15. Offentlighed, partsaktindsigt og tavshedspligt Flashcards

Question

FOB 2022-2 - Afghanistan-sagen (for bredt tema)

Answer 1

Udenrigsministeriet afslog tre anmodninger om aktindsigt fra en journalist med henvisning til, at temakravet ikke var opfyldt, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Anmodningerne om aktindsigt vedrørte dokumenter ”med omtale af” Afghanistan til og fra eller godkendt af to personer i Udenrigsministeriet, mens den tredje angik dokumenter fra DANATO til Udenrigsministeriet ”vedr. Afghanistan”. FO: Alle dokumenter til og fra bestemte myndigheder eller en bestemt personkreds i en nærmere angiven periode opfylder ikke temakrav -Alle dokumenter en bestemt minister eller embedsmand måtte have godkendt inden for en given periode opfylder heller ikke temakrav (angivelsen af en proces er ikke nok) -Angivelsen af et land betød ikke, at anmodningen blev begrænset til oplysninger med et reelt indholdsmæssigt fællesskab

Answer 2

Vedr. det samme som Afghanistan-sagen, om at der skal være et reelt indholdsmæssigt fællesskab. Anmodningen angik korrespondance mellem Statsministeriet og øvrige myndigheder ”vedrørende sager ved domstolene” i fra 2019-2023 Anmodningens ordlyd omfattede oplysninger om meget forskelligartede typer af retssager uanset disses indhold og involverede parter Et tema som ”korrespondance vedrørende sager ved domstolene” uden yderligere specificering svarede mere til at angive, at oplysningerne har været forelagt en vis myndighed, udvalg e.l., end at angive, hvad dokumenterne indholdsmæssigt angår, hvilket – ligesom det at angive en proces mv. – ikke er tilstrækkeligt til at opfylde temakravet

Answer 3

Statsministeren i forbindelse med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet: ”Sms’erne tikker ind fra kollegerne rundt i Europa, som er glade på vores alle sammens vegne”. En journalist bad om aktindsigt i SMS-beskeder fra europæiske regeringsledere mv., som statsministeren havde henvist til. Ministeriet udleverede kun en aktliste med en oversigt over ti SMS-beskeder med angivelse af datoen for modtagelse af beskederne, men ikke, hvornår på dagen de var modtaget. Ministeriet oplyste senere overfor FO, at listen omfattede alle SMS-beskeder fra regeringsledere, der handlede om resultatet af folkeafstemningen, herunder det forventede resultat – og dermed også omfattede beskeder, der var modtaget tidligere på valgdagen. Ombudsmanden udtalte, at det ikke i sig selv var problematisk, at ministeriets afgrænsning var bredere, end hvordan journalistens anmodning naturligt måtte forstås. I den foreliggende situation, hvor ministeriet ikke udleverede selve beskederne (pga. OFL § 32, stk. 1) og ikke angav tidspunktet for modtagelsen af de enkelte beskeder, var det ombudsmandens opfattelse, at Statsministeriets afgrænsning af anmodningen i kombination med ministeriets beskrivelse af afgrænsningen indebar, at journalisten ikke fik et dækkende og retvisende billede i forhold til den information, han havde bedt om. Det fandt ombudsmanden kritisabelt.

Answer 4

Visse sagstyper, jf. §§ 19-22 Visse dokumenter, jf. §§ 23-29 Visse oplysninger, jf. §§ 30-35 Dog ekstraheringspligt i §§ 28-29 og 34 (undtagelserne til undtagelserne) + meroffentlighed § 14

Answer 5

U1: OFL § 19, stk. 1: Sager inden for strafferetsplejen U2: OFL § 20: Sager om lovgivning -Ikke aktindsigt før lovforslag er fremsat U3: OFL § 21: Sagstyper om ansættelses- og personalesager -Kun visse oplysninger for de fleste ansatte -Lidt flere oplysninger om chefer -Dog altid Egen Access – og orienteringspligt, jf. § 41 U4: OFL § 22 Kalendersager U5: § 23, stk. 1-2: Interne dokumenter 1) Dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående (sendt ud af huset) 2) Ministerbetjeningsdokumenter omfattet af § 24 3) Dokumenter, der udveksles efter § 25 i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiativer U6: § 24, stk. 1 – ministerbetjeningsreglen -FOB 2021-34: Rwanda rejsevejledning "Ikke er en betingelse for anvendelsen af § 24, at der er tale om politisk ministerbetjening, idet der i den politiske ministerbetjening ofte vil indgå konkrete, fagkyndige vurderinger fra embedsværkets side." U7: § 25 – interne dokumenter -Når man skal drøfte kommunernes budget med staten, så er de dokumenter undtaget U8: §26 – fem typer interne arbejdsdokumenter ”i endelig form” U9: § 27 – andre dokumenter -Statsrådsprotokoller

