8. Domstolskontrol med forvaltningen Flashcards
(59 cards)
Domstolskontrollens grundlag
Grundlovens § 63, stk. 1 (generel bestemmelse): ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.” – vigtigste bestemmelser vi har
”Øvrighedsmyndighedens grænser” - alle funktioner, faktisk og retlig forvaltningsvirksomhed
Domstolskontrol er en særdeles vigtig retssikkerhedsgaranti for den enkelte borger
Hvis borgeren kommer i konflikt, så kan de få den prøvet af en uafhængig myndighed (altså uden politiske interesser)
Afgørelsen hos domstolene er sidste instans.
Ex officio
Domstolene er ikke berettigede til selv (ex officio) at rejse sager af egen drift, men kan kun behandle sager, der bliver indbragt af personer, som har en retlig interesse i sagens udfald
-Domstolene kan ikke selv rejse sager
-Også selvom de kan se, at der er noget helt galt
-Kræver at nogen indbringer sagen
Forskellen på administrativ rekurs, FO og domstolskontrol
Domstolskontrol omfatter kun retlige spørgsmål, dvs. gældende ret.
Forskellen mellem administrative rekurs prøver hensigtsmæssigheden (skønnet)
FO har et videre grundlag, hvor han tager stilling til god forvaltningsskik
Domstolskontrollens former
Civile søgsmål (anerkendelses- eller fuldbyrdelsessøgsmål)
-Anerkendelse: Hvem har ret, hvis en FM anlægger sag mod en borger (eller omvendt)
-Fuldbyrdelse: Når man vil have nogen til at gøre en bestemt handling, altså hvis en skal give en bygning ned mv.
Straffesager
-Hvis borgeren har overtrådt et påbud
Hvorfor?
Hvis påbuddet er ulovlig og ikke hjemlet, så skal domstolene ind og tage stilling til lovligheden af forvaltningens afgørelse
Fogedsager, skiftesager og tinglysningssager
Procesforudsætninger
For at kunne indbringe en sag for domstolene, skal der være nogle opfyldt krav ➔ Søgsmålsret, søgsmålsfrist og administrativ rekurs
Er der opsættende virkning?
HO: Nej – domstolene efterprøver afgørelsen
Hvorfor ikke? Hensynet til forvaltningens effektivitet, så man ikke bare kan klage til domstolene hvis man er uenig med forvaltningen, også er den ikke gyldig for en
U 2000.1203 H - Klagenævnet for Udbud
Klagenævnet for Udbud pålagde Københavns Kommune at sende sin dagrenovationsordning i EU-udbud.
Kommunen og det tilknyttede renholdningsselskab mente, at påbuddet var ugyldigt, og sagsøgte Klagenævnet.
De bad samtidig om, at sagen fik opsættende virkning – altså at de ikke skulle følge påbuddet, før domstolen havde truffet afgørelse.
Dommen er et centralt eksempel på, hvordan domstolene i visse tilfælde kan sikre borgernes og myndigheders retssikkerhed ved at tillægge en sag opsættende virkning.
Søgsmålsret
Udviklet gennem retspraksis
HO: Krav om retlig interesse
-Aktuel og konkret karakter
-Spg. skal være egnet til domstolsprøvelse
-Individuel interesse i sagens udfald
Eksempel: Adressat, Nabo (afhænger af sagens natur), konkurrenter (kan være søgsmålsberettiget), foreninger (se U 1995.495/2 H ”Udvidet åbningstid til Texaco og Shell)
Foreningers søgsmålret:
U 1995.495/2 H - Udvidet åbningstid til Texaco og Shell
Spørgsmålet om hvornår en forening kan anlægge sag for domstolene uden at være direkte berørt.
Greve Kommune havde givet tilladelse til udvidet åbningstid for Texaco og Shell på deres motorvejsanlæg. Fagforeningen HK i eget navn, dvs. som fagforening (uden fuldmagt for de enkelte medlemmer i forbindelse med en konkret sag) anlagt sag mod en kommune med påstand om, at G tilpligtedes at anerkende, at tilladelserne var ugyldige, subsidiært ulovlig.
