6. Administrativ rekurs Flashcards

(57 cards)

1
Q

Hvad er administrativ rekurs?

A

Et forvaltningsorgan kontrollerer et andet forvaltningsorgan efter klage.
- F.eks. man er uenig med østjyllandspolitis afgørelse, også klager man til Rigspolitiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Pligt til at behandle sagen?

A

Ja, hvis procesforudsætningerne er opfyldt

Klageberettigelse og klagefrist

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Formålet med rekurs

A

Hovedsageligt retssikkerhed og styring
-Jo flere der kigger på klagen, desto mindre fejl forventer man der forekommer

Retssikkerhed: prøvelse i to instanser – kontrol med faktum, retsregler og skøn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Fordele ved rekurs frem for ombudsmands- eller domstolsbehandling?

A

Domstolen:
Det går tit hurtigere end domstolen, og er billigere

Ombudsmanden:
Fordel; Tager stilling til god forvaltningsskik
Ulempen; Ombudsmanden tager ikke selv sager op, ikke bindende men han kan komme med kritik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forskellige former for administrativ rekurs

A

Tilsyn

Godkendelsesordninger

Vetoordninger

Call-in

Remonstration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Tilsyn

A

Hjemmel til tilsyn –> kommunestyrelsesloven
-Af egen drift (ex officio)
-Legalitetstilsyn (dvs. ikke skøn) ➔ Modsat rekurs – hvor hensigtsmæssigheden kan prøves
-Kommunaltilsyn ➔ Ankestyrelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Godkendelsesordninger

A

En myndighed skal godkende en anden myndigheds beslutning før retlig virkning.

Godkendelse forekommer ikke i så høj grad længere.

Godkendelse erstattet af ordninger om veto i stedet for, fx veto ved lokalplaner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Vetoordninger

A

En myndighed kan nedlægge veto mod en anden myndighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Call-in

A

En forvaltningsmyndighed kan af egen drift overtage behandlingen af en konkret sag.

-Hjemmel i over-/underordnelsesforhold eller ved lov.
Fx styrelse og ministerium

Eksempel: Planlovens § 3, stk. 5, hvor miljøministeren i visse særlige tilfælde kan overtage en kommunes beføjelser efter loven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Remonstration

A

Borger retter henvendelse til myndighed, der har truffet afgørelse i sagen, med henblik på, at sagen genoptages (ændres eller ophæves) til gunst for borger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hjemmel for rekurs

A
  1. Lovhjemlet:
    Adgangen til rekurs kan naturligvis være lovhjemlet

2.Ulovhjemlet:
O/U-forhold (retssædvane)
-Enhver forvaltningsafgørelse kan påklages til en højere forvaltningsmyndighed, i sidste instans vedkommende minister
-U: afskåret ved lov
Altså hvis ikke man er enig i Østjyllandspolitis afgørelse, så klager man til Rigspolitiet, er man stadig ikke enig, så kan man klage til Justitsministeren

  1. Delegation:
    -Ved ekstern delegation er der rekurs til den delegerende myndighed.
    -Ved sideordnet (kommuner) eller intern delegation er der som udgangspunkt ingen rekurs, medmindre andet følger af loven.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

FOB 1988.299 - Familieretsdirektoratets direkte referat

A

Sagen handler om, hvordan man i Justitsministeriet havde organiseret sagsbehandlingen i familieretlige sager:

Mindre vigtige sager blev behandlet af Familieretsdirektoratet som en intern del af departementet → altså som intern delegation → derfor: ingen rekurs.

Vigtige sager blev behandlet i et over/underordnelsesforhold → altså ekstern delegation → derfor: rekurs til ministeriet.

Illustration:
Rekurs er ikke relevant ved intern delegation, men kan opstå ved ekstern delegation.
Ordningen viser også, at rekurs typisk kun er meningsfuld i betydningsfulde sager, hvilket understreger rekursens retssikkerhedsmæssige funktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Er der ulovbestemt rekursadgang fra fx kommune til minister?

A

Nej, dette kræver lovhjemmel.

Hensynet til forvaltningshierarkiets afgrænsning og legalitetsprincippet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Er der ulovbestemt rekursadgang fra et råd/nævn til en minister?

A

Nej, dette kræver lovhjemmel.

Hensynet til forvaltningshierarkiets afgrænsning og legalitetsprincippet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kan påklages?

