2. Fortolkning af forvaltningretlige bestemmelser Flashcards

(40 cards)

1
Q

Indledende om fortolkning

A

Når forvaltningsmyndigheden sidder og træffer afgørelser, at så de afgøre, hvorledes loven skal fortolkes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Fortolkning ctr. udfyldning

A

Fortolkning:
Afdækker reglernes juridiske meningsindhold
-Altså vi sætter os ned og læser loven, formålet med loven, forarbejderne, mv. - ser hvad den betyder

Udfyldning:
Giver reglerne et juridisk meningindhold
-En bestemmelse har hul i jus, som man skal fylder ud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Præcise regler

A

Ofte intet behov for fortolkning udover ordlydsfortolkning

Intet spillerum for forvaltningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Vage og elastiske vendinger

A

Ofte behov for fortolkning og en vis udfyldning

➔ Der er tale om et bundet skøn hvor forvaltningen skal holde sig inden for
en vis elasticitetsgrænse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Skøn

A

Ofte behov for udfyldning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er et skøn?

A

En frihed til at udfylde jus, altså retsfaktum og retsfølgen.
-Retsfaktum er de faktiske betingelser for, at en retsfølgen finder anvendelse. Retsfølge er den juridiske virkning, der følger, hvis disse betingelser er opfyldt. Eksempel: hvis en person kører overfor rødt - så skal de betale en bøde

Består af 2. led:
1. led: Fastlæggelse af kredsen
-Alle hensynene skal lægges på en vægtskål –> sker ud fra saglige hensyn (loven, forarbejder)

  1. led: Afvejning af de lovlige hensyn
    -Herefter afvejer vi dem overfor hinanden (skøn)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

TML § 34, stk. 2
“Dommere afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år”

A

Dette er en præcis regel –> intet behov for fortolkning udover ordlydsfortolkning

Kun behov for ordlydsfortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

TML § 10
“Tjenestemanden skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”

A

Dette er vage og elastiske bestemmelser

Behov for fortolkning og udfyldning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

TML § 28
“Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel”

A

Dette er et skøn

Behov for udfyldning ift. hvorfor man kan afskediges
-Ordet ”kan” viser at dette er et skøn
-Skønnet er retsfaktummet
-Retsfølgen er fastlagt, da der står at der afskediges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Abstrakt fortolkning ctr. konkret subsumption

A

Fortolkning kan bestå i en abstrakt fortolkning eller konkret subsumption.

Abstrakt fortolkning:
Fastlæggelse af den pågældende lovbestemmelses generelle indhold.
-Altså hvad er det helt præcis den her lov siger eller går ud på
-Vi kigger på jus

Konkret fortolkning:
Vurdering af, om sagens fakta kan henføres under lovreglen.
-Altså har jeg opfyldt alle de retlige betingelser
-Du “putter fakta ind i reglen” og ser, om den passer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Fortolkningssubjekter - hvem fortolker?

A
  1. Forvaltningsmyndigheden
  2. Ombudsmanden (af egen drift eller efter klage)
  3. Domstolene. Hvor står det?
    -Domstolsprøvelse, jf. GRL § 63
    -Domstolenes fortolkningsstil spiller derfor en væsentlig rolle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Fortolkningsfaktorer

A

Nedenstående er de forskellige fortolkningsfaktorer, som vi kan benytte til at fortolke en regel. Man starter i ordlyden og kører ned til formålet forarbejderne mv.

  1. Ordlyd
  2. Formål
  3. Forarbejder
  4. Retspraksis (og ombudsmandens praksis)
    -Retspraksis er bindende
    -Ombudsmandens praksis er ikke bindende (vejl)
  5. Interne regler (administrativ praksis, cirkulærer, vejledninger mv.)
  6. Reale hensyn
    -Hensynet til borgernes retsbeskyttelse
  7. Folkeretlige forpligtelser
    -EMRK
    -EU-retten
    -FN og NATO
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Afvejningen af fortolkning

A

Fortolkning er ofte en afvejning af de forskellige fortolkningsfaktorer:
- Hvor klar er bestemmelsens ordlyd?
- Hvor tungtvejende er motiver/formål?
- Hvor langvarig/klar er adm. praksis?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fortolkningsmetode
Objektiv ctr. subjektiv

A

Objektiv formålsfortolkning:
-Ordlydsfortolkning –> man ser på ordlyden af bestemmelsen
-Hovedvægten lægges på den naturlige sproglige forståelse af loven
-Som oftest afgørende hvor ordlyd ikke giver anledning til tvivl, og ingen andre væsentlige fortolkningsfaktorer trækker i modsat i retning.

