12. Kompetence og habilitet Flashcards
(28 cards)
Kompetence
Kompetent myndighed = myndighed kan træffe en given afgørelse - har den retlige beføjelse
Henviser ikke til om en myndighed er kvalificeret.
Ofte tillagt kompetence for sikre, at den, der træffer afgørelsen, har den fornødne sagkundskab
Kompetence ctr. Hjemmel
Hjemmel: Om der kan træffes en afgørelse
Kompetence: hvem der kan træffe afgørelse
Former for kompetencefordeling
1) Saglig kompetence:
-Begrænset til sagens forhold
2) Stedlig kompetence:
Decentraliseret: magten er lagt ud til ikke lokale beslutningstagere, kommuner - udenfor det statslige hiearki
Dekoncentreret: lagt ud til lokale beslutningstagere: politikreds
3) Funktionel kompetence:
Fx. kun kompetence til at tage stilling til bestemte aspekter af en sag (fx. retlige spørgsmål)
-God hvis myndigheden kun har begrænset sagkundskab
Afgørelse af kompetencespørgsmålet
UP: fremgår kompetence af loven
Tvivlsspørgsmål må som udgangspunkt løses ved lovfortolkning
Delegation
Udtryk for det forhold at en myndighed overlader sin kompetence til en anden myndighed
Intern: Kompetencen overlades til andre personer eller organer inden for myndigheden
Ekstern: Kompetencen overlades til andre myndigheder eller private
Hvad er originær kompetence
Originær kompetence er givet ved lov eller grundlov
Intern delegation i hierarkisk styrede organer
De tilfælde hvor chefen for en myndighed, fx en minister, som besidder kompetencen, overlader afgørelser til en af sine underordnede - retssædvane
Hvis vigtig sag = % delegation
Intern delegation for kollegialt sammensatte organer
Afgørelser der skal træffes i møde
Konkret hjemmel til delegation til et specifikt organ
Delegationsforbud
KSL § 40 stk. 2. – Hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen og ej kan delegeres.
Indirekte delegationsforbud
Kan forekomme ved at en given bestemmelse specifikt angiver den kompetente myndighed, fx kommunalbestyrelsen
Delegation til formand
-Spørgsmål om delegation må ikke forveksles med lovbestemte kompetencer for formanden (fx KSL § 31)
-Kræver enstemmighed ➔ Hvis man skal overlade noget til en formand, skal der være enstemmighed
-Skal være sagligt begrundet, fx praktiske hensyn ➔ Saglig begrundelse for at overlade til formanden – praktiske årsager kan fx være at formanden er jurist så ved erstatningssager osv.
Delegation til udvalg
Man kan delegere til udvalg fx kommunalbestyrelsen kan delegere til nævn
Kriterier for delegation:
-Saglig begrundelse.
-Sagens vigtighed
-indgribende over for borgerne? ➔ disse elementer vil tale imod muligheden for at delegere til udvalg.
Delegation til sekretariat
Der må i dag antages at være en meget vid adgang til delegation af afgørelseskompetencen til den kommunale administration, henset til de meget store antal sager forelagt denne.
Ekstern delegation – adgang
-Mellem myndigheder i et administrativt hierarki (o/u-forhold) adgang til ekstern delegation i medfør af en retssædvane
-Ellers kræver delegation af afgørelseskompetence normalt lovhjemmel
-Relativt vid adgang til overladelse af opgaver i form af faktisk forvaltningsvirksomhed
Ekstern delegation – retsvirkninger
-Den underordnede myndighed får ret og pligt til at behandle sagen/sagerne
-Den overordnede myndighed har almindelige o/u-beføjelser
-Den underordnede myndigheds afgørelser kan påklages til den overordnede myndighed
Hvorfor er habilitet vigtig
Foreligge habilitet for at sikre, at afgørelsen er materielt rigtig.
Især for at sikre, at afgørelsen ikke er påvirket af uvedkommende hensyn
Sikre at borgeren har tillid til forvaltningen
Hvor findes regler om inhabilitet?
Almindelig habilitet
-Lovgivningen kan stille specifikke krav
-Uskrevne regler supplerer loven
Speciel habilitet
-Forvaltningsloven (FVL)
-Uskrevne regler supplerer FVL, hvor den ikke gælder
Almindelige habilitet
Positive krav:
Krav til helbred, kundskaber m.v. set i forhold til hvervet
Negative krav:
Ej jævnlige eller væsentlige problemer med inhabilitet
Speciel inhabilitet
FVL § 3, stk. 1
Den almindelige regel i nr. 5 – konkretiseret i nr. 1-4
Nr. 1: Egen interesse i sagen (eller er/har været repræsentant)
Nr. 2: Nærstående har interesse i sagen (eller er repræsentant)
Nr. 3: Nær tilknytning til privat selskab m.v., der har interesse i sagen
Nr. 4: To-instans inhabilitet: man kan ikke føre kontrol med sig selv / efterprøve egne afgørelser
FVL § 3, stk. 1, nr. 1-2
Der skal være tale om en særlig personlig eller økonomisk i sagens udfald
Hvem er nærstående efter nr. 2?
-Ved venskab / fjendskab eller andre særlige relationer uden for nr. 2 kan overvejes nr. 5, jf. U 1999.689 Ø (den utro hustru)
U 1999.689 Ø - Den utro hustru
Formanden for en kommunes tekniske udvalg havde i tiden omkring udstedelsen af nogle påbud om fjernelse af kompost fra en landejendom haft et langvarigt intimt forhold til gårdejerens (daværende) ægtefælle.
LR:
forholdet var egnet til at ”vække en sådan tvivl om [formandens] upartiskhed, at han må anses for at have været inhabil, jf. § 3, stk. 1, nr. 5. Det må i den forbindelse tillægges særlig vægt, at faren for, at afgørelser i sagen ville kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, og forestillingerne herom, må anses for større, fordi [formanden] var formand for teknisk udvalg. [Gårdejerens] kendskab til forholdet mellem hans daværende ægtefælle og [formanden] findes ikke at udelukke inhabilitet
FVL § 3, stk. 1, nr. 3
Kun private selskaber m.v. med særlig interesse
-”Ledelsen” eller i øvrigt nær tilknytning
Uden for FVL’s anvendelsesområde
Forud for FVL gjaldt en almindelig retsgrundsætning om speciel inhabilitet, som fortsat kan anvende uden for FVL’s område
-Reglerne om inhabilitet gælder (som FVL i øvrigt) for afgørelsessager, jf. § 2, stk. 1.
Håndtering af og følger af speciel inhabilitet
Den muligvis inhabile skal rejse problemet, jf. FVL § 6, stk. 1, og KSL § 14, stk. 2
Den muligvis inhabile må ikke medvirke ved afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål, jf. FVL § 6, stk. 3
Den inhabile må ikke medvirke ved sagens behandling, jf. FVL § 3, stk. 3, og KSL § 14, stk. 1
Undtagelser i FVL § 4