A

Generelt: Man kan påklage en konkret afgørelse

Konkrete afgørelser (forvaltningsakter)
― Denne kan man påklage

Generelle retsakter?
― Beror på en fortolkning af loven
― Denne kan man påklage

― Procesledende beslutninger (sagsbehandling)?
― Partshøring
― Denne kan man ikke påklage

― Afvisning?
― Denne kan man påklage

― Passivitet?
― Denne kan påklages

― Forhåndsbesked?
― Vejledende kan ikke påklages
― Konkrete kan påklages

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvorfor kan man ikke påklage partshøring?

A

En partshøring ændrer ikke noget i sig selv – det er ikke en afgørelse, men bare en del af sagsforberedelsen.

Det er proces, ikke en afgørelse. Men fejl i partshøring kan give ugyldighed, og det kan du klage over sammen med selve afgørelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Klagebegrænsninger

A

Om lovbestemte begrænsninger:
-Lovgivningen indeholder begrænsninger i adgangen til at klage.
F.eks.
“Der kan kun klages over retlige spørgsmål” - altså ikke hensigtsmæssigheden

Om ulovbestemte begrænsninger:
Hvis loven ikke siger noget om, hvad man kan klage over, så gælder udgangspunktet:
Rekursmyndigheden kan prøve både jura og skøn = fuld prøvelse

FOB 1992.292 – Den tilskadekomne bloddoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

FOB 1992.292 – Den tilskadekomne bloddoner

A

Sagen viser, at interministeriel delegation kan accepteres uden udtrykkelig lovhjemmel, hvis det sker til en myndighed med den nødvendige faglige ekspertise, og der foreligger et over-/underordnelsesforhold.

Bloddonors klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev afvist i det væsentlige, fordi Sundhedsministeriet ikke havde lægefaglig sagkundskab og derfor ikke kunne prøve det lægefaglige skøn. Ombudsmanden fandt dette acceptabelt, særligt fordi det var forudsat i tekstanmærkningen, at sagen kun skulle behandles i én instans.

Sagen illustrerer, at rekursadgang kan være begrænset i praksis af faglige grunde, og at delegation kan være lovlig, selv uden direkte hjemmel, hvis den bygger på sagkundskab og struktur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Procesforudsætninger

A

Hvis ikke alle formelle betingelser er opfyldt, så afvises klagen.

Kravet om klageberettiget og klagefrist skal være opfyldt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Klageberettiget

A

Udgangspunkt: Væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Væsentlig ➔ Konsekvenser skal have en vis vægt for vedkommende der klager

Individuel ➔ Man kan ikke have en mere væsentlig interesse – skal have retlige og faktiske konsekvenser

Relevant ➔ Klagers interesse skal være relevant ift lovens formål (lovens grænser osv.)

Actio popularis gælder ikke ved administrativ rekurs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvorfor kan alle ikke klage?

A

Hensyn til det administrative, det er ressourcekrævende og tidskrævende hvis alle kunne klage, sagsbehandlingstiden ville være enorm lang, hvis alle kunne klage.

Hovedformålet er at tage hensyn til den pågældende borger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvem er typisk klageberettiget?

A

Adresaterne og naboerne

Både fysiske og juridiske personer kan være klageberettiget

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Er en anmelder klageberettiget?

A

Nej, bare fordi man anmelder noget, så er man ikke klageberettiget.
Hvis man har en væsentlig interesse udover selve anmeldelsen, så kan man godt være klageberettiget

FOB 1975.140 – Tapet-sagen

24
Q

FOB 1975.140 – Tapet-sagen

A

Enlig mor får afslag på opsætning af tapet i hendes lejlighed. Person, der er medlem af børneværn i kommunen, klager uden at repræsentere mor.

Den relevante lov angav ikke de klageberettigede → udfyldtes med den ”almindelige forvaltningsret opfattelse” om individuel, væsentlig interesse

Var personen klageberettiget?
-Nej, han var ikke klageberettiget. Han har ikke en væsentlig, personlig, retlig og individuel interesse i sagen

Personen anmodede også om aktindsigt i sagen. Var han klageberettiget i relation til aktindsigtsanmodningen?
-Ja, han er adressat, da han har fået afslag om noget, hvorfor han er klageberettiget ift. denne aktindsigt

25
Forholdet mellem klageberettigelse og partsstatus
Samme kriterier: ”Væsentlig, individuel interesse” FOB 1987.131 (gasledning over fredet ejendom) -God til at vise om man er part i en sag
26
FOB 1987.131 - Gasledning over fredet ejendom
Ejer af fredet ejendom kan ifølge naturfredningsloven ikke påklage Fredningsnævnets tilladelse til at føre en naturgasledning over de fredede arealer til Overfredningsnævnet. Ejeren søger aktindsigt i klagesag, som Danmarks Naturfredningsforening har ført for Overfredningsnævnet, men indrømmes kun aktindsigt efter offentlighedsloven, og skal derfor principielt betale for kopier af sagens akter. Hvis han får aktindsigt efter forvaltningsloven, så er kopierne gratis. Overfredningsnævnet: Når det således er tvivlsomt, om ejeren er part i sagen, skyldes det, at vedkommende ikke var klageberettiget. Folketingets Ombudsmand: Det forhold, at en person ikke er klageberettiget, er ikke ensbetydende med, at vedkommende heller ikke kan anses for part i sagen. Må bemærkes, at afgørelsen netop angår fredningen af vedkommendes ejendom. Må anses for part i sagen.
27
Foreningers klageadgang
Foreninger kan være klageberettiget Hvis foreningen som juridisk person er adressat eller på anden måde er berørt væsentligt og individuelt kan denne selvfølgelig være klageberettiget Foreninger er dog normalt ikke klageberettigede som bærere af almene interesser, idet rekurs først og fremmest har betydning for enkelte borgers retssikkerhed. FOB 1986.109 - Grindsted Miljøgruppe
28
FOB 1986.109 - Grindsted Miljøgruppe
Faktum: Grindsted Miljøgruppe klagede over, at virksomheden Grindsted Products havde fået miljøgodkendelse til øget produktion, som kunne true miljøet – særligt Grindsted Å. Gruppen bestod af borgere fra lokalområdet. Miljøstyrelsen mente, at gruppen var klageberettiget, fordi flere medlemmer havde en væsentlig individuel interesse. Miljøankenævnet afviste klagen – foreningen som sådan havde ikke klageret, og der var ikke givet konkret fuldmagt fra medlemmerne (selvom medlemmerne selv kunne have klaget individuelt). Ombudsmandens udtalelse: Folketingets Ombudsmand mente, at en forening godt kan være klageberettiget, selv uden konkret fuldmagt, hvis: Et betydeligt antal medlemmer er så berørt, at de selv kunne have klaget. Foreningen efter navn, formål eller fremtoning repræsenterer de interesser, som klageadgangen skal beskytte (her: miljøbeskyttelse i nærområdet). Han var derfor "mest tilbøjelig" til at mene, at Grindsted Miljøgruppe burde anses som klageberettiget.
29
Offentlige myndigheders klageadgang
Kan være part i en sag (på samme måde som borger). Ved myndighedsudøvelse er hovedreglen, at der ikke kan klages uden særlig hjemmel. Det indebærer også, at en underinstans kan ikke klage videre (til tredjeinstans), hvis den bliver underkendt af sin overordnede myndighed – medmindre der findes en særlig lovhjemmel. FOB 1990.222 – Kommuners klageadgang på det sociale område
30
FOB 1990.222 – Kommuners klageadgang på det sociale område
Sagen handlede om, hvorvidt kommuner kunne klage over afgørelser truffet af sociale nævn til Den Sociale Ankestyrelse, fx når en borger fik medhold i en sag mod kommunen. Efter almindelige forvaltningsretlige principper tilkommer klageret kun den, der har været part i sagen – og en myndighed, der har behandlet sagen i første instans, betragtes ikke som part i klagesagen uden særlig hjemmel. Folketingets Ombudsmand udtalte, at kommuner som udgangspunkt ikke er klageberettigede, da de ikke er parter i sagen. Alligevel anerkendte Ombudsmanden, at der på det sociale område fandtes en fast praksis og støtte i forarbejderne for, at kommuner havde adgang til at klage. På den baggrund måtte denne klageadgang anses som gældende ret. Ombudsmanden anbefalede dog, at der blev skabt klar lovhjemmel for denne praksis – hvilket efterfølgende skete.
31
Klagefrister
En betingelse for at man kan klage er, at man også har opfyldt klagefristen. Gælder ingen almindelig frist - typisk 4 uger hvis lovhjemlet Hvis der ingen frist er i loven, så har myndigheden som UP pligt til at behandle sagen, også selvom den kommer sent ind Efter en konkret vurdering kan meget sent indkomne klager dog afvises, hvis den sene indgivelse Eks. klagefrist i lov; Miljøklagebeskyttelseslovens § 93, stk. 1
32
Klagefristens beregning
Ved lov: Klagefrist løber fra tidspunkt, hvor offentlig bekendtgørelse af afgørelsen Ingen bestemmelse om begyndelsestidspunktet: Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem til vedkommende -Digital: Når beskeden er kommet frem i E-Boks -Fysisk brev: Justitsministeriet vejledning, 6 omdelingsdage efter den er blevet sendt, medmindre der er konkrete holdepunkter for, at den er kommet frem senere eller tidligere
33
Klagefristens udløb
Hvis fristen er i uger, så udløber fristen den samme ugedag ”Ved kontortids ophør” – medmindre e-mail- det sker ved udløbet af døgnet Ved helligdag eller lørdag, så forlænges frist til første hverdag
34
U1981.880 - Minkfarmen fra Fjerritslev
Faktum: En borger får tilladelse til at opføre en minkfarm. Ifølge loven skal afgørelsen meddeles den ”pågældende” (ikke adressaten), og der er en klagefrist på 4 uger fra meddelelsen. Det viser sig, at naboen – som er klageberettiget – først får meddelelse og klagevejledning næsten 9 måneder senere og klager straks herefter. Myndighederne (Miljøstyrelsen og Miljøankenævnet) mente, at klagen var for sen, fordi fristen var begyndt at løbe fra tidspunktet, hvor adressaten (dvs. minkfarmejeren) fik afgørelsen. Landsretten gav naboen medhold: Klagefristen løber først fra det tidspunkt, hvor den enkelte klageberettigede får meddelelse. Fordi naboen først fik besked 29/9, kunne klagefristen ikke være udløbet – og klagen var derfor rettidig.
35
Forkert myndighed
Hvis klagen kommer til den forkert myndighed, anses klagen stadig for rettidig U: Hvis der er givet korrekt klagevejledning, så måske ikke, medmindre klagen er indsendt til førsteinstans
36
Hvem bærer risikoen?
Klager Altså har PostNord lavet en fejl, så er det klagers risiko
37
Suspension
En klagefrist kan suspenderes i nogle situationer, dvs. fristen gælder ikke, før nogle betingelser er opfyldt Relevant, hvor myndigheden har begået fejl Relevant her: Klagevejledning efter FVL § 25 ➔ En mangel herpå vil medføre suspension indtil den er givet. FOB 1995.289 - Sundhedsstyrelsens mangelfulde vejledning
38
FOB 1995.289 - Sundhedsstyrelsens mangelfulde vejledning
Et forældrepar klagede til Sundhedsstyrelsen over en overlæges redegørelse, der indeholdt belastende oplysninger om moderens helbred. Sundhedsstyrelsen afviste klagen og henviste blot til, at forældrene måtte rette henvendelse til overlægens arbejdsgiver. Styrelsen undlod dog at oplyse om muligheden for at indbringe sagen for Patientklagenævnet (PTN). Folketingets Ombudsmand kritiserede Sundhedsstyrelsen for manglende overholdelse af sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk. 2, og efter sundhedsvæsenets særlige regler. Ombudsmanden udtalte, at styrelsen burde have vejledt forældrene korrekt og videresendt klagen til PTN. Da klagen var indgivet til en forkert myndighed ved en undskyldelig fejl, fandt FO, at klagefristen måtte anses for suspenderet. Det forhold, at Sundhedsstyrelsen ikke havde reageret korrekt, kunne altså ikke stilles forældrene retligt dårligt.
39
Oprejsningsbevilling
Hvis klagefristen er overskredet, er UP, at klagen afvises, dvs. der kun kan gives oprejsningsbevilling, hvis der foreligger nogle særlige forhold. Fx nogle undskyldelige omstændigheder (sygdom, el. forsinkelse fra postvæsenet) Nogle andre faktorer: Hvis fristen er kort, ses i højere grad bort fra overskridelsen, end hvis fristen er lang, ligesom hvor meget fristen er overskredet også har betydning.
40
Opsættende virkning af klage
Opsættende virkning betyder, at afgørelsen ikke har virkning (suspenderes) før rekursmyndigheden har truffet sin afgørelse, dvs. tilladelsen ikke kan udnyttes / påbud ikke efterkommes
41
For og imod opsættende virkning
For: Undgå, at der foretages handlinger, som vil være vanskelige at genoprette Eks.: Nedrivning, skade på naturen eller udvisning af udlænding Imod: Uheldige virkninger for adressaten. Eks.: Tab ved ikke straks at kunne udnytte tilladelse. Påbud kan være hastende – undgå skade på natur
42
Almindelig uskreven hovedregel ift. opsættende virkning
HR: klager har ikke opsættende virkning U: Kan gøres, hvis det efter en afvejning findes mest hensigtsmæssigt -Følgende momenter har betydning: -Sandsynligheden for, at afgørelsen ændret -Hvis udnyttelsen vil medføre uoprettelig skade -Hensyn til fx sundhedsskadelige følger (miljø) -Hensyn til adressatens tab U 1969.644 B – Affald i grusgraven
43
U 1969.644 B – Affald i grusgraven
Sagen handler om, hvorvidt en klage over et øjeblikkeligt forbud havde opsættende virkning. En gårdejer havde givet et kloakfirma adgang til at tømme affald i sin grusgrav. Sundhedskommissionen udstedte et øjeblikkeligt forbud mod denne aktivitet. Gårdejeren og kloakfirmaet klagede til Indenrigsministeriet og troede, at klagen havde opsættende virkning, og de fortsatte derfor udtømningen, indtil Indenrigsministeriet stadfæstede forbuddet. Byretten fastslog, at klagen ikke havde opsættende virkning, selvom det ikke udtrykkeligt var angivet. Det blev lagt vægt på ordlyden ”øjeblikkeligt” samt de betydelige sundhedsmæssige hensyn, der talte for, at forbuddet skulle have virkning med det samme. Sagen illustrerer, at en klage ikke nødvendigvis har opsættende virkning, særligt når væsentlige hensyn – som sundhed – tilsiger øjeblikkelig efterlevelse af forbuddet.
44
Grundlag for bedømmelse
Hovedregel: Officialprincippet! Undtagelse: Ved nogle ankenævn med domstolslignende proces anvendes forhandlingsprincippet, fx Konkurrenceankenævnet, fordi: stærke, professionelle parter.
45
Officialprincippet
Myndigheden har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Ik oplysninger nok? de skal ud og skaffe dem indtil der er nok til at træffe det materielle rigtige resultat
46
Forhandlingsprincippet
Parterne skal selv belyse sagen med de påstande og anbringender de har
47
Prøvelsens omfang
Fuldstændig efterprøvelse – fuld efterprøvelse af alle led o Jus o Skøn o Faktum Rekursinstansen kan træffe afgørelse lige så frit, som havde den selv været førsteinstans
48
Hvorfor har vi fuld prøvelse ved disse to hovedregler?
For at sikre en retssikkerhed for borgeren Desto flere prøvelser en afgørelse kommer igennem, desto bedre afgørelse får borgeren
49
Nova
Spørgsmålet om, hvorvidt klageren har adgang til at fremføre nye påstande, anbringender og faktiske omstændigheder for rekursorganet Almindelig antagelse: Ingen begrænsning. Undtagelser: -Sagen må ikke miste sin identitet. -Hvis man ændrer i for meget, så at det bliver en helt anden sag, så sættes der en grænse for nova
50
Mellemkommende fakta
Mellemkommende fakta? Nye fakta der kommer mellem 1. instans og 2. instans --> de skal lægges til grund HR: Mellemkommende, nye faktiske omstændigheder skal lægges til grund, medmindre sagen vedrører et fortidigt forhold, ― F.eks. hvis man ved 1. instans prøver om man kan få SU, hvis man så i mellemtiden er blevet færdiguddannet, så skal man jo ikke prøve den idet det vedrører et fortidigt forhold U 2020.867 H – Minkfarmen
51
U 2020.867 H – Minkfarmen
