Nyrer og urinveje: U1 – Introduktion af urologi og nefrologi. Flashcards
Hvad er ductus mesonephricus udviklet fra og hvad giver det ophav til?
Ductus mesonephricus = den Wolffske gang.
Dannes fra den længdegående urnyregang fra mellemnyren (mesonephros).
Giver ophav til epididymis, m. ductus epididymides, ductus deferens, vesicula seminalis, ductus ejaculatorius og trigonometry vesicae hos manden.
Tilbagedannes hos kvinden.
Hvad er ducus paramesonephricus udviklet fra og hvad giver det ophav til?
Ductus paramesonephricus = Den Müllerske gang.
Dannes som invagination af epitelet på urogenitalkammen.
Giver ophav til tuba uterina, ureter, ovarier og øvre del af vagina.
Tilbagedannes hos manden.
Hvor er nyrerne lokaliseret til (ift. en kendt struktur)?
Midten af nyrerne ligger ud fra costa 12 og de er ca. 12 cm lange.
Hvordan indsætter man transplanterede nyrer (anatomisk set)?
De indsættes retroperitonealt i højre fossa. Arterier og vener syes på iliaca communis og ureter syes på blæren.
Patienten lader vandet via det parasympatiske system (S2-S4).
Hvad er generelle symptomer fra nyren?
Feber, ondt i maven, bankeom på ryggen.
Hvad er blærens funktion?
Hvornår kan man mærke man skal tisse? ml
Hvornår kan man ikke holde ud længere? ml
Reservoir: blæren fyldes uden at blæretrykket stiger. Kan indeholde op til 350-400 mL. Man begynder at få refleks ved 200 mL, men denne kan undertrykkes.
Pumpe: lukkemusklen afslappes og blæren sammentrækkes. Interne sphinctea er autonomt innerveret, og vi kan kun styre den eksterne sphincter.
Hvad er kardinalsymptomer for nyresygdom?
Nævn 7 nefrologiske syndromer, samt kort hvad de er kendetegnet ved
1) Uræmi → Forøget mængde affaldstoffer (som urea) i blodet
2) AKI → Akut nedsat GFR
3) CKD → Kronisk nedsat GFR
4) Akut neFRItisk syndrom → Hæmaturi, ødemer og hypertension (forårsaget af akut glomerulunefritis)
5) NeFROtisk syndrom → Proteinuri, hypoalbuminæmi, ødemer og hypertension
6) Renele tubulus defekter → Isoleret dysfunktion af dele af det renale tubulussystem
7) UVI
Oprems kardinalsymptomerne for nyresygdom (9 stk)
1) Proteinuri
2) Hæmaturi
3) Ødemer
4) Hypertension
5) Oligouri
6) Uræmiske symptomer
7) Anæmisymptomer
8) Renal osteodystrofi
9) Kardiovaskulær sygdom
1) Beskriv proteinuri
- Fund af proteiner i urini
- Skyldes altid nyresygdom
1) Beskriv proceduren for hvordan man udreder for proteinuri
1) Man starter med spoturin (urinstix)
2) Hvis fund af protein i urin → Opsamling af døgnurin til kvantificering (måling af U-Albumin/kreatinin ratio og U-protein i g/L
3) Man måler S-Kreatinin + UL af nyren
4) Hvis proteinuri > 2g/L, normal nyrestørrelse + USIKKER diagnose → NYREBIOPSI er indiceret
1) Beskriv graderne for proteinuri
Under 30 mg/døgn → normal
30-300 mg/døgn → mikroalbuminuri
300-3000 mg/døgn → let makroskopisk proteinuri (urinstix detektere fra 300mg/døgn og op)
Over 3g/døgn → Svær makroskopisk proteinuri
Over 3,5g/døgn → NeFROtisk sygdom
2) Beskriv proceduren ved find af hæmaturi
Hvis hæmaturi MED proteinuri → Uderedning for parenkymatøs sygdom
Hvis hæmaturi UDEN proteinuri → Udredning for sten/tumor (med UL, cytoskopi, MR, CT)
3) Beskriv proceduren ved fund af ødemer
Hvis ødem UDEN proteinuri og normal P-kreatinin→ Udelukker nyresygdom
Ødemer kan være forårsaget af hypoalbunæmi, da proteiner i plasma er osmotisk virkende
→ Fald i proteiner i plasma
→ Mindre kolloidosmotisk tryk
→ Væskeophobning i væv
→ Ødemer
4) Beskriv proceduren ved fund af hypertension
Hvis S-Kreatinin normal og ingen proteinuri → Ingen nyresygdom
