9. Det offentliges erstatningsansvar for skadevoldende retsakter Flashcards
(31 cards)
Det offentliges erstatningsansvar
Stor betydning i praksis
Det offentlige kan ifalde erstatningsansvar for såvel dets faktiske som dets retlige virksomhed.
Retlig virksomhed: Når forvaltningen træffer en afgørelse
Faktisk: virksomhed: daglig drift, politiet anvender magt over borgeren, børnehave, plejehjem
Erstatningsbetingelser
Dansk rets almindelige erstatningsbetingelser - reguleret af retspraksis.
Ansvarsgrundlag ➔ der skal foreligge en fejl fra forvaltningens side (typisk culpa).
At der er lidt et tab ➔ økonomisk tab.
Årsagssammenhæng ➔ der skal være sammenhæng mellem forvaltningens fejl og tabet.
Adækvans ➔ der er et krav om at den skadevoldende handlings konsekvens skal have været påreg- nelig for skadevolder.
-Har vedkommende kunnet påregne at handlingen eller undladelsen kunne resultere i den på- gældende skade.
Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis der er udvist egen skyld.
Principalansvar
DL 3-19-2: Arbejdsgiver hæfter for det erstatningsansvar, som arbejdstager måtte pådrage ➔ Staten, kommuner og andre offentlige organer bærer principalansvaret
Myndigheden selv (kommunen, styrelsen, staten osv.) hæfter, og ikke den konkrete medarbejder.
Det er altså myndigheden som retssubjekt, der har ansvar, ikke den enkelte sagsbehandler.
Ansvarsgrundlag
Ansvar forudsætter som culpa (fejl eller forsømmelse)
Gælder også anonyme og kumulative fejl
-Det er uden betydning, om man kan identificere den konkrete skadevolder inden for en myndighed.
-Kumulative – mange forskellige fejl begået af flere mennesker
Culpa-udgangspunktet kan være fraveget ved:
-Særlige regler (hundeloven, objektivt ansvar)
-Objektivt ansvar på uskreven grundlag i særlige situationer? betænkningen
”Objektiveret ansvarsgrundlag”
Man foretager en mere ”Objektiveret ansvarsgrundlag” (obs. ikke objektivt ansvar!) - stadig culpa
-Vi går ikke nødvendigvis ind og kigger på den enkelte persons handlemåde, men vi kigger mere overordnet, altså hvilke krav er der til myndigheden mv.
Culpanormen er elastisk i forvaltningsretten.Jo alvorligere risiko for borgeren, desto større krav til myndighedens omhu → det bliver nemmere at statuere culpa = erstatning.
Forskellen på objektiveret ansvarsgrundlag og objektivt ansvar
Objektiveret ansvarsgrundlag:
Du kan blive ansvarlig, selv om du ikke har været skyld i noget – men der skal stadig være noget, der taler imod dig, f.eks. urigtig vejledning fra myndighedens side. Altså der skal være noget at bebrejde myndigheden for
Objektivt ansvar:
Ansvar uden skyld, altså man hæfter for en skade, selv om du ikke har gjort noget forkert.
Culpa-udgangspunktet kan være fraveget ved
-Særlige regler (ex vaccinationslovgivningen)
Erstatningsansvar for mangelfuld tilsyn eller kontrol
Kommer an på kontrollerne
-Periodevise kontroller (som ex elevatorkontrol) - ifalder lettere ansvar
-Stikprøvekontrol – ifalder knapt så let ansvar
Jo oftere en myndighed er ude og kigge på noget bestemt, desto større krav har vi til dem, for at de kan opdage at noget er galt
Forskel på ugyldighed og erstatning
Erstatning dækker et langt videre område end ugyldighed, fordi ugyldighed er knyttet til retsakter, hvorimod erstatning også kan ifaldes ved faktisk forvaltningsmyndighed.
Ugyldighed finder anvendelse ved forvaltningsakter
Betingelser for ugyldighed:
-Retlig mangel + Væsentlighed + Tertiære momenter.
-En retlig mangel betyder ikke at der foreligger culpa, men der kan ligge en formodning for et ansvarsgrundlag.
Betingelser for erstatning:
-Ansvarsgrundlag + Tab + Årsagsforbindelse + Adækvans.
Erstatning som supplement til ugyldighed
Der gælder et tæt samspil mellem ugyldighed og erstatning. Udgangspunktet, at en forvaltningsafgørelse må være ugyldig, før man kan opnå erstatning.
