7. Folketingets Ombudsmand Flashcards
(53 cards)
Formål og baggrund med FO
FO’s opgave er først og fremmest at behandle sager om respekt for den enkelte borgers rettigheder i forhold til myndighederne
Desuden ønske om supplement til domstolenes prøvelsesret med forvaltningen.
Den konkrete prøvelse vil som regel have en karakter, som minder om den efterprøvelse, der sker ved domstolene.
Han kan også prøve god forvaltningsskik.
FO’s kerneområde
Klager fra borger over for forvaltningsvirksomhed
Fordele med FO
Ingen procesomkostninger og hurtig sagsbehandling
Man behøver ikke være part, altså enhver kan rejse en sag
Ulemper
Han udtalelser er ikke bindende
Hans udtalelser kan først komme efter sagen er afsluttet
Han bestemmer selv hvilke sager han ønsker at tage op
Han kan derfor udforme et mønster ift. Ombudsmandens udtalelser i sager
Retsgrundlag
GRL § 55
Løfteparagraf
Lovgivningsmagten kan ikke begrænse virksomheden på lovsniveu, men LM har et spillerum ift. ombudsmandsloven
Hvilken betydning har det, at institutionen er grundlovsfunderet (hvilken betydning har det at vi har GRL § 55)?
Man kan ikke fjerne institutionen eller begrænse hans kompetence så den ikke kan udfyldes (kan heller ikke kun begrænses til staten) Folketinget kan ikke bare vedtage en lov i morgen om, at Ombudsmanden ikke skal eksistere længere
Hvad indebærer det at FO forfatningsretligt er placeret under Grl. § 3, 1. pkt.?
Den lovgivne magt er hos Folketinget
Ombudsmanden hører ikke under forvaltningsloven, offentlighedsloven mv.
Han overholder dem dog alligevel –> ville være mærkeligt hvis han kommer med udtalelser, men ikke selv overholder dem
Forholdet til Folketinget
Ombudsmanden er personel afhængig men funktionel uafhængig.
Personel afhængig
FO er personelt afhængig af Folketinget:
-Folketinget har kompetence til at vælge + afskedige FO, jf. OMBL §§ 1 og 3
-FO må ikke være medlem af Folketinget + FO skal være kandidat i jura
Hvor lang kan den samlede embedsperiode være?
-§ 1, stk. 2 – 10 år
Funktionel uafhængig
-FO er funktionel uafhængig af Folketinget, jf. OMBL § 10
-LM fastsætter loven ➔ Men de kan ikke give ordre eller påvirke FO’s arbejde
FO er inkompetent i sager af politiske karakter
Uenig med FO’s udtalelse?
Hvis man er uenig med Folketingets Ombudsmands udtalelser, så kan man gå til domstolene (ikke til rekursmyndighederne –> står i § 14 i Ombudsmandsloven), dog skal man have gået igennem systemet først, altså udtømt det nationale retssystem.
Ombudsmanden skal efter ombudsmandsloven afrapportere til Folketinget
Årlig beretning til FT. Beretningen offentliggøres, jf. § 11
Orientere FT’s retsudvalg ved fejl og forsømmelse af større betydning, jf. § 24
Gøre opmærksom på mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser, jf. § 12
Enkelte folketingsmedlemmers adgang til at klage til ombudsmanden
FOB 1973.66 - Boligudvalgets klage
Sagen handler om, hvorvidt Folketingets Boligudvalg kunne få ombudsmanden til at behandle en sag om et cirkulæres hjemmel.
Ombudsmandens hovedpointe:
Tilliden til ombudsmandens politiske neutralitet er afgørende. Ombudsmanden bør derfor ikke inddrages i sager, der allerede er en del af en politisk konflikt eller under politisk behandling i Folketinget.
Dog: Ombudsmanden kan godt tage en sag op, hvis udvalget ikke politisk behandler sagen, og blot vil høre, om ombudsmanden vil tage sagen – så længe det ikke signalerer politisk stillingtagen.
Konklusion:
Sagen er vigtig, fordi den understreger ombudsmandens uafhængighed og rolle som politisk neutral klageinstans.
Kompetence over Folketinget
Ombudsmandslovens § 7, stk. 1: ”Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning…”
Myndigheder: kommuner, nævn og råd mv.
Folketinget og dets organer falder uden for ombudsmandens kompetence, jf. ombudsmandslovens § 7 modsætningsvis.
Ministre
FO’s inkompetence overfor Folketinget betyder, at FO ikke er kompetent med hen- syn til ministres ageren i forhold til Folketinget, fx klager over lovforslag
Samråd
Tidligere kunne han heller ikke behandle et spørgsmål, hvis der var en risiko for, at samrådet havde taget stilling –> han skulle holde sig fra at kigge på sagen så
Nu er samrådene kun af orienterings karakter, og hvis de har taget stilling, så skal han informeres/gøres notat om det.
