Oftalmologiske administrationsformer og okulær farmakokinetik Flashcards Preview

Patologi > Oftalmologiske administrationsformer og okulær farmakokinetik > Flashcards

Flashcards in Oftalmologiske administrationsformer og okulær farmakokinetik Deck (21)
Loading flashcards...
1

Nævn de 3 ruter af okulære administrationsveje?

- Direkte injektion
- Systemisk administration
- Topisk administration

2

Hvad er Direkte injektion?
se billedet s.5

• Anvendes ved behov for store doser

•Periokulær
-Subconjunctival: f.eks. ved alvorlige infektioner i corneaog forreste segment
- Retrobulbar: f.eks. lokal anæstesi

•Intravitreal
F.eks. ved dybe infektioner, posterioruveitisog AMD

3

Hvad er systemisk administration?

• Blodforsyningen til øjet
fører medicinen til
virkningsstedet

• Resten af kroppen får også en dosis
–fordel/ulempe?
• Enteral
-Oral (f.eks. antibiotika ved alvorlige/dybe infektioner)

• Parenteral
-Især i.v. (f.eks. ved fluoresceinangiografi)

4

Hvad er Topisk administration?

•Den hyppigst anvendte administrationsrute

•Især effektiv ved sygdom i forreste segment

•Den eneste rute vi som optometrister må benytte os af –så resten af præsentationen har fokus derpå!

5

Nævn de topisk administration til øjet?

• Øjendråber
• Gel
• Salve
• Papirstrimmel (f.eks. fluorescein, rose bengal, lissamingrøn)
• Conjunctivalelameller/indlæg (f.eks. Ocusert–pilocarpindepot –behaf glaukom–udskiftes hver uge)
• Spray (f.eks. til børn –dog usikkerhed mhtdosis)
• Kontaktlinser

6

Hvad er den primære medicinering til forreste kammer?

Hvad er penetration?

se billede s. 10

• Lægemidlets primære rute til det forreste kammer er via cornea
• Penetration sker også via conjunctivaog sclera, men disse er ikke primære ruter
• Der findes barrierer i epitelet, stromaog endoteletsom vanskeliggør penetration
• Lægemidler med bådefedt-ogvandopløselige egenskaber fremmer penetrationen

7

Hvad afhænger effekten af øjendråber af?

se billedet s.12+13

• Effekten af øjendråber afhænger bl.a. af

•Dråbens størrelse
• Conjunctivalsækkensvolume
• Corneas og conjunctivasintegritet
• Sygdom/traume
• Konserveringsmidler
• Lokalanæstesi
• Compliance

• Gnstopisk absorption: 1-10% af dosis

8

Hvad bruges øjendråber- konserveringsmidler til?

• Bruges ved medicin i flerdosis beholdere

• Forebygger vækst af især bakterier og svampe (dræbende eller hæmmende)

• Kan også ødelægge humane celler

• Ved behandling af kroniske sygdomme (som f.eks. glaukomeller Pxmed kronisk tørre øjne) kan der komme bivirkninger eller allergiske reaktioner

• Indenfor oftalmologien anvendes oftest benzalkoniumchlorid(gælder også kontaktlinsevæsker)

9

Beskriv øjendråbers-sterilitet og holdbarhed?

• Øjendråber er sterile, men ved brug bliver de let kontaminerede
• Flerdosisbeholdere skal konserveres
• Konserverede øjendråber kan anvendes i op til 1 mdr efter åbning (1 uge hvis flere personer anvender samme beholder)
• De fleste ukonserveredeøjendråber kan anvendes i op til 1 uge efter åbning (i praksis dog indenfor 1 døgn pgarisiko for kontaminering)
• Endosisbeholdere er ALTID sterile og bør anvendes, hvor dette er muligt ( = ingen konserveringsmidler deri)

10

Hvad er øjendråbers -pH værdi? Hvornår vil de bemærke svie?

• pH: et udissocieretstof absorberes lettere gennem epitelet end et dissocieret, da det er mere lipofilt

• Ved pH 9 vil de fleste bemærke svie, som udløser øget tåresekretion (reflekstårer), der skyller medicinen væk

11

Hvad bruges Gel/ salve til?

Hvad sker der når der er længere kontaktid med øjet i forhold til dråber?

• Salve bruges oftest kun om aftenen / natten
• Gel bør ikke og salve må ikke bruges sammen med kontaktlinser

Længere kontakttid med øjet iftdråber → bedre terapeutisk effekt og mindre spild / mindre systemiske bivirkninger

12

Lægemidler elimineres sammen med kammervandet via?

•Schlemmskanal (primært)

•Uveo-scleralerute (mange blodårer her, som kan absorbere stoffet)

13

Hvad kan hydrogel linser optage og funger som?

•Hydrogellinser kan optage medicin og evt fungere som depot

14

Hvilke årsager er det, at kontaktlinser ikke ofte bruges til administration af medicin?

se billedet på s. 21

• Dosis?
• Øget / nedsat effekt af medikamentet?
• Medicin med benzalkoniumchlorid kan misfarve linserne
• Påvirkning af linsens optiske egenskaber?
• Andet

15

Højre side af synsfeltet

a. modtages på højre øjes temporale retinadel
b. modtages på venstre øjes temporale retinadel
c. nerveimpulserne fra højre side af synsfeltet går igennem corpus geniculatum laterale i hjernens venstre side
d. nerveimpulserne fra højre side af synsfeltet ender i aria striata i hjernens venstre side

b. modtages på venstre øjes temporale retinadel

c. nerveimpulserne fra højre side af synsfeltet går igennem corpus geniculatum laterale i hjernens venstre side

d. nerveimpulserne fra højre side af synsfeltet ender i aria striata i hjernens venstre side

16

Et skotom
a. kaldes relativt hvis det kun udgør en mindre del af synsfeltet
b. kaldes absolut hvis det omfatter hele synsfeltet
c. hvis fovea er indraget kaldes det centralt
d. kan ikke skyldes en sygdom på retina

c. hvis fovea er indraget kaldes det centralt

17

Læsioner der rammer chiasma giver typisk følgende synsfeltsudfald:

a. total blindhed af enten H eller V øje
b. centralskotom på begge øjne
c. bi-temporal hemianopsi
d. homonym hemianopsi

c. bi-temporal hemianopsi

18

Når hverken optikeren eller patienten ser noget i eller med øjet, er det et tegn på

a. papillitis (intrabulbar neuritis)
b. retrobulbar neuritis
c. stasepapil
d. pseudopapilødem

b. retrobulbar neuritis

19

Mydriasis på det ene øje kan skyldes
a. medicin (som fx atropin)
b. Horners syndrom
c. pupillotoni / Adies syndrom
d. traume

a. medicin (som fx atropin)
c. pupillotoni / Adies syndrom
d. traume

20

Nærreaktionen undersøges når
a. der i lys og mørke observeres ens forskel i pupilstørrelserne
b. der observeres dårlig direkte lysrefleks
c. der er klager over læsebesvær
d. patienten har lungetuberkulose

b. der observeres dårlig direkte lysrefleks

21

Hvad kan konkluderes udfra følgende test: P E R R L A ÷RAPD
a. personen har fysiologisk anisokori
b. personen har patologisk anisokori
c. personen har ikke anisokori
d. personen har langsomt kontraherende pupiller

a. personen har fysiologisk anisokori