G påstod frifindelse, da motorvejsanlæggene er større trafikknudepunkter, hvorfor lov om butikstid giver hjemmel for G til at meddele de pågældende tilladelser
HR: Kommune havde ikke hjemmel i lov om butikstid til at meddele benzinselskaber tilladelser til udvidet åbningstid i servicestationer og minimarkeder på selskabernes motorvejsanlæg
Illustrer:
HK havde søgsmålsret, selvom de enkelte medlemmer ikke havde givet samtykke eller fuldmagt, da sagen vedrørte en væsentlig og direkte interesse for medlemmerne – nemlig deres arbejds- og lønvilkår i forhold til udvidede åbningstider.
OK hvis det omhandler medlemmers kollektive interesse.
Kommuners søgsmålsret
UP: offentlige myndigheder kan have søgsmålsret i sager mod andre myndigheder, men krav om retlig interesse
Kommuner kan anlægge sag mod en anden myndighed, hvis kommunen har en konkret økonomisk interesse eller anden rimelig interesse i prøvelsen.
U 2004.1513 H - Kommuners søgsmålsret
Kommunen havde givet et nedrivningspåbud vedrørende en carport, som Naturklagenævnet (N) ophævede. K ønskede nu at få dette prøvet ved domstolene og anlagde sag mod N.
HR:
Kommunen havde ikke søgsmålsret, fordi:
-Der ikke var hjemmel i planloven til at indbringe nævnets afgørelser for domstolene.
-Kommunen havde ikke påvist en konkret og aktuel interesse
Dommen viser, at kommuner godt kan have søgsmålsret, men der skal være en økonomisk eller anden interesse.
Søgsmålsfrist
HO: Ingen almindelig søgsmålsfrist
U1: Kan fremgå i lov
Ex. Ekspropriationsproceslovens § 26, stk. 1: lovligheden skal indbringes inden 6 måneder
U2: Ikke længere muligt at oplyse forsvarligt eller passivitet (prøvelse kan i særlige tilfælde nægtes)
-Hvis der er gået for lang tid og beviserne er gået tabt eller hvis der foreligger passivitet fra borgernes side
Formålet med søgsmålsfrist
Sikre at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse
Beregningstidspunktet for søgsmålsfristen
Begyndelsestidspunktet vil typisk fremgå af loven
Hvis ikke fastsat ved lov ➔ Meddelelsestidspunktet (tidspunktet for hvornår afgørelsen er kommet frem
Hvis sagen har været påklaget en administrativ rekurs, hvis fristen typisk beregnes fra deres afgørelse
Hvad er konsekvensen af fristoverskridelse?
HO: sagens afvises
Modif.: Domstolene kan se bort fra klagefristen hvis
-Afgørelsen indeholder mangler af grov karakter
-Afgørelsen har særlig stor betydning for en borger
-Fristoverskridelsen er undskyldelig
Hvis parterne bliver enige om, at man skal se bort fra fristoverskridelsen, så er det ok. Hvorfor?
Parterne tilrettelægger selv hvad de vil have behandlet for domstolene, så hvis parterne kan blive enig om noget, så kan de blot lade vær med at tage det med.
U 2007.679 Ø - Den inhabile hegnssynsformand
I sagen havde hegnssynsformanden undladt at oplyse, at han vederlagsfrit dyrkede et jordstykke tilhørende den ene part – hvilket først blev opdaget af den anden part (som havde tabt sagen) efter fristen for domstolsprøvelse var udløbet.
Ifølge hegnsloven skal sag mod en hegnssynsafgørelse anlægges inden for 4 uger, og senest 6 måneder efter afgørelsen. Disse frister var klart overskredet. Alligevel fandt landsretten, at spørgsmålet om formandens inhabilitet kunne prøves under en efterfølgende tvangsfuldbyrdelsessag. Dette blev begrundet med, at parten først senere var blevet bekendt med forholdet, og inhabilitet er en så væsentlig retlig mangel, at den kan føre til ugyldighed.
Sagen viser, at selv absolutte frister i visse tilfælde må vige, hvis der foreligger tungtvejende ugyldighedsgrunde, som først bliver kendt senere – navnlig inhabilitet, der truer hele afgørelsens retssikkerhedsmæssige grundlag. Fristerne kan i sådanne tilfælde fraviges, og sagen kan realitetsbehandles, fordi parten har handlet rettidigt efter at være blevet bekendt med forholdet.
