8. Domstolskontrol med forvaltningen

Question 1

Domstolskontrollens grundlag

Answer 1

Grundlovens § 63, stk. 1 (generel bestemmelse): ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.” – vigtigste bestemmelser vi har
”Øvrighedsmyndighedens grænser” - alle funktioner, faktisk og retlig forvaltningsvirksomhed

Domstolskontrol er en særdeles vigtig retssikkerhedsgaranti for den enkelte borger
Hvis borgeren kommer i konflikt, så kan de få den prøvet af en uafhængig myndighed (altså uden politiske interesser)

Afgørelsen hos domstolene er sidste instans.

Question 2

Ex officio

Answer 2

Domstolene er ikke berettigede til selv (ex officio) at rejse sager af egen drift, men kan kun behandle sager, der bliver indbragt af personer, som har en retlig interesse i sagens udfald

-Domstolene kan ikke selv rejse sager
-Også selvom de kan se, at der er noget helt galt
-Kræver at nogen indbringer sagen

Question 3

Forskellen på administrativ rekurs, FO og domstolskontrol

Answer 3

Domstolskontrol omfatter kun retlige spørgsmål, dvs. gældende ret.

Forskellen mellem administrative rekurs prøver hensigtsmæssigheden (skønnet)
FO har et videre grundlag, hvor han tager stilling til god forvaltningsskik

Question 4

Domstolskontrollens former

Answer 4

Civile søgsmål (anerkendelses- eller fuldbyrdelsessøgsmål)
-Anerkendelse: Hvem har ret, hvis en FM anlægger sag mod en borger (eller omvendt)
-Fuldbyrdelse: Når man vil have nogen til at gøre en bestemt handling, altså hvis en skal give en bygning ned mv.

Straffesager
-Hvis borgeren har overtrådt et påbud
Hvorfor?
Hvis påbuddet er ulovlig og ikke hjemlet, så skal domstolene ind og tage stilling til lovligheden af forvaltningens afgørelse

Fogedsager, skiftesager og tinglysningssager

Question 5

Procesforudsætninger

Answer 5

For at kunne indbringe en sag for domstolene, skal der være nogle opfyldt krav ➔ Søgsmålsret, søgsmålsfrist og administrativ rekurs

Question 6

Er der opsættende virkning?

Answer 6

HO: Nej – domstolene efterprøver afgørelsen

Hvorfor ikke? Hensynet til forvaltningens effektivitet, så man ikke bare kan klage til domstolene hvis man er uenig med forvaltningen, også er den ikke gyldig for en

Question 7

U 2000.1203 H - Klagenævnet for Udbud

Answer 7

Klagenævnet for Udbud pålagde Københavns Kommune at sende sin dagrenovationsordning i EU-udbud.
Kommunen og det tilknyttede renholdningsselskab mente, at påbuddet var ugyldigt, og sagsøgte Klagenævnet.

De bad samtidig om, at sagen fik opsættende virkning – altså at de ikke skulle følge påbuddet, før domstolen havde truffet afgørelse.

Dommen er et centralt eksempel på, hvordan domstolene i visse tilfælde kan sikre borgernes og myndigheders retssikkerhed ved at tillægge en sag opsættende virkning.

Question 8

Søgsmålsret

Answer 8

Udviklet gennem retspraksis

HO: Krav om retlig interesse
-Aktuel og konkret karakter
-Spg. skal være egnet til domstolsprøvelse
-Individuel interesse i sagens udfald

Eksempel: Adressat, Nabo (afhænger af sagens natur), konkurrenter (kan være søgsmålsberettiget), foreninger (se U 1995.495/2 H ”Udvidet åbningstid til Texaco og Shell)

Question 9

Foreningers søgsmålret:
U 1995.495/2 H - Udvidet åbningstid til Texaco og Shell

Answer 9

Spørgsmålet om hvornår en forening kan anlægge sag for domstolene uden at være direkte berørt.

Greve Kommune havde givet tilladelse til udvidet åbningstid for Texaco og Shell på deres motorvejsanlæg. Fagforeningen HK i eget navn, dvs. som fagforening (uden fuldmagt for de enkelte medlemmer i forbindelse med en konkret sag) anlagt sag mod en kommune med påstand om, at G tilpligtedes at anerkende, at tilladelserne var ugyldige, subsidiært ulovlig.

