5. Omgørelse af forvaltningsafgørelser

Question 1

Omgørelse

Answer 1

Omgørelse er det forhold, at en Forvaltningsmyndighed eller domstol ophæver eller ændrer en beslutning.

Både administrativ rekurs og omgørelse af egen afgørelse

Question 2

Ugyldighedslæren

Answer 2

Uskrevne retsgrundsætninger

Får ikke retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold.
Rekursmyndighed går ind og giver at afgørelsen ikke gælder alligevel.

Ugyldighedsvurdering:
-En retlige mangel
-Manglen skal være væsentlig
-Ingen tertiære forhold som taler i mod ugyldighed

Når disse er opfyldt, så kan man erklære en afgørelse ugyldig

Question 3

Tilbagekaldelseslæren

Answer 3

Uskrevne retsgrundsætninger

Der er kommet noget ind som gør, at vi gerne vil trække afgørelsen tilbage

Question 4

Ugyldige afgørelser

Answer 4

Her skal vi ind i ugyldighedslæren

Question 5

Gyldige afgørelser

Answer 5

Her skal vi ind i tilbagekaldelseslæren

Question 6

Hvem kan omgøre en forvaltningsafgørelse

Answer 6

1. Hvor rekursmyndigheden vælger at ændre en afgørelse fra en underordnet myndighed.
2. Hvor domstolene vælger at annullere eller hjemvise en afgørelse
3. Hvor myndigheden selv beslutter at tilbagekalde en afgørelse.

Question 7

Hvilke typer retsakter, beslutninger mv. kan omgøres eller ændres?

Answer 7

Forvaltningsakter

Interne beslutninger
- Afgørelser der ikke er bekendtgjort korrekt

Processuelle forvaltningsbeslutninger
- Høring, indhentelse af oplysninger

Ændring af regler og praksis

Ændring af aftaler

Question 8

Hvor kan forvaltningen have hjemmel til omgørelse?

Answer 8

Omgørelse kræver hjemmel

Ændring af interne beslutninger og regler = retssædvane

Ændring af anordninger = Retssædvane

Omgørelse af forvaltningsafgørelser bekendt for borgeren = lov eller almindelige retsgrundsætninger

Question 9

Forudsat hjemmel

Answer 9

Lovgivningsmagten går ud fra, at forvaltningen træffer lovlige afgørelser.
Hvis det viser sig, at afgørelsen er ulovlig eller bygger på fejl, forudsætter man, at den kan tilbagekaldes eller ændres

Question 10

Hvem kan omgøre en forvaltningsakt?

Answer 10

1. Afgørelsesmyndigheden selv
2. Eksterne kontrolmyndigheder, såsom administrativ rekurs og domstolskontrol
   -Hvis de opdager de har lavet en fejl, kan de godt selv gå ind og ændre eller annullere

F.eks. den situation hvor:
-Rekursmyndigheden vælger at ændre en afgørelse fra en underordnet myndighed,
-Domstolene vælger at annullere eller hjemvise en afgørelse, eller
-Myndigheden selv træffer beslutning om at tilbagekalde en afgørelse.

3. Administrativ rekurs:
   -Når en forvaltningens myndighed behandler afgørelse truffet af en anden forvaltningsmyndighed, der beror på en klage

Question 11

Genoptagelse

Answer 11

En forudsætning for omgørelse er, at sagen kan genoptages, dvs. behandles på ny

Konsekvens af genoptagelse er ikke nødvendigvis omgørelse. Kan også føre til fastholdelse. (altså den kan godt ende med det samme resultat igen)

Myndigheds eller borgers initiativ (sidstnævnte remonstration)
― Myndigheden kan gøre det = kaldes omgørelse
― Borgeren kan også gøre det = kaldes remonstration i stedet for omgørelse

Pligt til at genoptage?
-Ja, hvis der er kommet nye faktiske og væsentlige oplysninger, eller hvis de finder ud af at der har været tale om en fejl

Question 12

Berigtigelse

Answer 12

Forvaltningen i et vist omfang kan berigtige fejl i afgørelser.