Se følgende domme:
U 2010.2518 H – Miljøstyrelsens påbud
U 1962.554 Ø – Pølsestad-dommen
U 1983.1000 H – BP-sagen
U 2002.1566 H – Taxanævnet
U 2010.2518 H – Miljøstyrelsens påbud
Miljøstyrelsens påbud havde fornøden hjemmel, derfor gyldigt.
Derfor også ingen erstatning – og HR behøvede ikke engang begrunde frifindelse for erstatningspåstanden.
Pointen: Gyldighed → ingen culpa → ingen erstatning.
U 1962.554 Ø – Pølsestad-dommen
K administrerer en række pølsestader med sociale formål. I den forbindelse kan der ske tilbagekaldelse af tilladelse med 1 års varsel, eller, hvis det er nødvendigt, dog at der i så fald om muligt skulle gives 1 måneds varsel.
LR – ikke nødvendigt. Skulle have brugt alm. hjemmel til tilbagekaldelse med 1 års varsel.
Ulovlig tilbagekaldelse → ugyldighed → erstatning for mistet indtægt.
Pointen: Ugyldighed og culpa fører til erstatning.
U 1983.1000 H – BP-sagen
Sagen handler om, hvorvidt BP kan få erstatning, efter kommunen har givet en ugyldig tilladelse til opførelse af en servicestation.
Sagen kører i to tempi – ugyldighed også erstatning
Landsretten (LR):
Vurderede, at kommunen havde klart handlet uden hjemmel ved at give tilladelsen.
Afgørelsen var derfor ugyldig.
Sagen kommer op igen vedr. erstatning
LR:
Automatisk erstatning blev givet, fordi afgørelsen var ugyldig.
→ Tænkning: Ugyldighed = erstatning.
HR:
Gik ikke ind og genvurderede ugyldighedsspørgsmålet, derfor ikke høj præjudikat
Lagde i stedet vægt på, at BP havde føje til at stole på tilladelsen.
Kommunen havde givet tilladelsen i overensstemmelse med gældende praksis.
Erstatning blev givet, fordi BP havde haft en berettiget forventning.
→ Tænkning: Ugyldighed medfører ikke automatisk erstatning – der kræves tillid eller culpa.
U 2002.1566 H – Taxanævnet
Man frikendte taxanævnet, fordi der var tale om en undskyldelig retsvildfarelse. Der var altså ikke noget at bebrejde nævnet. Dette er også et eksempel på at culpanormen er udgangspunktet i dansk ret, da Taxanævnet ikke kunne bebrejdes
Forsigtig konklusion på praksis:
Der gælder en formodning for culpa, når en afgørelse lider af væsentlige retlige mangler, der fører til ugyldighed.
MEN: Der er ikke automatisk erstatningsansvar – culpa skal stadig vurderes konkret.
Modifikation: Hvis sagen beror på tvivlsomme fortolkningsspørgsmål, kan myndigheden være undskyldeligt i retsvildfarelse, og formodningen for culpa kan dermed afvises.
Dog: Jo mere indgribende og tabsvoldende afgørelsen er, desto vanskeligere er det for myndigheden at undgå ansvar – fordi kravene til omhu skærpes.
Undskyldelig retsvildfarelse
Bet. nr. 214/1959 om statens og kommunernes erstatningsansvar:
Betænkningen siger, at
-Man kan godt straffe myndigheden for undskyldelig retsvildfarelse, på objektivt grundlag ved tvangsindlæggelse/frihedsberøvelse - indgribende foranstaltninger
-Lovforslaget blev ikke vedtaget
Domstolen siger dog, at
-Følger ikke den praksis
-Hvis den er undskyldelig, så kan vi ikke bebrejde myndigheden erstatningsansvar
-Hovedreglen er stadig culpa, altså der skal være noget at bebrejde myndigheden
Beskyttelsesinteresse
Når forvaltningen har overtrådt en regel, så skal vi gå ind og se om reglen indebærer et erstatningsretligt værn direkte overfor borgeren eller om reglen blot varetager almene interesse
Hvis reglen kun varetager almene hensyn, fx hensyn til samfundet, miljøet eller generel orden, kan borgeren som udgangspunkt ikke kræve erstatning, selvom myndigheden har handlet uagtsomt.
Reglen skal med andre ord være lavet for at beskytte den enkelte borger mod den type skade, der er sket.
Dette princip er fastlagt i betænkning nr. 214/1959, § 1, stk. 2.
Eksempel: I U 2003.559 H fik borgeren erstatning, da en fejl i en registreringsattest ramte netop den borger, som reglen skulle beskytte.