G påstod frifindelse, da motorvejsanlæggene er større trafikknudepunkter, hvorfor lov om butikstid giver hjemmel for G til at meddele de pågældende tilladelser

HR: Kommune havde ikke hjemmel i lov om butikstid til at meddele benzinselskaber tilladelser til udvidet åbningstid i servicestationer og minimarkeder på selskabernes motorvejsanlæg

Illustrer:
HK havde søgsmålsret, selvom de enkelte medlemmer ikke havde givet samtykke eller fuldmagt, da sagen vedrørte en væsentlig og direkte interesse for medlemmerne – nemlig deres arbejds- og lønvilkår i forhold til udvidede åbningstider.

OK hvis det omhandler medlemmers kollektive interesse.

Question 10

Kommuners søgsmålsret

Answer 10

UP: offentlige myndigheder kan have søgsmålsret i sager mod andre myndigheder, men krav om retlig interesse

Kommuner kan anlægge sag mod en anden myndighed, hvis kommunen har en konkret økonomisk interesse eller anden rimelig interesse i prøvelsen.

Question 11

U 2004.1513 H - Kommuners søgsmålsret

Answer 11

Kommunen havde givet et nedrivningspåbud vedrørende en carport, som Naturklagenævnet (N) ophævede. K ønskede nu at få dette prøvet ved domstolene og anlagde sag mod N.

HR:
Kommunen havde ikke søgsmålsret, fordi:
-Der ikke var hjemmel i planloven til at indbringe nævnets afgørelser for domstolene.
-Kommunen havde ikke påvist en konkret og aktuel interesse

Dommen viser, at kommuner godt kan have søgsmålsret, men der skal være en økonomisk eller anden interesse.

Question 12

Søgsmålsfrist

Answer 12

HO: Ingen almindelig søgsmålsfrist

U1: Kan fremgå i lov
Ex. Ekspropriationsproceslovens § 26, stk. 1: lovligheden skal indbringes inden 6 måneder

U2: Ikke længere muligt at oplyse forsvarligt eller passivitet (prøvelse kan i særlige tilfælde nægtes)
-Hvis der er gået for lang tid og beviserne er gået tabt eller hvis der foreligger passivitet fra borgernes side

Question 13

Formålet med søgsmålsfrist

Answer 13

Sikre at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse

Question 14

Beregningstidspunktet for søgsmålsfristen

Answer 14

Begyndelsestidspunktet vil typisk fremgå af loven

Hvis ikke fastsat ved lov ➔ Meddelelsestidspunktet (tidspunktet for hvornår afgørelsen er kommet frem

Hvis sagen har været påklaget en administrativ rekurs, hvis fristen typisk beregnes fra deres afgørelse

Question 15

Hvad er konsekvensen af fristoverskridelse?

Answer 15

HO: sagens afvises
Modif.: Domstolene kan se bort fra klagefristen hvis
-Afgørelsen indeholder mangler af grov karakter
-Afgørelsen har særlig stor betydning for en borger
-Fristoverskridelsen er undskyldelig

Question 16

Hvis parterne bliver enige om, at man skal se bort fra fristoverskridelsen, så er det ok. Hvorfor?

Answer 16

Parterne tilrettelægger selv hvad de vil have behandlet for domstolene, så hvis parterne kan blive enig om noget, så kan de blot lade vær med at tage det med.

Question 17

U 2007.679 Ø - Den inhabile hegnssynsformand

Answer 17

I sagen havde hegnssynsformanden undladt at oplyse, at han vederlagsfrit dyrkede et jordstykke tilhørende den ene part – hvilket først blev opdaget af den anden part (som havde tabt sagen) efter fristen for domstolsprøvelse var udløbet.

Ifølge hegnsloven skal sag mod en hegnssynsafgørelse anlægges inden for 4 uger, og senest 6 måneder efter afgørelsen. Disse frister var klart overskredet. Alligevel fandt landsretten, at spørgsmålet om formandens inhabilitet kunne prøves under en efterfølgende tvangsfuldbyrdelsessag. Dette blev begrundet med, at parten først senere var blevet bekendt med forholdet, og inhabilitet er en så væsentlig retlig mangel, at den kan føre til ugyldighed.

Sagen viser, at selv absolutte frister i visse tilfælde må vige, hvis der foreligger tungtvejende ugyldighedsgrunde, som først bliver kendt senere – navnlig inhabilitet, der truer hele afgørelsens retssikkerhedsmæssige grundlag. Fristerne kan i sådanne tilfælde fraviges, og sagen kan realitetsbehandles, fordi parten har handlet rettidigt efter at være blevet bekendt med forholdet.