Altså
Teksten ændres men ikke selve beslutningens indhold
F.eks. De skriver Jens Jensen, men det i stedet skal være Jens Hansen = berigtigelse

Question 13

Hvad kan berigtiges?

Answer 13

Traditionelt UP i RPL § 221, stk. 1 – men argumenter for både snævrere og videregående

Pensum: Antages at berigtigelse kan ske, så længe ikke til ugunst for nogen (borgeren).

Hvis til ugunst: Formentlig berigtige åbenbare fejl, eller berigtige, hvis meget hurtigt

Question 14

Forventningsprincippet

Answer 14

Princippet om borgernes berettigede forventninger

Ved tilbagekaldelse er en afvejning af to hensyn overfor hinanden:
Offentliges interesser, der taler for at tilbagekalde vs borgernes berettiget forventninger om, at afgørelsen består.

Helhedsvurdering.

Question 15

Nyder alle forventninger retsbeskyttelse

Answer 15

Ikke enhver forventning nyder retsbeskyttelse

Skal være objektivt og subjektivt berettiget

Question 16

Objektiv

Answer 16

Krav om et grundlag, der objektivt giver en berettiget forventning. Det beror gerne på en vurdering af forvaltningens udsagn (det de siger) og handlemåde (det de gør).

1. Afgørelse i åbenbar modstrid med loven
   -Ikke en berettiget forventning
2. Visse afgørelser om løbende retsforhold
   -F.eks. et kørekort er gyldigt til man bliver omkring 70 år, hvis man bliver blind før, så har man heller ikke en berettiget forventning om, at man stadig har kørekortet
3. Tilladelser, som borgeren har handlet I henhold til
   -Sværere, da borgeren har indrettet sig

Question 17

Subjektiv

Answer 17

Borgeren skal være i god tro

Question 18

Hvilken betydning har det for borgerens berettigede forventninger, hvis der er fastsat en frist for rekurs eller genoptagelse?

Answer 18

Hvis sagens rejses inden for disse to uger, så er borgerens berettiget forventning friere, da borgeren ved, at der i disse to uger kan ske noget

Efter f.eks. to uger så er den snævrere

Question 19

U 2009.1202/2 H – Kommunens forhåndsbesked

Answer 19

Et trafikselskab købte en grund, efter at kommunen i en uformel udtalelse havde tilkendegivet, at der ”umiddelbart ikke var principielle indvendinger” mod opførelse af et garageanlæg. Kommunen nedlagde senere forbud mod projektet efter planlovens § 14. Selskabet gjorde gældende, at der forelå en bindende forhåndsbesked, som skabte en berettiget forventning.

Højesteret fandt, at hverken trafikselskabets henvendelse eller kommunens svar kunne opfattes som en egentlig forhåndstilladelse. Der var alene tale om vejledende udtalelser – ikke et bindende tilsagn. Der forelå derfor ikke en berettiget forventning, og kommunen kunne lovligt nedlægge forbuddet.

En vejledende udtalelse er ikke et bindende tilsagn

Question 20

Afvejning

Answer 20

Selv om en borger har en berettiget forventning, er det ikke ensbetydende med, at
borgerens forventninger ikke lovligt kan skuffes, f.eks. ved omgørelse af en afgørelse

Der skal nemlig foretages en afvejning af hensynet til borgerens indrettelse i tillid til berettigede forventninger over for de hensyn, der taler for at træffe en afgørelse, der skuffer borgerens forventninger.

Question 21

Eksempler på momenter af betydning for vægten af borgerens berettigede forventninger

Answer 21

― Har borgeren indrettet sig på afgørelsen, f.eks. udnyttet tilladelsen?
― Tidsforløbet – hvor lang tid er der gået?
― Har borgeren eller myndigheden begået fejl?
― Har borgeren overtrådt vilkår/regler?
― Har borgeren misbrugt sin tilladelse?
― Hensyn til andre parter og berørte?
― Er omgørelsen varslet?
― Er der mulighed for økonomisk kompensation?
― Er omgørelse til gunst for parten?