Subjektiv formålsfortolkning:
-Motivfortolkning –> Vægt på reglernes motiver/forarbejder
-Alle dokumenter ved indgåelse af loven
-Findes Karnov, Retsinformation
-Motivfortolkning har ofte stor betydning ved fortolkningstvivl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Formålsfortolkning (teleologisk fortolkning)

A

Vi kigger på, hvad er formålet overhovedet med disse regler?
Delvist sammenfaldende med motivfortolkning, men inddragelse af flere faktorer, herunder motiver, formålsparagraffer, sammenhængen i regelkomplekset mv.
-Spiller relativt stor rolle ved fortolkningen af forvaltningsretlige regler
-Tilbageholdenhed hvor klar ordlyd fraviger
-Tilbageholdenhed ved skærpet hjemmelskrav

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Indskrænkende, udvidende og præciserende fortolkning

A

Hvad er præciserende fortolkning?
-Når vi læser bestemmelsen, så giver den flere fortolkningsmuligheder

Hvad er udvidende fortolkning?
-Når man anvender en retsregel på et tilfælde, som ikke er dækket af ordlyden

Hvad er indskrænkende fortolkning?
-Når man undlader at anvende en retsregel på et tilfælde, som egentligt er dækket af ordlyden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

U 1990.808 Ø - % udvidet fortolkning

A

Landsretten afviser den udvidet fortolkning.

Retsfølgen er frihedsberøvelse, hvilket er et stort indgreb i borgernes retsforhold.

18
Q

Analogi

A

To tilfælde der ligner hinanden lidt, man anvender reglen på den situation, der egentligt falder uden for ordlyden

19
Q

Modsætningsslutning

A

Man anvender bestemmelsen til at beslutte det modsatte som loven viser

20
Q

U 1993.547 – Containerdommen

A

Sagen handlede om en person, der havde stillet to containere op på sin ejendom -uden at indhente byggetilladelse. Spørgsmålet var, om containerne kunne anses som “bebyggelse” i planlovens og landzonelovens forstand, og dermed krævede tilladelse.

Vestre Landsret fandt, at containerne fungerede som bebyggelse, fordi de havde varigt ophold på grunden og blev anvendt som bolig og til opbevaring. Retten lagde vægt på lovens formål: at regulere fysiske ændringer i landskabet. Containerne havde en vis varighed og påvirkede omgivelserne på samme måde som traditionel bebyggelse.

Retten anvendte en udvidende fortolkning og analogi med henvisning til, at forholdet “ganske må ligestilles” med det omhandlede i loven, jf. straffelovens § 1 om hjemmel til straf.

21
Q

Traktatmæssige forpligtelser

A

Fortolkningsreglen: Ved fortolkningstvivl fortolkes danske regler så vidt muligt i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser

Formodningsreglen: Ved national regel, hvis ordlyd utvetydig er i strid med internationale forpligtelser, ”formoder” man i almindelighed, at det ikke har været lovgivers hensigt at handle i strid med internationale forpligtelser.

EU: Hvor en national myndighed administrerer direkte på baggrund af fællesskabsretten el. hvor national ret hviler på en fællesskabsregel, undergives myndighedens kompetence den fællesskabsretlige fortolkning

EMRK: Inkorporeret ved lov i 1992 og er derfor en del af dansk ret

22
Q

Fortolkningsprincipper

A
  1. Lex superior
    -Højere lov går forud for lavere love
  2. Lex specialis
    -Specielle love går forud for generelle love
  3. Lex posterior
    -Nyere love går forud for ældre love
23
Q

Er lærebøger retskilder?

A

Nej. De bruges til formidlende faktorer - intet at støtte ret på.

24
Q

Hvad er forskellen på en fortolkningsfaktor og en retskilde?