Question 18

Udnyttelse af administrativ rekurs

Answer 18

UP: Ikke krav om at udnytte rekursinstansen
U: Kan være lovhjemlet
-Planlovens § 62, stk. 2: Søgsmålet til prøvelse af afgørelser, kan ikke anlægges før klagead- gangen er udbyttet
UU: Hvis de retlige mangler er af grov karakter, kan der muligvis ses bort fra manglende udnyttelse af administrativ rekurs
-U 1997.1345/3 H ”Den sløve udlejer”

Question 19

U 1997.1345/3 H - Den sløve udlejer

Answer 19

Sagen vedrører en udlejer, der ikke rettidigt klagede over Huslejenævnets afgørelse om at nedsætte huslejen for et værelse fra 1.950 kr. til 1.000 kr. Nævnet traf afgørelse uden fysisk besigtigelse, da udlejeren ikke havde reageret på anmodninger herom. Da klagefristen til Huslejeankenævnet blev overskredet, blev klagen afvist som for sent indgivet.

Lejeren anlagde herefter sag for at få tilbagebetalt det for meget betalte beløb. Udlejeren ønskede i den forbindelse, at domstolene prøvede Huslejenævnets afgørelse, på trods af den for sene klage.

Højesteret fastslog, at det følger af boligreguleringsloven, at det er en procesforudsætning for domstolsprøvelse, at klageadgangen til ankenævnet er blevet udnyttet rettidigt. Da udlejeren ikke havde klaget rettidigt, og da hans indsigelser ikke var af en karakter, der kunne begrunde en tilsidesættelse af fristoverskridelsen, var spørgsmålet om lejens størrelse endeligt afgjort. Højesteret gav derfor lejeren medhold i kravet om tilbagebetaling.

Konklusion: Dommen viser, at hvis en klagefrist ikke overholdes, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, er nævnets afgørelse endelig og kan ikke prøves ved domstolene. Det understreger betydningen af frister og procesforudsætninger i det administrative klagesystem.

Question 20

Sagens parter

Answer 20

Sagen skal anlægges mod den myndighed, der har ansvaret for afgørelsen

U1: Hvis en sag er anlagt mod en rekursinstans, kan det være nødvendigt at inddrage førsteinstans, hvis der er forhold hos rekursinstansen skal ikke er blevet taget stilling til

U2: Tvistnævn ➔ UU: hvis afgørelsen er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller nadre retlige fejl (ikke tvistnævnet man anlægger sag mod her

Question 21

U 2003.71 H - Vedr. Pressenævnet

Answer 21

Dommen handler om søgsmålsret i forhold til nævn, der træffer afgørelser i tvister mellem private parter. En borger havde fået delvist medhold i Pressenævnet og stævnede derefter nævnet for at få anerkendt yderligere brud på god presseskik.

HR:
Når et tvistnævn som Pressenævnet træffer afgørelse mellem en borger og fx et medie, skal sag anlægges mod modparten – ikke mod nævnet.

En borger har ikke søgsmålsret mod nævnet, hvis sagen kun handler om selve resultatet.

Men: Hvis sagen handler om sagsbehandlingsfejl (fx manglende begrundelse eller inhabilitet), kan nævnet være rette sagsøgte.

Der kræves retlig interesse for at kunne føre sag – dvs. sagen skal kunne ændre noget i sagsøgerens retlige stilling.

Praktisk betydning:
Afgrænser, hvornår nævn kan sagsøges.

Question 22

Forhandlingsprincippet

Answer 22

Sagens parter der har ansvaret for at oplyse sagen tilstrækkeligt - Princippet kommer bl.a. til udtryk i retsplejelovens § 338

Altså domstolen skal træffe sin afgørelse via de oplysninger, som parterne tilvejebringer

Påstand?
-Det man vil opnå ved at gå til domstolene

Anbringende?
-De argumenter til støtte for ens påstand
”Min byggetilladelse er ugyldig, fordi…”

Question 23

Er det en fordel eller ulempe for borgeren at det er forhandlingsprincippet der gælder

Answer 23

Ulempe da de selv skal oplyse sagen, og man skal købe en advokat der skal føre sagens mv.