Bedste eksempel: U 2010.2142 H - Bilka-sag II
U 2010.2142 H - Bilka-sag II
Sagen handlede om, at Horsens Kommune havde givet dispensation fra en lokalplan, hvilket gjorde det muligt for Bilka at opføre et varehus. Denne blev erklæret ugyldig af Højesteret i den såkaldte 1. Bilka-sag.
Højesteret fastslog, at det ikke er tilstrækkeligt, at der foreligger en ugyldig afgørelse – det er en forudsætning for erstatning, at den skadelidte har en individuel interesse, som den overtrådte lovgivning faktisk har til formål at beskytte. Da planloven beskytter formål som hensynet til byudvikling og planlægning, og ikke eksisterende butikkers økonomiske interesser. Derfor blev kommunen frifundet for erstatningsansvar.
Dommen er et vigtigt udtryk for det erstatningsretlige krav om beskyttelsesinteresse: At der kun kan statueres ansvar, hvis den overtrådte regel har til formål at beskytte den, som kræver erstatning. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at myndigheden har handlet forkert eller culpøst – der skal også være tale om en retsregel, der netop beskytter den pågældende borger.
Dommen illustrerer desuden, at ugyldighed ikke automatisk fører til erstatning – og at man skal være varsom med at pålægge ansvar, hvis myndighedens fejl vedrører mere overordnede eller almene hensyn
Hvordan adskiller U 1962.554 (Pølsestadet) og U 2002.1566 H (Taxinævn) sig fra U 2010.2124 H (Bilka II)?
Pølsestadet og Taxinævn:
- Beskyttelsesinteresse
Bilka II:
- Ikke beskyttelsesinteresse
I de 2 første domme, var de regler der var blevet tilsidesat (henholdsvis tilbagekaldelse og genoptagelsespligt)
-Disse var til formål at beskytte stadeforhandleren og taxinævnet
-Reglen der var blevet tilsidesat i overensstemmelse med beskyttelsesinteressen.
-I Bilka dommen var beskyttelsesinteressen ikke opfyldt, idet formålet med planloven i denne dom, ikke var økonomiske interesser
Erstatning efter EU-retten
Medlemsstater kan ifalde erstatningsansvar for overtrædelse af EU-retten ➔ Fastslået gennem EU- domstolens praksis, jf. Francovich-dom
Erstatningsbetingelser ift. EU-retten
For at en medlemsstat kan ifalde erstatningsansvar efter EU-retten skal 3 betingelser være opfyldt
1. Bestemmelsen, der er overtrådt, skal have til formål at tillægge private rettigheder
- Krav om direkte årsagssammenhæng mellem statens overtrædelse af sin forpligtigelse og skadelidtes tab
- Overtrædelsen skal være tilstrækkeligt kvalificeret ➔ Skal være lidt mere end bare simpel
uagtsomhed – så det går udover culpa
Den sidste betingelse giver anledning til tvivl.
U 2007.3124 H – Lægemiddelsstyrelsen
Højesteret tog stilling til, om Lægemiddelstyrelsen var erstatningsansvarlig for at have tilbagekaldt tilladelser til parallelimport af lægemidler i strid med EU-retten. Det blev fastslået, at tilbagekaldelsen var ulovlig efter EU-retten – men det førte ikke til erstatningsansvar.
Grunden var, at overtrædelsen ikke var “tilstrækkeligt kvalificeret”, lagde vægt på:
-At flere andre medlemslande havde lignende ordninger
-At der ikke var klar EU-retlig vejledning på området
-At styrelsen havde ageret på baggrund af en kompleks og fortolkningstung EU-retlig situation
Altså: Det var en undskyldelig fejl, og derfor kunne myndigheden ikke ifalde ansvar.
Hvad hvis vi havde kørt den efter dansk ret?
Vi havde nok også taget den som en undskyldelig retsvildfarelse - altså ikke noget at bebrejde myndigheden for
U 2018.1734 H – Aarhus Business College
Anledning til tvivl, om ABC var momspligtig efter EU-momsreglerne. Som følge heraf kan SKAT ikke anses for at have foretaget en sådan fejlfortolkning, som kan begrunde erstatningsansvar efter EU-retten.
Illustrere også den sidste betingelse (tilstrækkelig kvalificeret), da det skal være en åbenbar og groft overtrædelse af sine skønsbeføjelser. Har var der intet at bebrejde SKAT efter EU-reglerne og de danske regler, hvorfor de ikke var erstatningsansvarlige