Answer 6

Tre typer information, som kan være ekstraheringspligtig: -Oplysninger om en sags faktiske grundlag (§ 28, stk. 1, 1. pkt.) -Oplysninger om eksterne faglige vurderinger (§ 28, stk. 1, 2. pkt.) -Oplysninger om interne faglige vurderinger i fremsatte politiske vurderinger mv. (§ 29, stk. 1)

Answer 7

1) Oplysninger om interne faglige vurderinger (§ 29, stk. 1): Kun pligt til at ekstrahere oplysninger, når de faglige vurderinger foreligger i endelig form og indgår i en sag om en offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende 2) Ikke pligt, hvis dokumentet er omfattet af § 27, nr. 4-5, eller er udarbejdet til brug for ministerrådgivning eller rådgivning af formandskabet for KL og Danske Regioner

Answer 8

Denne udtalelse viser anvendelsesområdet af § 29: En journalist havde anmodet Justitsministeriet om aktindsigt i interne faglige vurderinger af lovligheden af den danske grænsekontrol. Justitsministeriet afslog anmodningen om aktindsigt i de omfattede dokumenter og afviste at ekstrahere de interne faglige vurderinger. Efter ombudsmandens opfattelse havde beslutningerne om indførelse og forlængelse af den midlertidige grænsekontrol karakter af politiske initiativer i offentlighedslovens § 29’s forstand. Ombudsmanden var imidlertid enig med Justitsministeriet i, at de undtagne dokumenter måtte anses for ministerrådgivningsdokumenter, og at de interne faglige vurderinger, der var indeholdt heri, derfor ikke var ekstraheringspligtige, jf. OFL § 29, stk. 1, 2. pkt., 1. led. Det undtagne materiale omfattede dokumenter, der var udarbejdet til brug for regeringens Forberedende Koordinationsudvalg og regeringens Koordinationsudvalg

Answer 9

1. Uforholdsmæssigt ressourceforbrug (pressen of forskere har et større spillerum 2. Oplysningerne fremgår allerede af andre dokumenter 3. Oplysningerne er offentligt tilgængelige

Answer 10

En borger bad Udlændinge- og Integrationsministeriet om aktindsigt i dokumenter vedrørende statens køb af ejendommen Holmegaard, der skulle bruges til et udrejsecenter på Langeland. Ministeriet: Undtog flere dokumenter med henvisning til offentlighedslovens §§ 23 og 24 (interne dokumenter og ministerbetjening). Udleverede dog nogle faktuelle oplysninger efter § 28 (ekstraheringspligt). FO: Ministeriet undtog for mange oplysninger og manglede at ekstrahere flere faktuelle forhold (fx afstande, finansieringsmuligheder, tidligere politiske udmeldinger). Han kritiserede også, at ministeriet ikke havde vurderet, om nogle dokumenter faldt uden for ministerbetjeningsreglen pga. undtagelsen i § 24, stk. 3, nr. 2 (sager om kontrakter).

Answer 11

§ 30: Enkeltpersoners private forhold og erhvervs- og forretningshemmeligheder (sml. FVL § 15 b, nr. 5) Nb! Overvej anonymisering så det kan tages med § 31: Statens sikkerhed og rigets forsvar (sml. FVL § 15) § 32: EU- og folkeretlige forpligtelser og hensynet til udenrigspolitiske interesser (sml. FVL § 15 a) F.eks. dokumenter om Danmark, Grønland og USA lige nu § 33: Forskellige andre hensyn (sml. FVL § 15 b), herunder generalklausulen i § 33, nr. 5

Answer 12

En journalist fik delvist afslag på aktindsigt fra Rigspolitiet og Justitsministeriet med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5 (beskyttelse af væsentlige offentlige interesser), fordi dokumenterne kunne indgå i en kommende undersøgelse. FO: Det kan være sagligt at beskytte en kommende undersøgelse, men der var ikke konkret dokumentation for skade i denne sag. Det er ikke et lovligt hensyn at afslå aktindsigt for at undgå mediers sideløbende undersøgelser. Ombudsmanden henstillede, at sagen blev genoptaget.

Answer 13

Delvis aktindsigt, medmindre -Ekstrahering vil medføre en prisgivelse af det/de hensyn, der er nævnt i §§ 30-33 -Ekstrahering vil indebære, at der gives klart vildledende information -Hvis det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold

Answer 14

En forvaltningsmyndighed, der efter en konkret vurdering har undtaget et eller flere dokumenter eller dele heraf fra aktindsigt i medfør af §§ 30-33, skal udtrykkeligt underrette den aktindsigtssøgende herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen i sig selv vil afsløre forhold, som er undtaget fra aktindsigt efter lovforslagets §§ 30-33. Hvis der er en begrundelse for at undtage, så skal man altså underrette vedkommende herom.

Answer 15

Et pligtmæssigt skøn – myndigheden skal altid vurdere, at selvom de ikke er forpligtet til det, så skal de vurdere om nogle oplysninger alligevel skal medtages. Det skal være en saglig begrundelse, hvis afslag på meroffentlighed.