Fordel overfor to virksomheder, da de har to juridiske stærke afdelinger, som kan føre sagen

Question 24

Sagens oplysning

Answer 24

Domstolene skal ex officio anvende gældende ret

Domstolene fastlægger hvad der er gældende ret, så det er lige meget hvad parterne fortolker den som (GRL § 63)

Parterne i en retssag råder aftaleretligt over sagens genstand.
Hvad betyder det?
De kan indgå forlig og sige ”dette er ikke gældende”

Question 25

Hvordan adskiller prøvelsessagens oplysning sig fra administrativ rekurs?

Answer 25

Forskel ift. hvem der skal fremlægge sagen tilstrækkeligt Administrativ rekurs: Myndighederne skal selv komme med alle oplysningerne (officialprincippet) Domstolene: Parterne skal selv komme med alt (forhandlingsprincippet)

Question 26

Hvilke krav stilles der til påstandens udformning?

Answer 26

De skal være så klar og bestemt, at den egner sig til at udgøre en domskonklusion - domstolen stiller de krav til påstandene U 2007.219 H - Kønsopdelte lønstatistikker og HK

Question 27

U 2007.219 H - Kønsopdelte lønstatistikker og HK

Answer 27

Sagen handler om, hvorvidt fagforeningen HK kunne få prøvet nogle generelt formulerede påstande ved domstolene om, at Danmark handlede i strid med EU’s ligelønsdirektiv, fordi visse bestemmelser om kønsopdelte lønstatistikker ikke var trådt i kraft. HK nedlagde tre påstande, der alle var udformet meget bredt og abstrakt. Østre Landsret fandt, at påstandene var for generelle og ikke knyttede sig til nogen konkret tvist, og afviste sagen. Højesteret stadfæstede afgørelsen og tilføjede, at selv hvis direktivet kunne tolkes som foreslået, kunne det ikke pålægge alle virksomheder samme pligt – det ville derfor ikke være muligt for domstolene at tage stilling til sagen uden et mere konkret grundlag.

Question 28

Hvilken betydning har domstolsprocessens tilrettelæggelse for den konkrete prøvelse?

Answer 28

En tilbundsgående prøvelse af en forvaltningsafgørelse forudsætter, at domstolen har et sikkert grundlag for sin vurdering. ― Hvis parterne sørger for en grundig bevisførelse i form af f.eks. begæring om syn og skøn, sagkyndige vidneforklaringer og sagkyndige erklæringer, vil det øge domstolenes tilbøjelighed til at foretage en intensiv prøvelse.

Question 29

Besigtigelse

Answer 29

Parterne kan foreslå retten at foretage besigtigelse. Hvis en sådan gennemføres, vil den udvidede sagsoplysning, som domstolen herved får, give grundlag for en mere intensiv prøvelse. U 1989.420 V – bygning i strid med lokalplan og U 1951.258 H –ej grundlag for at tilsidesætte Amtsråds afgørelse

Question 30

U 1989.420 V – bygning i strid med lokalplan

Answer 30

I denne sag havde en kommune gennemført et byggeri af 8 dobbelthuse uden først at udarbejde en lokalplan. Ifølge kommuneplanlovens § 16, stk. 3, skal der udarbejdes lokalplan ved større byggearbejder. Kommunen mente ikke, det var nødvendigt, og Planstyrelsen greb ikke ind. Landsretten foretog besigtigelse og lagde vægt på den samlede visuelle effekt og indvirkning på lokalområdet. Bebyggelsen adskilte sig væsentligt fra det omkringliggende parcelhuskvarter, og landsretten fandt derfor, at kommunen burde have udarbejdet en lokalplan. Kommunen blev erstatningsansvarlig for ikke at have gjort det. → Sagen viser, at domstolens besigtigelse kan være afgørende for vurderingen, især når sagen handler om ændringer i fysiske forhold og miljømæssige vurderinger.