Question 22

Hvad er de mulige konsekvenser af, at en borger har en berettiget forventning? U 1969.108 H – Arvingerne

Answer 22

Et par arvinger fortsatte deres fars udstykningsaktivitet. I 1952 vurderede Landsskatteretten, at dette ikke kunne beskattes som næring. Flere år senere (1962–64) blev arvingerne alligevel beskattet med tilbagevirkende kraft for tidligere år, fordi myndighederne nu mente, at der var tale om næringsvirksomhed.

Højesteret fandt, at Landsskatteretten ikke kunne ændre sin vurdering af de tidligere forhold på næsten samme grundlag. Arvingerne havde en berettiget forventning baseret på 1952-kendelsen og havde indrettet sig derefter. Derfor var den senere ændring ugyldig.

Illustration:
En offentlig myndighed kan ikke uden videre ændre en vurdering med tilbagevirkende kraft, hvis borgerne med føje har indrettet sig på en tidligere afgørelse.
Sagen illustrerer læren om berettigede forventninger og grænserne for ændring af praksis.

Question 23

Ugyldighedsbegrebet

Answer 23

Ved ugyldighed forstås det, at en afgørelse ikke vil få retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold ➔ ”afgørelsen gælder ikke”.

Afgørelser behæftet med væsentlige retlige (og den er væsentlig) mangler skal som UP annulleres/ændres.

Medmindre nogle tertiære momenter

Question 24

Hvilke offentlige institutioner kan sige at en afgørelse er ugyldig?

Answer 24

Myndigheden selv
-De kan genoptage sagen, hvis de kan se at manglen er væsentlig

Rekursmyndighed

Domstolene

Folketingets Ombudsmand?
-Nej, men han kan komme med kritik også kan han henstille dem til at genoptage sagen
-Dette står i OMBL § 7

Andre?
-Ankestyrelsen har i KSML § 50 a til at afgøre en sag ugyldig

Question 25

Ugyldighedsformer

Answer 25

Annullation ➔ Afgørelsen ophæves – uden ny afgørelse Rettelse ➔ Foreligger i den situation, hvor domstolene fjerner afgørelsen og sætter deres egen Hjemvisning ➔Domstolene har tilsidesat afgørelsen som ugyldig, og sender sagen tilbage til forvaltningen, hvor de træffer en ny afgørelse (foretager ny behandling) – hvor de inddrager domstolenes præmisser

Question 26

Ugyldighedsbetingelser

Answer 26

1. Der skal foreligge en retlig mangel -Man sondrer mellem materielle mangler og formelle mangler -Hvis ikke der er hjemmel (materielle mangel) -Parthøring (formelle mangler) 2. Manglen skal være væsentlig -Manglen har eller kan have påvirket afgørelsens indhold 3. Der må ikke foreligge særlige forhold (tertiære momenter), som afgørende taler imod ugyldighed.

Question 27

Væsentlighedsvurderingen ved sagsbehandlingsfejl

Answer 27

Vi sondrer mellem garantiforskrifter og ordensforskrifter

Question 28

Garantiforskrifter

Answer 28

Sagsbehandlingsregler, som udgør en garanti for, at den rigtige beslutning er truffet (partshøring, inhabilitet mv.) Tilsidesættelse af en garantiforskrift kan medføre afgørelsens ugyldighed. Hvorfor? -Garantere at indholdet er rigtigt og lovligt, hvis man tilsidesætter dette kan det medføre ugyldighed

Question 29

Ordensforskrifter

Answer 29

Regler som sikrer fx praktisk ordensfordeling, også fx klagevejledning --> har ikke betydning for afgørelsens indhold

