16. De forvaltningsretlige regler Flashcards
(18 cards)
Generelt
Ud fra dette emne skal der behandles forskellige former for regler (regeltyper), so har betydning i den almindelige forvaltningsret
Begrebet retskilde består af forskellige typer af materiale, det tages i betragtning ved fastlæggelse af gældende ret
Love
-Den mest centrale lov i forhold til forvaltningen er FVL
-Karakteristisk at stor del af loven er en kodifikation af praksis – herunder fra ombudsmanden og almindelige retsgrundsætninger
-Forvaltningen skal også forholde sig til OFL, TL, DBF osv.
-Centralt for lovene er naturligvis, at de tildeler fvmy den fornødne lovhjemmel, og alt efter bestem- melsernes karakter tildeler myndighederne et forvaltningsretligt skøn
Anordninger
-Udtrykket anordninger anvendes her som samlebetegnelse for generelle retsakter, som retter sig til både forvaltningen selv og ikke af lovgivningsmagten
-Er bindende for både borgere og myndigheder
Retsgrundsætninger
En retsgrundsætning er en uskreven regel på lovs niveau
(lighedsgrundsætningen, magtfordrejning, proportionalitet)
Skabt ved retspraksis - administrativ praksis og ombudsmandspraksis
Bygger ellers på forholdets natur
Retssædvaner
En handlemåde som er fulgt almindelige, stadigt og længe ud fra den forestilling at den handlende er forpligtet hertil.
Lovs niveau
Visse forvaltningsretlige regler bygger på en retssædvane - f.eks. administrativ rekurs
Domspraksis
Afgør sager med bindende virkning også for forvaltningen som er part i sagen
Afsagte domme udgør præjudikater, afhænger af:
-Dissens
-Hvilken instans
-Konkret eller generel formuleret domsbegrundelse
Forvaltningen skal følge et præjudikat - udtrykker gældende ret. Gør de ikke det, så handler de i strid med loven (legalitetsprincippet)
Ombudsmandspraksis
FOBs praksis har en begrænset retskildemæssig status i snæver og mere formel for- stand, men ombudsmandens praksis har på et andet, bredere plan væsentlig betydning for fastlæggel- sen af gældende ret for den almindelige forvaltningsrets område.
(Bred og snæver retskilde)
Forvaltningens interne regler
Gælder kun for forvaltningen
Omfatter: tjenestebefalinger og administrativ praksis
Kundgøres ikke –> ikke direkte anvendelig overfor borgerne
Generelle tjenestebefalinger
Generelle tjenestebefalinger fra overordnede (ministerium) til underordnede (styrelser, kommuner) myndigheder - kaldes ofte cirkulærer
Bruges til at styre administrationens praksis, men ikke beregnet til at være bindende for borgerne
Kan en tjenestebefaling bruges som hjemmel for en afgørelse?
En tjenestebefaling er ikke i sig selv hjemmel for en afgørelse, der påvirker borgerens retsstilling.
Hjemmel skal komme fra lov, anordning eller retsædvane.
Hvornår skal anordningsform bruges i stedet?
Hvis reglerne pålægger borgerne pligter eller giver dem rettigheder, skal det ske i anordningsform – altså som bekendtgørelser med hjemmel i lov og offentliggørelse i Lovtidende
Sagsbehandlingsregler og afvejningsregler
Forvaltningens sagsbehandlingsregler er langt hen ad vejen lovreguleret, fx ved forvaltningsloven, men mange regler findes forsat i anordninger og cirkulærer.
Kan inddrages i bedømmelsesgrundlaget og kan evt. blive relevante ved en ugyldighedsvurdering, fx hvis en sagsbehandlingsfejl anses for værende væsentlig og ingen tertiære momenter taler imod
Generelt om administrativ praksis
En samling af tidligere enkeltafgørelser, som udtrykker en generel regel eller fast mønster.
Det er ikke en skrevet regel som en lov eller bekendtgørelse, men opstår gennem gentagen forvaltningsadfærd.
Hvad bruges administrativ praksis til?
Praksis skaber forudsigelighed og lighed i forvaltningens afgørelser.
Den bruges som bedømmelsesgrundlag i nye sager.
Administrativ praksis i vurderingen af forvaltningsafgørelser
Praksis kan aldrig erstatte en lovhjemmel (legalitetsprincippet).
Bruges ofte som fortolkningsmoment: Når loven er uklar, kan praksis være vejledende.
Afvejningsregler
Interne regler (fx praksis eller retningslinjer), som bruges i situationer, hvor lovgivningen giver forvaltningen et skøn.
De indgår i grundlaget for afgørelser, men:
En overtrædelse af en afvejningsregel fører ikke automatisk til ugyldighed eller tilbagekaldelse.
Det afhænger af en konkret vurdering – herunder hvor væsentlig overtrædelsen er.
Vejledende udtalelser
Kan ikke i sig selv tillægges betydning – men indgår ofte i samspil med retskildefaktorer såsom lo- vens motiver og administrativ praksis.
Plan
Kan indeholde retningslinjer for, hvordan forvaltningsakter må udstedes.
De er ikke bindende for borgerne, men kan være relevante for myndighedernes skøn.