Question 31

U 1951.258 H – ej grundlag for at tilsidesætte Amtsråds afgørelse

Answer 31

Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte et amtsråds afgørelse, hvorefter en vejstrækning var ”stærkt bymæssig” (vag og elastisk bestemmelse) bebyggelse. ”Der findes ikke i de af Højesterets forelagte oplysninger at være tilstrækkelig grundlag for tilsidesætte det af amtsrådets udøvede skøn, hvorefter den pågældende vej var ”stærkt bymæssigt bebygget” – hvis vi havde været ude på en besigtigelse, så kunne vi måske gå lidt tættere på det skønsmæssige. Hvorfor var der ikke en besigtigelse? hvis parterne ikke har spurgt eller anmodet om det. Vil en besigtigelse kunne tænkes at have medført en mere indgående domstolsprøvelse? - Ja

Question 32

Syn og skøn

Answer 32

Kan intensivere domstolens prøvelse Syn og skøn er et bevis, som kan bruges i en retssag. Syn og skøn udføres af en fagperson, en skønsmand, der undersøger nogle spørgsmål og besvarer dem i en syn- og skønserklæring Parterne anmoder (begærer) retten om bevisførelse i form af syn og skøn Til illustration: Utrykt VLD af 8. juni 1990 – ”De forgiftede løg”

Question 33

VLD af 8. juni 1990 – ”De forgiftede løg”

Answer 33

I den ene ende er der 70 ton løg og den anden ende er der nogle sprøjtemidler. Under branden bliver løgene forgiftet Hvor skal de hen? Kommune kemi eller lossepladsen? -Han fik et påbud om at han skal aflevere det ved kommune kemi -Han anlagde sag mod påbuddet, da han ikke mente, at løgene var så forgiftet, at de ikke kunne smides ud ved en deponeret losseplads -Det var meget omkostningsfuldt for ham Der kom syn og skøn ud og de mente, at løgene er blevet udsat for så meget vand under slukning og at de ikke alligevel var så forgiftet som de sagde LR: Påbuddet som kommunen gav manden, var ugyldigt → Hvilken rolle spillede det udførte syn og skøn for sagens udfald? - Syn og skøn var afgørende for afgørelsen

Question 34

Nova

Answer 34

Nye påstande, nye anbringender og nye oplysninger, dvs. nyt processtof end ved afgørelsestidspunktet Udg.pkt. Domstolene prøver forvaltningsafgørelsen på grundlag af de retsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev truffet -Man kan inddrage nye faktiske oplysninger ➔ Dog krav at beholde sagens identitet

Question 35

U 1995.957 Ø - den ubeslutsomme lejer

Answer 35

Lejeren havde i første omgang indbragt en sag for Huslejenævnet og påberåbt sig § 5, stk. 1 i boligreguleringsloven som grundlag for at få lejen nedsat. Da sagen senere kom for Boligretten, ændrede lejeren imidlertid det juridiske grundlag og støttede sig i stedet til § 5, stk. 4. Boligretten afviste den nye påstand med henvisning til, at det var et nyt anbringende, som ikke var fremført for huslejenævnet. Landsretten vurderede, at boligrettens afvisning var forkert - så længe der stadig er tale om det samme krav (lejenedsættelse), må der godt fremsættes et nyt anbringende (henvisning til anden paragraf).

Question 36

Mellemkommende fakta

Answer 36

Pensum tager ikke stilling til dette, dog har vi en dom U 1980.127 H - Den skøre færdselsovertrædende vognmand

Question 37

U 1980.127 H - Den skøre færdselsovertrædende vognmand

Answer 37

Sagen angik, om en vognmand kunne få prøvet tilbagekaldelsen af sin tilladelse til godskørsel Vejtransportrådet havde tilbagekaldt tilladelsen, da vognmanden over en længere periode – og i alt 35 gange – havde overtrådt færdselslovgivningen. Det blev derfor vurderet, at han ikke fremadrettet ville kunne drive sin virksomhed på forsvarlig måde. Under retssagen gjorde vognmanden gældende, at forholdene havde ændret sig til det bedre siden 1976. Han pegede på, at der i 1977 kun var sket få overtrædelser, og at han nu drev sin virksomhed ansvarligt. Spørgsmålet var derfor, om domstolene kunne tage hensyn til disse såkaldte mellemkommende forhold. Højesteret (stadfæstende Landsretten) slog fast, at domstolene kan foretage en fuld prøvelse af forvaltningens afgørelse, også når der ikke er tale om udtrykkelig lovhjemmel hertil. Det indebærer, at også oplysninger og faktiske forhold, der er fremkommet efter den administrative afgørelse, kan og skal inddrages i domstolenes vurdering. Dommen viser, at mellemkommende fakta kan inddrages i en dom, selvom det i dette tilfælde blev til ugunst for ham.

Question 38

Realitetsprøvelse (hvad kan domstolen prøve?)

