4. Lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet Flashcards
(26 cards)
Lighedsgrundsætningen
Det væsentligt lige skal behandles lige i retlig henseende, altså lige sager skal behandles lige
-Man må ikke diskriminere ift. race, køn mv.
Indebærer, at offentlige myndigheder skal behandle lige tilfælde ens, medmindre der foreligger saglige og relevante grunde til forskelsbehandling
Der må ikke forekomme usaglige hensyn i forvaltningens afvejning.
Dette er en uskreven regel på lovs niveau
Lighedsgrundsætningen i skreven ret
GRL:
Vi har lidt reguleret i GRL, men ikke en abstrakt generel lighedsgrundsætning direkte i GRL.
Hvilken betydning har det, at vi ikke har dette?
- LM har større frihed til at forskelsbehandle
Der er kun specifikke lighedsbestemmelser, fx:
GRL § 70: Ingen forskelsbehandling pga. religion
Almindelige love:
-Mange lovbestemmelser om ligestilling mellem mænd og kvinder, diskriminationsforbud pga. race, religion
-Fx. lov om lige løn til mænd og kvinder og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Lighedsgrundsætningen i uskreven ret
Def.: Det væsentligt lige skal behandles lige i retlig henseende
I orden at gøre forskel, hvor saglig grund hertil.
Dog obs på magtfordrejning: Der må ikke inddrages usaglige hensyn.
Lighedsgrundsætningen: Ingen saglig grund til at forskelsbehandle de private skoler
-U 1993.727/2 – Skolemælken
-U 1993.727/2 – Skolemælken
Faktum:
Københavns Kommune (KK) havde i henhold til lov om offentlig bespisning givet gratis skolemælk til elever i både private samt kommunale skoler.
På grund af besparelser samt nogle administrative hensyn, ophørte KK med at levere gratis skole- mælk til private skoler, men fortsatte med levering til kommunale skoler.
Spørgsmål: Har KK ret til at stoppe sin levering af mælk til private skoler?
Landsretten:
-Landsretten finder, at der hverken i lov om offentlig bespisning eller dens forarbejder er grundlag for at antage, at ikke både privatskoler og kommunale skoler er omfattet af loven – og derved retten til levering af gratis skolemælk.
-Med henvisning til lighedsprincippet finder landsretten derfor, at KK var forpligtet til at levere gratis skolemælk til privatskoler, hvis der altså også blev leveret gratis skolemælk til kommunale skoler.
-Derudover finder landsretten ikke, at forskelsbehandlingen kan begrundes sagligt, dvs. der var ikke sagligt grundlag for at fravige lighedsgrundsætningen.
Lighedsgrundsætningens betydning for afvejning
Litteraturen har diskuteret om lighedsgrundsætningen har en selvstændig betydning
-Poul Andersen: Lighedsgrundsætningen er overflødig ved siden af magtfordrejning (kun betydning i 1. led)
-Pensum: Lighedsgrundsætningen har også betydning for afvejningen (2. led)
Betydning af sammenligningsgrundlag
Den almindelige lighedsgrundsætning får først betydning, når der foreligger et sammenligningsgrundlag, som et konkret tilfælde kan holdes op i mod
- Konkret forvaltningsafgørelse
- Interne regler
- Forvaltningens praksis
Hvor finder man administrativ praksis?
Offentlige myndigheder har gjort det mere tilgængeligt at finde informationerne online
Generelle praksisændringer
Administrativ praksis er ikke bindende, så den kan godt ændres.
Forvaltningen kan ændre praksis, hvor den pågældende lovgivning tildeler forvaltningen et skøn (f.eks. de rene skønsbestemmelser og i forbindelse med de vage og elastiske bestemmelser)
Hvad hvis den administrative praksis har udviklet sig til en retssædvane?
Nej, ikke mulighed for at ændre.
-Retssædvaner er på lovsniveau
-Et trin højere lov må ikke fravige et trin lavere lov
-Kan kun ændres ved lov
Krav ved ændring af praksis
-Saglig begrundelse
-Skal være i overensstemmelse med loven
-Pligt til at varsle praksisændringen –> hensynet til de berettigets forventninger
-F.eks. har borgerne i længere tid haft en fast praksis, så er det pligt til at varsle det
–> Lighedsgrundsætningen er ikke til hinder for praksisændring, når blot der er tale om en generel ændring, idet regelændringen naturligvis skal være forenelig med loven, sagligt begrundet og overholde de øvrige retsgrundsætninger.
