1. Hjemmelskravets område og styke Flashcards
(23 cards)
Legalitetsprincippet - to forgreninger
1) Den formelle lovs princip (den retlige trinfølge)
- Forvaltningen må for det første ikke handle i strid med lovgivningen
Giver lovgivningsmagten en enekompetence: Hvad der én gang er reguleret ved lov, kan kun ændres ved lov (én gang lov, altid lov)
-Trin lavere lav må ikke stride mod trin højere
2) Hjemmelskravet (krav om bemyndigelse)
- Forvaltningen må ikke handle uden lovhjemmel
Formålet med legalitetsprincippet
Vigtigste princip: Hensynet til borgernes retssikkerhed , så der ikke foretages indgreb i borgernes retsforhold, som ikke er lovhjemlet
Hvoraf udledes legalitetsprincippet
GRL § 3 –> Magtadskillelsen - forudsætter det formelle lovs princip
GRL § 43 –> Om skatter - her er der krav om lovhjemmel
GRL § 73 –> om ekspropriation - krav om fuld erstatning og lovhjemmel
GRL § 71 –> frihedsberøvelse - hjemmelskrav
Hjemmelskravets område (2 opfattelser)
Området er afgrænset af 2 opfattelser.
1. opfattelse:
Krav om lovhjemmel i borgernes retsforhold (frihed og ejendom), medmindre der er tale om et anstaltforhold eller retssædvane
-Dvs. retsakter, der direkte eller væsentligt berører borgernes retsstilling, der kræver hjemmel, fx. SU eller boligstøtte afgørelse
Hvad kræver ikke lovhjemmel efter denne opfattelse?
-Anordninger der ikke griber ind i borgernes retsforhold - sprognævn
- opfattelse (Alf Ross):
Al forvaltningsvirksomhed kræver lovhjemmel - ikke bare indgreb i borgernes retsforhold, men også internt i forvaltningen
Dog er der enighed om, at ikke i alle tilfælde er krav om udtrykkelig hjemmel, fx dele af forvaltningens interne virksomhed
Typer af hjemmel
Når forvaltningen træffer afgørelser, der griber ind i borgernes retsforhold, skal der være hjemmel i en retskilde.
Udgangspunktet er, at hjemlen skal kunne findes i skreven lovgivning – dvs. love eller bekendtgørelser.
Hvis afgørelsen er truffet ved bekendtgørelse, er hjemmelsproblemet dobbelt:
-Forvaltningsafgørelse skal have hjemmel i en bekendtgørelse
-Bekendtgørelsen skal have hjemmel i en lov
Andre retskilder, fx:
Retssædvane: Uskreven regel men en fast og langvarig praksis, som opfattes som retligt bindende.
Retspraksis: Domstolenes afgørelser, som forvaltningen og andre lægger sig op ad.
Forholdets natur: En nødretskilde – bruges kun, hvor intet andet gælder, men noget “må gælde”.
Retsgrundsætninger: På lovs niveau, retskilde i retspraksis og forholdets natur.
fx lighedsgrundsætningen, proportionalitet, magtfordrejning.
To def. på en retskilde
Vi har to definitioner på en retskilde, hhv. den snævre og den brede definition
Snævre def.: Det som er bindende for domstolene (det man forventer de lægger til grund), f.eks. Love, anordninger, retspraksis, forholdets natur, retssædvaner
Brede def.: Alt det der har normativ indflydelse på en sag, f.eks. ombudsmandspraksis, administrativpraksis
2023.3976 H - Flagsagen
Faktum:
Borger (T) flagede med det amerikanske flag fra sin bolig. Myndighederne ønskede at straffe ham efter flagbekendtgørelsen af 1915, som henviste til ældre kongelige resolutioner fra 1833 og 1854.
Højesterets resultat:
Ingen tilstrækkelig hjemmel til indgreb i borgerens rettigheder.
Ældre forbud udstedt under enevælden er ikke tilstrækkelige efter nutidens krav.