Answer 38

Prøvelse af selve sagens indhold Domstolenes bedømmelsesgrundlag er gældende ret. Domstolene prøver normalt ikke forvaltningens skøn (de prøver ikke selve skønnets kerne, altså afvejningen, det er ikke en retlig afvejning men en hensigtsmæssig afvejning). (2. led af afvejningen, se næste slide). Dog prøvelse af de retlige rammer for skønnet (eksempelvis? Magtfordrejningslæren, Lighedsgrundsætningen, sagsbehandling, er der hjemmel til at foretage et skøn, bemyndiger loven til at de kan foretage et skøn). De respekterer forvaltningen afvejning. Medmindre lovgivningsmagten har fastsat at afvejningen kan prøves i videre omfang - så er det en undtagelse.

Question 39

Skøn

Answer 39

Forvaltningens frihed til at udfylde jus. Bestemmelsen er enten meget tom eller upræcis. Skønnet kan være i retsfaktum (hvis selve bestemmelsen ikke er særlig tilstrækkelig udformet) og retsfølgen (ikke fastslået hvad retsfølgen er med bestemmelsen) ― De to led i skønsudøvelsen ― Man starter med at fastlægge kredsen, også afvejer man.

Question 40

Hvad forstås ved prøvelsesintensitet?

Answer 40

Prøvelsesintensitet: Spørgsmålet om hvilke af forvaltningsafgørelsens elementer (retsanvendelse, skøn/hensigtsmæssighed og faktum) tager domstolene stilling til, og hvor dybtgående er denne prøvelse. Dvs.: Jo flere elementer der tages stilling til, og jo mere dybtgående prøvelsen er, jo mere intensiv er domstolsprøvelsen

Question 41

U 2007.1575 H - Fritidsbolig på Mandø

Answer 41

Sagens baggrund er, at Ribe Kommune gav en borger tilladelse til at opføre et fritidshus på Mandø. Tilladelsen blev efterfølgende påklaget af en nabo til Naturklagenævnet, som ændrede kommunens afgørelse og meddelte afslag. Nævnet begrundede afslaget med, at der efter en konkret vurdering ikke forelå sådanne særlige forhold, at der kunne gives dispensation fra planlovens § 35, stk. 1. A indbragte herefter sagen for domstolene. Landsretten foretog en konkret prøvelse og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn. Højesteret nåede til samme resultat, men ad en anden vej: I modsætning til landsretten gik Højesteret ikke ind og vurderede afvejningen eller skønnets indhold. I stedet kontrollerede Højesteret, om der forelå retlige mangler – eksempelvis brud på hjemmel, sagsbehandlingsfejl eller brud på grundlæggende retsprincipper. Da det ikke var tilfældet, fandt Højesteret ikke anledning til at tilsidesætte afgørelsen. Dommen illustrerer dermed forskellen mellem: Begge instanser når frem til samme resultat – nævnets afgørelse opretholdes – men prøvelsens intensitet varierer. Dommen viser dermed også den tilbageholdenhed, som domstolene udviser over for forvaltningens skøn, medmindre der foreligger klare retlige mangler

Question 42

Abstrakt fortolkning og konkret subsumption

Answer 42

Ved retsanvendelse forstås en stillingtagen til retlige spørgsmål, hvor fortolkning er det centrale. Abstrakt fortolkning: retsreglernes indhold fastlægges generelt - Intensiv prøvelse Konkret subsumption: stillingtagen til om den foreliggende faktiske situation kan henføres under retsreglerne Kernen her er fortolkning, både abstrakt og konkret subsumption Det modsatte af retsanvendelse er skøn - eller pensum sætter dem op som to modsætninger.

Question 43

U 1985.125H - Grillbaren

Answer 43

Person omdanner brødudsalg og elinstallationsforretning til døgnkiosk og grillbar. Kommuneplanlovens § 45 giver hjemmel til at hindre at bestående boligbebyggelse tages i anvendelse til ”miljøforringende erhvervsformål”. HR (3 mod 2): Kommuneplanlovens § 45 omfatter efter sin ordlyd ikke klart det forhold, at lokaler, der hidtil har været anvendt til erhverv, tages i brug til andre erhvervsformål. Der er heller ikke sikre holdepunkter i bestemmelsens forarbejder herfor. Det nedlagte forbud findes uberettiget. HR finder ikke fornøden hjemmel i ordlyd eller forarbejder for forbud, og finder heller ikke, at en sådan beføjelse for kommunen kan ”støttes på en udvidende fortolkning ud fra lovens formål”. Hvad illustrerer dommen? Abstrakt fortolkning eller konkret subsumption? -Abstrakt fortolkning --> tager stilling til ordet ”miljøforringende erhvervsformål” og kigger på hvordan forvaltningen har forstået dette ord.