A

Selve retskilden er der hvor loven støtter ret på
-Retligt bindende

Fortolkning bruger vi til at finde ud af, hvad der er retligt bindende

25
Ordlyd
-Det almindelige udgangspunkt -Ordlyden er afgørende, når dens forståelse ikke giver anledning til tvivl og ingen andre væsentlige fortolkningsfaktorer trækker i modsat retning. U 1980.566 H – Ægtefællers underskudsoverførsel og U 2007.2076 H – Orlovssagen laver en ordlydsfortolkning
26
U 1980.566 H – Ægtefællers underskudsoverførsel
Sagen handlede om, hvorvidt en ægtefælle kunne fremføre sin mands underskud til fradrag efter hans konkurs. Ifølge ligningslovens § 15 om sambeskatning kunne underskud normalt overføres mellem ægtefæller. Skattemyndighederne nægtede fradrag og indfortolkede en begrænsning: underskud kunne ikke overføres, hvis den ene ægtefælle havde undladt at betale sine kreditorer. Højesteret afviste skattemyndighedernes praksis. Den indskrænkende fortolkning havde ingen støtte i lovens ordlyd eller forarbejder, og praksis alene var ikke tilstrækkelig hjemmel. Hustruen fik derfor ret til at bruge underskuddet. Illustere: Dommen viser, at ordlyden er afgørende: Den nærmest liggende forståelse lægges til grund, medmindre vægtige fortolkningsfaktorer taler imod.
27
U 2007.2076 H – Orlovssagen
L sin arbejdsgiver, at han i forbindelse med en forestående adoption ønskede at holde orlov to dage om ugen, hvilket arbejdsgiveren ikke accepterede. Højesteret: Flertal: Lovens ordlyd og forarbejder giver ret til fravær på bestemte ugedage Mindretal: Reglerne er byrdefulde for arbejdsgiver. Fravær på to bestemte ugedage vil være endnu mere byrdefuldt (intensitetssynspunkt). Derfor krav om sikker hjemmel, som ikke ses i hverken ordlyd eller forarbejder. Hvilke fortolkningsfaktorer inddrages i fortolkningen? -Ordlydsfortolkning, forarbejder, formålsfortolkning, udtalelser fra minister Hvad illustrerer dommen om hjemmelskravet -Intensivitet – det er enormt byrdefuldt for arbejdsgiveren at have en medarbejder der kommer som det passer ham – kræve skærpet hjemmelskrav
28
Motiver/forarbejder
Motiverne tillægges ofte vægt, hvor de støtter den mest nærliggende forståelse ud fra ordlyden, eller hvor der er fortolkningstvivl Vægt efter hvilken type motivudtalelse: 1) Sagkyndiges udtalelser betænkninger -Betænkninger anvendes med omhu 2) Lovforslaget med bemærkninger -Stor betydning 3) Forhandlingerne i FT -kun betydning hvis det udtrykker flertallets holding (orlovssagen) 4) Efterarbejder
29
Efter arbejder
-Når lovgiver udtaler sig om loven efter loven er vedtaget -Disse inddrages i fortolkningen -Man skal være lidt varsom med at benytte disse, pga. borgernes retsbeskyttelse -De er ikke trykte, hvorfor trykte lovmotiver er mere brugbar og stiller borgeren i en bedre retsstilling
30
U 2007.2076 H – Orlovssagen
En optiker der ønskede orlov to gange om ugen ➔ Behandlet tidligere Flertallet: -Højesterets flertal anvender ikke-offentliggjorte tilkendegivelser fra beskæftigelsesministeren om, hvorledes ministeriet opfatter loven. Efterarbejder anvendes kun til at underbygge flertallets resultat og har derfor formentlig ikke i sig selv haft en afgørende betydning. Mindretallet: -Højesterets mindretal fandt ikke, at tilkendegivelser (dvs. efterarbejder) kunne medføre en fortolkning af loven, der muliggjorde et så stort indgreb i forhold til arbejdsgiveren.
31
Utrykte lovmotiver
Diskussion om utrykte lovmotiver kan indgå i fortolkningen. -FOB 1977.228: Folketingets Ombudsmand udtaler, at utrykte ministersvar ikke kan tillægges afgørende betydning for fortolkningen. -Hensyn til borgernes retssikkerhed taler imod anvendelse af utrykte lovmotiver. ➔ Vi lægger ikke vægt på utrykte lovmotiver, da man ikke kan se sin retsstilling. Bedst at de er kundgjort, så man kan se sin egen retsstilling -Eksempler fra praksis, hvor utrykte lovmotiver er tillagt vægt Eksempel fra U 2007.2076 H - Orlovssagen: -Højesteret inddrog i sin afgørelse nogle ikke offentliggjorte tilkendegivelser fra beskæftigelsesministeren om, hvorledes ministeriet opfattede loven.
32
U 1976.45 H - Revisordommen