En bekendtgørelse uden klar lovhjemmel kan ikke bære et strafsanktioneret forbud.
Illustrerer:
Indgreb i borgerens frihed kræver klar, præcis og nutidig hjemmel. Bekendtgørelser uden lovhjemmel er ikke nok ved indgribende foranstaltninger.
Variationer af hjemmelskravet
Hjemmelskravet har ikke samme indhold i alle tilfælde, men kan varierer fra situation til situation.
- Lempet hjemmelskrav
- Almindelige hjemmelskrav
- Skærpet hjemmelskrav
Intensitetssynspunkt
Jo mere dybtgående forvaltningen gør indgreb i borgernes frihed og ejendom, des sikrere må i almindelighed hjemlen være
Skelnen mellem en abstrakt og konkret intensitetsvurdering
Abstrakt:
-Hvilket retsforhold, der gøres indgreb i
Konkret:
-Hvad indgrebet består i
-Hvordan og hvor meget der gribes ind i den enkelte sag.
Væsentlighed
Udover intensiteten, så mener pensum, at man bør kigge på væsentlighed, altså om der er nogle stærke meningsforskelle om nogle bestemte emner, som bør medføre et skærpet hjemmelskrav, f.eks. flour i vand. Her kan der diskuteres om det er acceptabelt at forvaltningen uden lovhjemmel varetager nogle hensyn, som forringer vandkvaliteten?
Derogation og dispensation
Derogation:
En generel afvigelse fra loven (derogation) kræver klar og måske udtrykkelig lovhjemmel
-Dette kan man godt, når man har en hjemmel
Dispensation:
Afvigelser fra loven i konkrete tilfælde (dispensation) kræver tillige tilstrækkelig klar hjemmel
-Dette kan man godt, når man har en hjemmel
Fx. kommune giver dispensation fra en lokalplan til en enkelt borger – kun hvis loven giver hjemmel til det.
Skærpet hjemmelskrav
Altid en konkret vurdering ud fra intensitets- og væsentlighedskriterium
-Det skal foreligge helt klart i bestemmelsen, der er ikke rum til tvivl.
-Borgeren skal kunne forudse sin retsstilling
-Mindre plads til udvidet fortolkning af forarbejder og formål
-Retssædvaner kan accepteres, men skærpende krav til intensive indgreb
Almindelige hjemmelskrav
Med en almindelig fortolkning kan man komme frem til hjemlen.
Bruges i normale sager med almindelige indgreb eller pligter.
Lempet hjemmelskrav
Hjemlen skal ikke være så klar, kan også findes stiltiende.
Altid en konkret vurdering
Borgernes retsforhold berøres kun indirekte og i mindre væsentligt omfang.
Områder for lempet hjemmelskrav
A. Afgørelser der kun har indirekte betydning
-Tjenestebefalinger
-Sagsbehandlingsregler (frist for ansøgning, sagernes fordeling)
B. Anstaltsforhold
-En anstalt er karakteriseret ved, at den drives af det offentlige for borgerne og fremtræder som en del af det offentlige. Ex. skoler, biblioteker
Hjemmel for anstalter:
Ved statslige typisk både materiel hjemmel og bevillingsmæssig hjemmel
Forvaltningen har her en vis adgang til at fastsætte regler uden lovhjemmel, så længe det naturligt
og nødvendigt til at realisere sin opgave. Dog krav om hjemmel ved tvang og sanktionering.
U 1988.731/2 Ø – Niels Hundeven
C. Bibestemmelser
U 1988.731/2 Ø – Niels Hundeven
Niels Hundeven tog sin hund med på bibliotekets læsesal på trods af bibliotekets skiltning om, at hunde ikke må medtages. Sagsøger mener, forbuddet er ulovligt og kræver erstatning.
Landsretten:
Biblioteket må fastsætte almindelige adfærdsregler for driftens skyld. Forbuddet mod hunde er lovligt, da det er begrundet i saglige hensyn.
