3. Saglighedskravet og afvejning af lovlige hensyn Flashcards
(32 cards)
Generelt
Saglighedskravet er en af de forvaltningsretlige retsgrundsætninger som regulerer skønnet.
Magtfordrejningslæren er en juridisk princip i forvaltningsretten, der sikrer, at offentlige myndigheder ikke misbruger deres magt eller handler ud fra usaglige hensyn, når de træffer beslutninger.
Sondring mellem skønsudøvelse og retsanvendelse
Retsanvendelse:
Fortolkning: Abstrakt og konkret )
Skønsudøvelse:
Forvaltningens frirum til at udfylde jus, altså ufuldstændige lovbestemmelser: retsfaktum og retsfølgen.
Et vis spillerum for anvendelsesområdet.
Består af 2. led:
1. led: Fastlæggelse af kredsen
-Alle hensynene skal lægges på en vægtskål
- led: Afvejning
-Herefter afvejer vi dem overfor hinanden
Præcise regler
Ofte intet behov for fortolkning udover ordlydsfortolkning
Intet spillerum for forvaltningen
Vage og elastiske vendinger
Ofte behov for fortolkning og en vis udfyldning
Her bliver der tale om en mellemting mellem skøn og retsanvendelse ➔ Der er tale om et bundet skøn hvor forvaltningen skal holde sig inden for
en vis elasticitetsgrænse.
Skøn
forklar om skøn
TML § 34, stk. 2
“Dommere afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år”
Dette er en præcis regel –> intet behov for fortolkning udover ordlydsfortolkning
Kun behov for ordlydsfortolkning
TML § 10
“Tjenestemanden skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”
Dette er vage og elastiske bestemmelser
Behov for fortolkning og udfyldning
TML § 28
“Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel”
Dette er et skøn
Behov for udfyldning ift. hvorfor man kan afskediges
-Ordet ”kan” viser at dette er et skøn
-Skønnet er retsfaktummet
-Retsfølgen er fastlagt, da der står at der afskediges
Magtfordrejningslæren
-Forvaltningen skal lægge vægt på saglige hensyn
-Altså forvaltningen må ikke varetage usaglige hensyn
-De har pligt til at inddrage relevante saglige hensyn i afvejningen (positivt indhold)
-Dette er udviklet gennem retspraksis
-De må ikke plukke saglige hensyn fra forskellige steder
Subjektiv magtfordrejning
Forvaltningens subjektive hensigt (den reelle bagvedliggende hensigt) ved at træffe denne afgørelse.
Eksempel: En kommune nægter en tilladelse, fordi de “ikke kan lide borgeren”
Objektiv magtfordrejning
Vægt på afgørelsens objektive præmisser, ikke den subjektive hensigt
Hvor der foreligger usaglige hensyn, vil der i almindelighed være en formodning imod, at forvaltningsafgørelsen er lovlig – bevisbyrden vendes altså om.
Usagligt hensyn=domstolsprøvelsen bliver intensiveret.
Tages der i dag udgangspunkt i en objektiv eller subjektiv magtfordrejningslære?
UP er at man lægger de objektive hensyn til grund. Pensum afviser ikke helt at anvende den subjektive:
”I nogle tilfælde må det formål, der følges, eller en skjult eller bagvedliggende hensigt således kunne få selvstændig betydning, men overvejende kan domstolsprøvelsens genstand opfattes som værende de hensyn eller præmisser, som forvaltningsafgørelsen bygger på”.
1973.657 H - Vallø Hansen /Omfordelingssagen”, dom om subjektiv magtfordrejning
Et godt eksempel på subjektiv magtfordrejning er Højesterets dom i U 1973.657 H (Vallø Hansen-sagen), hvor Højesteret lagde vægt på, at det reelle formål med ekspropriationen ikke var motorvejsbyggeri – som anført – men at gennemføre en aftalt omfordeling af jord med Vallø Stift. Det er et ulovligt formål, og da det var dette formål, myndigheden i virkeligheden forfulgte, blev afgørelsen anset som ugyldig. Man så altså på myndighedens skjulte hensigt – og det er netop kendetegnet ved subjektiv magtfordrejning.
Der har været kritik af denne tilgang – fx fra Spleth – som foreslog, at domstolen i stedet burde have vurderet objektivt. De skulle have sagt, at der ikke var tilstrækkelig offentlig interesse i at bygge denne motorvej.
Domstolsprøvelse
Hvis forvaltningen inddrager et usagligt hensyn, antager domstolene, at afgørelsen er ugyldig.
Myndigheden skal nu bevise, at afgørelsen kunne være truffet sagligt alligevel (omvendt bevisbyrde)
Hvor der foreligger et usaglig hensyn, vil domstolsprøvelsen blive intensiveret. Domstolene kigger på præmisserne, der er blevet lagt til grund – hvilke har de inddraget og hvilke har ikke inddraget (tager ikke stilling til selve afvejningen)
Grundsætningens anvendelsesområde
Hvor finder grundsætningen anvendelse?
1. Konkrete forvaltningsakter, myndighedsudøvelse
-Typiske anvendelsesområde for magtfordrejningslæren
- Anordninger
-Anordning skal være baseret på saglige hensyn - Faktiske forvaltningsvirksomhed
-Ved kontakt til patienter og klienter
-undervisning, rådgivning, mv.
-befinder sig på et sygehus eller biblioteker - Offentlig virksomhed af privatretlig karakter
-Hvis en kommune driver virksomhed mod betaling ➔ Er der et krav om, at de skal varetage saglige hensyn i form af virksomheden.