Udnyttelse af administrativ rekurs
UP: Ikke krav om at udnytte rekursinstansen
U: Kan være lovhjemlet
-Planlovens § 62, stk. 2: Søgsmålet til prøvelse af afgørelser, kan ikke anlægges før klagead- gangen er udbyttet
UU: Hvis de retlige mangler er af grov karakter, kan der muligvis ses bort fra manglende udnyttelse af administrativ rekurs
-U 1997.1345/3 H ”Den sløve udlejer”
U 1997.1345/3 H - Den sløve udlejer
Sagen vedrører en udlejer, der ikke rettidigt klagede over Huslejenævnets afgørelse om at nedsætte huslejen for et værelse fra 1.950 kr. til 1.000 kr. Nævnet traf afgørelse uden fysisk besigtigelse, da udlejeren ikke havde reageret på anmodninger herom. Da klagefristen til Huslejeankenævnet blev overskredet, blev klagen afvist som for sent indgivet.
Lejeren anlagde herefter sag for at få tilbagebetalt det for meget betalte beløb. Udlejeren ønskede i den forbindelse, at domstolene prøvede Huslejenævnets afgørelse, på trods af den for sene klage.
Højesteret fastslog, at det følger af boligreguleringsloven, at det er en procesforudsætning for domstolsprøvelse, at klageadgangen til ankenævnet er blevet udnyttet rettidigt. Da udlejeren ikke havde klaget rettidigt, og da hans indsigelser ikke var af en karakter, der kunne begrunde en tilsidesættelse af fristoverskridelsen, var spørgsmålet om lejens størrelse endeligt afgjort. Højesteret gav derfor lejeren medhold i kravet om tilbagebetaling.
Konklusion: Dommen viser, at hvis en klagefrist ikke overholdes, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, er nævnets afgørelse endelig og kan ikke prøves ved domstolene. Det understreger betydningen af frister og procesforudsætninger i det administrative klagesystem.
Sagens parter
Sagen skal anlægges mod den myndighed, der har ansvaret for afgørelsen
U1: Hvis en sag er anlagt mod en rekursinstans, kan det være nødvendigt at inddrage førsteinstans, hvis der er forhold hos rekursinstansen skal ikke er blevet taget stilling til
U2: Tvistnævn ➔ UU: hvis afgørelsen er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller nadre retlige fejl (ikke tvistnævnet man anlægger sag mod her
U 2003.71 H - Vedr. Pressenævnet
Dommen handler om søgsmålsret i forhold til nævn, der træffer afgørelser i tvister mellem private parter. En borger havde fået delvist medhold i Pressenævnet og stævnede derefter nævnet for at få anerkendt yderligere brud på god presseskik.
HR:
Når et tvistnævn som Pressenævnet træffer afgørelse mellem en borger og fx et medie, skal sag anlægges mod modparten – ikke mod nævnet.
En borger har ikke søgsmålsret mod nævnet, hvis sagen kun handler om selve resultatet.
Men: Hvis sagen handler om sagsbehandlingsfejl (fx manglende begrundelse eller inhabilitet), kan nævnet være rette sagsøgte.
Der kræves retlig interesse for at kunne føre sag – dvs. sagen skal kunne ændre noget i sagsøgerens retlige stilling.
Praktisk betydning:
Afgrænser, hvornår nævn kan sagsøges.
Forhandlingsprincippet
Sagens parter der har ansvaret for at oplyse sagen tilstrækkeligt - Princippet kommer bl.a. til udtryk i retsplejelovens § 338
Altså domstolen skal træffe sin afgørelse via de oplysninger, som parterne tilvejebringer
Påstand?
-Det man vil opnå ved at gå til domstolene
Anbringende?
-De argumenter til støtte for ens påstand
”Min byggetilladelse er ugyldig, fordi…”
Er det en fordel eller ulempe for borgeren at det er forhandlingsprincippet der gælder
Ulempe da de selv skal oplyse sagen, og man skal købe en advokat der skal føre sagens mv.
Fordel overfor to virksomheder, da de har to juridiske stærke afdelinger, som kan føre sagen
Sagens oplysning
Domstolene skal ex officio anvende gældende ret
Domstolene fastlægger hvad der er gældende ret, så det er lige meget hvad parterne fortolker den som (GRL § 63)
Parterne i en retssag råder aftaleretligt over sagens genstand.
Hvad betyder det?
De kan indgå forlig og sige ”dette er ikke gældende”