14. Parters rettigheder under sagsforberedelse Flashcards
(66 cards)
Partsbegrebet
Forvaltningsloven giver parter i afgørelsessager en række rettigheder over for den pågældende myndighed. Det omfatter bl.a. ret til partshøring, begrundelse, partsaktindsigt og partsrepræsentation.
Formålet med rettighederne
-Styrke parternes retssikkerhed over for forvaltingen
-Give forvaltningen bedste grundlag for at træffe den materielle rigtige afgørelse
Stor betydning at forvaltningen er obs på om en borger er part i en sag.
Hvem er part?
Ingen fast def i loven, dog fastslået af ombudsmanden og i praksis.
-Væsentlig og individuel interesse
-Retlig interesse i modsætning til ideel interesse
FOB 2007.424
FOB 2007.424 - ægtepars væsentlige interesse i jordstykke
Et ægtepar havde flere gange tilkendegivet over for en kommune, at de var interesserede i at købe et jordstykke i nærheden af deres ejendom. Kommunen solgte imidlertid jordstykket til anden side. Ægteparret indbragte sagen for kommunale tilsyn, som ikke mente, at kommunen havde handlet ulovligt.
FO:
Kritiserede at kommunen ikke havde opfordret ægteparret til at fremsætte et købstilbud.
FO fandt desuden, at ægteparret havde en direkte interesse i sagen i klagesagen, der måtte karakteriseres som både væsentlig og individuel. Efter ombudsmandens opfattelse havde ægteparret derfor utvivlsomt partsstatus i denne sag, og statsamtet burde således have partshørt ægteparret.
–> De var med andre ord parter i kommunaltilsyn.
Ved tvisttilfælde
I tvivlstilfælde må man lægge vægt på, hvor væsentlig den pågældendes interesse er, og hvor nært den er knyttet til sagens udfald. Det er ikke udelukket, at et betydeligt antal personer kan tillægges partsstatus, når der ikke er tale om en ubestemt kreds af adressater
U.2023.5051 H
U.2023.5051 H - Lejerne parter
En udlejer bad Huslejenævnet om at godkende fremtidige lejeforhøjelser i forbindelse med forbedringer af en ejendom. Nævnet besluttede, at lejerne ikke havde partsstatus under sagsbehandlingen.
HR:
Lejerne har en væsentlig, retlig og individuel interesse, da afgørelsen handlede om, hvor meget deres husleje kunne blive forhøjet fremover.
–> de skulle derfor partshøres
Kan et barn være part i en sag?
-Beror på en konkret og individuel vurdering
-Børn kan være parter, men deres interesser varetages som udgangspunkt af forældremyndighedsindehaveren
-Sker typisk gennem forældremyndighedsindehaveren
Kan en forening være part i en sag?
-En forening kan være ansøger, adressat eller klageberettiget klager
FO’s udtalelse:
Hvis en forening selv har en direkte og individuel interesse i sagen – fx fordi den har indsendt en ansøgning på egne vegne – så har foreningen partsstatus.
Men hvis en forening blot repræsenterer en bred personkreds, der påvirkes af en generel forvaltningsbeslutning, så bliver foreningen ikke part alene af den grund – medmindre de enkelte medlemmer selv har partsstatus
Kan en myndighed være part i en sag?
Ja, hvis det er myndigheden selv der er ansøger, adressat eller har en væsentlig og individuel interesse
Er klageberettigede altid parter?
Nej. Hvis ikke de havde partsstatus i forvejen, får de først partsstatus, når de klager
Er parter altid klageberettigede?
Ja som udgp. (på ulovbestemt grundlag), MEN loven kan begrænse, hvem der kan klage
Underretning om sagsbehandling
-Borgerene skal vide, at der verserer en sag, hvis de er part i sagen (ikke juridiske personer)
-Ingen generel regel om underretningspligt i FVL men det må antages, at partshøringsreglerindebærer en generel forpligtigelse for myndighederne til ikke at træffe ugunstige afgørelser uden at underrette parten.
U 2000.2088 V - underretning om klage
Faktum:
Et boligselskab blev meddelt en byggetilladelse, som naboer påklagede. Rekursinstansen annullerede tilladelsen, uden at boligselskabet var blevet hørt eller underrettet.
Landsretten: FVL § 19 fremgår, at en part i en klagesag skal underrettes om, at der verserer en sag. Derfor er det i strid med FVL § 19 og grundsætningerne herom.
Oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede (art. 13)
Stk. 1: Oplysninger, der altid skal gives (bl.a. hvem, hvorfor, hvortil),
Stk. 2: Oplysninger, der skal gives efter behov (bl.a. rettigheder)
Stk. 3: Oplysningspligt inden behandling til nyt formål
Tidspunkt: Gives samtidig med indsamlingen
Ingen formkrav men ”bør” gives skriftligt
Oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger hos andre end den registrerede (art. 14)
Stk. 1: Oplysninger, der altid skal gives (bl.a. hvem, hvorfor, hvortil – og hvad)
Stk. 2: Oplysninger, der skal gives efter behov (bl.a. rettigheder – og hvorfra)
Stk. 3: Gives inden en rimelig frist, men senest efter 1 måned, evt. før (ved kommunikation med den registrerede eller videregivelse)
Stk. 4: Oplysningspligt inden behandling til nyt formål
Ingen formkrav men ”bør” gives skriftligt
Undtagelser til oplysningspligten i DBF
UP: Oplysningerne skal gives
U: Allerede bekendt (art. 13, stk. 4 & 14, stk. 5)
U: Umulig eller uforholdsmæssigt krævende (art. 14, stk. 5)
U: Hindre formålet med behandlingen (art. 14, stk. 5)
Undtagelser til oplysningspligten i DBL
-Afgørende hensyn til private interesser (§ 22, stk. 1)
-Afgørende hensyn til offentlige interesser (§ 22, stk. 2)
-Viderebehandling i henhold til en bekendtgørelse efter § 5, stk. 3, og der ikke sker samstilling/samkøring med kontrolformål (§ 23)
Datasikkerhedsbrud
Som udgangspunkt skal den registrerede underrettes om brud på datasikkerheden (jf. art. 4, nr. 12), hvis der er høj risiko for skade på personers rettigheder (stk. 1)
Underrettes til DT
Indsigelsesret
DBF art. 16: Ret til berigtigelse af urigtige personoplysninger og fuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger
DBF art. 17: Ret til sletning/”at blive glemt”
DBF art. 18: Ret til begrænsning af behandling af personoplysninger
DBF art. 19: Underretning til ”hver modtager” om berigtigelse, sletning og begrænsning
Indsigelse mod automatiske afgørelser (art. 22)
Klageadgang til DT
Klage til Datatilsynet eller anden klageinstans (DBF art. 77/DBL § 39)
Hvis myndigheden ikke har opfyldt sine forpligtelser efter art. 13 og 14, så kan den registrerede klage til DT
Kan brud på persondataregler udløse ugyldighed?
Nej, udgør ikke en retlig mangel
-De kan give bøder og give kritik
Ret til repræsentation
FVL § 8
Repræsentation: man får fuldmagt til at handle på sin klients vegne, og myndigheden skal kommunikere direkte til repræsentanten
Bistand: En form for støtte –>
FOB 1991 - forskellen på bisidder og partsrepræsentant
Undtagelser til repræsentationsretten
-§ 8, stk. 1, 2. pkt➔ myndighederne kan kræve at parten deltager personligt når det er af betydning for sagens afgørelse.
FOB 1992.347 - ret til at lade sig bistå
En kommune undersøgte en mistanke om, at et fireårigt barn var blevet misbrugt seksuelt. Efter et møde med kommunen fik barnets forældre en skriftlig tilbagemelding med en opfordring til ”ikke at tale med andre om det, I har læst og talt om i dag”.
Ombudsmanden mente, at forældrene kunne opfatte opfordringen som et forbud mod at kontakte udenforstående. Samtidig mente ombudsmanden, at forældrene kunne have haft behov for at lade sig bistå af andre.
Ombudsmanden fandt derfor, at kommunens tilkendegivelse krænkede princippet i forvaltningslovens § 8, hvorefter en part har ret til på ethvert tidspunkt af en sag at lade sig bistå af andre.
FOB 1991 - forskellen på bisidder og partsrepræsentant
En DSB-ansat deltager i et forhør og har en bisidder med. Myndigheden sender efterfølgende høringsskrivelsen kun til bisidderen.
Ombudsmand:
En bisidder har ikke automatisk de samme rettigheder som en partsrepræsentant.
Al væsentlig kommunikation – fx høringsskrivelser – skal sendes direkte til parten, medmindre der foreligger en fuldmagt til repræsentation.
En bisidder er støtte – fx moralsk eller praktisk – men kan ikke handle på partens vegne.
En partsrepræsentant kan derimod handle og modtage materiale på vegne af parten, når der foreligger en klar fuldmagt.