Question 30

Generel og konkret væsentlighedsvurdering

Answer 30

Generel: Tilsidesættelse af en garantiforskrift må altid medføre afgørelsens ugyldighed – uden nærmere vurdering af det enkelte tilfælde Hvis forvaltningen ikke har overholdt dette, må det medføre, at afgørelsen bliver ugyldighed. Man går ikke ind og vurderer om den retlige mangel har en betydning for selve sagens afgørelse. Konkret: Bedømmelse af, om tilsidesættelse af sagsbehandlingsregel konkret har medført, at sagen er blevet afgjort forkert. Hvis f.eks. en partshøring havde stor betydning, og dette ikke er sket, så kan afgørelsen blive ugyldig

Question 31

Modificeret væsentlighedsvurdering

Answer 31

1. Hvis en sagsbehandlingsfejl efter en generel vurdering ikke kan antages at påvirke afgørelsens indhold (ordensforskrift), vil afgørelsen være gyldig trods fejlen 2. Hvis fejlen efter en generel vurdering kan antages at påvirke afgørelsens indhold (garantiforskrift), bliver afgørelsen ugyldig, medmindre der er grundlag for at antage, at fejlen i det konkrete tilfælde har været uden betydning for afgørelsens indhold

Question 32

Væsentlighed ved hjemmelsmangler

Answer 32

UP: Hjemmelsmangler er normalt væsentlige i sig selv. Hjemmelsmangler har betydning for afgørelsens indhold Hvis afgørelsen var truffet med hjemmel, så havde afgørelsen fået et andet udfald

Question 33

U 1995.495/2 H – Udvidet åbningstid

Answer 33

Greve Kommune gav to benzinselskaber tilladelse til udvidet åbningstid på servicestationer ved motorvejen. Højesteret fandt, at der ikke var hjemmel i butikstidsloven til at give sådanne tilladelser, og erklærede dem derfor ugyldige. Illustration: Sagen viser en materiel retlig mangel – nemlig manglende hjemmel. Højesteret slog fast, at hjemmelsmangel som udgangspunkt altid er væsentlig, og der var ingen særlige omstændigheder (tertiære momenter), der kunne opretholde afgørelsen.

Question 34

Hvis forvaltningen har henvist til en forkert lovbestemmelse?

Answer 34

Spørgsmålet: Om forvaltningen ville og kunne have truffet afgørelsen efter et andet hjemmelsgrundlag Afgørelsen må anses for ugyldig, medmindre der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at fejlen ikke har haft betydning for afgørelsens indhold

Question 35

Væsentlighedsvurdering ved tilsidesættelse af retsgrundsætninger

Answer 35

Proportionalitetsprincippet: UP: Tilsidesættelse altid væsentlig fejl. Forventningsprincippet: UP: Tilsidesættelse altid en væsentlig mangel Magtfordrejningslæren: UP: Afgørelsen er ugyldig hvis man har inddraget usaglige hensyn U: Hvis både saglige og usaglige hensyn – kan efter en konkret væsentlighedsvurdering opretholdes, hvis de usaglige hensyn tages ud. Lighedsgrundsætningen: HR: Tilsidesættelse formentlig væsentlig U: Kan forekomme, at de saglige hensyn efter en konkret væsentlighedsvurdering kan bære afgørelsen (som ved MF). Pligtmæssigt skøn: Normalt en væsentlig mangel

Question 36

Andre forhold relateret til afgørelsens indhold

Answer 36

Faktisk vildfarelse hos forvaltningsmyndigheden UP: Kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Question 37

Tertiære momenter

Answer 37

Selvom en afgørelse er behæftet med en væsentlig retlig mangel, kan der være tertiære momenter, der afgørende taler imod ugyldighed, såsom: ― Borgerens berettigede forventninger (forventningsprincippet) ― Hensynet til at undgå et samfundsmæssigt værdispild ― Hensynet til retshåndhævelse eller værdispild  hvad vejer tungest ― Passivitet fra adressatens eller forvaltningens side ― Dette kan tale for, at afgørelsen bliver stående som ugyldig ― Adressaten eller myndigheden har begået fejl ― Hensynet til andre parter ― Tidsforløbet ― Hvor åbenbar eller grov, manglen er U 1887.640 H – Læbælte-dommen