Illustrerer:
Magtfordrejningslæren – forvaltningsafgørelser må ikke være usaglige.
Hvad hvis hunden var en førerhund?
Hvis det havde været en førerhund, ville et generelt forbud ikke være gyldigt, medmindre meget tungtvejende hensyn kunne dokumenteres. Et afslag kunne da være ulovligt eller menneskeretsstridigt.
Skatter, gebyr, aftaler mv.
Det anføres ofte, at forvaltningen ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan pålægge økonomiske byrder i form af afgifter, gebyrer mv.
Forskel på skat og gebyr
Skat:
Pålægges uden konkret modydelse
Ingen skat (herunder afgift) kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, jf. grl. § 43, 1. led.
― Formålet er at forvaltningen får penge i kassen
Gebyr:
Betales for en konkret ydelse fra det offentlige
Gebyr kræver også særskilt hjemmel
-Skal dække udgifter ved den konkrete service
-Hvis der ingen hjemmel er til gebyr, gælder gratisprincip. Borgerne jo tvunget.
FOB 1987.47 - Grådigt Finansministerium
Faktum:
Finansministeriet udsteder cirkulære, hvor det pålægges myndigheder at opkræve gebyrer i sager som fx skilsmisse, separation og godkendelser – ofte uden lovhjemmel.
Finansministeriet:
Mener ikke, der er krav om lovhjemmel i alle tilfælde.
Folketingets Ombudsmand (FO):
Det handler om at opkræve betaling for myndighedsopgaver, som borgeren er tvunget til at søge om.
Derfor kræver det klar lovhjemmel, der sikrer, at lovgivningsmagten har taget stilling.
Undtagelser:
(FO siger samtidig % lovhjemmel i aftalesituation, rykkerskrivelser og reproduktion af dokumenter ved mistet)
Aftalelignende situationer
I aftalelignende situationer, hvor det offentlige fx sælger eller udlejer fast ejendom, gælder legalitetsprincippet i mindre grad, fordi der ikke er tale om myndighedsudøvelse, men frivillige aftaleforhold.
Der kræves derfor ikke nødvendigvis særskilt lovhjemmel. Dog må aftalen være reel og frivillig
Betaling i forbindelse med benyttelse af offentlige institutioner
Omhandler spørgsmålet om adgangen til at forlange betaling for benyttelse af offentlige institutioner.
A: Pligtmæssig offentlig aktivitet:
Her har borgeren krav på ydelsen, fx folkeskole, sygehus.
Hovedregel: Der må ikke kræves betaling, medmindre der er klar lovhjemmel.
B: Fakultativ offentlig aktivitet:
Borgeren vælger selv om de ønsker at benytte denne ydelse, f.eks. bib.
Det er som udgangspunkt OK at tage betaling, hvis det kun dækker udgifterne – ikke skaber overskud.
U 1983.871 H ”Udflugt til Zoologisk Have”
U 1983.871 H - Udflugt til Zoologisk Have
Sagen handlede om, hvorvidt en folkeskole lovligt kunne opkræve et gebyr på 2 kr. pr. elev til en udflugt til Zoologisk Have. Et forældrepar gjorde gældende, at dette strider mod gratisprincippet i folkeskoleloven § 40.
Højesteret var enig i, at gebyret var lovligt, men dommerne var uenige om begrundelsen:
– Flertallet (5 dommere) fandt, at udflugten faldt uden for det, der var omfattet af § 40 – og dermed gjaldt gratisprincippet slet ikke.
– Mindretallet (3 dommere) mente, at udflugten var omfattet af § 40, men at opkrævningen var tilladt, fordi det var frivilligt og beløbsmæssigt meget beskedent.
Dommen viser, at frivillige og beskedne betalinger kan være tilladt, selv under et gratisprincip, hvis borgeren ikke er reelt tvunget og der ikke er tale om et egentligt indgreb i retsforholdet.