Question 44

U 2004.1849 H ”Bilka-sagen”

Answer 44

I 1999 gav Horsens Kommune tilladelse til etablering af Bilka-varehus i den østlige del af lokalplanområdet. Projektet omfattede ingen bebyggelse til andre forretninger eller til liberale erhverv, og randbebyggelsen med tårne var udeladt. Vejle Amts Købmandsforening klagede til Naturklagenævnet (N), men N mente, at Horsens Kommune kunne dispensere fra lokalplanen og meddele tilladelse. HR uenige med N: Projektet er i strid med lokalplanens principper såvel med hensyn til områdets anvendelse som med hensyn til bebyggelsens udformning og placering. Kommunen havde derfor ikke hjemmel i planloven til at give dispensationer fra lokalplan. Hvad illustrerer dommen? Abstrakt fortolkning eller konkret subsumption? -Konkret subsumption --> de går ind og tager stilling til sagens faktiske omstændigheder ift. lokalplanen -Om Bilka varehus opfylder kravene til lokalplanen

Question 45

Prøvelse af sagsbehandlingsregler

Answer 45

Sagsbehandlingsregler = partshøring, inhabilitet, kompetence, officialprincippet, begrundelse mv. Prøvelsen af selve sagsbehandlingsreglernes overholdelse er som al anden retsanvendelse intensiv En konstatering af mangelfuld iagttagelse af en eller flere disse have betydning for prøvelsesintensiteten.

Question 46

Prøvelse af faktum

Answer 46

Bevisspørgsmål er et kerneområde for domstolenes virksomhed, og derfor foretages en intensiv prøvelse af, om der lagt korrekt og fyldestgørende faktum til grund.

Question 47

Hvorfor er domstolene tilbageholdende med at prøve skønnets kerne?

Answer 47

Fordi man respekterer magtfordelingen i grundloven, og fordi sagkundskab hos myndigheden ofte danner grundlag for den mest korrekte prøvelse.

Question 48

Endelighedsbestemmelser

Answer 48

I visse tilfælde er der indsat endelighedsbestemmelser i lovgivningen Bestemmelserne fastsætter, at en forvaltningsafgørelse ikke kan indbringes for domstolene --> Ikke et problem ift. GRL, da vi fortolker loven på den måde at domstolene har prøvelsesret medmindre der i loven er fastsat endelighedsbestemmelser Krav om klar lovhjemmel ➔ Udlændingelovens § 56, stk. 8 ”Nævnets afgørelse er endelige” Man kan stadig afprøve dele af afgørelsen hos domstolene --> Den konkrete subsumtion bliver ikke prøvet

Question 49

Prøvelseshæmmende faktorer

Answer 49

Forhold, der mindsker domstolenes tilbøjelighed til at foretage en intensiv prøvelse af forvaltningsafgørelsen. F.eks. skøn eller økonomisk/politisk præget U 1985.368 H - Odder Sygehus

Question 50

U 1985.368 H - Odder Sygehus

Answer 50

-En kvinde blev i september 1976 opereret under fuld narkose på et sygehus i Odder. -Da sygehuset ikke havde en opvågningsstue, blev kvinden bragt til sengeafdelingen, hvor hun senest blev tilset kl. 10.45. -Kort efter fandtes kvinden bevidstløs uden vejrtrækning og forblev bevidstløs indtil sin død i 1982. HR: Sygehuset blev frifundet for erstatningsansvar, da ej lægelige fejl eller holdepunkter for en uforsvarlig indretning eller organisering. Kommentar til dom: Hvilke ressourcer, der skal stilles til rådighed for sygehusvæsenet, er ikke i første række et juridisk, men et politisk-økonomisk spørgsmål.

Question 51

Hvorfor er der ikke kommentarer til domme længere?

Answer 51

De er selv blevet bedre til at uddybe deres begrundelse, da der i 2007 skete noget. I 2007 fik vi en domstolsreform, og Højesteret blev en præjudikatdomstol, så kun de principielle sager kom for Højesteret. Højesteret har derefter fået mere tid til at skrive en mere uddybende begrundelse, så vi kan forstå hvorfor de er nået frem til det de er.