FOB 2007.109 - specialstyrker
FOB 2007.109 - Specialstyrker
Ombudsmanden afviste at behandle en klage fra to journalister over et afslag på aktindsigt til brug for filmen ”Den hemmelige krig”.
Der var principielt tale om et retligt spørgsmål + alene samråd af orienterende karakter, dog havde den stadig en politisk karakter
Hvorfor afviste ombudsmanden at behandle sagen?
-Hensynet til politiske neutralitet
-Han vægter hensynet til det politiske neutralitet overfor hensynet til at behandle sagen
-Hensynet til politisk neutralitet vægter tungere
Det var ikke samrådsproblematikken der spændte ben for ham, men den politiske karakter
FOB 2012 - Sass Larsen-sagen
Hvad illustrerer sagen om ombudsmandens rolle i sager, hvor der både indgår politik og jura?
I blandede sager, skal ombudsmanden udelukkende skal tage stilling til det juridiske og ikke det politiske. Han må altså gerne tage sagen op, men udelukkende tage stilling til det juridiske
Generelt om kompetence ift. forvaltningen
OMBL § 7, stk. 1: ”Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning…”
-Kompetence svarer principielt til anvendelsesområdet for FVL og OFL.
Ombudsmanden kompetent over for organer, der som en del af den offentlige forvaltning, uanset hvilke funktioner de varetager.
Ombudsmandens kompetence er dog på nogle områder videre og andre områder snævrere end den generelle forvaltningsretlige lovgivning.
-Ex omfattes frihedsberøvedes forhold på private institutioner, hvis dette sker efter afgørelse fra offentlig myndighed mv. (jf. OMBL § 7, stk. 1., 2. pkt.).
Afgrænsning over for private
OMBL § 7, stk. 1, 1. pkt – modsætningsvis ➔ FO har ikke kompetence til at tage sager op af privatretligt grundlag
Institutioner, der er oprettet på privatretligt grundlag, men er undergivet en intensiv offentlig regulering, kan alligevel være omfattet af FO’s kompetence
FOB 1972.82 – Det Danske Hedeselskab
FOB 1972.82 – Det Danske Hedeselskab
Det Danske Hedeselskab kunne ikke betragtes som en offentlig institution
40 % af udgifterne finansieres af det offentlige, ingen medlemmer af repræsentantskabet og kun 3 ud af 9 medlemmer af bestyrelsen udpeget af det offentlige. Ingen offentlig tilsyn med regnskab.
→ Det forhold, at det offentlige gennem tilskud, indflydelse på institutioner og selskaber, der er oprettet på privatretligt grundlag, kan ikke i sig selv føre til fravigelsen af udgangspunktet om, at sådanne institutioner ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning.
Kompetence overfor kommunerne
Udg.pkt.: Kommuner og regioner er omfattet af FO’s kompetence
U: OMBL § 8 ➔ FO skal tage hensyn til særlige vilkår, hvorunder disse myndigheders virke
Altså hensyn til det kommunale selvstyre, som kommunerne har.
FO skal respektere, at kommunalbestyrelsen fordeler deres budget og andre interne forhold
Hvilken betydning har § 8?
Begrænsninger i forhold til prøvelse af sagsbehandlingsregler (FVL, OFL, alm. retsgrundsætninger)?
-Nej, Jus er stadig Jus – ingen begrænsning til de almindelige forvaltningsretlige regler
Begrænsninger i forhold til prøvelsen af skønnet (afvejningen af lovlige hensyn)?
-Ja – Ombudsmanden er lidt mere tilbageholdende her
-Især hvis skønnet beror på noget meget lokalt
-Begrænsninger i forhold til prøvelsen af hensynenes lovlighed?
− Nej. Han prøver det retlige og magtfordrejning
-Begrænsninger i forhold til kommunernes ressourceallokering?
-Ja, her bliver det mere politisk. Der skal meget til før Ombudsmanden kommer herind
Vil FO kunne kritisere fx sagsbehandlingstiden på fx et sygehus (dette vil jo implicit indebære en kritik af ressourceallokeringen?)
-Ja
Ombudsmandens kompetence over for domstole
Ombudsmandslovens § 7, stk. 2: Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke domstolene.
Organer, der utvivlsomt er domstole, er ikke omfattet af ombudsmandens kompetence - inkompetent
Omfatter de almindelige domstole, men også de særdomstole (boligretten, arbejdsretten, rigsretten), som har hjemmel i speciallovgivningen.
Tager ikke stilling til forvaltningsforhold, der er bedømt af domstolene eller forhold, der må forventes pådømt af domstolene, fordi der er anlagt sag