Enkeltstående praksisændringer
Hvis den administrative praksis ikke er ændret, må der ikke forekomme enkeltstående vilkårlige afvigelser fra praksis.
1) enten fordi, at administrativ praksis indgår som en del af domstolenes grundlag for bedømmelse og derfor kan påberåbes af borgerne
-Domstolen støtter administrativ praksis som kan være grundlæggende afgørelse
2) eller fordi, at lighedsgrundsætningen stiller krav til konsekvens i forvaltningens afgørelser, dvs. det væsentligt lige skal behandle lige i retlig henseende
Hvis der er en saglig grund til at afvige, så må man gerne, se nedenstående sager:
-U 2008.70 – Den syge færing
U 2008.70 – Den syge færing
En færing blev behandlet for en sygdom i Danmark med støtte fra det færøske sundhedsvæsen. I 1994 blev behandlingen flyttet til Færøerne, da man mente, at behandlingsniveauet var tilsvarende. Efter to virkningsløse behandlinger bad patienten om at blive sendt til Danmark igen – dette blev afvist, og han måtte betale videre behandling selv.
Østre Landsret lagde vægt på, at der ikke var lovregler om, hvornår patienter skulle henvises til Danmark, men at der forelå en fast administrativ praksis om at sende patienter ud, når den fornødne ekspertise manglede. Da det kunne konstateres, at den nødvendige ekspertise ikke var til stede, og afvisningen ikke var sagligt begrundet, fandt retten, at myndigheden havde fraveget sin egen praksis uden saglig grund.
Landssygehuset blev derfor pålagt at betale patientens behandlingsudgifter.
Illustration:
Dommen viser, at myndigheder er bundet af fast praksis, og at forskelsbehandling kræver saglig grund. Enkeltstående afvigelser uden saglig begrundelse er retsstridige.
Fejlagtige afvigelser fra praksis
Hvis en myndighed tidligere har lavet en eller flere fejl (ubegrundede afvigelser fra praksis), så får borgeren ikke automatisk krav på at få den samme forkerte behandling.
-FOB 1992.222 - Den Danske Forening
FOB 1992.222 - Den Danske Forening
Skatteministeriet nægtede at godkende Den Danske Forening som gaveberettiget, da foreningens bestyrelse var selvsupplerende, hvilket stred mod praksis. Kravet om, at bestyrelsen ikke måtte være selvsupplerende, havde til formål at sikre, at midler blev anvendt til almennyttige formål, og dette kriterium var fulgt i langt de fleste sager.
Selvom der tidligere var givet godkendelse til enkelte foreninger med selvsupplerende bestyrelser (fx Indre Mission), var disse afgivelser ubegrundede fejl. Retten fastslog, at tidligere fejl ikke skaber retskrav for andre – Den Danske Forening kunne derfor ikke støtte ret på lighedsgrundsætningen.
Illustration:
Ubegrundede afvigelser fra praksis skaber ikke ret for andre – myndigheder kan fastholde lovlig praksis, selv om der tidligere er sket fejl.
Kan lighedsbetragtninger begrunde, at en hovedregel tillægges vægt?
Forvaltningen kan vælge at fastholde en hovedregel af hensyn til lighed, selvom der i den konkret sag kunne være saglige grunde til at gøre en undtagelse.
Lighedsprincippet kan dermed fungere som en prioriteringsregel, der vejer tungere end hensynet til individuel tilpasning.
-Der er dog ikke pligt til at følge hovedreglen i alle tilfælde – forvaltningen har et skøn og må afveje hensynet.
FOB 1977.511 – ”Silkeborg Kommunes fortovsanlæg”
FOB 1977.511 – ”Silkeborg Kommunes fortovsanlæg”
Silkeborg Kommune pålagde grundejerne at betale for et fortov anlagt af hensyn til skolevejen. Fordelingen af udgifterne skete efter en fast fordelingsnøgle (facadelængde, grundstørrelse, benyttelse), som kommunen sædvanligt brugte for at sikre lighed mellem borgere i forskellige sager.
Ombudsmanden accepterede, at det er i orden at opstille en vejledende hovedregel (fordelingsnorm) for at sikre ensartethed og forudsigelighed, men understregede, at fordelingen altid skal bero på en konkret vurdering. Der må altså ikke blindt følges hovedreglen, hvis særlige forhold taler for at fravige den.
I denne sag var fortovet primært til gavn for én offentlig institution, og de øvrige grundejeres nytte var begrænset – dette skulle have ført til en anden vægtning af bidraget, hvilket kommunen ikke havde gjort.