Question 38

U 1887.640 H – Læbælte-dommen

Answer 38

En købmand fik i 1862 næringsbevis til at drive forretning uden for Hillerød, da man troede, ejendommen lå uden for den beskyttelseszone, som købstadsloven opstillede. Senere viste det sig, at butikken lå 75 meter inden for zonen. Myndighederne erklærede tilladelsen ugyldig. Højesteret erklærede imidlertid ikke næringsbeviset for ugyldigt på grund af en række tertiære momenter. -Borgeren havde haft en berettiget forventning -Han var i god tro -Han havde drevet virksomheden i årevis uden indsigelse -Fejlen skyldtes forvaltningen selv Illustration: Sagen viser, at selv en materiel retlig mangel (manglende opfyldelse af afstandskrav) ikke nødvendigvis fører til ugyldighed, hvis stærke tertiære hensyn taler imod – især beskyttelse af borgerens tillid og god tro.

Question 39

Nullitet

Answer 39

-Behæftet med en åbenbar eller grov mangel -Altså det er ikke nødvendigt at gå ind og annullere den, da afgørelsen aldrig har haft et retligt indhold

Question 40

Anfægtelig

Answer 40

-En ugyldig afgørelse er normalt blot anfægtelig. Hvad betyder det? -Den er betinget af at en autoriseret myndighed siger at den er ugyldig og ikke fælder alligevel -Står ved magt indtil en instans går ind og siger, at den er ugyldig

Question 41

Et eksempel på at en væsentlig retlig mangel ikke føre til ugyldighed (U 2004.1849 H - Bilka I & U 2011.1712 H - Bilka II)

Answer 41

U 2004.1849 H – Bilka I Horsens Kommune gav tilladelse til opførelse af Bilka i strid med lokalplanen, bl.a. ved at udelade krav om flere butikker og randbebyggelse. Naturklagenævnet godkendte dispensationen, men Højesteret fandt, at projektet stred mod lokalplanens principper, og at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere. 👉 Afgørelsen var ugyldig. U 2011.1712 H – Bilka II I stedet for fysisk lovliggørelse ændrede myndighederne plangrundlaget for at gøre byggeriet lovligt. Højesteret accepterede dette som retlig lovliggørelse og lagde vægt på gode tro og værdispild.

Question 42

U 2001.1941 – Tilladelse til frivillig momsregistrering

Answer 42

Told- og Skat gav en tilladelse uden hjemmel. I stedet for at erklære afgørelsen ugyldig, vurderede domstolene, at den var gyldig, men kunne tilbagekaldes med fremadrettet virkning efter tilbagekaldelseslæren. Sagen viser, at domstolene valgte tilbagekaldelse frem for ugyldighed, selv ved hjemmelsmangel – og understreger, hvor vigtigt det er at vælge den rigtige retlige kvalifikation fra starten. Dog havde vi valgt ugyldighedslæren, idet manglende hjemmel er en væsentlig retlig mangel, hvorfor afgørelsen skal gøre ugyldig og ikke tilbagekaldes

Question 42

Begrebet tilbagekaldelse

Answer 42

Det forhold, at en forvaltningsmyndighed eller en overordnet myndighed på eget initiativ omgør en gyldig afgørelse. -Det forhold, at en forvaltningsmyndighed på eget initiativ ophæver sin egen gyldige afgørelse. -Beror på et skøn -Kernen i tilbagekaldelseslæren er tilbagekaldelse til ugunst (til skade) for adressaten -Tilbagekaldelse kommer på tale, når forholdene har ændret sig -F.eks. hvis man har fået tilladelse til brug af et stof, som viser sig at være mere skadeligt end man troede Afvejning: Offentliges interesser ctr. borgerens berettiget forventninger. Vigtigt at sondre hvor vi skal placere os, se U 2001.1941 – Tilladelse til frivillig momsregistrering

