Onkologi: F2 - Onkologisk patologi Flashcards

1
Q

Nævn 5 forskellige vævsprøver

A
  • Incisions- og excisionsbiopsier
  • Nålebiopsier
  • Cytologisk undersøgelse af vævsvæsker
  • Cytologisk undersøgelse af skrab fra væv
  • Finnålsaspirat (FNA)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan fungerer incisions- og excisionsbiopsier?

A

Incisionsbiopsier: tager en lille del af tumor ud som sendes til undersøgelse –> derefter operation

Excisionsbiopsier: tager en hel tumor ud, undersøger herefter tumoren. Dvs. samtidig fjernelse og undersøgelse af tumor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan fungerer nålebiopsier?

A

Stikker en nål ind og får en del af tumor ud som sendes til undersøgelser. Nålen er ca. 1-2 mm i diameter og 15-20 mm i længden.

Disse biopsier er meget små.
Man får rigtig væv ud (pølse med væv), hvorfor man kan se strukturen af vævet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan fungerer cytologisk undersøgelse af vævsvæsker?

A

Man skraber celler ud og kigger på cellerne enkeltvis. Her kan man ikke se cellerne i den struktur de har inde i tumoren, hvilket kan være problematisk.

Kan bruges ved undersøgelser af lymfeknuder, urin eller pleuravæske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan fungerer cytologisk undersøgelse af skrab fra væv?

A

Man skraber celler af fra overfladen som bliver undersøgt.

Dette bruges særligt ved cervixcancer:
skraber celler af fra overfladen af cervix uteri, hvorefter cellerne undersøges for papillomavirus vha. PCR-test.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan fungerer finnålsaspirat (FNA)?

A

Stikker en nål ind, hvorefter kan man hive celler ud igennem en nål. Cellerne udstryges på et glad. Man ser ikke sammenhængen af cellerne og derfor foretrækker man nålebiopsi frem for denne.

Bruges fx til cancersygdomme i thyroidea og evt. mammae, samt til screening.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er 4 måder man kan behandle væv til undersøgelse?

A

Fiksering
Makroskopisk udskæring
Histologisk præparering (indstøbning og skæring + farvning og montering)
Frysesnit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan fungerer fiksering?

A

Man tager sit biopsimateriale og putter det i et glas med formalin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan fungerer histologisk præparering?

A

Man er begyndt at bruge digital mikroskopi, men førhen laves der:
Indstøbning og skæring
Farvning og montering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan fungerer frysesnit?

A

Lyndiagnostik under operation, hvor man kan finde diagnosen i løbet af 30 min. Vævet bliver ikke fikseret men frosset ned.

Kan bruges til at tjekke resektionsrande og til hvis man ikke ved hvilken cancerform man har med at gøre.
Man vil typisk lave normal undersøgelse med fiksering og indstøbning bagefter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke 3 typer hovedfarvningskategorier findes der?

A

Rutinefarvning: HE-farvning hvor cytoplasma bliver rødt og kerner bliver blå

Specialfarvning

Immunhistokemisk farvning: farvning af antigener. Bruges ved standarddiagnostik.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke bogstavbetegnelser bruges i SNOMED?

A

T: topografi. En form for anatomikode
M: morfologi. Den forandring der er fundet og som beskrives (diagnosen)
Æ: ætiologi. Hvad der har udløst sygdommen
F: funktion. Hvis der er en abnorm tilstand som knytter sig til diagnosen
S: sygdom. Bruges sjældent.
P: procedure. fx nålebiopsi, biopsi osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly