6. Administrativ rekurs Flashcards
(57 cards)
Hvad er administrativ rekurs?
Et forvaltningsorgan kontrollerer et andet forvaltningsorgan efter klage.
- F.eks. man er uenig med østjyllandspolitis afgørelse, også klager man til Rigspolitiet
Pligt til at behandle sagen?
Ja, hvis procesforudsætningerne er opfyldt
Klageberettigelse og klagefrist
Formålet med rekurs
Hovedsageligt retssikkerhed og styring
-Jo flere der kigger på klagen, desto mindre fejl forventer man der forekommer
Retssikkerhed: prøvelse i to instanser – kontrol med faktum, retsregler og skøn
Fordele ved rekurs frem for ombudsmands- eller domstolsbehandling?
Domstolen:
Det går tit hurtigere end domstolen, og er billigere
Ombudsmanden:
Fordel; Tager stilling til god forvaltningsskik
Ulempen; Ombudsmanden tager ikke selv sager op, ikke bindende men han kan komme med kritik
Forskellige former for administrativ rekurs
Tilsyn
Godkendelsesordninger
Vetoordninger
Call-in
Remonstration
Tilsyn
Hjemmel til tilsyn –> kommunestyrelsesloven
-Af egen drift (ex officio)
-Legalitetstilsyn (dvs. ikke skøn) ➔ Modsat rekurs – hvor hensigtsmæssigheden kan prøves
-Kommunaltilsyn ➔ Ankestyrelsen
Godkendelsesordninger
En myndighed skal godkende en anden myndigheds beslutning før retlig virkning.
Godkendelse forekommer ikke i så høj grad længere.
Godkendelse erstattet af ordninger om veto i stedet for, fx veto ved lokalplaner.
Vetoordninger
En myndighed kan nedlægge veto mod en anden myndighed
Call-in
En forvaltningsmyndighed kan af egen drift overtage behandlingen af en konkret sag.
-Hjemmel i over-/underordnelsesforhold eller ved lov.
Fx styrelse og ministerium
Eksempel: Planlovens § 3, stk. 5, hvor miljøministeren i visse særlige tilfælde kan overtage en kommunes beføjelser efter loven.
Remonstration
Borger retter henvendelse til myndighed, der har truffet afgørelse i sagen, med henblik på, at sagen genoptages (ændres eller ophæves) til gunst for borger.
Hjemmel for rekurs
- Lovhjemlet:
Adgangen til rekurs kan naturligvis være lovhjemlet
2.Ulovhjemlet:
O/U-forhold (retssædvane)
-Enhver forvaltningsafgørelse kan påklages til en højere forvaltningsmyndighed, i sidste instans vedkommende minister
-U: afskåret ved lov
Altså hvis ikke man er enig i Østjyllandspolitis afgørelse, så klager man til Rigspolitiet, er man stadig ikke enig, så kan man klage til Justitsministeren
- Delegation:
-Ved ekstern delegation er der rekurs til den delegerende myndighed.
-Ved sideordnet (kommuner) eller intern delegation er der som udgangspunkt ingen rekurs, medmindre andet følger af loven.
FOB 1988.299 - Familieretsdirektoratets direkte referat
Sagen handler om, hvordan man i Justitsministeriet havde organiseret sagsbehandlingen i familieretlige sager:
Mindre vigtige sager blev behandlet af Familieretsdirektoratet som en intern del af departementet → altså som intern delegation → derfor: ingen rekurs.
Vigtige sager blev behandlet i et over/underordnelsesforhold → altså ekstern delegation → derfor: rekurs til ministeriet.
Illustration:
Rekurs er ikke relevant ved intern delegation, men kan opstå ved ekstern delegation.
Ordningen viser også, at rekurs typisk kun er meningsfuld i betydningsfulde sager, hvilket understreger rekursens retssikkerhedsmæssige funktion.
Er der ulovbestemt rekursadgang fra fx kommune til minister?
Nej, dette kræver lovhjemmel.
Hensynet til forvaltningshierarkiets afgrænsning og legalitetsprincippet.
Er der ulovbestemt rekursadgang fra et råd/nævn til en minister?
Nej, dette kræver lovhjemmel.
Hensynet til forvaltningshierarkiets afgrænsning og legalitetsprincippet.
Hvad kan påklages?
Generelt: Man kan påklage en konkret afgørelse
Konkrete afgørelser (forvaltningsakter)
― Denne kan man påklage
Generelle retsakter?
― Beror på en fortolkning af loven
― Denne kan man påklage
― Procesledende beslutninger (sagsbehandling)?
― Partshøring
― Denne kan man ikke påklage
― Afvisning?
― Denne kan man påklage
― Passivitet?
― Denne kan påklages
― Forhåndsbesked?
― Vejledende kan ikke påklages
― Konkrete kan påklages
Hvorfor kan man ikke påklage partshøring?
En partshøring ændrer ikke noget i sig selv – det er ikke en afgørelse, men bare en del af sagsforberedelsen.
Det er proces, ikke en afgørelse. Men fejl i partshøring kan give ugyldighed, og det kan du klage over sammen med selve afgørelsen.
Klagebegrænsninger
Om lovbestemte begrænsninger:
-Lovgivningen indeholder begrænsninger i adgangen til at klage.
F.eks.
“Der kan kun klages over retlige spørgsmål” - altså ikke hensigtsmæssigheden
Om ulovbestemte begrænsninger:
Hvis loven ikke siger noget om, hvad man kan klage over, så gælder udgangspunktet:
Rekursmyndigheden kan prøve både jura og skøn = fuld prøvelse
FOB 1992.292 – Den tilskadekomne bloddoner
FOB 1992.292 – Den tilskadekomne bloddoner
Sagen viser, at interministeriel delegation kan accepteres uden udtrykkelig lovhjemmel, hvis det sker til en myndighed med den nødvendige faglige ekspertise, og der foreligger et over-/underordnelsesforhold.
Bloddonors klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev afvist i det væsentlige, fordi Sundhedsministeriet ikke havde lægefaglig sagkundskab og derfor ikke kunne prøve det lægefaglige skøn. Ombudsmanden fandt dette acceptabelt, særligt fordi det var forudsat i tekstanmærkningen, at sagen kun skulle behandles i én instans.
Sagen illustrerer, at rekursadgang kan være begrænset i praksis af faglige grunde, og at delegation kan være lovlig, selv uden direkte hjemmel, hvis den bygger på sagkundskab og struktur.
Procesforudsætninger
Hvis ikke alle formelle betingelser er opfyldt, så afvises klagen.
Kravet om klageberettiget og klagefrist skal være opfyldt.
Klageberettiget
Udgangspunkt: Væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.
Væsentlig ➔ Konsekvenser skal have en vis vægt for vedkommende der klager
Individuel ➔ Man kan ikke have en mere væsentlig interesse – skal have retlige og faktiske konsekvenser
Relevant ➔ Klagers interesse skal være relevant ift lovens formål (lovens grænser osv.)
Actio popularis gælder ikke ved administrativ rekurs
Hvorfor kan alle ikke klage?
Hensyn til det administrative, det er ressourcekrævende og tidskrævende hvis alle kunne klage, sagsbehandlingstiden ville være enorm lang, hvis alle kunne klage.
Hovedformålet er at tage hensyn til den pågældende borger.
Hvem er typisk klageberettiget?
Adresaterne og naboerne
Både fysiske og juridiske personer kan være klageberettiget
Er en anmelder klageberettiget?
Nej, bare fordi man anmelder noget, så er man ikke klageberettiget.
Hvis man har en væsentlig interesse udover selve anmeldelsen, så kan man godt være klageberettiget
FOB 1975.140 – Tapet-sagen
FOB 1975.140 – Tapet-sagen
Enlig mor får afslag på opsætning af tapet i hendes lejlighed. Person, der er medlem af børneværn i kommunen, klager uden at repræsentere mor.
Den relevante lov angav ikke de klageberettigede → udfyldtes med den ”almindelige forvaltningsret opfattelse” om individuel, væsentlig interesse
Var personen klageberettiget?
-Nej, han var ikke klageberettiget. Han har ikke en væsentlig, personlig, retlig og individuel interesse i sagen
Personen anmodede også om aktindsigt i sagen. Var han klageberettiget i relation til aktindsigtsanmodningen?
-Ja, han er adressat, da han har fået afslag om noget, hvorfor han er klageberettiget ift. denne aktindsigt