Illustration:
En hovedregel kan godt tillægges vægt af hensyn til lighed, men den må kun være vejledende – og konkret skøn må ikke tilsidesættes.
Overblik over egen praksis
Ombudsmanden har udtalt, at myndighederne har et tilstrækkeligt overblik over egen praksis
-Fx i form af et journalsystem, som gør det muligt at finde relevante trufne afgørelser ud fra relativt overordnede, objektive og relevante kriterier
-For at sikre en lighed mellem afgørelserne
Revsbech mener, at det ombudsmandens udtalelser er ”en noget vidtgående brug af lighedsgrundsætningen”
-Han mener at det traditionelt handler om at ikke at forskelsbehandle uden saglig grund – ikke føre et advanceret journalsystem
Sideordnede myndigheders praksis
En forvaltningsmyndighed er ikke bundet af sideordnende myndigheders praksis
Hvad er sideordnede myndigheder?
Myndigheder på samme niveau, f.eks. to kommuner
Men det kan være sagligt relevant at gøre
Dog:
U 2000.1196/2 H – Det ufrivilligt barnløse par
U 2000.1196/2 H – Det ufrivilligt barnløse par
Et barnløst par krævede erstatning for udgifter til privat fertilitetsbehandling, fordi Frederiksborg Amt – i modsætning til andre amter – ikke tilbød kunstig befrugtning til par med uforklaret barnløshed. De mente, at dette var i strid med lighedsgrundsætningen.
Højesteret fastslog, at hver amtskommune frit kunne prioritere inden for sundhedsloven, og at loven ikke fastlagde præcist, hvilke behandlinger der skulle tilbydes. Det var derfor ikke usagligt eller ulovligt, at amtet havde valgt en anden model end de øvrige amter.
Illustration:
Sideordnede myndigheder (fx amter) er ikke forpligtet til at følge hinandens praksis, og lokale forskelle kan godt være lovlige, så længe prioriteringerne er saglige.
Proportionalitetsprincippet
Ved indgreb har forvaltningen gerne et valg mellem flere forskellige reaktioner, i disse situationer skal proportionalitetsbetragtningen inddrages ➔ Den skønsmæssige afvejning er begrænset af et proportionalitetsprincip
Koblingen mellem proportionalitet og lighedsgrundsætning
Beror på det faktum, at begge grundsætninger/principper medvirker til reguleringen af det forvaltningsretlige skøn.
Kan anvendes som supplement til en lighedsgrundsætning ➔ Ses idet
der måske nok foreligger en saglig grund for forskelsbehandling sættes spørgsmålstegn ved om de anførte grunde står i rimeligt forhold til det mål man ønsker at opnå.
Eksempler fra lovgivning
TML § 24, 1.pkt. (disciplinære sanktioner):
Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse (tilsidesættelse af sine pligter) kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige ½ måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation - herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele - eller afsked.
Det er vigtigt, at det er proportionelt hvilken sanktion man får.
Proportionalitetsprincippets indhold
Af proportionalitetsprincippet følger, at forvaltningen er forpligtet til at vælge det mindst indgribende, som er tilstrækkeligt til opnåelse af formålet – sætter grænser for retsfølgen, hvor forvaltningen er overladt et skøn
Et krav om:
-Nødvendighed
-Forholdsmæssighed
-Suppleres af krav om egnethed
Nødvendighed
Indgrebet skal være nødvendigt
Hvis forvaltningen har et valgt mellem flere forskellige typer af indgreb til at opnå et resultat, medfører dette, at myndigheden har pligt til at vælge det mindst indgribende, der er tilstrækkeligt til at opnå formålet.
U 1993.137 H - Hyrevognsbevillingerne
En vognmand overdrog sine biler til sin hustru, men fortsatte med at drive hyrevognsvirksomhed i eget navn og var fortsat registreret som ejer for at opretholde sine bevillinger. Myndighederne tilbagekaldte alle seks bevillinger med det samme, uden at give ham mulighed for at rette op. Vognmanden gjorde gældende, at mindst én af bevillingerne burde opretholdes.
Højesteret fandt, at vognmanden havde foretaget en så grov og bevidst overtrædelse af reglerne, at myndighederne havde ret til at anvende den mest indgribende sanktion (tilbagekaldelse af alle bevillinger) uden først at give påbud eller frist.
Illustration:
Sagen viser, at forvaltningen ikke altid skal vælge det mindst indgribende middel. Hvis borgeren har begået en grov overtrædelse, kan en øjeblikkelig og vidtgående sanktion være lovlig og proportional.
