige komplikationer, der kan ses ved en endokarditis

Nedsat hjertefunktion, lungeinfarkter, embolisk pneumoni, inficerede tromber i aa. pulmonales, nyrer og andre organer samt coronarsystemet. Lever- og lungestase

31

Nævn de 5 mulige myocardiale læsioner

1. Vækstforstyrrelser/udviklingsforstyrrelser
2, Degenerationer
3. Myokardiale nekroser (myokardnekroser)
4. Kardiomyopati = Myokardiefibrose (bo)
5. Myocarditis

32

Nævn de mulige 5 årsager til myokardienekroser, samt eksempler herpå

1. Mangeltilstande, typisk Selen eller Vit. E (mulberry heart disease hos svin) eller thiamn (B1)
2. Forgiftninger, eks. med D-vitamin eller calcinogene stoffer
3. Infektioner
4. Iskæmi: Infarktdannelse ses sjældent, S. vulgaris (eq). pyæmi (bo), hypothyroidisme (hund)
5. Voldsom belastning: Stress, traume, schok

33

Beskriv det makroskopiske udseende af en myokardnekrose

Massiv eller fokal, fremstår som lysere, evt. med dystrofiske forkalkninger, heling ved arvævsdannelse

34

Forklar begrebet "Kardiomyopati"

Bruges hvis man ikke kan stille ander diagnose. Non-inflammatorisk og progedierende. Er hypertrofisk (hund, kat), dilativ (hund, kat, kvæg) eller restriktiv (kat, evt. bo ved myokardiefibrose). Arveligt, ses sporadisk hos dansk kvæg, hvor der forekommer diffus indlejring af bindevæv i myokardiet

35

Beskriv begreberne lipomatose og steatose

Lipomatose: indlejring af fedtvæv imellem myokardiecellerne, er medfødt
Steatose: Akkumulation af triglycerider i myokardiecellerne, sekundært til metaboliske forstyrrelser og intoksifikationer, næsten altid samtidig renal eller hepatisk steatose.

36

Nævn de 4 mulige ætiologier, der kan give myocarditis, samt en mulige eksempler

1. Viral: Parvovirus (car), mund- og klovsyge (bo, su)
2. Bakteriel: Trueperella pyogenes (bo), Actinobacillus equuli (føl)
3. Parasitær: (især hos kvæg) Sarcocystis spp, Cysticerkose, Toxoplasma gondii
4. Idiopatisk: Eosinofil diffus myocarditis forekommer uden påvist agens

37

Nævn de 5 mulige neoplasmer, der ses i relation til kredsløbet

1. Rhabdomyomer/Rhabdomyosarkomer: Tumorlignende, endothelbeklædte, findes hos kalve, prominerer ind i hjertets lumen
2. Hæmangiosarkomer (car): Primære eller metastatiske fra milten
3. Hjertebasistumorer: Fra ekstrakardialt væv, benigne eller maligne, kan give kompressioner --> cirkulationsforstyrrelser
4. Schwannomer: Udgår fra schwannske celler
5. Lymfosarkomer: Har prædiletionssted til især højre aurikel, er nodulær eller diffus.

38

Nævn de 8 mulige lidelser, der kan forekomme i karsystemet (:()

1. Aneurysmer
2. Rupturer
3. Media hypertrofi
4. Sklerose og forkalkninger
5. Nekroser
6. Tromber
7. Arteriitis/Phlebitis
8. Neoplasmer

39

Forklar begrebet "Aneurysme", årsagen til opståen, og hvad der kan ses af sekundære komplikationer

Udposning på karvæggen, sakkulære eller fusiforme. Skyldes næsten altid en inflammatorisk tilstand, der leder til svækkelse af karvæggen.
Sekundært kan ses rumpering og evt. blødninger til bronkiesystemet, da karvæggen er svækket (udposning uden svækkelse = pseudoaneurysme)

40

Forklar begrebet "Ateriosklerose", samt årsagen hertil

Nedsat elasticitet samt forsnævring af arterien. Skyldes øget mængde grundsubstans i karvæggen, fibrose og proliferation af glatte muskelceller

41

Forklar betydningen af "Media Hypertrofi", samt årsagen hertil

Hypertrofi af Tunica Muscularis, sker sekundært til forhøjet arterielt tryk, rammer muskulære arterier.

42

Forklar årsagen til mineraliseringer (sidder typisk subendothelialt og i Tunica muscularis)

Skyldes øget D-vitamin eller D-vitaminlignende stoffer. Hos kvæg kan det skyldes granulomatøse inflammation, da der der frigives calcinogene stoffer. Hos hest kan fokale mineraliseringer skyldes S. Vulgaris.

43

Nævn de 4 hyppigst forekommende inflammatoriske tilstande, der ses i forbindelse med arterier (arteriitis) og vener (Phlebitis)

1. Tromboserende endophlebitis: Hyppigst forekommende i V. Cava Caudalis (bo) grundet opbrud fra leverabcesser
2. Omphalophlebitis: Ved navleinfektion, spredning til V. Umbilicalis, evt. også til leveren
3. Iatrogen tromboserende phlebitis og periphlebitis: Ved gentagne injektioner, eller ved injektion med ætsende stoffer, evt. sekundære inficerede tromber grundet skadet venevæg --> initierer trombe
4. Polyarteriitis nodosa: Sporadisk hos svin, nekrotiserende inflammation mindre arterier, ses som fortykkelser --> kronisk periarteriel fibrose, sandsynligvis type III immunologisk reaktion, Tydeligst i nyrer.

44

Nævn de hyppigste vira, der kan give arteriitis

Svinepest, ondartet katarrfeber, FIP, Equin Viral Arteriitis (Equin arteriitis virus)

45

Nævn de hyppigste bakterier, der kan give arteriitis

Salmonella, rødsygebakterien, Histophilus Somni

46

Nævn de hyppigste parasitter, der kan give arteriitis

S. Vulgaris, Angiostrongylus Vasorum

47

Nævn de hyppigste lidelser, der skyldes immunmedieret arteriitis

Polyarteriitis Nodosa, SLE, brandfeber (sekundært til staphylokokinfektion), PDNS (Porcine Dermatitis and Nephropathy Syndrome, årsag ukendt)

48

Beskriv det makroskopiske udseende af et svin inficeret med Klassisk Svinepest

Blødninger: hud, lymfeknuder, nyrer, epicardium
Miltinfarkter, men uden splenomegali
Nekroser i svælg og galdeblære
Kronisk: Ulcera i caecum + colon

49

Beskriv patogenesen for klassisk svinepest

Oronasal infektion --> Primær replikation i tonsiller --> sekundær replikation i regionale lymfeknuder --> viræmi --> infektion af endothel- og epithelceller.