U 2020.867 H – Minkfarmen Kommune godkender en ansøgning om udvidelse af en minkfarm. Naboerne er generet af lugten og klager over godkendelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Under nævnets sagsbehandling fremkommer ny viden om lugtgener fra mink. Den nye viden betyder, at den godkendte udvidelse vil medføre en overskridelse af grænseværdierne for lugt. Nævnet inddrager den nye viden og ophæver K’s afgørelse. Højesteret: ”Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse er ikke begrænset og omfatter såvel retlige som faktiske spørgsmål. Nævnet skulle derfor træffe sin afgørelse på grundlag af den nye viden om lugt fra mink, der blev offentliggjort i juni 2016 og dermed forelå, da nævnet traf sin afgørelse.” Hvad illustrerer dommen? Hovedregel er, at de nye faktiske omstændigheder skal lægges til grund. Hvis der skal tilvejebringes nye omstændigheder, så må de lægges til grund på rekursmyndighedens påstand
52
Reaktionsmuligheder
Afvisning ➔ Hvis de formelle betingelser ikke er opfyldt, så kan sagen afvises Stadfæstelse ➔ Afgørelsen stadfæstes Annullation ➔ Afgørelsen ophæves Ændring ➔ Sætter sin egen afgørelse i stedet for førsteinstans Hjemvisning ➔ Sagen sendes retur til førsteinstans – så de skal træffe ny – efter nogle præ- misser fra RM
53
Valg af reaktion
RM kan ikke selv frit vælge reaktionen Annullation, ændring eller hjemvisning forudsætter der foreligger ulovlighed, uhensigtsmæssighed eller at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst Situationer hvor hjemvisning navnlig er relevant: ■ Afgørelsen bygger på forkert grundlag ■ Væsentlig sagsbehandlingsfejl ■ Foreligger nye oplysninger(nova)
54
Reformatio in pejus
I mange tilfælde kan man ændre til skade for klageren. - Afgørelsen er ugyldig = kan og skal omgøres uanset til skade for klager -Lovhjemmel --> eksamensbekendtgørelse § 42: Det skal fremgå af et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, at ombedømmelsen eller omprøven kan resultere i en lavere karakter. Gyldig afgørelse? Konkret vurdering 1. Hvor der er andre klageberettigede, der repræsenterer modstående interesser (enten private, offentlige eller almene interesser) --> Adgang til RIP, hvis konkret vurdering tilsiger det U 2005.1520 H - Patientskadeankenævnet -Han klager over hans mén beregning, men patientklagenævnet går ind og siger at han slet ikke skulle have erstatning -Der kunne stadig ske ændring til skade, bare fordi modparten ikke havde klaget -Hensynet til at træffe den materielle rigtige afgørelse 2. Hvor der ikke er andre klageberettigede -Her vil der næppe kunne ændres til skade for klageren -Trods principiel adgang til RIP, altid konkret vurdering Hensynet til at træffe den materielle rigtige afgørelse
55
FOB 1984.32 - Den arbejdssky dagpengemodtager
Kan rekursmyndigheden ændre til skade? Ikke udtryk for gældende praksis Arbejdsdirektoratet mener, at kvinde ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og træffer derfor afgørelse om, at hun skal dokumentere en sådan rådighed, inden dagpenge igen kunne udbetales. Kvinden klager. Ankenævnet siger at hun heller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun får karantæne og hun skal dokumentere at hun har arbejdet 5 uger uafbrudt - altså ændret til skade. FO: opstiller en hovedregel og nogle undtagelser HO: ikke ændre til skade U: hvis der er flere klageberettiget, så kan det fraviges i et vidst omfang, hvis der er indgivet en rettidigt klage og hvis der er væsentlige interesser
56
Ændring til gunst for klageren?
I almindelighed ej noget til hinder for
57
I hvilket omgang binder rekursinstansens afgørelse?
UP: Afgørelse er bindende for førsteinstansen Modif 1: Mellemkommende fakta eller jus Væsentlige nye oplysninger – men ny afgørelse kan naturligvis påklages Modif 2: Kun det, som rekursorganet har taget stilling til, er bindende for førsteinstansen Ex: Kommune ændrer sin skønsmæssige vurdering af sag efter Naturklagenævnet har stadfæstet tidligere afslag Hvis rekursinstansens afgørelse er ugyldig og derfor ikke kan opretholdes, må UP være, at førsteinstansens afgørelse fortsat står ved magt – medmindre denne selv er behæftet med sådanne mangler, at den er ugyldig.