Question 52

Prøvelsesfremmende faktorer

Answer 52

Ved prøvelsesfremmende faktorer forstås forhold, der øger domstolenes tilbøjelig til at foretage en intensiv prøvelse af forvaltningsafgørelsen -Indgreb i erhverv er enorm indgribende, så det kræver et skærpet hjemmelskrav

Question 53

Kan der ved lov tillægges domstolene en kontrol, der går videre end prøvelse efter § 63?

Answer 53

Ja, man må gerne give borgeren en bedre retstilling end det der står i § 63. § 63 er bare en retssikkerhed for borgeren, men kan godt stilles bedre

Question 54

Fejls betydning for prøvelse og bevisbyrde

Answer 54

Den, der ønsker en forvaltningsafgørelse underkendt, har bevis- og argumentationsbyrden herfor. Kun hvis der foreligger særlige forhold, herunder visse sagsbehandlingsfejl, vil bevis- og argumentionsbyrden blive lagt på forvaltningen. -F.eks. mener jeg, at forvaltningen har begået en fejl, så har jeg også bevisbyrden til at påvise dette. -Garantiforskrift (partshøring), hvis denne er tilsidesat, så vender bevisbyrden også skal forvaltningen bevise at det ikke har været gældende og betydende for selve afgørelsen U 1971.830 – Gunnar Martlev

Question 55

U 1971.830 – Gunnar Martlev

Answer 55

Sagen handler om Gunnar Martlev, der var afdelingsforstander ved Århus Maskinmesterskole. Skolen blev udskilt som selvstændig med egen bestyrelse, og Martlev søgte stillingen som forstander, men fik den ikke. I stedet blev hans oprindelige stilling nedlagt. Efter en klage fra den nye forstander blev Martlev afskediget under henvisning til samarbejdsvanskeligheder. Det skete uden, at han forinden var blevet hørt i sagen eller orienteret om klagen mod ham. Martlev gjorde gældende, at ændringen i hans stilling var for indgribende og at opsigelsen var ugyldig, da han ikke var blevet partshørt. LR: Manglende partshøring i sig selv ikke automatisk fører til ugyldighed, men har bevismæssige konsekvenser: bevisbyrden vendes, så det nu er myndigheden, der skal godtgøre, at høringen ikke ville have haft betydning for afgørelsen. Forvaltningen kunne ikke løfte denne bevisbyrde, og derfor fik Martlev medhold.

Question 56

Lægger domstolene vægt på administrativ praksis eller FO's udtalelser?

Answer 56

Nej - domstolene er ikke bundet til at følge den administrative praksis FO har ikke en egentlig retskildemæssig værdi (i snæver forstand) Domstolene kan godt komme frem til et andet resultat end ombudsmanden

Question 57

Reaktionsmuligheder

Answer 57

Domstolene har flere forskellige typer af reaktioner: -Afvisning ➔ Sagen afvises på formelt grundlag hvis betingelser for søgsmål ikke er opfyldt -Stadfæstelse ➔ Forvaltningsmyndigheden gives medhold, dvs. frifindelse -Ugyldighed ➔ Afgørelsen vil ikke få retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold Skal være væsentlig retlig mangel uden der forlægger særlige omstændigheder -Erstatning ➔ Erstatning som et supplement eller alternativ til ugyldighed Ugyldighedsformer: -Annullation ➔ Afgørelsen ophæves -Rettelse ➔ Rettelse eller ændring af den pågældende afgørelse Hjemvisning ➔ Hjemviser til ny behandler med nogle nye retningslinjer, hvor de skal over- holde nogle retningslinjer

Question 58

Kan forvaltningsmyndigheden træffe den samme afgørelse igen?

Answer 58

Kommer an på hvilke retningslinjer de har fået, hvad er det for en mangel der er tale om osv. -Hjemmelsfejl: nej -Andre mindre fejl: ja

Question 59

Formelle manglers væsentlighed

Answer 59

Garantiskrifter (parthøring, inhabilitet mv) Manglende partshøring er en garantiforskrift --> ofte en generel og konkret, væsentlig retlig mangel --> vil medføre afgørelsens ugyldighed, medmindre der foreligger tertiære momenter der taler i mod ugyldighed. Ordensforskrifter (manglende klagevejledning) --> overtrædelse af en ordensforskrift medfører ikke ugyldig, fordi det ikke har haft betydning for afgørelsen indhold