Question 43

Hjemmel for tilbagekaldelse

Answer 43

Efter en almindelig uskreven retsgrundsætning har forvaltningen ret til – på visse betingelser – at tilbage- kalde egne ellers gyldige afgørelser -Men det betyder altså ikke, at der er fri adgang til at tilbagekalde afgørelser -Der skal foretages en afvejning som tidligere benævnt -Forudsat hjemmel ➔ Hvis man har fået en tilladelse, kan man ikke forvente den står ved magt til evig tid – der kan opstå ny viden, nye omstændigheder som ændrer situationen Findes i tilbagekaldelseslæren og i nogle love!

Question 44

Retsgrundsætninger om tilbagekaldelse

Answer 44

Tilbagekaldelse fordrer en afvejning af to hensyn over for hinanden: -På den ene side ➔ Det offentliges interesser, der taler for tilbagekaldelse. -På den anden side ➔ Borgerens berettigede forventning om, at afgørelsen består.

Question 45

Forventningsprincippet

Answer 45

Indebærer, at forvaltningen ikke frit kan ændre en beslutning, når den først er bekendtgjort overfor borgeren. Borgeren har kunne nå at indrette sig efter afgørelsen og tilladelsen, end hvis han bare fik et afslag fra starten af.

Question 46

Proportionalitetsprincippet

Answer 46

To led – hvilke? -Nødvendigt -Forholdsmæssighedskravet Forpligter forvaltningen til at overveje, om indgrebet (tilbagekaldelsen) er nødvendigt, og om mindre indgribende midler end (fuldstændig) tilbagekaldelse er tilstrækkelige til at tilgodese de hensyn, der taler for omgørelse (eller bare tilbagekalde en del af afgørelsen, sætte vilkår).

Question 47

Saglighedskravet

Answer 47

Først og fremmest, er der krav om saglig grund for tilbagekaldelse (saglighedskravet) Derudover er tilbagekaldelsesgrunde inddelt i 3 kategorier (stærk – mellem – svag) Skal altid foretages en konkret vurdering om tilbagekaldelses kan finde sted Stærk: o Hensyn til liv og helbred o Statens sikkerhed o Opretholdelse af ro og orden ➔ Opretholdelse af ro og orden i gaderne i forbindelse med nattelivet. ➔ Tungvejende hensyn (giver næsten altid adgang til tilbagekaldelse) Svag: o Det offentliges økonomi o Nogle administrative hensyn o Sikring af lighed og konsekvens i forvaltningen ➔ Hensyn, der ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde tilbagekaldelse i hvert fald ikke til ugunst for adressaten. Mellem: o Privatøkonomi o Andre enkeltpersoners interesser o Almindelige udenrigspolitiske interesser ➔ Hensyn, der af og til vil kunne begrunde en tilbagekaldelse til ugunst for adressaten, men ud fra en konkret vurdering kan falde ud til begge sider.

Question 48

Tilbagekaldelsesindgrebets intensitet

Answer 48

Jo mere tilbagekaldelsen griber ind i borgernes retsforhold, jo mere tungtvejende må begrundelsen for tilbagekaldelsen være.