Answer 16

OFL § 35 siger: Aktindsigt kan gives, selvom der gælder almindelig tavshedspligt (som i FVL § 27). Men: Hvis der gælder en særlig tavshedspligtbestemmelse i en anden lov (fx i straffeloven, sundhedsloven, skattelovgivning osv.), kan aktindsigt ikke gives.

Answer 17

-Beslutning om at give hel eller delvis aktindsigt eller afslå aktindsigt er en selvstændig afgørelse -Kompetencen ligger hos den myndighed (den myndighed hvor dokumenterne ligger hos), der skal træffe afgørelse i ”hovedsagen”, og ellers den myndighed, der har sagen, jf. OFL § 36, stk. 1 -Afgørelsen skal træffes snarest og som udgangspunkt inden 7 arbejdsdage, ellers orientering, jf. OFL § 36, stk. 2 -Dokumenterne skal som udgangspunkt udleveres i den form, som parten ønsker (fx papirkopi eller digitalt), OFL § 40

Answer 18

OFL § 37 ➔ Hvis afgørelsen i den sag, som der søges om aktindsigt i (”hovedsagen”), kan påklages, kan afslag om aktindsigt påklages til samme instans -Ingen klagefrist -20 dage sagsbehandlingstid OFL § 38 ➔ Hvis der ikke er en klageinstans, og der er tale om en sag i en kommune eller region, skal der vejledes om muligheden for at indbringe sagen for kommunaltilsynet OFL § 39 ➔ Hvis afgørelsen i den sag, som der søges om aktindsigt i (”hovedsagen”), kan påklages, kan sagsbehandlingstiden i en aktindsigtsag påklages til samme instans

Answer 19

En pligt til ikke at røbe (fortrolige) faktiske oplysninger fra den offentlige forvaltning overfor offentligheden eller uvedkommende privatpersoner Hvorfor har vi regler om tavshedspligt? -Det skyldes, at der kan være tungtvejende grunde til, at ikke alle oplysninger bør videregives til offentligheden – f.eks. beskyttelse af privatliv, sikkerhedshensyn mv.

Answer 20

Straffelovens §§ 152, stk. 1 og Forvaltningslovens § 27

Answer 21

FVL, mere snæver kreds: almindelige forvaltningspersonale + råd/nævn – men ikke personale i privat organisation selvom udfører opgaver for det offentlige… Straffeloven, videre område: Gælder også dem som udfører opgaver for det offentlige. F.eks. rengøringsdame ansat af privat firma, der gør rent på ministerkontorene FVL 27, stk. 6: Særlig regel hvor man kan give et pålæg om tavshedspligt til personer uden for den offentlige forvaltning – dog kun i særtilfælde.

Answer 22

STRFL: Enten udtrykkeligt fastsat i andre regler at oplysningen er fortrolig – ellers en konkret vurdering, nødvendighedskrav og væsentlige hensyn til offentlige interesser eller private interesser. FVL: Henviser til straffeloven i hver bestemmelse, opregner forskellige specifikke offentlige og private hensyn der kan begrunde fortrolig. Liste ikke udtømmende. Vurdering sker også her på baggrund af en konkret vurdering – væsentligt hensyn til.

Answer 23

Hvis den er offentligt tilgængelig

Answer 24

Er denne tjenestebefaling gyldig? Nej, administrativt tavshedspålæg kan alene være præciserende (intet selvstændigt indhold), jf. fvl § 27, stk. 5. Så kan kun gives pålæg i det omfang det sker for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser som nævnt i FVL § 27, stk. 1-4. Man kan specificere hvilke oplysninger der er tavshedsbelagte – intet til hinder for det. Virkning: Ugyldig – betragtet som ustillet.

Answer 25

Efter straffelovens § 152 e gælder tavshedspligten ikke, ”når den pågældende: 1) er forpligtet ift. anden lov at videregive oplysningen eller -Medmindre en anden lov siger at man skal videregive oplysningen 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv” -Skønsmæssig undtagelse – man skal ind og vurdere om der er tale om disse tungtvejende hensyn

Answer 26

En tidligere kommunalt ansat havde videregivet følsomme personoplysninger om 89 borgere til journalist. Hun ønskede at gøre opmærksom på, at kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet efter hendes opfattelse var ulovlig eller kritisabel. HR: STRFL § 152, stk. 1 (hovedreglen til tavshedspligt) og § 152 e (undtagelse til tavshedspligt), nr. 2, skal fortolkes i lyset af bl.a. EMRK artikel 10 (ytringsfrihed) Afvejning De oplysninger, T videregav til journalisten, vedrørte følsomme oplysninger, bl.a. borgernes diagnoser samt psykiske og sociale forhold. Hvad kunne hun ha gjort? sorteret alle personhenførbare oplysninger ud

15. Offentlighed, partsaktindsigt og tavshedspligt Flashcards

(50 cards)