Wound management Flashcards
(41 cards)
Nævn de 4 faser i sårheling
1) Koagulation
2) Inflammation
3) Proliferativ (tidlig og sen)
4) Modning
Hvad sætter gang i den inflammatoriske fase i sårhelingen?
Degranulation
Hvilke 2 ting kendetegner den inflammatoriske fase af sårheling?
Clot dannelse og migration af leukocytter til såret
Hvad kendetegner den tidligere proliferative fase i sårheling?
Proliferation og migration af fibroblaster og endothelceller
Hvad kendetegner den sene proliferative fase i sårheling?
Migration, proliferation og differentation af epithelceller
Hvad kendetegner modningsfasen i sårheling?
Epidermal stratification og modning af nyt kollagen
På en “wound strength recovery” kurve med wound strength (%) ift. dage efter skade ses en initiel øgning i sårstyrke efterfulgt af et karakteristisk fald før kurven forløber normalt. Hvad skyldes dette knæk?
Fibrin fjernes og erstattes med kollagen - altså er der en pause i hvor stærkt vævet er
Hvilke to faktorer har årsagen til såret indflydelse på?
Hvor nemt det er at behandle (betydning for hvordan såret heler) og risikoen for infektion
Nævn de 4 sårtyper ift infektions-risiko
Rent
Rent-kontamineret
Kontamineret
Inficeret
Giv eks. på et rent sår
Uinficeret operations-sår. Ingen præ-eksisterende inflammation.
Respiratoriske, gastrointestinale el. urogenitale “tracts” er ikke “entered”
Giv eks på rent-kontamineret sår
Operations-sår hvor respiratoriske, gastroinstestinale el. urogenitale “tracts” er entered under kontrollerede forhold og uden unormal kontamination.
Giv eks. på kontamineret sår
Åbent, friskt, accidental sår. Præ-eksisterende akut, nonpurulent inflammation.
Giv eks på inficeret sår
- Ældre traumatisk sår med bevaret el. devitaliseret væv
* Sår med eksisterende klinisk infektion el. perforeret viscera
Er der en relation mellem årsag til sår og infektions risiko?
Ja!
Hvad påvirker risikoen for infektion af et sår? (3 faktorer)
- Antal bakterier
- Tilstedeværelsen af nekrotisk væv
- Hvor længe der er gået siden skade
Hvilke 4 hovedpunkter er der omkring sårbehandling?
- Forhindre yderligere kontamination
- Reducere bakteriel kontamination
- Fjerne nekrotisk væv
- Sørge for et godt helings-miljø
Hvilken effekt har lavage?
Reducerer effektivt antallet af bakterier og fjernes debris
Hvad er lavage afhængigt af?
- tilstrækkeligt tryk og volumen
* brug af isotoniske væsker
Hvad vil debridement sige? Og hvad er særligt vigtigt i denne forbindelse?
Fjernelse af nekrotisk væv.
Særligt vigtigt kun at fjerne væv man er sikker på er dødt!
Hvilke 3 typer af non-operativt debridement findes?
uden anæstesi
- Wet-to-dry dressing (aggressive, fast)
- Hydrocolloid gels (gentle, slow)
- Biologisk via maddiker
Primær lukning af sår kan anvendes ved sår der opfylder hvilke 3 ‘kriterier’?
- < 6 timer gammel
- minimalt kontamineret
- ikke kompromitteret (væv, blodforsyning)
Hvor mange bakterier skal være til stede før sår klassificeres som inficerede?
> 10^5
Hvad er forskellen på de to typer af forsinket primær lukning af sår?
- 1-3 dage post trauma FØR granulations væv er etableret
2. 4-5 dage post trauma EFTER granulations væv er etableret (tegn på heling er igang)
Hvilke indikationer har de to typer af forsinket primær lukning af sår?
- (FØR granulationsvæv) – let kontaminerede, minimalt kompromitterede sår
- (EFTER granulationsvæv) – kontaminerede, markant kompromitterede sår