-U 1929.452 H - Gaslukningen - Forholdet mellem den offentlige arbejdsgiver og den ansatte
-Dobbelt retsgrundlag - Grundsætningen om magtfordrejning – men også underlagt alm. retsgrundsætninger - Råden over fast ejendom
Alm. forvaltningsretlige princippet finder anvendelse her.
U 1929.452 H - Gaslukningen
Ikke nægte levering af el og gas som tvangsmiddel for inddrivelse af skatterestancer.
-Borgeren skyldte kommunen penge, og kommunen lukkede så gassen og el for borgeren. Højesteret sagde, at dette ikke var i orden.
-Dette var et usagligt hensyn ift. borgeren
Formålet med specialitetsprincipperne
Hjælpemiddel til finde ud af, hvad der er sagligt.
Principperne giver et udgangspunkt, når det skal afgøres om et hensyn er sagligt/usagligt.
Specialitetsprincipperne anvendes, hvor man ved fortolkning kan konstatere, at et inddraget hensyn adskiller sig klart fra lovens formål.
Ligger det varetagne hensyn i grænseområdet af lovens formål, er det vanskeligere med rimelig sikkerhed at konstatere, om der foreligger et ulovligt hensyn.
Det organisatoriske specialitetsprincip
En forvaltningsmyndighed må ikke varetage hensyn, der skal varetages af en anden forvaltningsmyndighed
Tankegangen er, at enhver myndighed er sat til at varetage forskellige hensyn, og der må ikke ske en sammenblanding af disse.
Det materielle specialitetsprincip
Forvaltningen varetager flere forskellige områder, og blander disse sammen.
-Eksempel: U 1929.425 H - Gaslukningen
Her skete der en sammenblanding af hensyn
Hvor håndfast skal disse specialitetsprincipper anvendes?
For specialitetsprincipper:
-Hver forvaltningsmyndighed er sat til at varetage visse hensyn på et område, hvor netop den myndighed har sagkundskab
-Ikke sammenblande hensyn
-Forvaltningen må ikke plukke hensyn her og der
Imod specialitetsprincipper
-Hindrer helhedssyn/helhedstænkning, hvis andre hensyn ikke kan inddrages.
-Helhedssyn ex. på miljøområde og socialområde
-Hertil kommer, at hensyn/formål ofte vil overlappe, så principper kan være svære at håndtere
-Samtidig kan det være svært at finde præcise formål med forskellige bestemmelser.
FOB 1975.448 - Det nedbrændte sommerhus
Amtsråd giver som zonelovsmyndighed afslag på genopførelse af nedbrændt sommerhus bl.a. fordi brandafstandsbestemmelser ville hindre bebyggelse af et træhus af acceptabel størrelse.
FO:
Kommunen brugte byggesagsbehandlingen til at varetage naturhensyn, som lå uden for formålet med byplanloven.
Omhandler det materielle specialitetsprincip, da det er en sammenblanding af forskellige hensyn - hvilket ikke er lovligt
U 1993.835 H – Jack O’Lanterns natbevilling tilbagekaldes
Efter megen uro tilbagekaldes natbevilling af politimester (nu kun åbent til kl. 2 i stedet for til kl. 5).
Sagsøger anfører blandt andet, at der foreligger en krænkelse af et af specialitetsprincipperne, idet politimester ved administration af restaurationslovgivningen har varetaget politimæssige hensyn til ro og orden, som burde være varetaget på anden vis eks. gennem øget patruljering.
HR: stadfæster LR; Tilbagekaldelsen skete med hjemmel i restaurationsloven, og formålet var at opretholde ro og orden – et hensyn, som netop er en del af lovens formål.
Hvilket specialitetsprincip?
- Det materielle specialitetsprincip, dog krænkede der ikke
U 2010.570 - Omlægning af ledninger under vejbro
Sagen handlede om, at Stenløse Kommune i forbindelse med byggeri på Toppevad Bro tog hensyn til natur og dyreliv. Normalt varetages sådanne hensyn af vandløbsmyndigheden (Frederiksborg Amt), og spørgsmålet var derfor, om kommunen gik uden for sit kompetenceområde.
Højesteret fastslog, at kommunen handlede inden for vejloven og varetog formål, der var relevante for vejmyndigheden, fx at afbøde vejens indgreb i omgivelserne. Det var uden betydning, at de samme hensyn normalt også varetages af en anden myndighed, så længe kommunen holdt sig til sin egen lovgivning og opgave.
Dommen illustrerer det organisatoriske specialitetsprincip: En myndighed må ikke handle på en anden myndigheds område, men den må godt varetage overlappende hensyn (f.eks. miljø her), hvis det sker inden for dens eget hjemmelsgrundlag.
U 1982.892 V - Omfartsvejen
Sagen handlede om, at en kommune eksproprierede jord til anlæggelsen af en omfartsvej. Ud over jorden til selve vejen eksproprierede kommunen også to ekstra arealer, som vejen havde afskåret fra resten af en landbrugsejendom. Begrundelsen var, at trafik med landbrugsmaskiner mellem de afskårne arealer og hovedarealet udgjorde en færdselsmæssig risiko.
Vestre Landsret fandt, at ekspropriation af sådanne afskårne arealer ikke havde hjemmel i vejloven, som kun giver adgang til ekspropriation til selve vejanlægget og nødvendige supplerende tiltag. Der var hverken støtte i lovens ordlyd eller forarbejder for at varetage generelle færdselsmæssige hensyn af den type, kommunen påberåbte.
Dommen illustrerer en krænkelse af det organisatoriske specialitetsprincip, fordi kommunen anvendte sin myndighed som vejmyndighed til at varetage hensyn, som lå uden for dens kompetenceområde.