Question 49

Forhold, der har betydning for tilbagekaldelsesadgangen Nye faktiske oplysninger vs. omvurdering af oplysninger

Answer 49

Omvurdering af oplysninger: Nej, til tilbagekaldelse (medmindre: stærk tilbagekaldelsesgrund) -Det handler om, at det forekommer mere eller mindre vilkårligt og bare omvurdere en afgørelse – det giver ikke mening at gøre. Nye faktiske oplysninger: ➔ Ja, til dels – i hvert fald en videregående adgang. -Hensyn til adressatens berettigede forventninger ➔ Krav om afvejning heraf. Hvis der forligger nye faktiske oplysninger er adgangen til at tilbagekalde videregående. U 1993.835 H – Jack O’Lanterns natbevilling tilbagekaldes

Question 50

U 1993.835 H – Jack O’Lanterns natbevilling tilbagekaldes

Answer 50

En restauration fik tilbagekaldt sin natbevilling (åbent til kl. 05) og måtte fremover lukke kl. 02. Tilbagekaldelsen blev begrundet i mange klager fra naboer om støj, uro og hærværk – forhold, som først opstod efter bevillingen var givet. Højesteret fandt, at der var tale om nye faktiske forhold, som ikke kunne forudses, og at det ikke havde betydning, om restauratøren havde forsømt noget. Der blev foretaget en afvejning mellem forventningsbeskyttelse og hensynet til ro og orden, og resultatet blev, at tilbagekaldelsen var gyldig. Illustration: Hvis der foreligger nye faktiske oplysninger, er adgangen til tilbagekaldelse videregående, også selvom afgørelsen griber ind i erhverv. Sagen illustrerer en stærk tilbagekaldelsesgrund og korrekt brug af tilbagekaldelseslæren.

Question 51

Nye retlige forhold

Answer 51

Ændringer i retlige forhold efter udstedelsen af oprindelige forvaltningsakt kan også danne grundlag for tilbagekaldelse. Fx kan en ny lov indeholde regler om tilbagekaldelse af tidligere forvaltningsakter. Hvis nye lovgivning ikke forholder sig til spørgsmålet om tilbagekaldelse af allerede udstedte forvaltningsakter gælder følgende: -Som udgangspunkt kan allerede udstedte forvaltningsakter ikke tilbagekaldes -Altså bare fordi der er kommet nogle nye regler, betyder det ikke at der kan tilbagekaldes -Ej adgang til tilbagekaldelse til ugunst blot under henvisning til, at der nu foreligger andre regler, der ikke indeholder hjemmel til udstedelse af tilsvarende retsakter.

Question 52

Hvad hvis den fortolkning af loven som myndighederne har lagt til grund for afgørelse, efterfølgende tilsidesættes af domstolene? Skal der da ske tilbagekaldelse?

Answer 52

Ikke spørgsmål om tilbagekaldelse, men spørgsmål om ugyldighed

Question 53

Partsforhold og partslignende forhold

Answer 53

Partsforhold: Situationer, hvor en myndighed træffer afgørelse i en tvist ml. to borgere med direkte retsvirkning for de pågældende borgere. Fx: fastsættelse af underholdsbidrag og huslejesager Partslignende forhold: Adressaten for afgørelsen står i modsætningsforhold til en mindre eller større kreds af andre interesser. Fx: en miljøgodkendelse til en virksomhed kan medføre støjbelastning af naboer

Question 54

Fejl på adressatens side

Answer 54

Hensynet til berettigede forventninger er mindre, hvis forhold kan bebrejdes adressaten. Grov eller gentagen overtrædelse af vilkår kan danne grundlag for tilbagekaldelse. Hvis direkte svigagtige forhold (f.eks. myndighedens vildfarelse er fremkaldt ved afgivelse af urig- tige oplysninger fortielse fra adressatens side), da normalt ugyldighed, ligesom misbrug af tilladelsen i særlig grad taler for tilbagekaldelse

Question 55

Varsel og frist for tilbagekaldelse

Answer 55

-Varsel mindsker intensiteten i indgrebet. -Varsel har gerne betydning i løbende retsforhold. -Ved varsel eller lang frist tages hensyn til borgers berettigede forventninger. ➔ Ingen fri adgang til tilbagekaldelse med varsel! Hensyn til borgers berettigede forventninger vejer stadig tungt, også selv om der er givet varsel/frist for tilbagekaldelse