Sagen handlede om, hvorvidt en revisor (A) kunne optages i revisorregistret efter en overgangsbestemmelse i revisorloven. Bestemmelsen gav adgang til optagelse for personer, der efter det fyldte 40. år havde været ansat hos en statsautoriseret revisor i 10 år. A havde ganske vist været ansat i den krævede periode, men havde i de seneste 3–4 år drevet selvstændig revisorvirksomhed. Hovedspørgsmålet i sagen var, om kravet om “at have været ansat” også omfattede personer, der tidligere havde været ansat, men som nu arbejdede selvstændigt. Højesteret fandt, at det ikke var tilfældet, og at A ikke opfyldte betingelsen for optagelse. Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på lovens motiver (forarbejderne), som forklarede, at formålet med kravet om ansættelse var at sikre, at ansøgeren havde løbende faglig kontakt og tilknytning til en statsautoriseret revisor frem til optagelsen. A’s overgang til selvstændig virksomhed betød, at dette formål ikke længere blev opfyldt. Dommen illustrerer tydeligt, hvordan lovmotiver bruges som fortolkningsbidrag, særligt når lovens ordlyd er åben for tvivl. Her førte motiverne til en snævrere fortolkning end ordlyden alene kunne bære.
33
Hvor finder man formålet med loven
Typisk i starten af loven/forarbejderne Spiller en stor betydning for fortolkning
34
U 2008.1182 H – Barselssagen
Sagen angik en kvinde (A), som i første omgang valgte at forlænge sin barselsorlov fra 32 til 46 uger med nedsatte dagpenge. Senere ønskede hun at ændre sin beslutning og i stedet nøjes med 32 uger og få fulde dagpenge. Kommunen afviste med den begrundelse, at hun havde truffet et bindende valg og ikke kunne fortryde. Højesteret gav A medhold. Retten fastslog, at hverken lovens ordlyd, forarbejder eller almindelige forvaltningsretlige grundsætninger udelukker, at en dagpengeberettiget kan ændre sit valg, så længe orloven ikke er afholdt. Retten lagde også vægt på lovens formål om fleksibilitet, som understøttede, at A kunne ændre mening.
35
U 1985.125 H – ”Grillbaren”
Sagen angik, om en kommune lovligt kunne nedlægge forbud mod en smørrebrødsforretning og kiosk, som A havde indrettet i to ejerlejligheder i en beboelsesejendom. Kommunen henviste til kommuneplanlovens § 45, som giver adgang til at forbyde visse erhvervsmæssige aktiviteter, men A gjorde gældende, at hans virksomhed lå inden for rammerne af hidtidig erhvervsbrug. Højesteret fandt, at § 45 ikke klart hjemler forbud mod at udskifte én form for erhverv med en anden i allerede erhvervsmæssigt benyttede lokaler. Der var hverken støtte i ordlyden eller forarbejderne, og den udvidende fortolkning, som kommunen byggede på, kunne ikke accepteres. En så indgribende kompetence måtte kræve klar lovhjemmel fra lovgivningsmagten.
36
Formålsfortolkning
Formålsfortolkning anvendes gerne ved fortolkning af forvaltningsretlige bestemmelser. -Lovens formål tillægges især vægt, hvis loven kun kan opfylde sit formål ved en bestemt fortolkning af en lovbestemmelse, se herom U 2008.1182 H -Hvis formål er i strid med lovens ordlyd (eller hvis ordlyd er klar), så tillægges lovens formål i mindre grad betydning, jf. U 1985.125 H (indgreb i erhvervsmuligheder – handler det om et skærpet hjemmelskrav - tit vil lægge ordlyden til grund)
37
Administrativ praksis (øvrige faktorer)
Forvaltningen har en fast måde at gøre tingene på over en længere periode, så bliver der dannet en administrativ praksis Er domstolene bundet af administrativ praksis? -Nej -Ulemper hvis domstolene er bundet af administrativ praksis -Hvis forvaltningen har udbetalt nogle, beløber til borgere, skal man så indhente disse, hvis domstolene er uenig mv. Administrativ praksis kan fx lægges til grund, bl.a. hvor to forskellige tolkninger har lige meget for sig
38
Friere overvejelser (Reale hensyn)
Hvor de gængse fortolkningsfaktorer ikke giver noget klart svar, inddrages ofte friere overvejelser, fx: Harmoni i retssystemet
39
FOB 1993.315 - Eksamenskaraktererne
-Ombudsmanden fandt ikke, at karaktergivning var omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb, herunder under hensyntagen til praktiske problemer med samtidig begrundelse for karakterer. Meget omfattende ressourcekrævende foranstaltninger på næsten alle uddannelsesområder. -Karakter er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, grundet resursemæssige hensyn
40
Fortolkning af strafbelagte forvaltningsretlige bestemmelser
Når forvaltningen anvender strafsanktioner – fx bøder eller fængsel – gælder der et skærpet krav til hjemmel. Vi sondrer mellem to krav: Strafsanktioneringen: Det skal udtrykkeligt fremgå af loven, at overtrædelse kan straffes. Gerningsindholdet: Det skal være klart beskrevet, hvad der straffes for – altså selve den strafbare handling. Ordensbekendtgørelsen § 3 - gerningsindholdet Ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1 og stk. 2: - strafsanktionen